Anmeldelse af: Pauline Asingh og Nils Engberg (red.), Marsk Stig og de fredløse på Hjelm, Jysk Arkæologisk Selskab og Ebeltoft Museum. 345 sider, ill., indb. Distribueres af Aarhus Universitetsforlag, Langelandsgade 177, DK-8200 Århus N. Pris: 248 kr. ISBN 87 88415 13 9.
Det har længe været kendt, at der i 1290'erne foregik falskmøntneri på den lille Kattegat-ø Hjelm ud for Mols' kyst. De skriftlige kilder fortæller os, at de dømte for mordet på kong Erik Glipping (1259-86) slog sig ned her med støtte fra den norske konge og prægede underlødige efterligninger af dansk mønt. Desuden er der i løbet af de sidste halvanden hundrede år jævnligt dukket fund op på øen, der relaterer sig til denne produktion.
1999 var Middelalderår i Danmark, og Ebeltoft Museum besluttede, at dets bidrag skulle være nye udgravninger på Hjelm. Arbejdet blev gennemført i samarbejde med Moesgård Museum, Århus Universitet og Nationalmuseet, og de mange spændende fund nødvendiggjorde endnu en kampagne i år 2000. Det var heldigt, for det var under dette års udgravninger, at de numismatisk set mest spændende fund blev gjort. Allerede nu to år efter foreligger resultaterne i en fin og indbydende bog med titlen "Marsk Stig og de fredløse på Hjelm". Mønterne fylder meget i bogen, men den handler også om stenalder, borgbyggeri og hesteopdræt m.m.m.
Pauline Asingh, Nils Engberg og Marie Foged Klemensen skriver om de installationer, der husede møntproduktionen (s. 177-197). For sandelig, om man ikke fandt spor efter hele tre - eller måske endda fire - møntværksteder. For det første det i forvejen kendte "Møntstedet" syd for Kastelbakken. Her havde man allerede i anden halvdel af 1800-tallet noteret en koncentration af mønter, blanketter, kobberbarrer og metalskrot (s. 172, 174). Det blev der fundet meget mere af, men de påviste bebyggelsesspor var for få og spredte til at konkludere noget på. Sporene efter bygninger på dette sted er sandsynligvis blevet ødelagt af årtiers pløjning fra midt i 1800-tallet til midt i 1900-tallet.
Nordvest for Fyrbakken blev der derimod - udover de sædvanlige talrige fund af blanketter, barrer osv. - fundet betydelige levn af en bygning. Den indeholdt både en ovn og forskellige stolpehuller og nedgravninger. Ved sammenligning med indretningen af det bedre bevarede og veldokumenterede møntværksted i Trondheim foreslår forfatterne som en forsigtig hypotese, at nedgravningerne har kunnet være beregnet til tønder til afkøling af varme metalgenstande, og at stolpehullerne kunne være til de kraftige træstolper, som sad midt en arbejdsbænk som det solide underlag for møntslagningen. Hvis denne tolkning holder, har vi her Nordens andet udgravede møntværksted!
Nord for Kastelbakken var der endnu en markant koncentration af møntproduktionsrelaterede fund. Og sandelig om der ikke dukkede et møntstempel op (s. 188-189, 194, 213-214)! Det drejer sig om overstemplet til typen MB 433 (= MB 601), som samtidig er en af de hyppigst forekomne mønttyper blandt fundene på Hjelm. Fund af middelalderlige møntstempler er uhyre sjældne. Dette er faktisk det første indenfor Danmarks nuværende grænser. Fra Lund kendes 5 stempler, som Jens Vellev præsenterer s. 213-215. Der var tydelige bebyggelsesspor omkring fundstedet for stemplet, men udgravningen var ikke omfattende nok til at afdække hele bygninger. Så her er noget for fremtidens arkæologer!
Endeligt blev der vest for Fyrbakken fundet en mindre koncentration af metalgenstande, der kan være endnu et møntsted (s. 192). Det er ikke udelukket, at der også kan have været værksteder på steder, hvor arkæologerne endnu ikke har gravet.
Den tekniske side af møntproduktionen bliver også beskrevet i bogen (s. 192-197, 215-218). Her følger vi metallets vej fra opklippet kobberskrot til kobberbarer, der bliver udhamret til plader og klippet og smedet til blanketter, som så til sidst bliver præget som mønter.
De rent numismatiske sider af sagen bliver beskrevet af Jens Vellev (s. 202-219). Det drejer sig her om en foreløbig oversigt; den endelige detaljerede udgivelse vil komme på et senere tidspunkt. Fra de sidste halvanden hundrede års undersøgelser er der registreret ca. 100 mønter. Under de nye udgravninger fremkom yderligere ca. 250, så vi nu er oppe på ca. 350. Ca. 275 har indtil nu kunnet bestemmes foreløbigt.
Allerede i 1930'erne kunne Georg Galster ved metalanalyser af udvalgte eksemplarer fra skattefundet i Vorre nord for Århus (DMS (1) 110) påvise, at 11 mønttyper eksisterer helt uden sølv. De kongelige mønter skulle i 1290'erne ellers indeholde 8-10% sølv, så Galster tolkede disse 11 typer som Hjelm-falskmøntnernes produkter (2). Analyser på nogle eksemplarer fra de nye udgravninger på Hjelm fortaget af Arne Jouttijärvi giver samme resultat (i bogen fremlagt summarisk, vil blive publiceret mere deltaljeret i forbindelse med den endelige udgivelse af mønterne). Derudover viser Jens Vellevs optællinger, at 9 af 11 typer optræder hyppigt blandt fundene på Hjelm (skema 1). Derimod er MB (3) 327 slet ikke registreret på Hjelm, og MB 495 er kun kendt i 2 eksemplarer på øen. Begge disse typers tilstedeværelse i listen bygger kun på én enkelt analyse af et eksemplar fra Vorre-fundet, så tolkningen af dem som produkter fra Hjelm-udmøntningen bygger på et spinkelt grundlag. Muligvis vil nye analyser eller fund dog vise, at de trods alt skal inkluderes blandt Hjelm-mønterne.
Sammenfaldet af eksistensen af eksemplarer uden sølv og mange fund på Hjelm gør det derimod allerede nu overvejende sandsynligt, at de øvrige 9 typer rent faktisk er præget på Hjelm. Om så andre typer også er præget her er et åbent spørgsmål. Imidlertid er fundmaterialet på øen efterhånden så stort, at det egentligt ikke er sandsynligt. Kun to andre mønttyper optræder på Hjelm med mere end 2 eksemplarer. Der er fundet 7 mønter af typen MB 257 og 4 af typen MB 281. For begge disse typers vedkommende har metalanalyser - både af Hjelm- og Vorre-eksemplarer - imidlertid indtil nu kun påvist eksemplarer med 8-10 % sølv.
| MB | Antal på Hjelm | Eks. fra Vorre med 0% sølv | Eks. fra Hjelm med 0% sølv |
| 170-171 | 16 | 1 | x |
| 327 | 0 | 1 | |
| 333, 339 | 7 | 2 | |
| 428 | 24 | 1 | |
| 430 | 67 | 2 | x |
| 431 | 27 | 2 | |
| 433, 601 | 62 | 2 | x |
| 436 | 8 | 1 | |
| 439 | 16 | 2 | |
| 463 | 12 | 1 | x |
| 495 | 2 | 1 |
Note: Det oplyses ikke, hvor mange prøver, der er foretaget af hver enkelt mønttype fra Hjelm.
Skema 1.
Hjelmmønterne er præget af nøjagtigt samme type som de kongelige mønter. Det var jo meningen, at de skulle snige sig ind i det generelle møntomløb og blande sig med de ægte mønter, uden folk opdagede det. Det betyder, at der af samme type findes både falske mønter med 0 % sølv og ægte mønter med 8-10 % sølv (for de fleste typers vedkommende påvist ved metalanalyser af mønter fra Vorre-fundet eller fra Hjelm). Man kan således ikke uden videre gå ud fra, at et eksemplar af de 9 ovennævnte typer er præget på Hjelm - for at være sikker skal man faktisk foretage en omstændelig metalanalyse af det pågældende eksemplar. En anden metode er studier i stempelidentitet med sikre Hjelm-eksemplarer. Sven Aagaard har forsøgt sig på mønterne fra Hjelm. Det er dog ikke uden vanskeligheder, da mønterne fra denne periode er meget dårligt og utydeligt præget. Jens Vellev fremlægger de foreløbige resultater her, og lover mere i den endelige udgivelse.
Mønterne er uden indskrifter, dvs. at der ikke findes angivelse af kongenavn og møntsted på dem. For at bestemme et omtrentligt prægetidspunkt må man kigge på dateringen af de fund, den enkelte type indgår i. Her benyttes især skattefund, men også løsfund fra steder med begrænset funktionstid - som fx. Hjelm - kan bruges. Nye mønttyper afløste gamle med jævne mellemrum, men det er ikke muligt at datere typerne helt præcist. Grinder-Hansen har derfor valgt at datere mønterne til omtrentlige ti-årsperioder. Møntstedet kan bestemmes ved at se på spredningen af skatte- og enkeltfund af typen, da der som regel vil tegne sig en koncentration i det område, mønten var udstedt i. Af og til kan tolkningen af et motiv eller et bogstav på mønten bidrage til tids- og stedfæstelse af prægningen af en type. Den, der senest har forsøgt dette, er Keld Grinder-Hansen (4), og hans resultater for de 9 typer, der med stor sandsynlighed er præget på Hjelm, ses af skema 2.
| MB | Grinder-Hansens datering | Grinder-Hansens møntstedsbestemmelse |
| 170-171 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 333, 339 | 1310/19 | Roskilde/Nørrejylland |
| 428 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 430 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 431 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 433, 601 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 436 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 439 | 1290/99 | Nørrejylland |
| 463 | 1290/99 | Slesvig |
Skema 2
Dateringen giver ingen problemer for de fleste af typerne. Dog har Grinder-Hansen dateret MB 333 og 339 (to varianter af samme type) til 1310/19. Han baserer sig på det store antal af denne type i skattefundet fra Gistrup i Nordjylland (DMS 144). Den optræder ellers også i Vorre-fundet fra 1290'erne. Skal man forestille sig, at typen er først er præget i 1290'erne og så genoptaget 20 år senere (5)? Hjelm-mønterne er for de fleste af typerne fra Nørrejylland, hvilket vel er logisk i betragtning af Hjelms placering tæt ved den jyske kyst. En enkelt er dog tilskrevet Slesvig.
Derudover er knap 20 andre mønttyper repræsenteret med et enkelt eller et par eksemplarer (s. 210). Her må der være tale om tilfældige tab af ægte kongelige mønter, som øens beboerne har haft i lommen. Faktisk stammer en del af mønterne fra borgene, hvor der sandsynligvis ikke har været møntproduktion (s. 126, 151-52, 197). Hvis vi følger Grinder-Hansens dateringer dækker mønterne perioden fra 1250'erne til 1320'erne. De ældste mønter kan være tabt under de fredløses ophold på øen fra 1290 til 1306. Hvis ellers dateringerne passer, må en enkelt mønt (MB 361) være tabt senere - og det er netop en af udgravningens fortjenester at vise, at der rent faktisk har været byggeaktivitet på øen kort tid efter ødelæggelsen af borgene i 1306 (s. 127-128). Fra de fredsløses tid stammer 6 norske mønter, der minder om den støtte, de modtog fra den norske konge. Der er også fundet et par enkelte tyske mønter, der ikke har noget med de fredløses tid at gøre.
Til sidst bør det bemærkes, at der enkelte steder har indsneget sig lidt for bastante konklusioner på møntmaterialet. Således nævnes det, at mønternes datering beviser, at de fredløse overholdt Hindsgalvforligets bestemmelser fra 1295 om, at falskmøntningen skulle ophøre (s. 180, 282, dog forsigtigere formulering s. 208). Den datering, der nævnes for de relevante mønter er 1292-95 (s. 178, 189, 282). Selv om det ikke siges eksplicit, må denne meget præcise datering bygge på K. G. Kaabers (+1996) ufuldendte værk om periodens møntvæsen, der just er blevet udgivet i fotokopieret form af Dansk Numismatisk Forening (6). Jeg må dog nok følge Keld Grinder-Hansen i, at disse dateringer nok er mere præcise, end kildegrundlaget strengt taget kan bære (7). Derfor kan man ikke drage en så bastant tolkning udfra dem. Samtidigt hævdes det, at mønttyper henført til Slesvig ikke kan have været eftergjort på Hjelm (s. 192), da man formoder, at kun nørrejyske mønter blev forfalsket her. Hvorfor egentlig ikke? For det første er møntstedstilskrivningen - som vist ovenfor - jo ikke endelig, men en hypotese. For det andet tyder noget på, at de fredløse rent faktisk har eftergjort en type fra Slesvig (se skema 2).
Bogen vil indgå i den eksklusive række af udgivelser af udgravede møntværksteder, og vil som sådan blive brugt og citeret flittigt blandt numismatikere. Møntstemplet vil givet også tiltrække sig opmærksomhed blandt fagfolk. Oversigten over mønter, blanketter, barrer og metalskrot med forbindelse til møntprægninger får læseren til at glæde sig til den detaljerede udgivelse af dette vigtige materiale. Det er god grund til at ønske udgiverne tillykke med denne smukke publikation!
(NNUM 2003 side 66-69)