Fig. 1: Aftryk på birkebark af forside til 8 skilling. Fremstillet af Anders Lunder i Kongsberg 1772. Cirka 24x35 mm. Den lille spids forneden har formentlig lettet håndteringen af barkstykket både ved prægningen og senere.
Møntstempelaftryk på birkebark til kontrol, godkendelse eller fremvisning i forbindelse med møntproduktion eller almindelig drift af møntsteder kendes fra flere lande i 1500-1700-tallet. Praksissen med at bruge birkebark til aftryk har formentlig været væsentlig mere udbredt end, hvad de få bevarede eksemplarer vidner om. Denne lille artikels formål er publicering af et aftryk fra Kongsberg 1772, som forfatteren i 2010 stødte på i Rigsarkivet, København.
I Danmark-Norge kendes fænomenet med aftryk på bark fra anden halvdel af 1700-tallet. Der er tale om aftryk på næver, der er del af den seje og stærke bark fra birketræer. Materialet er på grund af sin styrke og elasticitet velegnet til stempelaftryk, da det vedvarende og meget tydeligt gengiver præget. Næveren blev anvendt af stempelskæreren Anders Lunder på Mønten i Kongsberg og hans lærling Nicolai Wilhelm Wright. De sendte i 1780’erne flere sådanne stempelaftryk til Møntdirektøren i København til godkendelse eller som bevis på deres kunnen udi stempelskæringens svære kunst (1).
Fig. 1: Aftryk på birkebark af forside til 8 skilling. Fremstillet af Anders Lunder i Kongsberg 1772. Cirka 24x35 mm. Den lille spids forneden har formentlig lettet håndteringen af barkstykket både ved prægningen og senere.
Anders Lunder kendte imidlertid til anvendelsen af næver til stempelaftryk allerede før han i 1773 blev ansat som stempelskærerlærling ved Mønten i Kongsberg. Han sendte med brev af 11. december 1772 et aftryk af forsiden til en 8 skilling (fig. 1) til Møntdirektøren i København. Formålet dermed fremgår tydeligt af brevet:
"Da jeg allerede for nogle Aar Siden insinuerede een Memorial til Oberberg-Amtet; om at nyde Deres Forestilling paa Höyere Stæder til at maatte blive andtagen til Stempel=Skiærer Lærling her paa Stædet, og samme min Andsögning /: Mueligen formedelst Myntens Ophævelse:/ til Dato er bleven ubesvaret. Saa Fordrister jeg mig, herved saa Aller=Ærbødigst som ydmygst at fremkomme med Ansögning ... til Stæmpel=Skiærer Lærling her ved Sölfværket; Hvortil jeg har havt Tilböyeligehed fra min Ungdom af, og har og dermed giort en liden Begyndelse som ved fölgende Otte=Sk: Aftryck udviiser." (2)
Det fine rødbrune aftryk (fig. 1) kan således være blandt årsagerne til, at Anders Lunder i foråret 1773 blev ansat som stempelskærerlærling.
Stemplet blev næppe anvendt til møntproduktion, men ligner meget de 1773-75 i Kongsberg anvendte stempler. Frank Pedersen har identificeret 11 forskellige forsidestempler anvendt til 8 skilling 1773, og ingen af disse er identisk med stemplet bag aftrykket (3).
Fig. 2: Aftryk på birkebark af bagsidestemplet til en dicken fra cirka 1612-28, fundet ved udgravning af møntsted i Schweiz. Cirka 37x37 mm. Archäologischer Dienst Graubünden, FNr. HS90/367d.
Fra udlandet kendes et lavt antal eksempler på brugen af birkebark. Et nyligt publiceret eksempel (fig. 2) stammer fra de meget spændende udgravninger af møntstedet på slottet Haldenstein i den schweiziske kanton Graubünden. Der blev udmøntet på slottet i 1600-1700-tallet, og det fundne aftryk viser bagsiden af en mønttype, der blev præget cirka 1612-28. Det drejer sig om en dicken fra Thomas I af Schauenstein. Aftrykket er antageligt blevet brugt på møntstedet til at teste et nyt stempel, da der findes mønter, hvis bagside er stempelidentisk med aftrykket. Med andre ord har det stempel, der har præget aftrykket, også præget mønter. De mønter har årstallet 1620 på forsiden. Man må forstille sig, at man inden hærdningen af stemplet har lavet et aftryk i det relativt bløde barkmateriale. Blev aftrykket godkendt, kunne stemplet hærdes, hvis ikke måtte det tilbage til stempelskæreren for at få manglerne udbedret (4).
Sådan har det muligvis foregået på mange møntsteder, men kilderne dertil og antallet af bevarede barkaftryk er forholdsvis få. Omtale deraf og en del eksemplarer findes i arkiver, og nogle stykker er omtalt i auktions- og samlingskataloger, mens kun ganske få stammer fra arkæologiske undersøgelser. Forhåbentlig kan denne artikel være med til at øge opmærksomheden omkring dette numismatiske fænomen, der strækker sig betydeligt i både tid og rum.
(NNUM 2012/1 side 24-25)
Noter: