af Michael Märcher
Prof. dr. Hubert Emmerig (Institut for Numismatik og Pengehistorie, Universitetet i Wien) har udarbejdet et nyttigt opslagsværk vedrørende møntproduktion, møntsteder, møntret og lignende. Det udkom i april 2006 som ledsagerpublikation til kongressen om møntproduktion i Stolberg i Harzen (1). Selvom opslagsværket primært dækker og er udarbejdet på grundlag af kildemateriale fra Bayern og det Habsborgske rige fra midten af 1300-tallet til midten af l600-tallet, er det også relevant for andre områder. I Danmark er eksempelvis væsentlige dele af det skriftlige kildemateriale omkring møntvæsen frem til 1800-tallet på tysk, og flere af møntstederne lå i det tysktalende Holsten. Dertil kommer den sproglige påvirkning på grund af rejser og anden kontakt mellem folk med tilknytning til møntvæsnet. En del ord vedrørende møntvæsen er stort set de samme på dansk og tysk.
Under udarbejdelsen af opslagsværket er publiceret kildemateriale fra ovennævnte periode med relation til møntvæsen, møntsteder etc. gennemgået. Alle genstande nævnt i inventarier er f.eks. taget med i opslagsværket, hvorfor det har en forklaring på mange ord, som også optræder i andet samtidigt kildemateriale. Derved kan værket foruden indsigt i teknologiske, sproglige, retslige etc. aspekter også give et indblik i f.eks. sociale og personalernæssige sider af møntstederne. Fremgangsmåden betyder, at opslagsværket er meget dækkende. Imidlertid medfører den også, at mange letforståelige ord er taget med. Eksempelvis er ord som Brot (brød) og Bett (seng) med uden nogen særlig forklaring på, om eller hvorledes de havde en særlig betydning i relation til møntsteder med videre. Sidstnævnte er dog sjældent et problem, tværtimod. Foruden ordforklaringer er der ofte gengivet et ganske kort tekstuddrag fra en kilde, hvori ordet indgår. Det virker godt. Udover at placere pågældende ord i en numismatisk kontekst muliggør det jævnligt sammenligninger.
Ordforklaringerne er korte og generelt præcise, og må med enkelte undtagelser siges at være dækkende, når værkets omfang (cirka 200 sider) tages i betragtning. Det er særligt givende, når det forklares, hvorledes opslagsordet spillede en rolle i forhold til møntvæsnet eller blev anvendt i møntfremstillingen. Det gælder f.eks. ved Blei (bly) eller Rötel (rødkridt). Værkets nytte øges af mange krydshenvisninger. Ofte fører et opslag til nye opslag, som ikke sjældent virker uddybende eller perspektiverende. H. Emmerig forklarer eksempelvis, at rødkridt blev brugt ved fremstilling af cement. Under opslagsordet cement fremgår det, at cement blev brugt til kemisk adskillelse af sølv og guld.
Opslagsordet einguss/inguss kan bruges til at illustrere værkets brugbarhed. Eingusser er de jernforme, som tene støbes i. En ten er den metalbarre, som valses, strækkes og/eller udhamres til et metalbånd, hvorfra blanketter udklippes/udskæres/udstandses. Ordet einguss kendes også fra det danske kildemateriale, hvor man brugte det tyske ord direkte eller i let fordansket form indgus (2) til op i l800-tallet. Af kildehenvisningerne fremgår det, at der ved Mønterne i Frankfurt am Main (1609), Prag (1578), Regensburg (1392-1393) og Schaflhausen i Bayern (1596) fandtes eingusser. Tilstedeværelsen af eingusser på møntsteder kan bruges til at argumentere for, at det pågældende møntsted støbte tene i jernforme frem for i støbesand. Der synes ikke umiddelbart at være meget tydelige mønstre i forhold til udviklingen af støbemetoderne. Det havde dog uden tvivl blandt andet betydning, om valseværkerne blev drevet af vandkraft eller af mere omkostningstunge drivmidler som f.eks. heste. I l700-tallet blev tene støbt i jernforme renere, mere ensartede, regulærere og hurtigere afkølet end tene støbt i støbesand. Til gengæld var tenene fra jernformene tykkere, hvorfor de krævede mere valsning. Det var dyrt, hvis der ikke var f.eks. vandkraft til stede. I 1700-tallet og ind i 1800tallet støbte Mønterne i Altona og København i støbesand, og det blev først ændret efterhånden som dampkraften vandt frem (3). Der kunne gives mange andre eksempler på værkets anvendelighed.
Jernstøbeform til to tene fra 1800-tallet. Formen ligger ned på illustrationen. Toppen/åbningen er i enden til højre. Håndtaget løsnes og trækkes op over åbningen, når formen skal åbnes. Fra Mønten i København. Nu hos Danmarks Tekniske Museum, Helsingør.
(NNUM 2007 side 33-34)