Danske fattigtegn

Indtil Reformationen kunne syge og fattige få pleje af munke og nonner på klostrene. Senere voldte fattige og tiggere myndighederne problemer. Hjemløse og fattige kunne lægges i jern og sættes til tvangsarbejde.

Der findes meget få ældre fattigtegn. Giert Niehaus fra Odense smedelaug får i 1649/50 betaling for at støbe 985 almissetegn. Tegn for stodderkonger findes i få eksemplarer. Fra København er et tegn støbt i bly med Københavns byvåben og årstallet 1685 - med hul foroven til at sy på tøjet.

Fig. 1.

Et støbt tegn i bly med tekst: KIÖBE (NHAVN) Ao 1683, og No 4, graveret, hvor en øsken foroven er filet bort (fig. 1) kan sikkert betragtes som et officielt tiggertegn Nogle kobbertegn, præget på dårligt udvalsede blanketter, med FV og FB samt årstal 1773 har voldt samlere problemer om tydningen af bogstaverne. I Axel Clausens prisliste fra januar 1918 nr. 32 beskrives et af tegnene således: 1773 Færgebåds-tegn , Vendsyssel, ensidet kobber, perf. Rar 1.

"I 1600-1700 tallet opstod en særlig befolkningsgruppe omvandrende natmandsfolk. Endnu 1800 årene var der en særlig befolkningsgruppe i Jylland, med eget sprog, rotvælsk. Disse mennensker ernærede sig, dels ved tiggeri, men også med at arbejde som keddelflikkere, glarmestre og skorstensfejere." DDE. Hvad FB og FV kan være forkortelse for, leder tanken hen på de kendte almissetegn for lovlige tiggere. Tegnene FB og FV har alle hul foroven. Andre tiggertegn er med hul, således tegnet kan sys på tøjet. På dette ligner 1773 tegnene andre officielle tiggertegn.

Fig. 2.

På Nationalmuseets 3. afd Billedarkivet i Brede, indkommet som gave fra fabrikant Poul Bergsøe 9. okt. 1957. ligger et tegn, FB med udhugget firkant. Dette tegn kendes i meget få eksemplarer. Brugen er uvis, men betyder udhugningen, at man på afstand kan kende forskel på tiggertegnet for voksen og barn, kan dette hurtigt lade sig gøre, når det ene tegn er med den udhuggede firkant. 1773 tegnene findes næsten altid med proveniens fra Jylland.

Bremer Holms kirckis fattige

Fig. 3.

Fig. 4.

Dette tegn er med i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamlings beskrivelse fra 1791. Tegnet er smukt præget. Der findes nogle varianter, alle med forskellige nr. enten indslåede eller indgraverede (fig. 3 forside, fig. 4 bagside), tegnet er med indslået nr. 141. På fig. 5 er tegnet med indslået 4-tal og graveret 0. På fig. 6 ses, at tegnet er graveret med tallet 168 samt kontrastemplet med små bogstaver.

Fig. 5.

Fig. 6.

Ladegaardens tegn fra 1833

I 1606 opkøbte Kong Christian IV al jord mellem Gothersgade og Kastellet i København. Ved Sølvgade påbegyndtes bygning af en ladegård. Dette arbejde blev indstillet meget hurtigt. I 1620 erhvervedes Sct. Jørgensgård med tilhørende mark. Året efter nedlagde kongen Solbjerg by, og dens jorder kom under Ladegaarden. Den blev stærkt befæstet med volde og grave. Hele anlægget skulle forsyne København Slot og hoffet med de nødvendige landprodukter. På Rosenborg Slot hænger Puffendorffs store prospekt af København under belejringen 1658-59. Her ses den befæstede ladegård besat af svenskerne, der beskød den indesluttede by herfra. Under svenskekrigene blev Ladegaarden ødelagt.

Ladegaarden, som nu tilhørte Det kongelige Danske Krigshospital, blev den 10. juni 1769 tillige med Det Kongelige Uldenmanufakturs valkemølle solgt til "Direktionen for det Fattige Væsen" for 22.100 rigsdaler. Hertil flyttedes også "pesthuset". Navnet Ladegaarden ændredes til Sct. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse.

I 1816 og påfølgende år flyttedes Sct. Hans Hospital til Roskilde. Ladegaarden blev nu benyttet som arbejdsanstalt for fattige og husvilde. I kancelliskrivelse af 4. juni 1833 blev den udvidet til at tjene som tvangsarbejdsanstalt. Bygningen skulle afsondres fra de øvrige bygninger. Det tidligere tugthus lå på Hauser Plads og brændte i 1807. Betlere og løsgængere kunne hensættes her.

Ladegaardslemmerne var temmelig fordrukne, derfor blev der passet på, at der ikke indsmugledes deres yndlingsdrik, brændevin. De måtte heller ikke have rede penge mellem hænderne. Det var dem tilladt at købe småfornødenheder som skråtobak.

På selve anstalten var nogle jernbliktegn i omløb. De gjaldt for forskellige beløb i marketenderiet.

Brugen af fabrikstegn på "Landstedet"

Således blev Ladegaarden i daglig tale omtalt af ladegaardslemmerne. Der var tre klasser på Ladegaarden. Fabriksarbejderne, som udgjorde to afdelinger. Tvangsforsorgen var 3. afdeling.

Enhver person, som indlægges på arbejdsanstalten Ladegaarden kommer straks til 2. afdeling. Han kan efter en uges tilfredsstillende arbejde overflyttes til 1. afdeling (for så vidt der var brug for ham). Har han i den 1. uge indtjent et pengebeløb, der er større end han koster, kan han få udbetalt indtil en tredjedel af det overskydende. Når en fra 1. afdeling har overfortjeneste, får han på den ugentlige afregningsdag - arbejdsugen gik fra torsdag til onsdag - 2 skilling for hver arbejdsdag. Har han fortjent mere end dette beløb, kan han få halvdelen heraf i kontant udbetaling, dog kun på den betingelse, at begge disse beskedne summer tilsammen ikke udgør mere end 50 skilling, hvad der overstiger dette beløb tilgodeses ham på kontrabogen.

Dagligt arbejde for mange hundrede mennesker

Den 1. januar 1840 befandt der sig 429 personer på arbejdsanstalten. I årets løb indlagdes 1.128 og afgik 1.072 personer, således at der den 31. december 1840 var en belægning på 485 personer. Af disse var 337 mænd og 148 kvinder. Tvangsanstalten havde 186 personer i løbet af 1840. Der udgik 185 personer. Stiftelsen havde en årlig omsætning i varer for 27.485 Rbd. Hertil skal lægges ydelser for hus- og bygningsreparationer samt andet arbejde for fattigvæsenet og offentlige institutioner for ca. 12.161 Rbd. Arbejde med stenslagning, sandgravning m.v. for magistraten og private 4.666 Rbd. Stiftelsens avl og trykkerivirksomhed 4.220 Rbd.

Der var således ved den samlede arbejdsvirksomhed en samlet indtægt på hen ved 49.000 Rbd. Fattigvæsenets samlede regnskab (incl. samtlige stiftelser m.v.) balancerede med ca. 341.000 Rbd. Arbejdet på anstalten bestod navnlig af uld- og linnedmanufaktur. Hovedgenstandene for fabrikationen var simpelt klæde - multum -, tæpper, værkgarn og lærreder. Inspektøren for anstalten var tillige fabriksmester, ejer af trykkeriet, og drev det i kompagniskab med fattigvæsenet. Dette var genstand for nogen kritik.

I 1840 var der et stort antal indlagte på Ladegaarden. Grunden hertil blev anført som "en meget stærk tilstrømning til København af landfolk, som søgte erhverv i byen. Af 484 ladegaardsarbejdere, som 1840 blev registreret, var således ikke færre end 125 fra landet". Ved en mønstring, som var foretaget 1. juli 1839 over de fattige, som var i almissenummer, viste det sig, at ud af 1403 fattige var 769 ikke københavnere. I 1930'erne var der også et fattigdomsproblem med tilflyttere. Kordegn Georg Kofoed hentede mange i jernbanevogne og oprettede Kofoeds Skole. Vel har vi ikke de samme sociale problemer i dag, men de er der.

Fabriksmønternes købekraft

For de på afregningsdagen udbetalte penge (fabrikkens mønt - blikpenge) kunne der købes rugbrød, smørrebrød, ost, skråtobak, snus, godtøl, skillingsøl - alt til de priser, som er lagt til grund fra reglementet af 1833. Marketenderiet havde en anselig omsætning. I 1869 beløb det sig til 10.000 Rgd.

1. klasse nyder ufuldstændig tvungen forplejning, nemlig om morgenen varmt skillingsøl, om middagen hver søgnedag et måltid mad (1 gang kødsuppe, 1 gang grød og dyresteg, 3 gange ærter og flæsk, 1 gang kålsuppe og kød).

Fig. 7.	Fig. 8.
Fig. 9.	Fig. 10.
Fig. 11.	Fig. 12.
Fig. 13.

Fig. 7-13. Bliktegnene fra 1833 - fabrikspengene. Alle tegn i jernblik med bogstaver og tal indslået. (Foto: Katia Johansen).

Til anskaffelsen af den øvrige kost får hvert individ 36 skillings bliktegn (fra anstaltens mønt). Et middagsmåltid på søn- og helligdage leveres for fem bliktegn. For et bliktegn kunne vedkommende i køkkenet få følgende: 1 stk. smørrebrød, 80 qvint (1 qvint = 5 gr.) rugbrød, 20 qvint ost, 2 qvint tobak, 1/20 pot (1 pot = 0,965 l) brændevin - hvilken herlig tillokkelse ligger ikke i denne bestemmelse for et ladegaardslem - 1 pt. simpelt øl, 1/2 pt. godtøl.

Individer, som hører til 2. klasse, havde derimod "alt frit ud af huset".

Fattigvæsen

Om tegnene fra Ladegaarden skriver Vilhelm Bergsøe i "Danske Foreningstegn", 1888: "Under Frederik VI træffer vi det første af fattigvæsenets tegn med neddybet FW, hvorunder et løbenummer. De røber ved deres store tarvelighed hele den nød, landet dengang var i. De afløstes under Christian VIII af de runde messingtegn med fordybet FW og derunder de forkortede årstal 42, 45, 52" (V. B. nævner ikke 43).

I "Nordisk Numismatisk Medlemsblad", marts 1969, har dr.phil. Georg Galster en artikel "Ladegaardsspecien". Her skriver Georg Galster: "Først bestod disse penge af runde kobberstykker, men da værtshusholderne i nabolaget tog disse tegn som 2-ører, blev de i sin tid erstattet af bliktegn". Dette er refereret af flere møntfolk i småskrifter.

Jernbliktegnene er sjældne. I Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling ligger følgende bliktegn: FW 28, FW 49, FW 208 med 8-tal inds. foroven, FW 245, FW 248, FW 317.

På Københavns Bymuseum ligger følgende tegn i jernblik: FW 107, FW 184, runde og messing: FW 43, FW 45 samt seks stk. kobber Ladegaarden, to i zink.

Der findes enkelte jernbliktegn blandt samlere. Der kendes eksemplarer med samme nr. indslået, f.eks. FW 38. Bliktegnene, som er deponeret på Svendborg & Omegns Museum, stammer alle fra de ernestinske (1) auktioner i D.N.F. 26. februar 1969, lot 104, 2 tegn i messing 4253, vud. 30,-, solgt for 230,-. 16. april 1969, lot 62, 3 tegn i messing 43, 45, 53, vud. 5,-, solgt for 205,-; lot 63, 8 stk. i blik, vud. 5,-, solgt for 250,-.

Messingtegnene

Disse findes med følgende årstal: FW(18)42, FW 43, FW 45, FW 53.

Tegnet med 53 indslået adskiller sig i type fra de øvrige. Hvad disse tegn gjaldt for, er ikke kendt af forfatteren.

Fig. 14.	Fig. 15.
Fig. 16.	Fig. 17.

De prægede tegn

I dr.phil. Georg Galsters artikel i N.N.U.M. marts 1969 skriver han: "20. september 1893 stod en opsigtsvækkende nyhed i dagspressen: Et helt møntsystem forsvundet, lemmerne på Ladegaarden bliver i disse dage bespist fra et nyt indrettet dampkøkken, og blandt dem hersker en almindelig glæde over den varme mad, den berømte Ladegaardsspecie er sat ud af kurs. En mælketoddy, som den serveredes i de talrige kælderbeværtninger, et stort glas brændevin og et glas skummetmælk, koster kun 4 øre = 2 Ladegaardsspecies." I Vilhelm Bergsøes artikel fra 1888 nævnes prisen på en mælketoddy som 2 øre.

Tegnene er præget fra V. Christensens prægeanstalt efter 1856, og brugen ophørte 20. september 1893. Grunden til, at lemmerne kunne bruge tegnene hos værtshusholderne, er muligvis deres officielle udseende - og med "Ladegaarden" som tekst kan de, med god vilje, sikkert være modtaget af de mange brave værtshusholdere i nabolaget til Ladegaarden.

(Årbog for Svendborg & Omegn Museum 1998 side 74-80; enkelte ændringer 2002)

Litteraturliste

• Christensen, Carl C, Louis Bobé og Fr. Weilbach: "Frederiksberg Vejen gaar min Tro over Vesterbro", København 1937.
• Guillaume: "De Skibbrudne", 1868. En tak til Lykke Pedersen, som oplyste mig om denne bog.
• Holm, Axel og Kjeld Johansen: "København 1840-1940 - Det københavnske Bysamfund og Kommunes økonomi", København 1941. Meyer, Jerry: Ladegaardsspecies i D.N.F.'s "Privatmøntfraktionen", nr. 1, 1987.

Note

• (1) Sagfører Axel Ernst, Odense, donerede fra sin store møntsamling, hvad Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling måtte mangle. Derefter kunne Odense Bys Museer udtage fra samlingen.

For fotos takkes Katia Johansen.

Summary

Some tokens of cast copper bear the letters FV and FB and the year 1773 seem to originate in Mid-Jutland according to their provenance. They may have been used to designate "Fattig Voksen" (poor adult) and "Fattig Barn" (poor child); they also have holes for sewing onto clothes. The first poor-token mentioned in a Danish coin catalog is the Bremer Holm Church poor token of copper marked "Frederik IV 1701", described in 1791. lt was a token for receiving alms, provided for the needy at the king's battle fleet docks in Copenhagen, Holmen.

In 1833 Copenhagen's loading yard Ladegaarden where goods and produce for the royal court were received and distributed was relocated outside the city walls. lt was expanded into a forced labour institution, with its own work tokens cut from sheet iron. There were three ranks, two for factory workers and one for the forced labour. Any person sent to forced labour was automatically ranked in the second level. After one week of satisfactory work he should be transferred to level one. If he had in the first week earned more than his board and room had cost the owner, he could be paid a third of the surplus amount. Tbe working week ran from Thursday to Wednesday, paid with 2 skilling (= 2 tokens) per workday. These pay tokens were called factory tokens. The inspector of the forced-labour institution was also the factory inspector and ran the factory as a company along with the poor-law authorities, an arrangement which came under some criticism. In 1840 there were 484 registered labourers at the forced-labour institution Ladegaarden.

The purchasing power of the factory tokens was such that one token purchased 1 piece of buttered bread with meat spread, 80 qvint (1 qvint = 5 grams) rye bread, 20 qvint cheese, 2 qvint tobacco, 1120 pot (1 pot = ca. 1 quart) aquavit, 1 pint light beer, and 1/2 pint beer. Round brass tokens marked FW 42, 43, 45 and 52 represent the years 1842, 1843, etc.

The last tokens in use had LADEGAARDEN stamped on one side and a log on the other side. Both copper and zinc tokens are commonly found. After 1856 they were made in V. Christensen's stamping factory and were in circulation until they were called in on September 20, 1893. Until then the forced labourers had bought milk toddies with these tokens in bars near the institution: a large glass of aquavit poured into a glass of skim milk cost 2 øre in 1888.

Tilbage til Dansk Mønt