Fejlbehæftede illustrationer i referenceværker besværliggør i betydelig grad arbejdet med at bestemme mønter. Det gælder især, når den mønt, der skal bestemmes, er slidt eller korroderet. Så vil det nemlig ofte være sådan, at en del af motivet er ulæseligt, og man må basere bestemmelsen på de resterende, synlige elementer af motivet.
Jeg oplevede et eksempel på dette, da jeg skulle bestemme en mønt fra Klostermarken ved Ringsted på Sjælland (1). Det dobbeltlinede kors på bagsiden var tydeligt nok, men på forsiden kunne man kun ane noget, der mest af alt lignede det græske bogstav pi, med en lille streg ovenover. Møntens stil pegede mod de danske udmøntninger i anden fjerdedel af 1300-tallet, men ingen af tegningerne i Mansfeld-Būllners værk (2) passede med forsidemotivet. Nr. 577 (illustration kopieret fra Hauberg (3) var den, der kom nærmest, men den havde på forsiden det karakteristiske tårn med en streg forneden, to skrå streger til siderne og en murtinde øverst. For en sikkerheds skyld tjekkede jeg eksemplarerne i Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings hovedsamling (4). Sandeligt om det ikke viste sig, at skønt begge stykkerne var lidt utydelige på det nederste stykke af tårnet, så det faktisk ud til at der ikke var nogen tværstreg. Dernæst tjekkede jeg Sven Aagaards tegning i kataloget over Kaabers samling (5). Stor var min overraskelse, da jeg opdagede (a) at Kaabers eksemplar var så lig det, som er illustreret af Hauberg og Mansfeld-Būllner, at det er overvejende sandsynligt, at det drejer sig om samme eksemplar, (b) at den nederste streg faktisk også ser ud til at mangle på Kaabers stykke.
Min konklusion må blive, at Haubergs og Mansfeld-Būllners tegning er fejlagtig, og at typen i virkeligheden er et tårn med to lodrette linjer som sider og ingen bund. Fundmønten fra Klostermarken kan således uden problemer tilskrives denne udmøntning. Slutteligt skal siges, at Hauberg henfører mønten til kong Christoffer II (1319-1332) og Roskilde. Kaaber daterer den til efter 1341 og foreslår møntstedet København (6), mens Keld Grinder-Hansen mere forsigtigt fremfører 1330'erne og Roskilde (7).
(NNUM 2003 side 93f)