1000-tallets møntindskrifter har en stor rigdom af former. Man finder mønter, som præcist gengiver regentens, møntprægerens og møntstedets navne, mønter med uforståelige og meningsløse inskriptioner, samt mellemformer. Der findes også magiske møntindskrifter, som indeholder ord og sætninger, der blev påført mønterne for at give dem overnaturlig kraft. Fra Hardeknuds regering kan nævnes to eksempler.
I møntsmedjen i Slagelse har man givet mønterne den fornødne kirkelige vielse ved selve omskrifterne. Andetsteds i denne bog er omtalt en møntype, der lettere forvansket gengiver indledningsordene til Johannesevangeliet (se artikel 10), men også andre Slagelsetyper er blevet forsynet med besværgende magiske indskriptioner. Således finder man en variant af typen Hbg 38, der på bagsiden som normalt - omend en smule forvansket - beretter, at mønten er slået af +VLFMONVTA ISLAONLO, dvs. Ulf møntpræger i Slagelse. På forsiden derimod er der skrevet en forvirret omskrift RLLPEVEA, samt i midterfeltet en korsstillet magisk indskrift, der skal læses som REX-LEX-LUX-PAX (konge, lov, lys fred). Denne besværgende indskrift kendes fra flere andre kristne sammenhænge. Den optræder således i Benediktinerordenens klostre, og de fire ord er sammenstillede i et vers som gravindskrift over den hellige Angilbert, en fremtrædende ridder ved Karl den Stores hof som døde i 814.
Fra Hardeknuds Ålborgmønt, Hbg 39, findes der ligeledes blandt rækken af varianter med forvirrede indskrifter (se artiklen Ålborg som møntsted nr. 16.) en mønt, hvor ordet NOM gentages 5 gange på adversen og IN otte gange på reversen, en antydning af sentensen "IN NOM(INE) DOM(INI), dvs. i Herrens navn, som om de ikke var slået i kongens navn, men i Guds navn.
(Tusindtallets danske mønter (Nationalmuseet 1995) side 64-65; let bearbejdet version)
Litteratur: