Serien med de danske tårnmønter dækker efterhånden hele kongeriget. Begyndende med Århus rådhus, Børsens dragespir og Christiansborg slots tårn, har Nationalbanken fortsat med Gåsetårnet i Vordingborg, Svaneke vandtårn, Landet kirke på Tåsinge (se NNUM 2/2005, s. 87-88), Nolsøy fyr på Færøerne, og nu i februar Gråsten slots klokketårn.
Gråsten slot er et markant bygningsmindesmærke i Sønderjylland, hvis karakter af nationalt symbol først blev etableret da Rigsdagen i 1935 tildelte det daværende kronprinsepar slottet som sommerresidens. I de følgende 65 år brugte det senere kongepar - og efter Frederik IXs død 1972 dronning Ingrid alene - slottet. Brugsretten er nu overgået til det nuværende kronprinsepar.
Slottets bygningshistorie er indviklet og kun delvis kendt, og den tidligere ejerhistorie antyder egentlig ikke stedets nuværende symbolværdi. Ejet og udbygget af Ahlefeldt-familien i 16- og 1700-tallet, men i 1725 ved en tvangsauktion erhvervet af hertug Christian August (I) af Augustenborg. Hertugen kunne købe slottet takket være sin formuende hustru Frederikke Louise, født Danneskiold-Samsøe (et navn, der antyder kongelig herkomst, om end "til venstre hånd"). Slottet var i augustenborgernes eje i næsten 200 år, dog med visse afbrydelser efter Treårskrigen 1848-50. Efter den sidste augustenborgske hertugs død 1921, overgik det til den danske stat.
Klokketårnet på mønten er først bygget 1842 af hertug Christian August (II) af Augustenborg, men inspireret af et ældre klokketårn, der kendes fra malerier før en ødelæggende brand 1757. Det er en åben trælanterne opbygget med søjler i dorisk stil. Den i og for sig ganske enkle bygning er godt gengivet af Sys Hindsbo, der hidtil mest har været kendt som grafiker og maler. Møntbilledets bearbejdning af lanternen på Gråsten slot viser kunstnerens kendte evner for "markant monumentalitet", nu blot overført til et nyt medie.
Oplaget er 1,2 mio styk, der ligesom seriens tidligere mønter må forventes udbredt i omløbet og således glæde modtagerne.
(NNUM 2/2006 side 72-73)