Nyordning af 12 skilling 1767, Dansk Vestindien

af Frank Pedersen

Den dansk-vestindiske 12 skilling 1767, Hede 8 (1), blev udmøntet i perioden 1767-1800 i København, Kongsberg og Altona (2). Der blev præget i alt 716.003 mønter med samme motiv, tekst og årstal, og da mønterne ikke har hverken møntmærke, møntmestermærke eller stempelskærerinitialer, er det ikke umiddelbart muligt at bestemme deres møntsted. Den tydeligste forskel på mønterne er randpræget, der enten er skråriflet eller mønstret.

Hidtil anvendte katalogisering

J. Sømod argumenterede i slutningen af 1970’erne (3) for en katalogisering af 12 skillingen, der hovedsageligt bestemmes på baggrund af mønternes randpræg. Han antog, at mønter med riflet rand var præget i København, og at mønter med mønstret rand stammede fra Kongsberg og Altona. Han føjede til, at kronen på Kongsbergs mønter var smal og kompakt, mens den på Altonas mønter var bred og svulmende. Disse katalogiseringskriterier har været anvendt i årene siden da.

Da jeg for nylig undersøgte 60 vilkårligt indsamlede mønter, viste det sig, at deres katalogisering langtfra svarede til det, der måtte forventes på baggrund af møntstedernes andele af udmøntningerne (tabel 1). 36% af dem var præget i København (forventet 11%), 22% i Kongsberg (forventet 34%) og 42% i Altona (forventet 55%). Da der tillige blev fundet stempelkoblinger mellem Kongsbergs og Altonas mønter, var der grund til at tvivle på, om kriterierne var rigtige.

Arkivmateriale

Det fremgår af de historiske kilder (4), at stemplerne til 12 skillingen blev skåret af fire forskellige stempelskærere: Johan Bauert (5) og Peter Giannelli (6) i København, Anders Lunder (7) i Kongsberg og Abraham Heylbuth (8) i Altona. Der blev rapporteret et samlet forbrug af 35½ par til prægningen af de 716.003 mønter, heraf 4 par i København, skåret af Bauert, 13 par i Kongsberg, skåret af Bauert og Lunder, og 18½ par i Altona, skåret af Bauert, Giannelli og Heylbuth (tabel 2).

Forbruget af stempler viser, at stempelholdbarheden stort set var ens de tre møntsteder. Mønten i Altona omtalte i den forbindelse, at Heylbuths stempler havde haft betydeligt større holdbarhed end Giannellis.

Nyordning af 12 skillingen i seks varianter

En analyse af randpræget, typografien og kronernes design på ovennævnte 60 mønter sammenholdt med kendskabet til de involverede stempelskærere og deres stempelproduktion resulterede i en opdeling af mønterne i seks varianter og en overraskende konklusion, at de fleste af de mønter, der hidtil havde været anset for at være københavnske, rettelig var præget i Kongsberg, og at mønterne, der havde været henført til Kongsberg, havde deres oprindelse i Altona.

De seks varianters kendetegn

(9)

Variant 1
København 1767. Stempelskærer J. Bauert.
Skråriflet randpræg (fig.1a). Bogstaver 2 mm. Punkter placeret som skilletegn i omskrifter. Forside: 10,5 mm krone. Bagside: Punkt før og efter M (punktet efter M er måske en stempelskade), punkter før og efter 1767, snirklet K (fig. 2), arabertal 1.
Kronens design svarer til den dansk-vestindiske 24 skilling 1766/1767, der med sikkerhed vides at være skåret af Bauert. Bauert anvendte også snirklet K ved andre mønttyper i den pågældende periode. (3 af 60 mønter. Diameter 21,80 – 22,44 mm).
Variant 2
København 1783. Stempelskærer J. Bauert.
Skråriflet randpræg (fig.1a). Bogstaver 1,5 mm. Punkter placeret som skilletegn i omskrifter. Forside:10,5 mm krone. Bagside:Punkt før M og efter 1767, regelret K, arabertal 1.
Ændringen af kronens design i forhold til variant 1 og anvendelsen af regelret K svarer ganske godt til Bauerts ændringer ved andre mønttyper i årene omkring 1783. (1 af 60 mønter. Diameter ca. 22 mm).
Den undersøgte mønt kan teoretisk set være præget i Kongsberg med de stempler, som Bauert sendte til Kongsberg i 1790 (10) (se variant 3). Møntens diameter synes dog at være lidt for stor i forhold til de kongsbergske prægninger. Et større undersøgelsesmateriale vil måske gøre det muligt at adskille Bauerts københavnske og kongsbergske stempler, eksempelvis på baggrund af forskelle i de to møntsteders rifling af mønternes rand.
Variant 3
Kongsberg 1790/1791. Stempelskærer A. Lunder. (Denne variant har tidligere været henført til København).
Skråriflet randpræg (fig.1a). Bogstaver 1,5 mm. N med ”torn” (fig. 3a). Punkter placeret som skilletegn i omskrifter. Forside: 9-10 mm krone. Bagside: Punkt før M og efter 1767 (også uden punkt efter 1767), snirklet K, arabertal 1.
N med ”torn” er karakteristisk for mange af Kongsbergs mønttyper og er forskellig fra de øvrige varianter af 12 skillingen, f. eks. Bauerts N (fig. 3b).
Kongsbergs blanketter er generelt mindre end de københavnske og altonaiske. Bauert sendte et par stempler til Kongsberg til forlæg for stempelskærer Lunder, og Kongsberg rapporterede, at stemplerne havde været anvendt (se variant 2). (18 af 60 mønter. Diameter 21,07 – 21,71 mm).
Variant 4
Altona 1795. Stempelskærer J. Bauert.
Mønstret randpræg (fig. 1b). Bogstaver 1,5 mm. Punkter placeret som skilletegn i omskrifter. Forside: 10 mm krone (oval form). Bagside: Punkt før M og efter 1767, regelret K, arabertal 1.
Kronen svarer til kronen på Bauerts andre mønttyper i perioden 1787-1799. (1 af 60 mønter. Diameter 22,15 mm).
Variant 5
Altona 1800. Stempelskærer A. Heylbuth. (Denne variant har tidligere været henført til Kongsberg) (11).
Mønstret randpræg (fig. 1b). Bogstaver 1,5 mm. Smalt N (fig. 3c). Punkter placeret som punktummer i omskrifter. Forside: 9 mm krone (kantet form), stor afstand mellem NOR og VAN. Bagside: Punkt før M og efter 1767, stor afstand før og efter M, regelret K, romertal 1. Heylbuths N er smallere end Giannellis. (9 af 60 mønter).
Variant 6
Altona 1800. Stempelskærer P. Giannelli.
Mønstret randpræg (fig. 1b). Bogstaver 1,5 mm. Bredt N (fig. 3d). Forside: 10 mm krone (oval form), punkter generelt placeret som skilletegn i omskriften. Bagside: Punkt før M og efter 1767, stor afstand før M og efter XII, punkter placeret som punktummer i omskriften, regelret K, romertal 1.
Typografi og kronedesign svarer til mange af Giannellis øvrige stempelarbejder, herunder hans 24 skilling 1767, dansk Vestindien. Giannellis N er bredere end Heylbuths (8 af 60 mønter).
Koblinger mellem Heylbuths og Giannellis stempler:
Forside Heylbuth / bagside Giannelli (4 af 60 mønter)
Forside Giannelli / bagside Heylbuth (16 af 60 mønter)
Altonas prægninger i 1800, diameter 22,38 – 23,06 mm.

(Numismatisk Rapport 125 (2015) side 13-17)

Noter:

(1) H. Hede, Danmarks og Norges Mønter 1541.1814.1977, Dansk Numismatisk Forening, 3. rev. udg. 1978.
(2) Udmøntningen blev beordret den 17. september 1782, men blev først gennemført i marts 1783. Det danske rigsarkiv, Den kongelige Mønt, Mønten i København, Indkomne breve 1692-1873.
(3) J. Sømod, Rettelser og tilføjelser til Holger Hede: Danmarks og Norges mønter 1541 1814 1977, Jørgen Sømod 1978. J. Sømod, Mønter fra Dansk Vestindien, forlaget ZAC, København 1980.
(4) Rigsarkivet, København: Den kongelige Mønt, Mønten i Altona, Kopibøger 1769-1858, Kopiregnskaber 1769-1817 og Diverse regnskabsprotokoller 1769-1862. Smelteprotokoller. Finanskassedirektionen, Assignationskontoret, Dansk Norske afdeling, Indkomne sager til møntjournalen 1771-1792. Finanskollegiet, Journaler 1784-1811 og Journalsager 1784-1811. Den kongelige Mønt, Mønten i København, Indkomne breve 1692-1873, Indkomne breve fra Mønten på Kongsberg 1788-1797, Kopiregnskaber 1756-1833 og Diverse regnskabsprotokoller 1692-1874, Udmønteprotokol 1762-1835.
(5) Johan Ephraim Bauert (1726-1799), stempelskærer i København 1763-1799.
(6) Peter Leonard Giannelli (1767-1807), stempelskærer i København 1800-1807.
(7) Anders Jonsen Lunder (1749-1822), stempelskærer i Kongsberg 1777-1806.
(8) Abraham Heylbuth, freelance stempelskærer i Altona. Se M. Märcher, Heylbuth - stempelskærer under Christian den Syvende, Numismatisk rapport 88, Meddelelser fra Dansk Numismatisk Forening, april 2006 s. 17-21.
(9) Illustrationer. Variant 1: Den kgl. Mønt- og medaillesamling, variant 5: Oslo Myntgalleri, øvrige varianter: private samlinger.
(10) Tak til Bernt Bertelsen for at have henledt min opmærksomhed på den mulighed.
(11) 12 skillingen, der er illustreret som Kongsbergprægning i J. Sømods ”Mønter fra Dansk Vestindien” side 17, fig. 14, er præget i Altona med Heylbuths stempler (variant 5).

Tilbage til Dansk Mønt