Flensborgske Blafferte og Penninge fra Tiden 1546-1571

af Erwin Nöbbe

Til Oplysning om Virksomheden i Møntstedet Flensborg har vi foruden de bevarede Prægninger - en hel Række Efterretninger i Arkiverne. I Rigsarkivet i København findes i "Auslendisch Registrant" 1544-45 Fol. 206 f. registreret følgende Brev:

"Ann die vonn Lubegk, mutatis mutandis an die vonn Hamburgk. Könnigliche maiestat begerrenn, das sie yhre itziege munntorddennunnge vberschickenn wollttenn etc. Actum Coppennhagen nach Christi vnnseres libenn heren vnnd seligmachers geburt tausend Vc vnd in vir vnd uirtzige.
Christian etc. Ersamen, liben, besundern. Wir wollenn euch g. meynung nit vorhaltenn, das wir vnsern vnterthanenn der furstenthumben Schles" wig, Holstein etc. vnd gemeinem nutz zum besten ein muntz in vnser stadt Flensburg vorordennt, vnd vnser muntzordnung daselbst dahin richten lassen, das der muntz, alls vonn euch geschlagenn wird, jn halt, korn vnd schrot gleich gemuntzt werdenn sol. Demnach ist an euch vnnser gnedist begernn, jr wollet vns zu der behuff ewer muntzordnung vnd sunderlich vf doppelte vnnd einfaltige schilling, söszling, wittenn, blaffert vnnd pfenninge vnnbeschweret zuschickenn, vf das souil richtiger mit der muntz vorfaren vnd zu gemeinen nutz gehandelt werdenn muge; vnd wollet vns in dem vnbeschwert wilfaren. Das seind wir etc. Datum vt supra."
(Sejdelin 865).

Af dette Brev, der er registreret mellem Breve af 1. og 15. December 1544, fremgaar det tydeligt, hvilke Møntsorter Kongen havde til Hensigt at lade præge i Flensborg., - I Jørgen Kock den Yngres Bestalling som Møntmester i Flensborg (dateret Kolding, den 22. januar 1547) er, ved Siden af hele og halve Gyldengroschen, de samme Møntsorter foreskrevet som i Kongens Brev til Hansestæderne. Samme Dag giver Kongen i Kolding den nye Møntmester Møntordningen, i hvilken de' samme Præg atter bliver foreskrevet, og der tilføjes:

"weil an der cleynen muntze mangel, das allzeit, wann ein wergk gulden, vnd halbe gulden groschen geschlagen, ein wergk kleine muntze, erst doppelte vnd einfattige schillinge, danach soslinge, vnd dan blaffert vnnd pfennifige soll gemuntzt vnd geschlagenn werdenn.

I Rækken af forordnet Smaamønt er her allerede Witten faldet ud. Hansestædernes Witten af 1502, som var udmøntet i betydelig Mængde, og Stædernes sidste Witten af 1512 med de tre Skjolde stillet i Trekant maa endnu 1544 have været i Omløb i Hertugdømmerne. Dette har været Grunden til, at denne Møntsort endnu forekommer paa Listen over de af Kongen paatænkte Prægninger. Men Hansestæderne slog siden 1512 ikke mere Witten, og derfor vil man heller ikke have optaget Prægningen af Witten i Møntstedet for Hertugdømmerne, i Flensborg.

Af de i Flensborg i det 16. Aarhundrede prægede Smaamønter var hidtil kun kendt: Christian III's Søslinge 1545 (Schou 13-20), 1546 (Schou 13-14, 12 og U. A. 1), 1550 (Schou 3-4), 1551 (Schou 5), 1553 (Schou 1), 1554 (Schou 19) og Blafferten med det kronede C (Schou U. A. 8), fra Frederik II: Skillinger og Søslinge, som er prægede mellem 1566 og 1571.

Skillinger er fra den første Prægeperiode under Møntmestrene Jørgen Degener 1544-46, Reinold Junge 1546 og Jørgen Kock 1547-56 ikke kendt. Først mod Slutningen af denne Periode genoptager Lybæk og Hamborg Udmøntningen af Skillinger, og det var vel muligt, at Jørgen Kock ved Slutningen af sin Virksomhed, omtrent mellem 1553 og 1556, havde fulgt Hansestædernes Exempel.

Under den egentlige Smaamønt, paa hvis Prægning Kongen Iagde saa særlig Vægt, fordi der var Mangel paa de smaa Sorter, manglede hidtil Blafferte og Penninge i vore Samlinger. - Naar man vil forestille sig Udseendet af de muligvis udmøntede Blafferte og Penninge, maa man vel tænke sig dem i Tilslutning til de samtidige hanseatiske Præg.

Lyneborg, Lybæk, Hamborg og Vismar har mellem 1541 og 1550 slaaet Blafferte, og deriblandt er de lyneborgske med Møntmærket: en Gaas, Mærke for Møntmesteren Herman Gante 1544-1559, i, Murværket af den tretaarnede Borg, tidsmæssigt nøje bestemitelig. Naar Hansestæderne slog hule Blafferte, maa ogsaa de flensborgske Blafferte have været Hulmønter (Brakteater). - Hulblafferten med det kronede C i Straalerand hører herhen, og er vel blevet udmøntet i Jørgen Kocks sidste Tid (1).

De hanseatiske Hulblafferte førte imidlertid Stadvaabenet som Mønt:, billede. Og her melder sig naturligt det Spørgsmaal, om der skulde gives Flensborgblafferte, som viser et Vaaben. Blikket retter sig uvilkaarligt mod de hule Blafferte og Penninge, som hos Schou er opført under Frederik I, Slesvig uden Aar 73-76.

Blaffertene Schou 74 adskiller sig fra Blaffertene Schou 73 ikke blot ved de fordybede (i Stedet for ophøjede) Bjælker i det oldenborgske Skjold, men ogsaa ved den helt afvigende Tegning af det saakaldte Nældeblad. Denne Skjoldfigur, som kun halvt er gengivet i det delte Skjold, indeholder i Midten et Kors, i hvis Vinkler man maa tænke sig de saakaldte fire Christi Korsnagler anbragt, naar man fuldstændiggør Skjoldfiguren med den manglende Halvdel. Det halve Nældeblad paa Schou 73 har derimod en Trekantform med tre Nagler, hvoraf paa Halvdelen naturligvis kun to er at se, saaledes at den nedadvendte Nagle findes paa Skjoldets Delingslinje.

Der foreligger ingen Grund til at betvivle, at Blaffertene Schou 74 virkelig er fra Frederik l's Tid. Anderledes forholder det sig med Blaffertene Schou 73. Skønt det samlede Indtryk af disse Blafferte med 28, 33, 36 eller 42 Straaler er ensartet, kan man dog let adskille to fra hinanden forskellige Grupper: de med Møntmærke og de uden Mærke. Blaffertene med den fine Straalerand med 42 Straaler bærer intet Mønt, mærke, derimod har Blaffertene med 32 og 34 Straaler midt over Vaabenet i Straaleranden Møntmærket: en Glødehage.

Under Frederik I blev Møntstederne endnu nævnet med alle Bogstaver i Omskriften. Først under Christian III fuldbyrdes den Udvikling, at Møntstedets Navn forsvinder og afløses af Møntmesterens Mærke. Under de Møntmærker, som forekommer paa Christian III's Mønter, gives der kun een Glødehage, og den betegner Reinold Junge i Flensborg. Blaffertene med Glødehage i Straaleranden er dermed sikrede for Flensborg og Aaret 1546. Det er nærliggende at lade Blaffertene Schou 73 uden Mærke slaa Følge med de til samme Type hørende Stykker til Flensborg. Gruppen danner en Enhed i hele sin Udførelse, og Flensborg var Hertugdømmernes eneste Møntsted i det 16. Aarhundredes Midte.

Hulpenningene af samme Præg (Schou 75), saavel de med 27, 29, som de med 36 Straaler paa Randen, bærer paa de hidtil undersøgte Exemplarer ingen Glødebager, men lader sig næppe adskille fra disse Møntgrupper.

Fra 1556 til 1566 har Mønthammeren hvilet i Flensborg.

I Rigsarkivet, i Indenlandsk Registrant, findes registreret et Brev fra Frederik II til Bertram von Anefeldt (Ahlefeldt), Amtmand i Flensborg, dateret 1. Marts 1566:

"Müntzmeister Hannss Koppelin inn vnsser stadt FI(ensburg) biss auff weitteren bescheidtt" har af Kongen faaet Bestalling: "kleine Müntzen alss Iübischenn vnndt hamburgischen schrott zu müntzenn".Kongen giver Amtmanden Befaling til at understøtte ham dermed.

Til Oplysning om Hans Koppelins Person flyder Kilderne kun sparsomt. Han maa allerede længe før sin Virksomhed som Møntmester have været Borger i Flensborg; thi i Stadens Skødeprotokol er under Nr. 649 indført:

"1556 am Mandage nha Marfini de ersame Thomas Schomaker gef den ersamen Laurens Maw tho Sottrup i Angeln Schöte up dat Hus so belegen ind der Angelbostraten tüschen Herman Vvsberg vnd Hans Munter".

Under dette Navn forekommer han flere Gange. Organisten Reinhusen melder i sine Optegnelser ved 1566 den 31. Oktober:

"starf Hans Munters Frowe im Kindelbedde" og senere ved 1603 den 13. November: "Carsten Goltsmits Kost mit Marine Munters".

Aabenbart ægtede denne Dag Sønnen af Guldsmeden og Mønt,mesteren Balthasar Wegener, som i Kilderne mest bliver kaldt "Goldsmyt" , Carsten, Hans Munters Datter, Marine. Hans Koppelin har endnu møntet til 1570 og synes at være død i dette Aar.

Foruden de talrige Skillinger og Søslinge - alle med Aarstallet 1566 eller uden Aarstal - har denne Møntmester ogsaa slaaet Blafferte og Penninge, saaledes som man maa antage efter Kongens udtrykkelige Ønske om at sørge for Smaamønt. De kan i Præget kun have sluttet sig til de hamborgske Penninge, og Blafferte, som blev slaaet siden 1557, henholdsvis 1559. De paagældende hamborgske Mønter bærer den tretaarnede Borg paa den ene Side og Værdibetegnelsen i en Rektangel med Aarstal foroven og en Bladranke forneden paa den anden Side.

De flensborgske Blafferte og Penninge bærer paa den ene Side Nældebladet i et Firpas, som er lagt paa et Kors, og paa den anden Side Rektanglen med Værdien, derover 1566 og forneden en Bladranke. Siden med Nældebladet i Firpas stemmer overens med denne Møntmesters talrige Søslinge; man har kun at tænke sig Omskriften udeladt.

Hidtil er disse Blafferte og Penninge, som ikke bærer noget Møntmærke, blevet henført til Hertug Adolph af Holsten-Gottorp (1544-86). Efter Kieler Samleren, Professor Dr. Arnold Hellers Foredømme (Vorläufiges Verzeichnis der seither bekannten schleswig-holsteinischen Münzen Kiel 1901, S. 11) omtales de nævnte Møntsorter i Chrisfian Langes Sammlung schleswig-holsteinischer Münzen und Medaillen I (Berlin 1908) S. 109 under denne urigtige Bestemmelse. I Tillæget, i andet Bind af denne Katalog (Berlin 1918) S. 302, bliver de to originale Exemplarer, Blaffert og Penning 1566, og fire galvaniske Kopier efter Originaler i den kgl. Mønt, og Medaillesamling i Overensstemmelse hermed opførte som Hertug Adolphs Præg (2). Ogsaa i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling (Khn.. 1928) er Under Nr. 13932 og 13933 Blafferte fra 1566 henført til Adolph af Gottorp.

Disse Mønters Oprindelse fra Møntstedet Flensborg, som fremgaar af deres Overensstemmelse i Type med de samtidige flensborgske Søslinge bliver til Vished ved Undersøgelse af de ensartede Præg fra Hans Koppelins Efterfølger i Møntmesterembedet, Balthasar Wegener.

Balthasar Wegener var kun en kort Tid Møntmester i Flensborg, og den Begrundelse, hvormed Mønten i Flensborg blev lukket, var ingenlunde smigrende for Møntmesteren. Men han var en dygtig Guldsmed, som Alterkalken fra Kirken i Stenbjerg i Angel viser. Dette Arbejde er maerket med hans Bomærke og Navnebogstaver.

De vigtigste af hans Levnedsdata har Reinhusen optegnet:

1561 den 8. juni "was Baltzers Wegeners (Goltsmits) Kost mit Lorens Boysen Dochter Sophia."
1570-71 er han Møntmester i Flensborg.
1584 den 9. januar "wart Baltzer Wegener thom Stadtvaget verordenet van Peter Rantzowen up dem Slate im Bywesende des ganzen Rades und der 24."
1602 den 22. August "starf Baltzer Wegener, Stadtvaget."

Møntmærket paa Wegeners Skillinger fra 1571 er et Agern med Stilk og Kvist, og i sin Signetring, hvoraf Aftryk forefindes paa flere Dokumenter i Flensborgs Stadsarkiv, førte han som Familievaaben et Skjold med en Sparre og tre Agern med Stilk og Kvist.

Fra Wegeners Embedstid er foruden Skillingerne bevaret en Blaffert og en Penning fra 1571, som foreligger i den kgl. Mønt, og Medaillesamling, København.

Medens Blafferten kun adskiller sig ved Aarstallet fra Blaffertene fra Hans Koppelins Tid, bærer Penningen 1571 under Rektangelen med Værdiangivelsen Agernet med Stilk og Kvist mellem Bladranker. Dette umiskendelige Møntmærke for Balthasar Wegener paa Penningen fra' 1571 sikrer Henførelsen af den hele Møntgruppe af tosidige Blafferte og Penninge til Møntstedet Flensborg under Frederik II.

De her omhandlede Præg er meget sjældne, og den lille, her Sammenstillede Række tør ikke gøre Fordring paa at have faaet med alle til vore Dage bevarede Stykker; der kan i offentlige, saavel som i private Samlinger ligge flere Exemplarer. De i Auktionskataloger forekommende Exemplarer er dog i tre Tilfælde de samme, som har skiftet Ejer. Saaledes er den i Fortegnelsen over Christian Jürgensen Thomsens Nyere Mønter (Khn. 1871) under Nr. 2403 beskrevne Blaffert identisk med Nr. 1519 i Fortegnelse over Konferensraad C. E. Bech's efterladte Mønt-, samling II (Khn. 1906); Exemplaret blev herfra erhvervet til den kgl. Møntsamling. - Penningen 1566, som nu ligger i den Christian Langeske Samling af slesvig-holstenske Mønter i Landeshalle i Slottet i Kiel, og som er beskrevet i Kataloget over denne Samling II S. 302, stammer fra Sammlung des Herrn General von Graba-Dresden (Auktion Frankfurt am Main 1910) Nr. 1492. - Blafferten 1566, fra Glückstadts Auktion 1924 Nr. 4590 gik over i Købmand Alexander Roepers Samling i Lybæk og blev ved Auktionen, over denne Samling (III Hamborg 1937 Nr. 3058) købt af Axel Ernst, Odense.

Der kendes intet Fund, der har bragt blot et enkelt Stykke af disse Mønter i en samlet Pengesum. Fund af Smaamønter fra sidste Tredjedel af det. 16. Aarhundrede fra Hertugdømmerne, som var Omløbsomraadet for disse Blafferte og Penninge, synes ikke at være kendt. Et Fund af Smaamønter fra Kaltenkirchen i Holsten, tilsyneladende nedlagt i Aaret 1600, indeholder som de mindste Mønter kun 32 ensidige Penninge uden Aarstal, en Penning 1596 fra Hamborg og en Penning 1574 fra Lybæk, men ingen fra Flensborg.

Udmøntningen af de flensborgske Blafferte og Penninge maa være holdt indenfor et begrænset Omfang, og det er en gammel Erfaring, at just de mindste Mønter gaar tabt i store Mængder, og den ringe Lødighed af de tynde Mønter gør, at de enkelte Stykker, som ligger frit i Jorden, kun sjældent er saadant bevarede, at der er Mulighed for at finde dem og identificere dem.

(NNÅ 1938 side 155-162)


Note:


Litteratur:


Tilbage til Dansk Mønt