I første halvdel af juni 1792 blev der ad flere omgange i to beholdere fundet et stort skattefund nær Ebeltoft. Fundet bestod af hvide, skillinger eller lignende mindre sølvmønter samt fire guldmønter, nok guldgylden, og tre sølvringe. Skatten er formentlig nedlagt omkring år 1500. Fundets hvide og eventuelt lignende mindre sølvmønter blev i korrespondancen omkring fundet kaldet for 2 skillinge, hvilket skyldes, at dansk-norske 2 skillinge fra slutningen af 1700-tallet havde nogenlunde samme størrelse som hvide fra 1400-tallet. 2 skillingene var dog lidt større. Af samme årsag blev skillingerne slået under kong Hans kaldet for 4 skillinge.
Flere personer var involverede både som findere og tilskuere, og det lykkedes ikke at holde mønterne samlet. Fundet førte til et forhør om sagen på Ebeltoft Rådhus den 11. og 14. juni 1792. Forhørets forløb og forklaringerne skal ikke gengives her, da forhøret er udgivet af Georg Galster (1889-1983) i 1938 (1).
Trods Galsters store arkivarbejde vedrørende møntfund – både 1700- og 1800-tals – så overså han åbenbart Den Kgl. Mønts andel i datidens danefæprocedure, som han ellers selv generelt fornuftigt redegjorde for, eksempelvis i værket om vikingetidens møntfund fra Bornholm (2). I sidstnævnte angiver han som en typisk procedure, at “Rentekammeret kunne lade det [fundet] indsmelte (på Den kgl. Mønt) og sende finderen værdien af det indsmeltede.” (3)
Ved fundet fra Ebeltoft stopper Galster tilsyneladende en del af sin undersøgelse, da han på baggrund af journalen for Den Kgl. Mønt i København blev opmærksom på, at fundet i anden halvdel af juli blev sendt til Den Kgl. Mønt: “Det meste er derefter antagelig blevet indsmeltet paa den kgl. Mønt, men som det fremgaar af Tillæget til Beskrivelsen (1794), er nogle Exemplarer udtaget til den kgl. Samling.” (4). De udtagne mønter (43 danske og et ukendt antal udenlandske) er identificeret/forsøgt identificeret af Galster og omtalt i Galster 1938, som ligger til grund for beskrivelsen af fundet i Danmarks Middelalderlige Skattefund (5), hvor Ebeltoftfundet har nummer 291 (6).
I Danmarks Middelalderlige Skattefund og Ebeltofts byhistorie fra 2001 (7) gentages også Galsters formodning om, at fundet blev indsmeltet. Det var imidlertid ikke tilfældet. Det er generelt en forkert, men dog udbredt opfattelse, at Den Kgl. Mønt indsmeltede de møntfund, som blev sendt til Mønten. Møntfund blev i sagsbehandlingen sendt til Den Kgl. Mønt af en anden årsag: Den stod i langt de fleste tilfælde blot for at fastsætte ædelmetalværdien af fund. Det var oplagt, at Mønten stod for den opgave i danefæbehandlingen. Den statslige produktionsvirksomhed havde ekspertise og udstyr i forhold til metaller, metalpriser, præcisionsvejning og fastsættelse af ædelmetallers lødighed (probéring) (8). Derfor skulle Mønten også undersøge – ikke indsmelte! – Ebeltoftskatten, som brevet bag journalsagen også tydeligt fortæller. Brevet er sendt fra Rentekammeret til møntdirektør C. H. Lyng den 21. juli 1792:
“Pro Memoria!
I slutningen af 1700-tallet havde man efterhånden nogen indsigt i møntfunds antikvariske dimensioner, ligesom der fandtes møntsamlere, lysthavere, som heller ikke ønskede gode, gamle mønter indsmeltet med henblik på realisering af ædelmetalværdien. Det var generelt i 1700-1800-tallet især dubletter eller møntfragmenter fra skattefund, der kunne ende i Den Kgl. Mønts smeltedigler. Størst risiko for at havne deri havde mindre mønter fra høj- og senmiddelalderlige skattefund samt brudstykker af sølv og guld, for eksempel fra barrer, mønter og smykker, fra vikingetidsskattefund. Dertil kom eventuelt også mønter og andet sølv fra 1600-tallets svenskekrigsskattefund. Desuden var genstande, der var dårligt bevarede eller havde været udsat for sekundær bearbejdning i datiden, for eksempel bøjning, fragmentering eller perforering, særligt udsatte.
Trods sine blandt andet næsten 3.000 senmiddelalderlige småmønter (1400-tals hvide med videre) røg Ebeltoftskatten eller dele deraf ikke i smeltediglen. Det fremgår af forestillingen angående fundets skæbne, at indsmeltning var en reel mulighed, når Møntsamlingen havde udtaget de ønskede eksemplarer. Når Rentekammeret skulle have afgjort en sag, blev en forestilling (indstilling/forslag til en overordnet) sendt eller fremlagt for kongen, hvorpå kongen gav sin beslutning/resolution. Forestillingen vedrørende Ebeltoftfundet indeholdt også den mulighed, at samlere skulle have lov at købe mønter fra fundet – og sådan blev den kongelige resolution, der også angav, at de efter salget resterende mønter samt de indkomne beløb og danefægodtgørelsen skulle tilsendes finderne. Hvordan salget til samlere præcist foregik – og hvor ofte den mulighed blev benyttet vides ikke. Det var næppe første eller sidste gang, men umiddelbart kendes der ikke til andre dokumenterede eksempler fra sidst i 1700-tallet.
Rentekammeret sendte den 25. september 1792 følgende
forestilling til kongen:
”Allerunderdanigst Forestilling:
Under 25de Junii sidstleden har Byefoged Fellum i Ebbeltoft hertil, i
Fölge Placat af 7 August 1752, indsendt 2897 Stk saa kaldt Toskillinger, 121
Stk Fireskillinger, 4 Stk Ducater eller Guldgylden og 3 Sölv Finger=Ringe,
som efter et tillige medfulgt Vidneforhör er, den 5te i samme Maaned, opplöiede
paa en Ager, som Kiöbmand [Stig] (12) Mygind af bemeldte Kiöbstad
har i Fæste i en af Byens Marker, Leergrav eller Øster=Vang kaldet.
I Anledning heraf anmodede man Mynt=Directeur Lyng om, at lade
disse Mynter, som ere af Kong Christopfer af Bayern, Kong Hans, samt
nogle faa hamburgske, og Ringe veie og deres Værdie, dog uden Opkogning,
undersöge, samt derefter meddeele os, til Findelönnes Bestemmelse,
Underretning om Vægten og til hvad Værdie det alt omtrent kunde anslaaes,
og efter hans derefter indkomne Indberetning veier ovenmeldte
Sölv=Mynter, efter Afdrag for ureenligheden, nemlig 2 Skillingerne 10
Mark (13) 8 Lod à 4 lödig (14); og 4 Skillingerne 1 Mark 3 Lod à 8 lödig (15), og giör
tilsammen i fiint Sölv 3 Mark 5½ Lod à 11 1/3 [rigsdaler] pr: Mark
37 Rdr 86 Skilling.
De 4 Stk Guldgylden vog 3 qvint: 2 1/4 ort à 19 karat (16) 6 gran fiin pr: Mark, hvilket giör efter courant Ducat=Myntfoden à 171 3/7 Rdr pr Mark f[int]:
7 32
Og de 3 Stk Sölv Finder=Ringe 17/16 Lod à 13 lödig
79½
Tilsammen af Belöb
46 rd 5½ Skilling
Vel ere disse Myntsorter ikke at ansee for særdeles sieldne. Imidlertid
har man dog tilstillet Herr Geheimeraad og Mareschal Bülow17 samme,
for deraf at vælge hvilke han maatte ansee at være tienlige til at afleveres
til Deres Majestæts Kunstkammer og Mynt=Cabinet. Men da han deraf
aleene har modtaget de 3 Ringe til Kunstkammeret og i Henseende til
Myntsorterne erindret, at Mynt=Kabinettet er adskilt fra Kunstkammeret
og for nærværende Tid staaer under en Interims=Commission; saa
maae vi, næst allerunderdanigst at anmærke: at Finderne af ovenanförte
Myntsorter og Ringe, der maae henregnes til det Slags af Dannefæe eller
jordgravet Gods, om hvilke Placaten af 7de August 1752 handler, have, i
Fölge samme Placat, Ret til at nyde af Deres Majestæts Kasse fuldkommen
Betaling efter Værdien, i dybeste Underdanighed indstille til Deres
Kongelige Majestæts allernaadigste Resolution:
Om foranförte paa Ebbeltoft Byes Mark, Leeergrav eller Øster=Vang
kaldet, den 5>sup>te Junii sidstleden under Plöiningen fundne 2897 Stk saa
kaldte 2 Skillinger; 121 Stk 4 Skillinger; 4 Stk Ducater eller Guldgylden
og 3 Sölv Finger=Ringe, maae, undtagen de sidstmeldte Finger=Ringe,
der ere afleverede til Kunstkammeret, sendes til Mynt=Commissionen,
for der at undersöges, hvilke maatte findes tienlige til Mynt=Cabinettet,
og om de övrige Sölv=Mynter maatte overlades de Lysthavende for 2 og
4 Skilling Stykket, da de övrige enten kunde afleveres til Mynten, eller
sendes vedkommende tilbage, som have sat större Værdie derpaa, end
Mynten; hvorefter det ankommer paa Deres Majestæts Godtbefindende,
om Finderne, i Fölge Placaten af 7 August 1752, for hvad, som beholdes,
skal godtgiöres den forholdsmæssige Værdie; som udkommer, naar alt
det fundne, efter Mynt=Directeurens Beregning, anslaaes til 46 Rdr 5½
Skilling, eller saa meget udkommer, naar de mindste Mynter, saaledes
som Supplicanterne have formeent, antages for 2, og de större for 4 Skillinger;
hvorved Værdien paa bemeldte Mynter og Ringe ville voxe i alt til
omtrent = 73 Rdr.” (18)
Kongens resolution lød:
“Indbemeldte paa Ebbeltofte Byes Mark, Lergrav eller ØsterVang kaldet,
den 5te Junii sidstleden under Plöiningen fundne 2897 Stk saa kaldte
2 Skillinger, 121 Stk 4 Skillinger, 4 Stk Ducater eller Guldgylden og
3 Sölv=Finger=Ringe blive, undtagen de sidstmeldte Finger=Ringe, der
ere afleverede til Vort Kunstkammer, at tilsende Commissionen for vor
Myntsamling, som deraf udtager de Stykker, den finder værd at bevare
i Vort Mynt=Cabinet; hvorefter det tillades: at andre Lysthavende maae
bekomme hvilke Stykker, de önske sig, for Betaling. De övrige Stykker
skiænkes Finderne in nature, ligesom og disse erholde Betaling for de
Stykker, som udtages enten til Vores, eller private, Myntsamlinger, efter
den derpaa af Mynt=Directeuren bestemte Priis.
Friderichsberg Slot den 3die Octobr: 1792.
Chritstian R”
Fra Den Kgl. Mønts arkiv kendes ud over det her omtalte mere end 100 eksempler på arkæologiske fund indsendt til undersøgelse mellem 1750 og 1900 – og også til flere tilfælde, hvor mønter indsendes med henblik på decideret indsmeltning. Der arbejdes ved publicering på at få nyttiggjort de fundrelaterede oplysninger, som findes i nævnte arkiv. Det gælder både i forhold til mønter og andre genstandsgrupper som fingerringe og oldtidsguld.
(NNUM 2014/4 side 101-104)
Noter: