I Numismatic Chronide 1876 beskrev Ernest Willett en del af den skat på flere tusinde mønter, som var blevet fundet 1872 ved grundgravning i Walbrook i Londons City (1). Fundomstændighederne er den dag i dag uklare og enkeltmands udsagn upålidelige, men det er klart, at et stort antal mønter ikke var opført i Willetts beretning, og det er lige så tydeligt, at mange mønter også blev forbigået i Sir John Evans' tillæg 1885 (2). Foruden de angel-saksiske mønter, som fremkom i tusindvis, synes der at have været nogle få fra Vilhelm Erobreren med; men den formodning er for nylig blevet fremsat, at "City-skatten", således som den er offentliggjort, sandsynligvis er en sammenblanding af en større skat, skjult i det skæbnesvangre år 1066, og af et eller to mindre fund fra samme tomt (3). Den fulde sandhed vil åbenbart aldrig blive kendt; men man kan håbe på, at en af de yngre engelske møntforskere engang vil forsøge en ny bearbejdelse på grundlag af Willetts og Evans fortegnelser og af de mønter, der virkelig foreligger i British Museum (4). Guildhall Museum, London (5) og Ashmolean Museum, Oxford, til afløsning af det sammendrag, der er givet i den nylig udkomne fund-fortegnelse (6), som allerede viser sig at være unøjagtig og misvisende i visse enkeltheder (7). Fundet er selvsagt af stor betydning ved det lys, det kaster over udmøntningen i anden halvdel af Edvard Bekenderens kongetid.
For dansk møntforskning har City-fundet særlig interesse ved at være det andet fund fra England, hvori der er fremkommet en dansk mønt fra det ellevte århundrede (8). Den her omhandlede mønt, der oprindelig blev henført til Magnus den Gode (9), var heldigvis blevet afbildet af Willett i Num. Chron. 1876 pl. X no. 8. Den forsvandt snart efter, og det var på grundlag af tegningen, at George Brooke rettede henførslen til Sven Estridsen (Hauberg no. 6) i indledningen til ham The Norman Kings i British Museums Catalog (10). Tegningen er gengivet her (fig. 1), og man vil bemærke, at mønten synes at være lidt afgnavet i randen. Nu, 1962, er den rigtige mønt dukket op i en lille pakke brudstykker af Edvard Bekenderens mønter med påtegning om, at de stammer fra City-fundet, og meget elskværdigt har firmaet B. A. Seaby foræret den til British Museum. Den er afbildet her i naturlig størrelse (fig. 2) efter rensning og sammenlimning - den var nemlig brudt i tre stykker - og en sammenligning med den gamle tegning skulle hæve enhver tvivl om, at det er den forsvundne mønt fra City-fundet. Typerne er identiske, og mindre skader ved randen forekommer på nøjagtig de samme steder; ved rensning er der sket yderlig skade.
Mønten vejer, beskadiget som den er, 0,758 g (= 1,7 grains); stempelstillingen er 180'. I Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København foreligger to eksemplarer slået med de selv samme stempler. De er før 1832 optaget i Ramus' og Devegge's ufuldendte Møntværk (11) under Svend Estridsen nr. 128 og LXXXVI, der opgives at veje henholdsvis 16 3/4 eschen og 20 1/2 eschen (= 0,90 og 1,10g). Det sidstnævnte eksemplar er identisk med Thomsens no. 10079 (12); det førstnævnte må være ombyttet, da det eksemplar, der nu ligger på etiketten som no. 128, vejer 1,17 g. Begge har stempelstilling 90'.
I en for nylig udkommen notits har forfatteren betonet, hvor sjældent mønter, der er slået uden for det gamle engelske kongerige, forekommer i det ellevte århundredes fund syd for en linje fra floden Ribble til Flamborough Head (13). Styktallet er måske ikke mere end seks, da både professor Berghaus og professor Grierson har fremført for ham, at den beskadigede mønt fra St. Albans udgravningerne snarere er en tidlig tolvte århundredes obol fra Le Puy (14), end en randbeskåret dinero fra lidt tidligere tid fra Nordspanien. Af de seks mønter, som er almindelig godkendt, kan tre nu ikke opspores: en spansk dirhem fra Cerne Abbey (15), en penning fra Magnus den Gode fra Salisbury sletten (16) og en tysk penning fra Celles fra City-fundet (17). Tilbage bliver en byzantinsk miliaresion også fra City-fundet (?)(18) i Guildhall Museum, en penning fra Utrecht i Salisbury Museum (19) og nu til sidst, takket være Messrs. Seabys gavmildhed, en penning fra Sven Estridsen, som British Museum kan glæde sig ved. - Sluttelig må forfatteren takke Mr. C. S. S. Lyon for fotografierne af mønterne og dr. Georg Galster for at have oversat denne lille artikel til dansk til glæde for skandinaviske læsere.
(NNUM 1962 side 133-135)