L. E. Bruuns imponerende møntsamling opbevares på
Frederiksborg slot, for i 100 år efter hans død at tjene som reservesamling for Den kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet i København.
[Note fra Dansk Mønt, 2024: I henhold til L.E.Bruuns testamente sælges samlingen fra 2024 på en række offentlige auktioner, se siden om L.E.Bruun].
I Bruuns samling findes 924
borgerkrigsmønter (fra perioden ca. 1241-1377), der i kataloget over samlingen
er bestemt efter Haubergs og (især) Mansfeld-Bûllners arbejder. Men på side 120
i kataloget sluttes med:
De tre første er markeret med stjerne hvilket betyder at de er at finde i billedkataloget. Da borgerkrigsmønter var vanskelige at fotografere og gengive med tidens sorthvide teknik, vises her fotografier af gipsafstøbninger, der i mange tilfælde viser detaljerne bedre end et foto af originalen. 3692 vises der ikke billede af, hvilket vi vender tilbage til.
Lad os begynde med den i dag mest kendte mønt ”Bispetorvsmønten”. Mønten er som angivet første gang fundet i 1921 i Århus og siden i flere løsfund - oftest i Nørrejylland. Grinder-Hansen: placerer den i perioden 1330-1340, og Sømod på Hjelm 1290-1295.
Efterfølgende er en markant variant med spejlvendt revers dukket op på Thomas Høilands auktion 113 (maj 2007). Kataloget anfører, at ”Alle har et klip i kanten”. Man kan måske undre sig over, hvor L. E. Bruuns havde sit eksemplar fra – måske erhvervet i bytte med KMMS?
Nummer 3689 er gengivet i Sømods ”Afbildinger af samtlige hidtil kendte danske mønter fra tidsrummet 1241-1377”. Kort efter udgivelsen af bogen udtalte Sømod, at der er tale om en denier fra Puy i Frankrig – altså hverken borgerkrigsmønt eller dansk..
Vore studier af mønten taler for, at Sømods tegning lavet efter gipsfotografierne bør rettes som vist herover.
Nummer 3692 er som nævnt ikke afbilledet i kataloget – og heller ikke i noget andet af os kendt værk. Det er meget forståeligt. Som angivet i beskrivelsen er mønten slidt, hvilket nærmest er en underdrivelse. Vi er tilbøjelige til at sige, at den hører til den kategori af borgerkrigsmønter, som mange samlere nok har: en æske eller pose med ikke ubestemte men ubestemmelige mønter, og at der næppe ville være brugt tryksværte på den, hvis den ikke lige netop lå i L. E. Bruuns samling. Men nu har vi kastet os ud i det, så lad os se nærmere på eksemplaret:
Ud over at være slidt og korroderet, ser den også ud til at være slået oven i en anden mønt.
Avers skulle vise en krone. Med meget god vilje og ved at dreje den 120 grader med uret kan man få en krone frem, men den er så usædvanlig og uregelmæssig at den må forkastes. Revers beskrives som kors med perle i hver vinkel. OK, et kors, men et for borgerkrigsmønter atypisk, som vi vil kalde "hellebardkors". Perlerne i korsvinklerne kan vi ikke finde, og at den ”minder om MB 601” strækker vor fantasi ikke til at se:
Ved at fotografere mønten med lyset kommende fra flere forskellige vinkler er vi nået frem til denne fortolkning, som dog sagtens kan være urigtig:
Hverken "køllekorset" på avers eller "hellebardkorset" på
revers ligner noget andre borgerkrigsmønter, så vort forsigtige gæt er nok ikke
dansk.
Hvis nogen herefter vil forlyste sig med at analysere videre, kan billeder i
høj opløsning og i to forskellige belysninger studeres - klik her.
Vi slutter af med nummer 3691, der virkelig er et eksempel på, at man skal passe på med hvad man tror man ser, især på slidte og korroderede borgerkrigsmønter.
Sømod har i ”Den hemmelige alliance - eksilregeringen på Hjelm og dens mønter” forsøgt sig med en stregtegning efter gipsfotografiet i LEB-kataloget.
Det må indrømmes, at man næppe kan komme til et meget anderledes resultat ud fra det fotografi.
Hovedårsagen til at vi overhovedet begyndte at undersøge mønten var, at revers udviser en for borgerkrigsmønter atypisk asymmetri. Sømods forsigtige henforelse af mønten til Hjelm var på en måde også medvirkende, da kronen ikke lignede nogle af de forskellige kronetyper, vi kender fra Hjelmmønten MB 430. Alligevel havde vi allerede fremstillet en såkaldt stempeltegning til Dansk Mønt, der ikke adskilte sig væsentligt fra Sømods typetegning. Det kan være svært at lade være med at se hvad man gerne vil se:
Specielt de lodrette korsarme havde en markant buet afslutning mod venstre både oppe og nede. Oppe så det endda ud til at buen fortsatte i den kantede perle til højre for korset. Venstre korsarm så da også ud til at ende i en spids? Nej Sømods tegning var nok alligevel god nok.
Men hvis man nu prøver at dreje revers 90 grader med uret og samtidig også gentegner kronen, og vigtigst af alt prøver at lade som om man slet ikke ved hvordan mønten skal se ud. De tilsyneladende sikre streger først og husker på at skurestriberne viser at den er fladslidt på en noget speciel måde.
Der kommer en lilje frem, lidt robust i formen og med en halvmåneformet fod som man ikke huskede at have set magen til før. Der var også perlerne på hver side af liljefoden, noget asymmetrisk placeret og af meget forskellig størrelse – men man kunne ikke udelukke, at der var en stor og en lille på hver side, ja hvis man blæste billedet op på vægen så mønten fik en diameter på 1 meter, så så det ligefrem ud til at være sådan.
OK, nu havde man da noget der mere lignede en borgerkrigsmønt, men alligevel var det ikke en, vi sådan lige havde i hovedet, og slet ikke i vore beskedne samlinger. Først en måneds tid senere, da borgerkrigsmønterne på Dansk Mønt stod for udvidelse med varianter og flere billeder, er der pludselig noget der virker bekendt. Ovenstående billede findes frem igen, og jo, det er da MB 613.
Ganske vist har liljen en stor og en lille perle på hver side på hver side af liljefoden, og perlerne på hver side af liljetoppen ser mere ud til at være ringe end perler, men begge afvigelser må siges at ligge inden for det almindelige variantmønster for borgerkrigsmønter.
Vores konklusion er derfor, at den mystiske LEB 3691 udgår som unikum. Den er kun et meget specielt slidt eksemplar af MB 613 - endda et bedre eksemplar end LEB 3581 at dømme efter gipsfotografiet.
Vi mener med ovenstående at have sandsynliggjort, at L. E. Bruuns ”UBESTEMTE” kun burde indeholde bispetorvsmønten og nærmest bevist, at man skal passe gevaldigt på, før man antager eksistensen af en helt ny mønt. Nye varianter blandt borgerkrigsmønter er derimod ikke så sjældne. Vi har netop udvidet vor internetside Dansk Mønts borgerkrigsafdeling med mange varianter – nogle nye og mange kendte – blot ikke afbildet hos Hauberg og Mansfeld-Bûllner. Oversigten er langt fra komplet, men vi ser frem til kommentarer fra Dansk Mønts mange brugere.
Tak til personale og ledelse på Frederiksborg Slot for tilladelse til at fotografere mønter fra L. E. Bruuns samling.
(2009)
Litteratur:
