anmeldt af Jørgen Steen Jensen
I løbet af et langt liv har Brita Malmer med arbejdsomhed, omhu og en blændende intelligens markeret sig som en enestående forsker indenfor nordisk møntvæsen i Vikingetiden.
For blot at nævne hovedværkerne, så vil det være alment kendt, at de såkaldte Hedebymønter fra 8- og 900-tallet nu udelukkende klassificeres efter Brita Malmers store disputats fra 1966 (1). Mange år senere kom som slutstenen på en banebrydende løbebane som professor i numismatik og pengehistorie ved Stockholms Universitet bogen om den tidlige udmøntning i Sigtuna (2).
Endelig kom i rette tid til at blive forelagt på den seneste internationale kongres i Berlin, den store, stofmættede bog om de engelsk-nordiske udmøntninger c. 995-1020. Det er denne bog, som her kort skal præsenteres. Når det ikke er sket før, ligger årsagen nok i at stofmængden og den komprimerede fremstilling næsten kan tage vejret fra læseren, hvilket ikke kan undre, da forfatteren også selv har erkendt, at stoffet lejlighedsvis var ved at sprænge både rammer og grænser (3). Grundlaget for forskningen er de imitationer af engelske møntstempler, som er anvendt i Norden, 662 forsidestempler og 1007 bagsidestempler, ialt 1669 stempler - mere end en femdobling i forhold til antallet i Sigtunamonografien! Stemplerne stammer fra 3704 mønter. Analysearbejdet kan efterfølgende føre til etablering af stempelkæder, der imidlertid - som Brita Malmer påpeger - kompliceres af, at stemplerne undertiden bliver transporteret over lange afstande, f eks. fra Sigtuna til Lund.
Forlæggene for de nordiske efterligninger er engelske mønter af de typer, som var gængse i visse, vistnok for det meste seksårige perioder fra slutningen af 900-tallet til ind i 1020'erne. Mest populær var typen long-cross (i England præget ca. 997-1003), måske fordi bagsidemotivet gjorde mønten velegnet til deling i mindre enheder, halve og kvarte.
Et kapitel om stil diskuterer det uhyre indviklede spørgsmål om hvad der er engelsk stil, dansk stil og Sigtuna stil, og hvor en kender med Brita Malmers erfaring kan ytre sig med sikkerhed om kongeportrættets skulderlinjes særlige karakteristika indenfor de forskellige hovedområder. Her skal der jo erindres om, at det - bortset fra i Sigtuna - er en ren undtagelse, når en mønt fra disse serier angiver sit prægested, det er først fra Knud den Stores udmøntninger med titel som dansk konge, at mønternes stedangivelse kan læses, for eksempel Lund. De ældste danske og norske mønter med læselige indskrifter har som bekendt ikke angivelse af stedet for udmøntningen. Med udpræget forsigtighed taler Brita Malmer ofte om en nordlig og en sydlig udmøntnings region, hvor det kun er den lidt mindre forsigtige anmelder, som forsøger sig med at inddrage kendte stednavne.
Efterfølgende kapitler omhandler mønternes individuelle data (vægt, rund eller firkantet blanket og stempelstilling) samt problemet omkring stempelkæder henholdsvis stempelkoblinger (korte "kæder" på to-tre mønter) samt endelig om mønter, hvis stempler ikke kankobles,men - foreløbig - er enkeltstående.
Ikke overraskende viser det sig, at de fleste stempel-bestemte mønter er fundet på Gotland, herefter følger Skåne og øvrige Danmark samt Sverige med Öland.
Bogens hoveddel ligger i selve katalogerne, hvoraf mere end 200 sider omfatter mønterne, både forsider og bagsider. Katalogerne er standardiseret og forenklet, således at mest mulig information gives på mindst mulig plads, et system, der efterhånden er udviklet til fuldkommenhed i de svenske vikingetidskataloger. Her vil den interesserede læser også kunne finde de kendte norske og danske mønter fra Olav Tryggvason og Svend Tveskæg (s. 101). Katalogernes summariske informationer støttes af de meget omfattende plancher, hvor der ved hvert opslag (s. 362-625) på højre side er udvalgte mønter i bedst mulig kvalitet (størrelse 1,5:1), mens der til venstre er aftegnet indskrifter. Sidstnævnte er forfatterens egenhændige værk, og det bør nævnes at også fotografierne i det væsentlige er optaget af Brita Malmer selv på hendes mange studierejer rundt i Europa. Kataloget er et uundværligt hjælpemiddel ved bestemmelser af disse mønter, der er relativt udbredte. Afsluttende er der opstillet en række stempelkæder, der for den forskningsinteresserede læser muliggør at sætte de forskellige mønter i forbindelse med hinanden - hvis en sådan forbindelse vel at mærke kan dokumenteres. - Et arbejde som Brita Malmers vil naturligvis i kraft af nye fund og nyt materiale aldrig blive afsluttet, men sådan som det nu foreligger viser det numismatikkens allerhøjeste intellektuelle udfoldelse i Norden ved afslutningen af 1900-tallet.
(NNUM 5, 2000 side 110-111)
Noter