Aklbæk Kirke. Foto: Stokbro Larsen, juli 2014
Georg Galster (1889-1983) har som nummer 13 i sin gode oversigt over Møntfund i Danmark og Norge 1739-1780 (1) et fund gjort i 1760 på ni mønter og en sølvknap fra Albæk Kirkegård. Fundet kendes af Galster, da det fra Rentekammeret i juni 1760 blev sendt til Den Kgl. Mønt i København med henblik på vægt- og lødighedsundersøgelse i forhold til danefægodtgørelse (2). Han fandt ikke flere oplysninger om fundet, og skrev fornuftigt: “Da Mønterne øjensynlig ikke var gangbare mere i 1760, har de rimeligvis været ældre end 1625, men Sølvknappen kunde tyde paa, at de ikke var meget ældre end ca. 1600. Findestedet har været enten Albæk i Støvring Herred ved Randers Fjord eller Kirkebyen af samme Navn i Dronninglund Herred i Vendsyssel.”
Aklbæk Kirke. Foto: Stokbro Larsen, juli 2014
Galsters datering af fundet betød, at det ikke kom med i Danmarks Middelalderlige Skattefund (3). Der findes imidlertid flere oplysninger om fundet i Rentekammerets arkiv, hvorved vor viden om såvel mønterne som fundstedet – og dermed fundets forskningsmæssige værdi – forøges betydeligt.
Rentekammeret hørte om fundet, da en oberst Reedtz i København den 23. februar 1760 skrev og medsendte en af mønterne til Rentekammeret: “Det har tildraget sig, at Een Bonde for kort Tiid siden paa Albeck Kirckegaard, som mig tilhörer, har langt under i Jorden funden een Pung med 9 Stk Smaae Sölv Penge og een liden Sölv Knappe udj. Pengene, hvoraf denne herunder vedfölgende mig er sendt, berrettes effter anseelse at være af lige Stempel og af lige Störrelse, undtagen Een deraf, som ei skal være större end Een Skilling. Dette ieg ei har skuldet undlade til Deres Excellence og Höybydende Herrer underdanigst at indberette; og Deres Ordre at forvente, om bemelte Penge og Knappe i Fölge Hands Kongl Mayestætts Allernaadigste Forordning af 7. Aug. 1752 (4) til Rente=Kammeret skal indsendes eller at De Finderen igien maae leveres.” (5) Rentekammeret svarede tilbage samme dag, at fundet “kand til Os indsendes, da Finderen derfor efter Forordningen af 7. Aug: Ao 1752 kand vente at erholde Betaling.” (6)
Slægten Reedtz (7) er en uradelsslægt, der stammer fra Pommern og kom til Danmark under Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Reedtz må på baggrund af obersttitlen være Peder Reedtz (1700-1780), som ejede herregårdene Voergaard og Rugtved, der begge ligger i det daværende Dronninglund herred. Rugtved er her meget vigtig, da den er beliggende i Albæk sogn. Med andre ord må møntfundet været gjort på Albæk kirkegård, Dronninglund herred, og der er tale om en pung fundet i jorden på selve kirkegården.
Fundet blev den 28. juni 1760 sendt til Den Kgl. Mønt, som svarede to dage senere og sendte fundet retur til Rentekammeret. De 9 mønter vejede 2 qvint og 3 ort, cirka 10,05 gram, og havde en lødighed på cirka 56 1/4 % (9 lødige), hvilket svarede til en værdi på 26¼ skilling dansk kurant, mens sølvknappen på 3 ort (ca. 2,74 gram) og 75% lødighed var 9½ skilling værd. Kort derefter blev oberst Reedtz anvist 36 skilling (8).
Hvad der efterfølgende skete med fundet vides ikke, hvorfor møntoplysningerne i en udateret og usigneret liste er afgørende. Møntlisten ligger sammen med Reedtz’ brev i Rentekammerets arkiv. Placeringen i arkivet og den manglende omtale af listen i såvel Reedtz’ brev som i den senere korrespondance med Den Kgl. Mønt indikerer, at listen nok er udarbejdet i Rentekammeret, hvor møntkyndige personer fandtes. Det er formentlig sket før fundet den 28. juni blev sendt til Den Kgl. Mønt.
Listens møntbeskrivelser er ret præcise og gengives her:
“Deraf var:
Der er således tale om nordtyske/pommerske mønter fra 1504 og årtierne deromkring, typer der jævnligt findes i Danmark. Tidligst mulige datering må være 1504. Adskillige af Hertug Bugislavs (1474-1523) mønter bærer årstal allerede fra mindst 1489 (9). Beskrivelserne af mønterne fra Güstrow, Rostock og Stralsund er trods indskrifterne ikke præcise nok til at kunne identificere den enkelte type. Indskrifterne ses generelt brugt gennem lang tid i 1400-1500-tallet.
Fra Reedtz’ brev vides, at en mønt var mindre end de andre, og den var ej større end en skilling, det vil sige nok under et gram og med en diameter på omkring 1,5 cm. Den mindre mønt må være én af de tre nederste mønter, og der må nok være tale om en dreiling. De otte andre var større og tilsyneladende lige store – og må på baggrund af den samlede vægt gennemsnitligt have vejet mindst 1,1 gram. Der er formentlig tale om sechslinge.
Et sådan fund af en lille pung på en nordjysk kirkegård med udelukkende nordtyske/pommerske mønter, formentlig otte sechslinge og en dreiling fra omkring år 1500, er her 254 år senere meget velkomment, selvom mønterne ikke er bevarede. Et fund af denne type fra den periode ses for eksempel ikke i Danmarks Middelalderlige Skattefund.
(NNUM 2014/4 side 111-113)
Noter: