KLIK for forstørrelse!

Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914

af Julius Wilcke

fra: Wilcke, Julius: Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914, København 1930 (Wilcke V).

C) side 34-46: Frederik 7. 1854-1858 (A, B, D, E)

Regeringen havde som foran nævnt samtidig forelagt den slesvigske og den holstenske Stænderforsamling Udkast til Patenter om den forandrede Benævnelse af Mønten og de Møntsorter, der fremtidig, maatte være i Omløb i Hertugdømmerne. Efter 1. April 1854 skulde 12, 4 og 1 ß Kurant af Sølv samt 1/2, 1/4 og 1/16 (1/5 Rb. ß) Kurantskillinger ophøre som lovligt Betalingsmiddel, men 12, 4 og 1 ß kunde modtages til en nedsat Værdi af 36, 12 og 3 ß Rmønt. Der skulde fremtidig udmøntes 1/2 Rdlr. i Stedet for 32 Rb. ß. De sidste ansaas for at ligge for nær ved 16 ß eller Marker; de første skulde erstatte den Afgang i Circulationsmidler, der vilde opstaa ved Inddragningen af 12 og 4 Kurantskillingerne. Specierne skulde hedde 2-Rigsdalere. Bestanden skulde herefter være:

Som det var at vente fik disse Forslag ikke nogen blid Medfart.

I den slesvigske Forsamling udtalte en Majoritet, 4 Medlemmer af det nedsatte Udvalg, sig stærkt til Fordel for Kuranten, naturligvis med Anvendelse af alle de gamle Grunde og Beviser. De foreslog derfor Rdlre delt i 120 ß; mod det nye Navn havde de ikke noget at indvende, men for at Mønten ikke skulde fortrænges af Landet eller indsmeltes, skulde der udmøntes 18 2/3 i Stedet for 18 1/2 Stkr. af 1 Mark f. S., hvorved man ogsaa fik Hertugdømmets Mønt gjort lige med det preussiske Riges og Kurantmønten opretholdt. En Minoritet (1 Medlem) fulgte Regeringen (32). Komitéflertallets Indstilling vedtoges med 26 Stemmer mod 13. 11 Medlemmer af Forsamlingen, Chr. Juhl, Laurids Skou, P. Petersen, H. A. Krüger, Krey, Boesen, H. P. Hansen jr., C. H. Møller, H. Bladt, M. Bahnsen og C. H. Brandt nedlagde formelig Protest mod Flertallets Vedtagelse, idet de bl. a. anførte, at den fortsatte Kurantberegning kun drog slettere og slettere Mønt ind i Landet, at Dalerens Inddeling i 120 ß netop maatte fraraades, fordi den passede til Kuranten, og at en Udmøntning af Rdlr. efter en noget lettere Møntfod vilde afstedkomme idel Forvirring i alle Forhold uden at gøre nævneværdig Gavn. Dette var noget af en Begivenhed, thi det var første Gang, at der i den slesvigske Stænderforsamling ikke var Enighed om at afvise den danske Rigsmønt; det var endog omtrent en Tredjedel af Forsamlingen, der nu brød ud paa dette Punkt.

Amtsforvalter Skou fremdrog under den mundtlige Forhandling det højst betegnende og oplysende Forhold, at man ved Kuranten "isolerede sig i den allerhøjeste Grad, idet denne Beregning ikke (mere) kjendtes udenfor Hertugdømmerne og Hansestæderne, og i disse sidste havde man ikke engang Courantmynt nok til egne Udgifter, ligesom man vel vogtede sig for at udmynte efter Courantmøntfoden, der var sværere end Rigsbankfoden." (33)

I den holstenske Stænderforsamling var man selvfølgelig langt mere krigersk. Man mente at finde ligefrem Forulempelser og Skældsord i Motiverne til Regeringens Forslag. Man rykkede for Gud ved hvilken Gang i Marken med de gamle Privilegier fra Christian I.s Tid om, at Holsten skulde have samme Mønt som Hamburg og Lübeck, og henstillede derfor, at Kongen stillede Patentet i Bero, til man kunde opnaa en Overenskomst med Hansestæderne, "dass dort die Münzregulirung auf dieselbe Welse gleichzeitig vorgenommen wird". Det var jo en udmærket Maade at faa Sagen trukket i Langdrag paa. Subsidiært vilde man som i Slesvig foreslaa Rigsdaleren udmøntet til 18 2/3 Stkr. paa 1 Mark f. S. og delt i 120 ß. 1/2 Rdlr. var man dog her som i Slesvig taknemlig for (34). Overfor Regeringens maaske lidt uforsigtige Bemærkninger om, at den ikke kunde rette Monarkiets Møntvæsen efter det lille Omraade, Holsten og Hansestæderne, hvortil Kuranten nu var reduceret, slog Holstenerne sig stærkt for Brystet og henviste til Verdensstaden Hamburgs alt omfattende Handel, men de glemte rigtignok at tilføje, at Kuranten var indskrænket til Bagere og Høkere. Storhandlen dreves i Mark Banco dvs: Specier, som atter var det samme som vor Rigsmønt.

Den danske Regering lod sig ikke rokke; den havde i Virkeligheden ogsaa hele Norden bag sig; i det skandinaviske Møntomraade kendtes kun Specier og Rigsdalere, hvad der var et og det samme, og som ogsaa i 1875 gav sig Udslag i Overgangen til Kronemønten. I hele Nordtyskland særlig i det betydeligste Omraade Preussen gjaldt 14-Thalerfoden dvs: 14 Thlr. af 1 Mark fint sølv. Det vilde altsaa være ganske urimeligt, om den danske Regering at Hensyn til det lille Omraade: Holsten, Sydslesvig og Hamburg - den sidste Stad endda kun for den rene Detailhandels Vedkommende - skulde give efter og vende tilbage til en Kurantmønt, som selv Hamburg undsaa sig ved i større Mængde at udmønte. I Hamburg var man i Virkeligheden paa Grund af Kurantskillemøntens Slid og den almindelige Circulation af Preussiske Thalere, der gik for 2 Mark 8 ß h. K., faktisk gaaet over til 14 Thaler- eller 35 Mark-Foden i Stedet for den gamle lybske 34 Mark-Fod (35). Ved en ny provisorisk Møntordning af 24. April 1856 tiltraadte Hamburg endog 14 Thalerfoden, men den blev ikke ført ud i Livet; der sloges stadig en Del Schillinge, Sechslinge og Dreilinge efterdengamle Møntfod (36).

Regeringen i København fastholdt sit Udkast til Møntordning for Hertugdømmerne og udstedte dette samtidig med Loven om Rigsmønten i 2 Patenter for Hertugdømmerne af 10. Februar 1854. (37). Samtidig udstedtes Bekendtgørelser om Indløsningen af den gamle Kurantmønt og om de nye Udmøntninger i Henhold til kgl. Resl. 8. s. M., nemlig 1/2 Rdlr., 37 Stkr. af Marken fin, og Dobbeltrigsdalere, hvortil føjedes, at Angivelsen af Kurantværdien ved fremtidige Udmøntninger skulde bortfalde. I Bekg. om Indløsningen af den gamle Kurant udtaltes udtrykkelig, at det drejede sig om de hidtil lovlig gangbare indenlandske Kurantskillemønter. Udenlandsk saalidt som Oprørsregeringens Kurant blev indløst af de kgl. Kasser.

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

2 Rdlr. og 1 Rdlr. efter Lov 10. Febr. 1854.

Foruden de nævnte Bekgr. af 10. Febr. 1854 udstedtes under 16. og 25. April samt 8. Septbr. en Række Bekgr. for Kongeriget og Hertugdømmerne om Udprægning af Dobbeltrigsdalere i Stedet for de efter Bekg. 10. Marts 1849 slagne Specier og om Udprægning af Rigsdalere i Stedet for de efter Bekg. 6. Oktbr. 1849 slagne Rigsbankdalere samt om Prægning af 1/2 Rdlr. og 4 ß. 6. April 1850 og 4. Marts 1852 var udstedt Bekgr. om dobbelte Frd'or og Kobber 1 og 1/2 ß; de sidste lød selvfølgelig paa Rigsbankskilling. Man skulde nu experimentere med nye Skillinger, lydende paa Rigsmønt, hvoraf der fremkom nogle Prøver i Kobber, som dog ikke blev udgivne.

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

Prøve 1 og 1/2 Skilling Rigsmønt af Kobber 1854.

Til Befæstelse af den danske Møntfod i Hertugdømmerne var og blev der i disse Aar truffet en Række særlige Bestemmelser. Efter at man ved Bekg. 31. Marts 1853 for Slesvigs Vedkommende havde indskærpet Frdg. 26. juni 1844 - der ophævedes ved Patentet 10. Febr. 1854 -, blev det paany ved Bekg. Nr. 78 11. juni 1853 paabudt de offentlige Kasser at føre deres Regnskaber i Rigsbankpenge, og Andragender maatte anføre alle Summer i samme Mønt, idet de ellers ikke vilde blive besvarede. Ved Reslr., Circulærer, Patent og Bekgr. af 31. Juli, 1. Oktbr. ,5. Oktbr., 8. Oktbr., 17. Oktbr., 27. Novbr., 7. og 12. Decbr. 1853, blev alle Taxter, Tariffer og Extrapostpenge omsatte til kun at lyde paa Rigsbankpenge, Benyttelse af samme Mønt i offentlige Meddelelser og ved Auktioner indskærpet, samt de offentlige Kasser paalagt at udvexle Rigsbankskillemønt m. m. Ved Circulære 8. juli 1853 blev al Regneundervisning i Kurant i Almueskolen fra i. Oktbr. s. A. forbudt, "den dertil bestemte Tid bliver i Fremtiden at lægge til den paa Undervisningen i Rigsbankberegningen anvendte Tid, for at Ungdommen kan gøre desto hurtigere Fremskridt i den sidstnævnte Beregning."

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

4 og 16 ß Rigsmønt efter Love 10. Februar 1854 og 4. juni 1856.

Den 6. Marts 1854 gentoges Frdg. 13. Oktober 1813 § 6, hvorefter kun Dokumenter lydende paa Rigsmønt kunde gøres gældende ved Domstolene. I Skattebøger maatte ifig. Bekg. 14. Marts 1854 ikke mere opføres Kurant inden Linien. Kun til 1. Januar 1855 maatte modtages fremmed Kurantmønt undtagen meklenburgsk 1 ß; de fremmede mønter maatte ikke igen udgives, men skulde indsendes til Centralkassen i Flensborg, jfr. Bekgr. 27. Maj og 12. juli 1854. Fristen 1. januar 1855 blev dog forlænget.

I Holsten søgte man ved lignende Forholdsregler at gennemtvinge Rigsmønten. Ved Bekg. Nr. 38 4. Marts 1854 paalagdes det Toldbetjentene at affatte alle Toldkvitteringer, Pas m. v. udelukkende i Rigsmønt, og ved Cirkulære af 14. Marts 1854 alle Retsbetjente kun at benytte Rigsmønt ved Sportelberegninger, Gebyrer m. v. Ved Cirkulære 6. juli s. A. fik alle Politimyndigheder Ordre til at paase, at de Handlende satte deres Priser i Rigsmønt (38).

Det kan herefter ikke drages i Tvivl, at Grev Sponneck (39) som Finansminister i rigt Maal indfriede sit Løfte i den danske Rigsdag om ikke at vige fra sin bestemt udtalte Vilje, at søge gennemført Rigsmønten i Hertugdømmerne med alle Midler, ja, man faar endog det Indtryk, at han vilde skynde sig med at træffe alle mulige Foranstaltninger i saa Henseende i den korte Tid, der endnu var levnet Kongens Enevoldsrnagt i Hertugdømmerne.

Den danske Regering havde en notorisk Triumf at indkassere som Følge af sin faste Optræden: Umiddelbart efter, at Patent 10. Februar 1854 havde fastsat Devalvationsfristen for al Kurantmønten til 1. April 1854, satte Hansestæderne al vor Kurantmønt ud af Circulation dersteds. Der blev derved ganske vist smidt en stor Møntmasse over paa Holsten til Indløsning af den danske Statskasse med ikke ringe Tab, men man opnaaede da ogsaa at faa alle disse Mønter ud af Omsætningen. De vilde ellers endnu i lang Tid kunne have fundet Asyl i Hamburg. Men det moralske Indtryk i Holsten var af endnu større Vigtighed; nu styrtede alle til Kasserne med disse Mønter for at faa dem omvexlede. Der inddrages c. 1/2 Mill. Rdlr. i 1, 4 og 12 ß Kurant. Til Afløsning sattes i Omløb i Holsten 100.000 Rdlr. 3 og 1 ß og 400.000 Rdlr. 8 og 16 ß samt 1/3 Sp. I Tidsrummet 1848-55 indsmeltedes ialt c. 2.627.000 Rdlr. Kurant og udmøntedes c. 16 1/2 Mill. Rdlr. Rigsmønt. Fra 2. januar 1855 noteredes der ikke længere paa Hamburgs Børs: "Schleswig-holsteinische Species", men efter Anordning af det danske Finansministerium: "Dänische 1/1 und 2/1 Rthlr. (Species)."

Blandt de Mønter, der nu var inddragne i Hertugdømmerne, befandt sig en af de Mønter, som i over et Aarhundrede havde spillet den største Rolle i Omsætningen nemlig Rigsorten = 24 ß Kurant, 1/5 Specie, 38 2/5 Rb. ß, som imidlertid ikke var indkaldt i Kongeriget, hvor den i Medfør af Frdg. 31. juli 1818 gjaldt enkeltvis 38 Rb. ß, 5 ad Gangen 2 Rbdlr.

Rigsort (24 ß Kurant, 1/4 Rdlr. Kurant, 1/5 Specie).

Naar den ikke før var inddragen, skyldtes det den store Masse af denne Mønt, som fandtes i Circulation, og som Finanserne ikke hidtil havde kunnet overkomme at indløse. Nu søgte Regeringen Lovhjemmel til Inddragningen og forelagde 1855 Lovforslag i saa Henseende for Landstinget, gaaende ud paa, at Finansministeriet bemyndigedes til med 2 Maaneders Varsel at indkalde disse Mønter, saaledes at de inden Fristens Udløb modtoges i de offentlige Oppebørsler til den hidtidige Værdi, efter Fristens Udløb til en nedsat Værdi af 36 ß pr. Stk. paa samme Maade som i Hertugdømmerne, idet de efter Fristen ophørte at være tvungent Betalingsmiddel Mand og Mand imellem. Lovforslaget gav ikke Anledning til større Forhandling i Rigsdagen. Finansministeren gjorde med Rette gældende, at det var en uheldig Mønt at have i Omløb; den lød paa 24 ß, gjaldt enkeltvis 38 ß, men 5 tilsammen 2 Rdlr.; der tabtes altsaa paa et enkelt Stk. 2/5 ß; ikke heller kunde det gaa an at bevare den i Kongeriget til fuld Værdi, naar den var indkaldt i Hertugdømmerne og nu dér kun gjaldt 36 ß. Der henlaa ved Indkaldelsen i Hertugdømmerne 1854 i Banken for 1 Mill. Rdlr., der senere var forøget og som Finanserne ikke hidtil havde kunnet tage hele Bekostningen ved paa een Gang at lade indsmelte. Nu havde de efterhaanden til et Beløb af 1,3 Mill. Rdlr. fundet fordelagtig Anvendelse ved Legering af den store Mængde Dalere og Dobbeltdalere, der i den sidste Tid var slaaet. Ministeren ansaa ikke Fristen for at være for kort, da han ikke antog der endnu circulerede mere end 100.000 Rdlr., væsentligst i Jylland (40). Lovforslaget vedtoges enstemmigt i Landsting og Folketing og udgik under 2. April 1855 som Lov. Den 12. s. M. udstedtes Bekg., hvorefter Rigsorten fra 12. juni 1855 ophørte at være lovligt Betalingsmiddel.

Inddragningen af den store Mængde Kurantmønt af forskellig Slags var jo ikke helt gratis. Som vi tidligere har set, maatte der hurtigst muligt sendes 1/2 Mill. Rdlr. Skillemønt til Holsten for blot nogenlunde foreløbig at tilfredsstille den ved Kurantens Indløsning fremkomne store Mangel paa Smaamønt og vise Holstenerne, at vi kunde forsyne Landet med ny Mønt. For noget at reducere Krigsomkostningerne vilde man opgive Kobberskillingerne og lave Skillemønt af Bronce, ligesom man ønskede at gøre Mellemmønten mellem den mindste Skillemønt og Halvrigsdaleren, nemlig 16 ß eller Marken noget lettere, saaledes at den selv kunde bære sine Udmøntningsomkostninger. Efter nogle Forberedelser forelagde man Rigsraadet Lovforslag i saa Henseende. Under Forhandlingerne oplyste Finansministeren, C. C. G. Andræ, at Omkostningerne ved Udmøntning af Kobbermønten androg 12 % foruden Udgifterne til Møntbygningen og Møntofficererne (41).

Det var imidlertid ikke alene Skillemønt, det drejede sig om at udmønte; ogsaa Hovedmønt maatte i disse Aar slaas i større Mængde. I saa Henseende spillede det selvfølgelig en Rolle, at Rigsorterne unddroges Omløbet, idet disse Mønter i ikke ringe Grad havde tjent den større Omsætning. Men det var dog særlig de heldige Handelskonjunkturer, der i disse Aar indtil Krisen 1857 krævede en større Circulation, navnlig af Hovedmønt. Da Rigsraadets Medlemmer - med Rette - krævede Oplysninger om, hvorfor man særlig nu skulde spare paa Omkostningerne ved Marker, 1 og 1/2 ß ved at slaa dem dels af ringere Møntfod, dels af Bronce, gav Finansministeren en Redegørelse for de store Møntoperationer fra 1. April 1854-31. December 1855, foranledigede af Kurantens Inddragning og Omsætningens Forøgelse (42).

Han forklarede først, hvorledes der til Hovedkassen i København som Bidrag til Dækning af Fællesudgifterne fra Holsten og Lauenburg, tildels fra Slesvig og Jylland, indgik store Summer, der ikke umiddelbart kunde anvendes til Udbetalinger. I Lauenburg existerede saaledes stadig preussiske Dalere som Landsmønt. I Holsten gjaldt Kasseanvisninger. Disse Pengemidler blev tidligere overdragen et Hus i Hamburg, hvorpaa der saa kunde trækkes. Da man nu af de ovenanførte Grunde, og fordi Kursen paa dansk Mønt paa Grund af vort store Kornsalg til høje Priser og deraf følgende gunstige Handelsbalance, netop i Øjeblikket stod særlig gunstigt, idet 100 Specier Banko kunde købes for 195 à 196 Rdlr. (Pari Kurs 200), besluttede sig til Møntoperationer i stor Stil, engagerede man til Møntagent i Hamburg den senere Nationalbankdirektor Moritz Levy (43), hidtil ansat ved Centralkassen i Flensborg; med stor Dygtighed bestred han de ham betroede Forretninger, idet han solgte de lauenburgske Preusserthalere, Kasseanvisningerne og Rigsmønt samt Nationalbanksedler, hvorfor han til den gunstige Kurs erhvervede Hamburger Banco, for hvilken han købte fint Sølv, der legeredes med de inddragne Kurantmønter, hvorved det i disse indeholdte Kobber udnyttedes. Der solgtes: 10 Mill. R. Rigsmønt, 3 1/2 Mill. holstenske Kasseanvisninger, 40.000 R. Nationalbanksedler og 640.000 Stk. preussiske Thalere og nogle faa Frd'or, hvorfor man fik 14.430.000 R. f. S. med en Nettogevinst af 184.500 R., der tjente til at dække Møntomkostningerne ved Indsmeltning af 2.600.000 R. Kurantmønt og Udmøntning af 4.176.000 Stk. Dobbeltdalere eller 8.352.000 R., 7.110.000 R. Enkelt Dalere, c. 2 Mill. R. 1/2 Dalere, 318.000 R. 4 ßr., 15.000 R. Kobberskillinger med Rigsbankstempler og 31.000 R. 3 ßr, som man igen inddrog som værende for nær i Størrelse med 4 ß; de sloges med Stempler fra Christian VIII.s Tid. Ialt udmøntedes i disse 7 Kvartaler 17.820.000 R., hvoraf 17.455.000 R. i Hovedmønt, samt 82.000 Stk. Dobb. Frd'or og 23.000 Stk. hamburgske Dukater, som man vil se, en meget betydelig Virksomhed.

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

1 ß og 1/2 ß efter Lov 4. juni 1856.

Det var nu Meningen at fortsætte disse Udmøntninger og helt fortrænge og udrydde, hvad der var tilbage af Kurantmønt, hvortil man senere vilde søge Rigsraadets Medvirken ved Udgivelsen af en almindelig Møntlov, der endelig fastsatte Rækken af Rigsmønt med Udelukkelse af enhver Art Kurant. Foruden Rigsorterne vilde man 2/3 og 1/3 Sp. = 40 og 20 ß Kurant, 10, 5 og 2 1/2 Kurantskillingerne samt Frederik IV.s gamle 12 ß, der gik for Marker, til Livs (44). Da man jo ikke kunde være sikker paa, at Kurserne stadigt vilde stille sig lige gunstigt, og for i hvert Fald at faa Møntningsomkostningerne reducerede saa meget som muligt, vilde man have Kobbermønten forvandlet til Broncemønt og 16 ß eller Marker slaaet 20 R paa Marken fin, idet man henviste til, at Folk ikke var pligtige at modtage mere end 3 Rdlr. paa een Gang i denne Mønt, og at den derfor rettelig kun var at anse for en større Skillemønt.

Rigsraadet var ikke helt villigt til at gaa ind herpaa. For det første spøgede Decimalsystemet i de Deputeredes Hoveder. Man henviste til, at Sverige netop havde besluttet dettes lndførelse, idet man delte Specien i 4 svenske Dalere à 100 Øre. Hvis man vilde gaa over til det System, mente man ikke, det var rigtigt at slaa en ny Mængde 16 ß, der ikke passede til dette System. Endvidere søgte man at overdrive den Fare, der kunde ligge i at slaa en Mønt af Markens Størrelse undervægtig til Rigsmøntfoden 18 1/2 R. paa 1 Mark f. S. og vilde derfor i hvert Fald sætte et Maximum for denne Udmøntning, hvad der fremtvang Ministerens Indrømmelse af hans videregaaende Planer med Inddragning af den endnu lovlig circulerende Kurant. Endelig vilde man ogsaa kun tillade 16 ß udmøntet 19 R paa Marken fin (45).

Overfor Finansministerens bestemte Protest mod alle disse Ændringsforslag bøjede en Majoritet sig, saaledes at Lovudkastet endelig vedtoges med 37 Stemmer mod 25 og kunde udgaa som Lov den 4. Juni 1856, der 2. August efterfulgtes af en Bekg. om Udprægning af Markstykker, 8-lødige, 20 R eller 120 Stk. af Marken fin, og 24. Dcb;. af en anden Bekg. om Udprægning af 1 ß af Bronce, 90 Dele Kobber, 5 Dele Tin og 5 Dele Zink, af Vægt 1/120 Pund cølnsk. 18. juni 1857 udstedtes Bekg. om 1/2 ß af Bronce efter et lignende Forhold: 1/240 Pund pr. Stk.

Imidlertid fortsattes Bestræbelserne for i Hertugdømmerne at rense Landet for baade fremmed og indenlandsk Kurantmønt. Ved Bekg. 2. og 28. April 1855 nedsattes meklenborgske og lybske ß til 2 1/2 Rß for den Tid, de endnu kunde modtages af de kgl. Kasser. Ved Bekg. S., 29. og 31. Aug. samt 22. Dcbr. indskærpedes de ældre Forbud af 29. Maj 1775, 10. Marts 1777 og 5. Januar 1778 mod Benyttelse af fremmed Mønt, "da det rnaa anses for paatrængende nødvendigt, at der gøres Ende paa den for Tiden med den ulovlige fremmede Skillemynt stedfindende Misbrug, og der efterat de til Befolkningens Forsyning med Landets eneste lovlig gangbare Mynt, Rigsmynten, fornødne Foranstaltninger er trufne, heller ikke i saa Henseende er nogen Grund til længere at taale Circulationen af den fremmede slette Courantskillemynt, hvilken, foruden at stride mod Loven, ikkun tjener til at vanskeliggøre den i Landets Interesse nødvendige almindelige Brug af Rigsmynten." Fra 1. Oktober 1855 blev det derfor forbudt Undersaatterne at betjene sig af fremmed Kurantskillemønt i Handel og Vandel under Straf af Konfiskation af det udgivne eller modtagne Beløb, hvis halve Beløb tilkalder Angiveren! Indtil nævnte Dag indløste de offentlige Kasser meklenburgske ß med 2 1/2 ß, andre Kurantmønter med 3 ß, preussiske Dalere for 1 Rd. 30 ß pr. Stk. Forbudet udvidedes ogsaa til Grænsetolddistriktet. Ved Bekg. 26. januar 1856 skyndede man yderligere paa Autoriteterne i Holsten for at faa Rigsmønten gennemført overalt. I Bekg. Nr. 163 16. Debr. 1857 (46) klager Regeringen over, at Betjeningen i Holsten ikke tilstrækkelig har været den behjælpelig med at bringe de nyudmøntede 16 og 4 ß ud blandt Befolkningen. Nu da Bronce 1 og 1/2 ß var færdige fra Mønten, paalægges det dem ved alle Midler at faa disse samt 16 og 4 ß spredt ud i Befolkningen gennem Udbetalinger og Indvexlinger.

Under Rigsraadssamlingen 1856 havde Finansministeren stillet i Udsigt en ny Møntlov. Forslag hertil indbragtes for Rigsraadet i Samlingen 1858 (47). Det indeholdt i det hele kun en Codifikation af det hidtil gældende og giver saaledes en samlet Oversigt over vort tidligere Møntsystem: Rigsmønten, hvorfor Forslaget aftrykkes her:

Fortsættes (side 46-54; Lovteksten)
Fortsættes (side 54-70; Wilckes fremstilling)

Tilbage til Wilcke, Julius: Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt