(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 40-50)
C) side 40-50; Specier, Rejsedalere, Albertsdalere og Dukater
A,
(B,
D,
E)
Efter Mahrenz Død ansøgte Bauert for sin Søn Georg Valentin Bauert om Stillingen i Altona, "idet han i Henhold til kgl. Resl. 2. Oktober 1783 (22) har undervist ham, og Sønnen, medens Faderen laa syg, havde lavet Stemplerne til Kobber-1 ß." Det sidste skulde nu just ikke tjene den unge Bauert til nogen Anbefaling! Finanskollegiet vilde ogsaa stille ham paa Prøve. Direktør Lyng fik derfor Ordre til at overlade den unge Bauert et Værelse paa Mønten i København til under Direktørens Tilsyn dér at udarbejde "Poncel og Stempler til Specier for Kongsberg". Han maatte derhos vinde Præmiemedaillen for Tegning ved Kunstakademiet. Samtidig skulde Medaillør Holm, der led Mangel, beskæftiges med en Bestilling paa 5 Par Stempler. Den 2. Maj 1791 indfandt Lærling Bauert sig paa Mønten i København og i et ham anvist Værelse forfærdigede han i Tiden til 16. Maj, altsaa ca. 16 Dage Punsler efter de forelagte Tegninger til norske Specier. 23. Maj nedpunslede han dermed 2de Stempler og fuldfærdigede samme den 28. s. M. Et Stempel sprang i Hærdningen, men et Par gode Stempler og Aftryk kunde indsendes til Kollegiet. De bar Lighed med Bauerts norske Specier, og den korte Tid, hvori de var forfærdigede, vidnede om hans Duelighed.
Holm udarbejdede imidlertid de bestilte Stempler paa 38 Dage, dvs: ikke flere pr. Aar end gamle Bauert i 1/4 Aar; ogsaa unge Bauert var efter Direktør Lyngs Mening hurtigere, og han blev stærkt anbefalet af Direktøren til Stillingen i Altona. Finanskollegiet havde dog allerede i April erklæret, at Stillingen under de nuværende Omstændigheder, da Udmøntningen var paa det sidste, foreløbig skulde staa ubesat. Gamle Bauerts Stempler var stadig ikke helt tilfredsstillende. Det indberettes af Flor, at nogle Dukatstempler "ikke reent har kunnet udkomme", hvorfor Dukatudmøntningen var indstillet. Flor beder derfor om at faa en Stempelskærer ansat. Den 28. December 1791 blev da ved kgl. Resl. unge Bauert beskikket til Stempelskærer ved Mønten i Altona med en Løn af 400 R. aarlig. Resten ca. 200 R. vilde han først faa, om han viste Fremgang; han skulde derhos et Aar paa Studierejse, naar Arbejdet tillod det (23).
Efter alt det anførte er det ikke til at undres over, at Mønterne med Bauerts Stempler og Signatur er i Overvægt, men paa Grund af Wolffs og Mahrenz svigtende Arbejdsevne findes der foruden Mønter paa disse Medaillørers Stempler endvidere Mønter med Jacobsons og Holms Præg. Som Følge heraf fremtræder Christian VII.s Portræt paa disse slesvig-holstenske Speciemønter med ikke faa Variationer. Foruden det ovenfor afbildede af Bauert sen. skaarne Sæt Specier hidsættes til Sammenligning Specier af de andre Stempelskærere.
(Note fra Dansk Mønt: Disse er foreløbig udeladt)
I Henhold til ovenstaaende rnaa Oplysningerne hos C. Lange og H. H. Schou (24) om Medaillørerne helt igennem berigtiges.
Mahrenz var ikke Stempelskærer til 1799, eftersom han da havde været død i 8 Aar; der existerede ingen Medaillør "Maxen", det er noget som beror paa Fejlskrift i den daværende Hof- og Statskalender, i hvilken "Maxen" forøvrigt ikke opføres efter 1791. J. Ephraim Bauert blev ikke 1791 Stempelskærer i Altona; det blev derimod hans Søn, hvad kunde være konstateret gennem Hof- og Statskalenderen. Den ældre Bauert assisterede som nævnt kun med Stempelskæringen, hvad han havde gjort længe før 1791. Gert Hull har aldrig leveret Stempler til Mønten i Altona, men kun de originale Tegninger. Salomon Jacobson leverede Stempler ikke blot til Kongsberg, men ogsaa til Altona.
Ligesom Stempelskærerne forvoldte idelige Bryderier, saaledes kunde Møntkommissær Liebst ikke heller gøre Fyldest i den ham betroede Stilling. I April 1788 blev det saa galt, at Direktør Lyng med Præger Juul fra København blev beordret sporenstregs til Altona "for at paase, at Prægningen bliver bedre og Udmøntningen hastigere". De maatte i længere Tid opholde sig i Byen ved Elben for at bringe Fart og Orden tilveje. Presserne viste sig vaklende og maatte repareres; selve Bygningen maatte istandsættes af Landbygmester Hansen, og Liebst fik sig en alvorlig Advarsel og Irettesættelse, "da Udmøntningen var overmaade skødesløst behandlet". Specierne, særlig 2/3 Sp., var ikke af ret Vægt og daarligt prægede, saa Folk troede, de var falske. -
Midt under hele denne forcerede Virksomhed gik Møntforpagter Olde hen og døde den 1. juli 1789 (25). Han havde i den sidste Tid stillet sig noget vrangvillig med Betalingen af sin Afgift 800 R., som han vilde betale i D. K., medens Finanskollegiet forlangte sl.-holst. K., ligesom han søgte at unddrage sig Betalingen af 1/4 % Slagskat af Udmøntningerne. Nu maatte Finanskollegiet ad interim overdrage hans Fuldmægtig Bæseke at bestyre Værket Poppenbüttel og Mønten i Altona for Hs. Majts. Regning for derefter at aflevere dem til Liebst og Flor. Liebst skulde saa overtage Poppenbüttel, men det turde Liebst paa ingen Maade paatage sig, dels af Hensyn til sit Helbred, dels fordi han ikke var inde i Sølvraffinaderi.
Ifølge kgl. Resl. 25. Januar 1792 skulde Værkerne anses drevne for Bæsekes Regning fra Oldes Død, saaledes at han ikke betalte Afgift eller Slagskat, men Staten paa den anden Side fritoges for alle Møntomkostninger, Afgang m. m. paa de Mønter, der siden da var prægede; han skulde derefter have 1000 R. sl.-holst, Kurant i Godtgørelse for de Materialier, der nu skulde afleveres til Staten ved dennes Overtagelse af Driften for egen Regning.
Adzers Rejsedaler, 1 Rdlr. Kurant, 1788, slaaet i Altona til Kronprinsens Rejse til Norge.
Foruden Specieudmøntningen maatte Mønten i Altona ogsaa paatage sig Udmøntningen af andre Mønter. Saaledes fik Flor i Henhold til en kgl. Resl. af 23. April 1788 Ordre til at forberede sig paa Udmøntningen af 5000 Stkr. Rejsedalere 14 lødige 11 1/3 Stkr. Paa Marken fin, til Kronprinsens forestaaende Rejse til Norge. "Da det har været sædvane, naar nogen af Kgl. Majts. højsalige Forfædre have besøgt Norge, at der sloges Rejsedalere, var Finanskollegiet kommet paa den tanke, at det maaske vilde finde Deres Majts. Bifald, at der til Kronprinsens Rejse sloges saadanne Rejsedalere omtrent efter samme Ide, som de i Fr. IV.s Chr. VI.s og Fr. V.s Tid". Flor maatte hurtigst mulig levere Mønterne, naar Adzer havde Stemplerne færdige, hvad der antoges kunde ske i Løbet af 3 Uger (26).
Af Rejsedaleren sloges i dette og efterfølgende Aar flere Stkr. i Guld. Ved RejsedaIeren er det mærkelige, at det er den eneste Kurantdaler, som er udmøntet. Tiltrods for, at al Handel og Vandel foregik i Rdlr.-Kurant og alle de mange Banksedler i Kongerigerne lød herpaa, er dette den eneste, der virkelig saa Dagens Lys i klingende Sølv, endda paa en Tid og paa et Sted, hvor man netop gik bort fra Rdlr.-Kurant over til Rdlr.-Species!
Kurantdukat 1782, (omtrent som 1785).
Albertsdaler 1796.
Den 17. Februar 1790 fik ved kgl. Resl. Handelshuset Averhoff & van Schieven i Hamburg Tilladelse til at slaa nogle Tusind Stkr. Kurant-Dukater, 21 Karat fine, 75 Stkr. Paa Marken brutto med samme Præg og Aarstal som i 1785. Den 30. Marts. s. A. akkorderes samme Handelshus og Jøden Israel i Altona at slaa Albertsdalere paa de senest benyttede Stempler, hvis de endnu kan bruges; hvis ikke maa nye med ændret Aarstal benyttes.
Hvad særlig Kurantdukater angaar hedder det i Finanskollegiets Forestilling til Kongen af 9. Febr. 1790, at det paagældende Firma ved adskillige Lejligheder har søgt Tilladelse til at slaa disse Dukater "til behøvende Spillepenge for dem og deres Venner". Man har udsat Sagen "da man ikke gerne ønskede at forøge Massen af denne Myntfod, dels for ej at have 2de Maalestokke, nemlig en i Guld og en i Sølv, til Værdiens Bestemmelse af alle Varer og Ejendomme, dels fordi denne Myntsort ved den nye Myntindretning i Hertugdømmerne er sat ud af Roullance som Landets Mynt. Men da bemeldte Handelshus nu paa nye har igientaget denne Begiering og det i de sidst forløbne Tider troligen har medvirket udi de Operationer, som til Coursens Vedligeholdelse fra dette Collegies Side er foretagne og altsaa fra den Side synes at fortjene nogen Faveur" foreslaas Ansøgningen bevilget, navnlig da det denne Gang kun drejede sig om 2000 Stkr. som ikke kan anbringes i Hertugdømmerne som Mynt, men blot som Guld og anden Handelsvare". Dukaterne bør forsynes med samme Præg og Aarstal som i 1785 "for ikke ved et sildigere Aarstal at bekientgiøre, at den senere Udmøntning har fundet Sted" (27).
Bauerts Speciedukat 1791.
Den 18. November 1791 faldt en kgl. Resl. om Udmøntning af 4000 Speciedukater, (28) 23 1/2 Karat fine, 67 Stkr. Paa Marken brutto, paa Altona Mønt for den kgl. Kasses Regning. Bauert skulde skære Stemplerne, der imidlertid som oven for nævnt "ikke reent har kunnet udkomme".
I Forestillingen til Kongen om Udmøntning af disse Guldmønter gives en interessant Udsigt over Guldmøntens Betydning i Forhold til Rigernes øvrige Ornsætningsmidler. Forestillingen og Resolutionen er saalydende (29):
"Allerunderdanigst Forestilling!
Siden Aaret 1714, da Courant Dueat Udmyntningen begyndte, og hvoraf fra bemeldte Tid og til Aarets Udgang 1717 blev udmyntet 150.000 Stkr., saaledes at af 1 Mark Kron Guld blev udbragt 81 1/2 Stkr, men fornemmelig fra Aaret 1757, da en ordentlig Myntfod for courante Ducater blev indført, efter at hine samtlige ved Plakaten af 4. Julii 1757 vare indkaldede, har man i Deres Maj. Stater for alle Tings Værdie haft udi Courant Mynt en dobbelt Maalestok, nemlig en i Sølv og en i Guld.
Den approberede Myntfod i grov Courant har været 9 lødig og Marken fin til 11 1/3 Rdl., i courante Ducater 21 Karat, Marken fin til 171 3/7 Rdl., hvorefter Forholdet mellem Guldet og Sølvet udfalder som 1 til 15 15/119.
Foruden andre Ulejligheder, som en dobbelt Maalestok altid medfører, anmærkes fornemmelig denne, at saa snart det bestemte Forhold mellem en Stats Guld- og Sølv-Mynt ei staaer i den nøieste Lighed med Naboe-Nationernes antagne Forhold, jage de hinanden vexelsidig ud af Landet, hvorpaa Engeland kan tjene til Exempel, hvis Sølvmynt med flere procents Avance blev udført til Frankerig, indtil denne Stat i Aaret 1785 forhøiede Prisen paa dets Louis d'ors fra 24 til 25 Livres.
Disse med flere Omstændigheder har formodentlig foranlediget, at da Species Mynten i Hertugdømmerne ved Frdg. af 22. Febr. 1788 blev indført, de courante Dukater tillige med andre danske Myntsorter der blev sat ud af deres forhen hafte Circulation.
Det har siden behaget Deres Maj. i indeværende Aar at oprette en Dansk og Norsk Species Banque; og endskiønt dens Mynt og Sedler for det første ikke er given nogen Cours i begge Rigerne, er dog derved unægtelig tilsigtet, at de i Fremtiden, ved det gamle Courants Inddragelse skulde blive Landets eneste circulerende Mynt.
Med disse Grundsætninger synes det altsaa at ville være stridende, om man herefter lod udmynte flere courante Ducater, hvoraf nu desuden meget faa er tilbage og ikke uden Vanskelighed kan erholdes.
Da deres Maj. og den kgl. Familie saavel som Particulaire ved en og anden Lejlighed undertiden kan behøve Guldmynt, og courante Ducater nu ligesaa lidt er at faa som deres Udmyntning tilraadelig, saa har Finants-Collegium forment, at til dette Brug kunde for det første udmøntes en Del Species Ducater, som efter den Værdi de i Følge Coursen havde til Dansk Courant ved Udvekslingen kunde af det her værende Banco-Comptoir ombyttes med danske Penge for den kongl. Casses Regning.
Det anses imidlertid ikke nødvendigt, at disse Species-Ducaters Udmyntning ved nogen offentlig Anordning blev bekiendtgjort, da denne Myntsort, hvoraf vel for det første ikkun maatte udmyntes i det høieste 4000 Stykker, mere er at anse som Skuepenge end som nogen Betalings Mynt, dette heller ikke er sket ved de i forrige Tider udprægede Species Ducater, hvoraf fra 1725 til 1771 med forskiellig Præg er udmyntet omtrent 31.000 Stykker; og skulde nogen af dem i al Fald blive præsenteret som Betaling i Deres Majestæts Casser, da bestemmer Placaten af 28. Febr. 1761 Værdien hvortil de maa antages, nemlig 2 Rdl. 38 Skill. pr. Stykke, en Pris, hvortil de altid uden Tab kan modtages, men til hvilke de vel aldrig vil blive anbudne.
I Henseende til disse Ducaters Myntfod, da maatte samme blive saaledes som den udi Reglementet af 22. Marts 1671 og Forordningen af 29. Febr. 1788 er bestemt, nemlig af 23 1/2 Karats Gehalt og 67 Stykker af Marken brutto, som er den Myntfod, hvortil Species Ducaterne i det tydske Rige og Holland findes at være udmyntede.
Til Præget af disse Ducater, hvis Udmyntning paa nærværende Tid er at iværksætte med Fordel, da Guldet dertil i Hamborg kan kiøbes med 2 à 2 1/2 pro Cent Avance, og Mynt-Omkostningerne ikkun beløbe omtrent 1 pro Cent, har FinantsCollegiet i Forventning af, at denne Udmyntning fandt Deres Majestæts Bifald, ladet forfærdige den vedlagte Tegning, som nærmer sig det hollandske Præg og de i Aaret 1771 udmøntede danske Species Ducater.
Deraf forestiller Aversen en staaende Vildmand holdende en Kølle i venstre Haand og et Skjold udi den høire Haand hvorudi det danske Vaaben er anbragt, og Omskrift: moneta aurea Danica med Aarstal i Midten 1791.
Reversen derimod udi en med Løvværk ziret [] følgende Inscription: 1 Species Ducat, 23 1/2 Karat, 67 Stykker 1 Mark brutto, som viser saavel Guldets Finhed som hvorledes det er udmyntet.
Det indstilles derfor i dybeste Underdanighed til Deres Majestæts allerhøjeste Resolution:
om efter den vedlagte Tegning maatte paa Mynten i Altona for den kongl. Casses Regning udpræges 4000 Stykker Species Ducater af 23 1/2 Karat og 1 Mark brutto 67 Stykker, og det dertil nødvendige Guld opkiøbes i Hamborg, imod at disse Ducater igien ved det her værende Banco-Comptoir bliver efter Coursen udvexlede til vedkommende, som samme maatte forlange.
Finants-Collegium den 15. Nov. 1791.
Schimmelmann. J. E. von Scheel. Wendt. Ryge. Tetens.
Vi approbere hermed allernaadigst, at af den nærværende Forestilling vedlagte Tegning paa Mynten i Altona udpræges 4000 Stykker Species Dukater af 23 1/2 Karats Gehalt og 67 Stykker af Marken brutto, samt at hvad det dertil i Hamborg anskaffende Guld maatte koste saavel som samtlige Mynt-Omkostninger af Vores Casse udredes, imod at det som ved disse Species Ducaters Udvexling af det herværende Banco Comptoir med dansk Courant efter Coursen udbringes, igien kommer Vores Casse tilgode.
Christiansborg Slot i det Geheime Stats Raad d. 18. Nov. 1791.
Christian Rex.
E. Schimmelmann. J. E. v. Scheel. Wendt.
J. C. Ryge. J. N. Tetens."
Det forekommer mig, at denne Fremstilling i kort Begreb giver et meget illustrerende Billede af Guldmøntens Funktion som Skuepenge i hele det 18. Aarhundrede (30). I Henhold til Resolutionen udmøntedes ved Mønten i Altona i Tiden fra 26. Nvbr. 1791 til 5. April 1792 (31):
For Regning det kgl. Banco Contoir i Altona 909 Stkr. For Regning det kgl. Finance Collegium 10861 - Til det kgl. Mynt Cabinet henlagt af Aarstal 1791 (32) 1 - Til det kgl. Mynt Cabinet henlagt af Aarstal 1792 (33) 1 - ialt 11772 Stkr.
(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 40-50)
Noter: