Siden sidst

af Jørgen Sømod

Mandag den 3. april kunne man erhverve erindringsmønterne i anledning af dronningens 60 års fødselsdag. Udseendet var ingen overraskelse. Det var i forvejen offentliggjort. Ganske ligegyldigt og uden ambitioner. Og kunstneren Mogens Møller havde i et bilag til Nationalbankens pressemeddelelse fortalt om, hvor svært det var at lave sådan en mønt [, når man ikke havde lavet mønter før]. Mogens Møller er sikkert en habil billedhugger. Han kan forhåbentlig også sin billedhuggerteori. Men en ting er at lave det i stor størrelse i modellervoks. En anden ting er at se resultatet i lille størrelse og præget i metal. I formindskelsesprocessen forsvandt alle rynker og markante træk på dronningen, som på mønten mest af alt ligner en mellemting mellem en eskimo og en neger. Dertil et meget fremtrædende og tilsyneladende ganske uvedkommende hollandsk halssmykke. Vi får fortalt, at dronningen er anbragt ovenpå en marguerit. Nå! Den omgivende skrift er leveret fra en computer. Ved fornuftig spatiering kunne pladsen have været udfyldt lidt bedre. Men det er jo nok ikke Mogens Møller selv, der har styret computeren.

Bagsiden består af tre dele. De strøede margueritter. En idé, som i 1982 har været anvendt af medaillør Frode Bahnsen. Skriften, der ligesom forsidens skrift er leveret fra en computer; her kunne årstallene godt have tålt at blive lidt større. Om man til gengæld havde formindsket værdiangivelsen, havde det ikke gjort nogen skade. Endelig en kongekrone. Og kongekronen indrømmer man åbent og ærligt er tyvstjålet. Den er i sin tid udført af medaillør Gunnar Jensen og man har rodet lidt rundt på lageret og fundet en tilsyneladende velegnet kongekrone. Det er da også meget lettere, end selv at skulle modellere den. Der er bare det ved det, at når man bruger en mere end 75 år gammel udformning, ja så halter den sidste rest af en ensartet stil. Til forståelse skal om en anden mønt meddeles en løs sætning fra Gert Posselt, Danske Prøvemønter, Den kongelige Mønt 1989 side 8: Da denne udformning viste sig at ligge for tæt op ad Gunnar Jensens formsprog, blev den omgående opgivet. Til gengæld skal det siges, at prægemæssigt er resultatet perfekt og helt i top. Den fortjeneste tilkommer imidlertid ikke billedhuggeren, men ene og alene Møntens direktør Laust Grove.

(Jørgen Sømod, 2000)

***

En sommerdag havde en udenbys gæst lokket mig en tur ind på Nationalmuseet for at se lidt på Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings såkaldt permanente udstilling. Og hvad så jeg? Blandet op med ægte mønter var der flere falske. Jeg så kun mønterne gennem glasruden, idet jeg så nødigt vil ulejlige lederen, Jørgen Steen Jensen og jeg nøjes derfor her med at bringe en foreløbig liste over de falske mønter jeg konstaterede:

(Jørgen Sømod, 2000)


Tilbage til Dansk Mønts forside