Ahron Jacobson. Maleri af Jens Juel
Senest i 1744 indvandrede fra Hamburg til København en jøde, Ahron Jacobson. Han kunne gravere i sten og metal og må formodes at have haft kunstneriske evner, siden han fik titlen hofsignetstikker.
På daværende tid var det vanskeligt for jøder, der valgte at gå håndværksvejen. Thi laugene ville så vidt muligt ikke vide af dem. Hvis ønsket var at blive guldsmed eller sølvsmed, var det rent galt, for det var jøder ganske forbudt at have smeltedigler i deres huse, hvilket ved særskilt rådstueplacat, senest fornyet i 1769, var udtrykkelig bestemt, fordi man havde bitter erfaring for, at tyvekoster af disse materialer oftest havnede hos jødiske hælere, der så lod herlighederne nedsmelte til evig uigenkendelighed.
Gravørfaget var ikke omfattet af nogen laugsregler og derfor fandt Ahron Jacobson det hensigtsmæssigt at lade sine to sønner David Ahron Jacobson og Salomon Ahron Jacobson gå samme vej som han selv og det især fordi, de begge havde de fornødne kunstneriske kvalifikationer. Derudover skal det ikke undlades at nævne nogle fagfæller, som næppe var i familie med Ahron Jacobson, men dog alle er begravet på den jødiske nations begravelsesplads, nu kaldet Mosaisk nordre Kirkegård, nemlig signetstikker Aron Nathan, død 1764, signetstikker Bendix Aron Jacobsen, død 1779, signetstikker Simon Jacob Jacobsen, død 1800, signetstikker Philip Jacobsen, død 1816, signetstikker Heiman Israel, død 1816, gravør Abraham Levin, død 1843, kobberstikker Joel Ballin, død 1885 og gravør Julius Meyer, død 1885.
Ahron Jacobson. Maleri af Jens Juel
Ahron Jacobson og hans sønner tilhørte det jødiske reformparti, hvilket var en betegnelse for de jøder, der mente, at man udadtil ikke burde skille sig mere ud fra den indfødte befolkning end højst nødvendigt, for på den måde lettere at kunne bane sig vej op ad de sociale rangstiger. Ultimativt var der jøder, der på skrømt lod sig døbe. At også dette havde sin pris, kunne ses i den modstand, tankerne havde i de mere ortodokse jødiske kredse.
Da Ahron Jacobson døde i 1775 overtog sønnerne hofembedet og banede sig videre frem. Hvad der her interesserer er, at man i 1787-88 stod i bekneb for stempelskærere ved Mønterne, især i Altona, hvorfor det da blev en i datidige sagsakter unavngivet jøde, hvilken var David Ahron Jacobson i København, betroet at skære stempler til slesvig-holstenske speciedalere. At jøden var unavngivet, bevirkede at hverken general C. T. Jørgensen eller Chr. Lange kendte navnet på stempelskæreren DI. Selv i 1920 var J. Wilcke endnu ikke bekendt med navnet. David Ahron Jacobson skulle lave stemplerne tilsvarende de stempler, som Johan Ephraim Bauert udførte, men da alt værktøj, portræt, krone, våben, tal og bogstaver skulle gøres helt fra bunden, var det i detaillerne så sandelig David Ahron Jacobsons opfattelse og stil, der kom frem i præget og han signerede følgelig portrættet med initialerne D · I ·.
Håndværksmæssigt var resultatet hverken værre eller bedre end arbejdet fra de øvrige stempelskærere, der ikke var fast tilknyttet Mønten. Kunst havde det i alle tilfælde ikke ret meget at gøre med. Det drejer sig om mønterne Schou 1787 nr. 1, Lange 124 og Schou 1788 nr. 4-5, Lange 125a-c, Beskrivelsen Tillæg 5. Mønterne fremtræder normalt som værende meget slidte. Det behøver dog ikke at være tilfældet; snarere er stemplerne for dybt skårne, hvorfor det kun ved de første prægninger og med forøget pres har været muligt at få alle detaillerne med.
Nogle år efter fik broderen Salomon Ahron Jacobson samme tilbud, idet man denne gang manglede de fornødne stempler ved Mønten på Kongsberg. Han lavede to portrætstempler samt to bagsidestempler; et for norske speciedalere for udprægning på Kongsberg og et for slesvig-holstenske speciedalere, sidstnævnte ganske vist foreløbig uden møntmestermærke, men naturligvis for påtænkt udprægning i Altona. Portrættet signeredes SI eller SI·. I kunstnerisk udtryksform overgik han ubetinget sin broder. Der prægedes prøveeksemplarer med forsider og bagsider på hver sin tinblanket, hvilke nu forefindes i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling og delvis fejlagtigt placeret under numrene 10873-74, Schou 1792 nr. 4a og 5. Resultatet var tilfredsstillende og Salomon Ahron Jacobson fik sendt det norske stempelsæt til Kongsberg, så udprægningen kunne begynde. Det drejer sig om mønten Schou 1792 nr. 4.
Som vanligt var for stempelskærere, der ikke var ansat ved Mønten, måtte også Salomon Ahron Jacobson lade sine poinçoner deponere på Mønten, for ikke, at der skulle kunne finde noget misbrug sted. Imidlertid kom man dér, antagelig af vanvare, i stedet for en af Bauert udført, til at sende Salomon Ahron Jacobsons portrætpoinçon af Christian VII op til stempelskæreren på Kongsberg, Anders Lunde, som da benyttede den til fremstilling af yderligere speciedalerstempler. Der blev en frygtelig ballade, da Salomon Ahron Jacobson opdagede, at hans materiale på denne vis ophavsmæssigt blev misbrugt, men man undskyldte sig med, at det var sket fordi han ikke ved deponeringen havde ladet sin poinçon forsegle! Følgende mønter er af Anders Lunde gjort med Salomon Ahron Jacobsons portrætpoinçon: Schou 1793 nr. 1, 1794 nr. 4 og 1795 nr. 5.
Siden skar Salomon Ahron Jacobson af møntstempler kun den for Trankebar projekterede Madras-rupie 1822. Derimod kom han i de følgende mange år til at udføre adskillige medaillestempler; en fortegnelse derover findes i Bergsøes medailleværk. Endvidere blev han titulær professor ved akademiet og han optog som kompagnon sin søn Ahron, kaldet Albert Jacobson, der dog kun kom til at lægge navn til en enkelt medailleudgivelse, som ligeledes er katalogiseret hos Bergsøe. Muligheden er tilstede for, at nogle medailler signeret af Salomon Ahron Jacobson i virkeligheden kan være gjort af sønnen. Albert Jacobson opnåede ligesom faderen et professorat og titlen hofsignetstikker.
De ovenfor nævnte personer, er ikke de eneste af Ahron Jacobsons efterkommere, der besad kunstneriske evner. Af bildende kunstnere udsprunget af Ahron Jacobson kan således nævnes en teatermaler, en maler og en billedhuggerinde.
Salomon Ahron Jacobson
Litografi af David Monies efter maleri af Jensen
Som ledende i det jødiske reformparti har Ahron Jacobson ladet sig barbere og han forsøger i hele sin fremtoning at ligne samtidens kristne.
(1999)
Øvrige illustrationer, som er medtaget i papirudgaven af nærværende artikel, men (endnu) ikke alle i denne udgave på Dansk Mønt:
