Frederik VII
1848-1863
Under Frederik VII starter for alvor privates fremstilling af poletter
eller pengetegn. Det er især de nymodens dampkøkkener, der ser nytten i et
poletsystem, men også de første kelnertegn holder deres indtog. For første
gang ses særlige grønlandske tegn. De for Øresund er af zink. Det er første
gang dette materiale anvendes til poletter.
FATTIGVÆSENET
Også i Frederik VII's regeringstid lod Fattigvæsenet i København
fremstille egne pengetegn. Stilen er som de fra 1840'erne. Årstallet er (18)53,
men der er anvendt et nyt stempelsæt med andre bogstav- og taltyper.
2690
1 skilling
Forside indslået: FW
| 53
Bagside blank
Messing, 24 mm
KJØBENHAVNS
STOKHUS
Kjøbenhavns Stokhus, som fandtes i ejendommen nuværede Østervoldgade
8-10 / Stokhusgade 1-5, hvor nu en læreanstalt er bygget, oprettedes i det
syttende århundrede. 1741 omdannedes det til egentlig straffeanstalt. Nedlagdes
31. marts 1860 og afløstes af blandt andet den nyopførte straffeanstalt i
Vridsløselille.
Tegnet med ½ R nævnes første gang, da den tolvårige prins Valdemar ifølge
bevaret notat søndag den 26. februar 1871 erhvervede et Stokhustegn - Messing hos C. F. Herbst. På prins Valdemars
auktion 23. juni 1939 solgtes det som: 459. 1/2 R. Stokhustegn (?) af Messing. Spørgsmåltegnet må
tilskrives katalogforfatteren i 1939. Hos Krohn henføres det til Frederik VII's
tid. Nævnes bør det, at et sådant tegn også i Lynges katalog henføres til Københavns
Stokhus, hvor så end katalogforfatteren har sin viden fra. ½R kan næppe
betegne hverken ½ rigsbankdaler eller ½ rigsdaler, idet et så stort beløb må
synes utænkeligt på en sådan institution.
Tegnene med E / KS nævnes første gang hos Krohn 1884 med forklaringen
Erter - Kjøbenhavns Stokhus og dateringen 1854. Erter [ærter] er foreslået at
være et synonym for småpenge.
2700 ½ R
Forside præget: 1/2
|
R
| derom
liniering
Bagside bracteat
Messing, ottekantet, højde 25 mm, RRR (MK, OA)
2701
Erter
Forside indslået: E | KS
Bagside blank
Messing, 32 mm, RRR (MK, P)
2702
Erter
Forside indslået: E | KS
Bagside blank
Messing, 28 mm, RRR (MK, P)
Dampkøkkener
KJØBENHAVNS
DAMPKJØKKEN
Den store koleraepidemi i
1853 chokerede voldsomt og var i virkeligheden årsag til megen nytænkning i København.
Og idéerne forplantedes hurtigt til provinsen. En nyskabelse var dampkøkkener,
hvoraf det første, Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken åbnedes 11. november
1856 i Lille Regnegade 182 over gården, 1859 nummerforandring til nr.7. I
spisesalen var der plads til 75 personer ad gangen og ialt skulle man der kunne
bespise 600 personer om dagen. Derudover udbragte man madportioner i særlige
spande. Den daglige leder var ved starten commandersergent Johan Frederik
Johansen, som senere oprettede et konkurrerende dampkøkken i Studiestræde.
Initiativtageren var Julius Hellmann, som året efter i 1857 endvidere
stiftede Forsørgelsesforeningen Bikuben. Julius Hellman opfordrede i Fædrelandet
4.december 1855 til subskription af aktier i et dampkøkken og i løbet af 10
dage tegnedes for over 10.000 rigsdaler, hvoraf kongen, Frederik VII og grevinde
Danner hver tegnede sig for 500 rigsdaler. Aktiekapitalen nåede ialt 18.100
rigsdaler. Fra 1858 gav dampkøkkenet større og større underskud, hvorfor man
ved udgangen af 1864 var nødsaget til at indstille driften, da bygningen gik på
tvangsauktion og aktiekapitalen var tabt. Dampkøkkenet i Lille Regnegade
omdannedes senere til danselokalet Aftenstjernen. (Aftenstjernen er en gammel
betegnelse - også anvendt litterært - for planeten Venus.)
Der oprettedes andre offentlige dampkøkkener på adresserne
Overgaden oven Vandet 58 (gl.nr.176), Nørrebrogade 40 og Borgergade 69.
Videre private dampkøkkener Studiestræde 24 (gl.nr.88) og Store Kongensgade 40
(senere dagbladene Fædrelandet og Information). Endelig dampkøkkener i
Slagelse, Odense og Aarhus.
Set med nutidens øjne og antagelig også med datidens, har et besøg i et
dampkøkken været en særpræget og ikke særlig oplivende fornøjelse.
Beretninger lyder, at tallerkenerne bestod af fordybninger i bordene og at en
madam rendte rundt med en stor bollesprøjte, hvormed hun fyldte tallerkener. Såfremt
betaling ikke faldt prompte, sugede hun det serverede op i sprøjten igen.
Herimod taler dog den kendsgerning, at der var billetkontor i gården og at man
forinden skulle passere en labyrintisk spærreindretning.
Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken lod fremstille poletter, som gæsterne
anvendte ved køb af mad. De er præget
i Paris samme sted som adressejetons for S. M. Salomonsens efterfølger og
poletter for Carl Ginderup, CG, Henrik Hansen, HH, Joseph Nathanson, JN,
Borgergadens Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris og Göteborgs Ångkök. De
beskrives hos Neumann 1872, men Neumann antages allerede i 1863 at have fået
underretning om dem.
2710 Spisetegn
Forside
præget: en sekstakket
stjerne hvorunder forsiringer
| KIÖBENHAVNS
| DAMPKIÖKKEN | andre forsiringer
derunder en aflang roset | perlering
Bagside
præget: En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden, foroven
en roset. I midten mellem stregornamenter: 1856
Forgyldt
messing, 29½ mm
2711 Spisetegn
Forside
præget: en sekstakket
stjerne hvorunder forsiringer
| KIÖBENHAVNS
| DAMPKIÖKKEN | andre forsiringer
derunder en aflang roset | perlering
Bagside
præget: En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden, foroven
en roset. I midten mellem stregornamenter: 1856
Messing,
29½ mm
2712 Spisetegn
Forside
præget: i hvert af hjørnerne
blomsten af en agersnerle. Foroven og forneden forskellige forsiringer. I midten: KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN
Bagside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
mellem stregornamenter: 1856
Forgyldt
messing, kvadratisk 25 mm
2713 Spisetegn
Forside
præget: i hvert af hjørnerne
blomsten af en agersnerle. Foroven og forneden forskellige forsiringer. I midten: KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN
Bagside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
mellem stregornamenter: 1856
Messing,
kvadratisk 25 mm
BORGERGADENS
DAMPKJØKKEN
Borgergadens Dampkjøkken, som var beliggende Borgergade 69 Sidebygningen, Kjøbenhavn, oprettedes 1863 og der nævnes en dampkjøkkenbestyrer N. Jørgensen. De benyttede poletter er præget i Paris samme sted som adressejetons fra S. M. Salomonsens efterfølger og poletter fra Carl Ginderup, CG, Henrik Hansen, HH, Joseph Nathanson, JN, Kjøbenhavns Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris og Götheborgs Ångkök. Vilhelm Bergsøe meddeler videre, at poletten med hul er for afhentning af maden.
2714 Spisetegn
Forside
præget: en cirkel udfyldt med heraldisk
blå farve, derom forsiringer delvis med blade. Foroven:
BORGERGADENs Forneden:
DAMPKJØKKEN
Bagside
præget: en dobbelt liniering udfyldt med
heraldisk blå farve; derunder to sammenbundne egegrene. Foroven: I863
Messing,
kvadratisk 22 mm
2715 Spisetegn
Forside
præget: en cirkel udfyldt med heraldisk
blå farve, derom forsiringer delvis med blade. Foroven:
BORGERGADENs Forneden:
DAMPKJØKKEN
Bagside
præget: en dobbelt liniering udfyldt med
heraldisk blå farve; derunder to sammenbundne egegrene. Foroven: I863
Messing,
kvadratisk 22 mm, centerhul 7½ mm, som udfylder de indre cirkler, RR
J. F.
JOHANSEN &
COs DAMPKJØKKEN
Det privatejede J. F. Johansen & Co's Dampkjøkken var beliggende
Studiestræde 88 Sidebygningen, ved nummerforandring i 1859 nr. 24, Kjøbenhavn.
Samme ejendom, som i nutiden huser Cosy Bar. Commandersergent Johan Frederik
Johansen var før daglig leder af Kjøbenhavns
Dampkjøkken. Siden blev han fattiginspektør i Odense og endte som justitsråd.
Da det gamle gadenummer findes på de anvendte poletter, må de være ældre
end 1859. Vilhelm Bergsøe oplyser, at de gennemhullede tegn gjaldt afhentning
af maden.
Prægestemplerne er skåret af medaillør F. Schmahlfeld og prægningen er
sket på V. Christesens Prægeanstalt.
2720 Spisetegn
Forside
præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No
88 | DAMPKJØKKEN | — {—
Bagside
præget: —¬— | STUDIESTRÆDE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ
| &
Co | No 88 | —v—
Kobber,
22,2 mm
2721 Spisetegn
Forside
præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No
88 | DAMPKJØKKEN|
—— {——
Bagside
præget: —¬— | STUDIESTRÆDE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ
| &
Co | No 88 | —v—
Kobber,
22,2 mm
2722 Spisetegn
Forside
præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No
88 | DAMPKJØKKEN | — {—
Bagside
præget: —¬— | STUDIESTRÆDE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ
| &
Co | No 88 | —v—
Kobber,
22,2 mm, stjerneformet hul
2723 Spisetegn
Forside
præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No
88 | DAMPKJØKKEN|
—— {——
Bagside
præget: —¬— | STUDIESTRÆDE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ
| &
Co | No 88 | —v—
Kobber,
22,2 mm, stjerneformet hul
L.
C. DAHLERUPs DAMPKJØKKEN
Aarhus
1859 anlagde L. C. Dahlerup et
dampkøkken på adressen Graven i Aarhus. I lighed med øvrige dampkøkkener
eksisterede det kun i kort tid. De anvendte poletter blev præget på V.
Christesens Prægeanstalt. Stemplerne blev skåret af medaillør F. Schmahlfeld.
De anvendte blanketter har normalt tykkelsen 1 mm. Et ganske ucirkuleret
eksemplar uden hul og med tykkelsen 1½ mm i Sagfører Ole Andersens samling, købt
på Vilhelm Bergsøes auktion 5. maj 1890 under nr. 3152 kan udmærket være et
nypræg gjort på foranledning af Vilhelm Bergsøe selv, hvilket yderligere ses
bekræftet ved, at de på de normale poletter værende stempelspring, på
formodentlige nypræg er langt voldsommere. Videre viser antagelig nyprægede
eksemplarer tydelige tegn på, at prægestemplerne er kraftigt bearbejdet, for
eksempel for fjernelse af rust. De må så betragtes på linie med de nypræg,
han fik fremstillet af ældre adressejetons
fra V. Christesens Prægeanstalt, hvorved der som følge af en misforståelse
ved stempelblanding fremkom et nyt adressejeton, som aldrig førhen havde
eksisteret. Bergsøe var ikke selv klar over misforståelsen, som grundede sig
fra en redaktionsfejl i Neumanns katalog og Bergsøe katalogiserede misforståelsen
i sit medaillekatalog under nr. 970.
2730 Spisetegn
Forside
præget: L.C. | DAHLERUPS
|
indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: 1859 | DAMPKJØKKEN | — ¬—
Bagside
præget: —v—
| GRAVEN
I | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk
blå farve og: LCD | AARHUUS
| —{—
Kobber,
22,2 mm
2731 Spisetegn
Forside
præget: L.C. | DAHLERUPS
|
indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: 1859 | DAMPKJØKKEN | — ¬—
Bagside
præget: —v—
| GRAVEN
I | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk
blå farve og: LCD | AARHUUS
| —{—
Kobber,
22,2 mm, stjerneformet hul
H. M. DAUGAARDs
DAMPKJØKKEN
Slagelse
Vilhelm Bergsøe oplyser, at poletten uden hul fra H. M. Daugaards Dampkjøkken
i Slagelse gjaldt 10 skilling og den med hul gjaldt 12 skilling. Stemplerne blev
skåret af medaillør F. Schmahlfeld, prægningen skete på V. Christesens Prægeanstalt.
Dampkjøkkenet i Slagelse beregnet
til 1000 à 1200 Portioner; det begyndte sin Virksomhed 8. Octbr
1859 og blev drevet med stadig Tab til Slutningen af Febr 1862. Priserne
var
10 ß pr Portion frit tilbragt Familierne
12 ß -- do.
i Huset med Brød etc.
til den lave Priis ville Kjøkkenet
kunne bestaa, ved en stadig Daglig Omsætning af 300 a 400 Portioner, men Omsætningen
var for lille kun 130 a 200 Daglig. Markedsdage var Omsætningen 1600 à 2000
Portioner. -
Kjøkkenet havde 4 Gryder 1 paa 500
Potter. 3 à 200 Potter pr Stk, som alle vare dobbelte, det vil
sige hver Gryde bestod af 2. den ene inden i den Anden, der var et huult
Rum imellem den Ydre og Indre à 3/4to til Dampkanaler hvortil Dampen fra Kjedlen
passerede og kogte Maden. - For væsentlig Fordel ved Dampkogeriet er
Hurtigheden ved Tillavningen. ½ Time efter at Laaget er tilskruet er
Maden Færdig. - ogsaa en Fordel er det at Maden aldeles ikke svinde
under Kogningen, som jo er Tilfældet med de Kogninger hvor Gryden kun er 3/4
fuld naar Maden er kogt - især Mælkemad, som afsætter Skorper baade paa Bund
og Sider, dette kjendes ikke ved Dampkogning.
I Foraaret 1864 blev Dampkjøkkenet
solgt til Børs-Commisionen i Kjøbenhavn som sendte det som Gave til Armeen som
den Gang laa paa Als, det blev Opstillet i Sønderborg, men det varede kuns en
kort Tid, saavidt jeg husker blev der kun kogt 7 eller 8 Dage, under Sønderborgs
Bombardement gik en Bombe igjennem
Taget; krængte Laaget paa den store Gryde og sprængte den og ødelagde det
Hele. -
Den 11.
Marts [18]87
I. C. Daugaard
2740
Spisetegn
Forside
præget: H.M. | DAUGAARDS
|
indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og:
v
| DAMPKJØKKEN
| —{—
Bagside
præget: SLAGELSE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: HMD
| to forneden sammenbundne egegrene
Kobber,
22,2 mm
2741 Spisetegn
Forside
præget: H.M. | DAUGAARDS
|
indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og:
v
| DAMPKJØKKEN
| —{—
Bagside
præget: SLAGELSE
| indre cirkellinie med ornamenter ved
siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: HMD
| to forneden sammenbundne egegrene
Kobber,
22,2 mm, stjerneformet hul
ODENSE
DAMPKJØKKEN
Væsentlig på Gustav Lotzes initiativ stiftedes i 1859 i Odense et
aktieselskb med formål at indrette i samme bygning et dampkøkken og en
badeanstalt, således at de to etablissementer besparende havde fælles
opvarmningsapparatur. Bygningerne betegnedes i samtiden som opførte i en ziirlig
Renaissance Maneer og fandtes i Albanigade mellem Tværgade og nuværende
Karen Brahes Vej.
Oprindelig anvendtes poletter af jernblik med indslagne tal, som ifølge
general C. T. Jørgensen angav antallet af portioner. De afløstes siden af
kobberpoletter forsynet med dampkøkkenets stiftelsesår.
Stemplerne til kobberpoletterne er skåret af medaillør F. Schmahlfeld og
prægningen skete på V. Christesens Prægeanstalt. Kobberpoletterne er
antagelig først præget omkring 1862-1863, eftersom de ikke er omtalt hos
Neumann.
2750
3 portioner mad
Forside indslået: OD
| 3
Bagside blank
Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, RRR (LEB, MK, VB)
2751
2 portioner mad
Forside indslået: OD
| 2
Bagside blank
Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, R
2752
1 portion mad
Forside indslået: OD
| 1
Bagside blank
Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, RR
2753 Spisetegn
Forside
præget: ODENSE | DAMPKJØKKEN
| —{—
Bagside
præget: 1859 | spydlillie
omgivet af to forneden sammenbundne egegrene
Kobber,
22,2 mm
2754 Spisetegn
Forside
præget: ODENSE | DAMPKJØKKEN
| —{—
Bagside
præget: 1859 | spydlillie
omgivet af to forneden sammenbundne egegrene
Kobber,
22,2 mm, stjerneformet hul
ALTONAER
SPEISEANSTALT
Altonaer Speiseanstalt, som også benævntes Spise-anstalt for trængende
og fattige stiftedes 12. februar 1830 af det dengang eksisterende
slesvig-holstenske patriotiske selskab og trådte i virksomhed i de strenge
vintre, hvor man sørgede for veltilberedt kraftig føde.
For at gøre anstalten almen tilgængelig indførtes universaltegn, gældende
et måtid mad og som aftenen forinden skulle ombyttes med et paptegn. Salg af
tegn var i 1863 overdraget til de herrer P. J. Martens, Große
Bergstraße 137, bagermester Wullf, Johannisstraße 12, krydderihandler Poppe, Königstraße
132, købmand Gerdtzen, Palmaille, Nordre Side 67 og købmand W. Lohrenz,
Breitestraße 46 på hjørnet af Große Brauerstraße. Anstaltens lokale for
tilberedning og udlevering af mad var Catharinenstraße 3 og udlevering fandt
sted mellem kl. 11 og 1. I 1856 kostede et universaltegn 3 ß
rigsmønt eller 1 ß Hamb. courant, hvorved man bemærker, at man ved at betale med
rigsmønt sparede 1/5
rigsbankskilling (!), idet den
officielle kurs var 31/5
ß RM = 1 ß Hamb.Cour.
Foruden et stort kobbertegn, som må være det omtalte universaltegn,
kendes to andre tegn bracteatprægede med selvsamme forsidestempel, men med
afvekslende diametre. De fandtes i general C. T. Jørgensens samling, i hvis
fortegnelse fra 1901 der noteredes: Kjøbt af [Mønthandler E. H.] Kirchhoff som
gamle Fattigvæsens Tegn fra Altona.
De bevarede tegn er fremstillet af firmaet H. W. Köbner & Co., hvis
hovedindehaver Harry Wilhelm Köbner er kendt for i 1840'erne at have gjort et
litografisk portræt af Jenny Lind. Under navnet H. W. Köbner & Lemkuhl har
man i 1850 og siden i tiden 1864-66 trykt slesvig-holstenske frimærker.
H.W.Köbner & Co. var et alsidigt foretagende med bogtrykkeri,
litografi, gravør- og prægeanstalt, stentryk, flaskekapselfabrik og forlag.
Firmaets adresse var i 1863 Breitestraße 76, Altona, mens trykkeriet fandtes i
forstaden Ottensen.
Stemplerne til poletterne er smukt udført med punsler og stikkel. Man bemærker,
at bogstav A er gjort med et omvendt V og bjælken påført med stikkel. Prægningen
er sket med anvendelse af prægering.
Kobbertegn uden indslag nævnes hos Chr.Lange under nr. 1233, mens det med
X indslåede først nævnes hos Heinrich Winter 38/113 og Tietjen 42/490.
2760 Universaltegn
Forside
præget: ALTONAER | vignet |
SPEISE- | ANSTALT | {{{
Bagside
præget: Altonas byvåben bestående af
bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene
| H.W.Köbner & Co.
Kobber,
30,4 mm, RR
2761 Universaltegn
Forside
præget: ALTONAER | vignet |
SPEISE- | ANSTALT | {{{
Bagside
præget: Altonas byvåben bestående af
bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene
| H.W.Köbner & Co.
Bagside
indslået: X
Kobber,
30,4 mm, Unikum? (OA)
2762 Tegn
Forside
præget: Altonas byvåben bestående af
bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene
| H.W.Köbner & Co.
Bracteat,
Hvidt metal, 26 mm, RRR
2763 Tegn
Forside
præget: Altonas byvåben bestående af
bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene
| H.W.Köbner & Co.
Bracteat,
Messing, 23½ mm, Unikum (OA)
Kelnertegn
I tiden fra ihvertfald 1859 og indtil umiddelbart efter første
Verdenskrig, benyttedes i et utal af hoteller, restauranter, caféer, traktørsteder
og konditorier, efter udenlandsk forbillede, de såkaldte opvartertegn,
kelnertegn eller tjenertegn. Ved arbejdets begyndelse, blev tjeneren udstyret
med tegn. Omkring århundredeskiftet, normalt for et samlet pålydende af
hundrede kroner. Når han skulle købe varer ved bufetten, betaltes med tegn. Gæsternes
regning påførtes drikkepenge ud over beløbet. Ved arbejdets ophør afregnede
tjeneren med værten eller dennes stedfortræder. Det skete ved at erlægge
kontant det beløb, han nu manglede i tegn. For værten var det en
kontrolforanstaltning og for tjeneren en sikkerhed for, at han selv beholdt sine
drikkepenge, der var hans eneste indtægt. Allerede i midten af 80'erne indførtes
mange steder bon-bøger og i 90'erne kasseapparater, men systemet med tegn holdt
sig i mange år og kelnertegn til brug i Danmark er fremstillet ihvertfald
indtil omkring 1916. 1924 antages systemet væk i Danmark, men så sent som i
1960'erne anvendtes det på de tyske restauranter i U.S.A.
HENRIK
HANSEN
&
CARL GINDERUP
Vimmelskaftet 20, nuværende nr. 38 var i 1840'erne en af Københavns
allermest omtalte adresser. Her havde figurantinde,
frøken Louise Rasmussen en modebutik med en drejelig dukke i vinduet.
At hun samtidig havde et forhold til
og et barn med C. Berling fra Berlingske Tidende, formindskede
ikke snakken, da det endvidere var kendt, at herr Berling jævnlig
overlod frøken Rasmussen til sin ven, kronprins Frederik, den senere konge
Frederik VII og at herr Berling selv tog bolig på slottet.Louise Rasmussen blev
den senere grevinde Danner. Kammerherre Berling kendte således glimrende
ejendommen i Vimmelskaftet, som han blev ejer af i 1859.
Omtrent samtidig anlagde vinhandler Henrik Hansen, Graabrødretorv 98, nuværende
nr. 14, en ølhalle i kælderen til Vimmelskaftet 38 og med indgang direkte fra
gaden. Ølhallen er blevet kaldt Kammerherre Berlings Kælder, trods
kammerherren blot ejede huset.
Året efter i 1860 blev ølhallen overtaget af Carl Ginderup, som allerede
1843 havde været forpagter af Bazaren i Tivoli, men kun i dette ene år. Først
i 1863, da der opførtes en ny basar i Tivoli, idet den gamle var brændt i
1862, vendte Carl Ginderup tilbage til Tivoli. Siden anvendte han sine kræfter
på Klampenborg Badeanstalt.
Ølhallen i Vimmelskaftet var en natcafé, der betegnedes som en sydende
heksekedel med øl i lange baner, tæt tobakståge og sjofle historier. Damerne
var ikke de pæneste.
Til brug i ølhallen benyttedes såvel under Henrik Hansens som under Carl
Ginderups ledelse et antal tegn præget i Paris af samme fabrik som de fra Kiöbenhavns
Dampkiökken, Borgergadens Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris, Daquin Freres,
New Orleans i Louisiana, Göteborgs
Ångkök og adressejetons fra S. M. Salomonsens efterfølger i København.
Tilsvarende tegn stadig af samme fabrik anvendtes siden 1859 af Joseph Nathanson
på Marienlyst ved Helsingør og der må have været en forbindelse mellem
Nathanson og Ginderup, thi tegn fra både Nathanson, Ginderup samt enkelte uden
navnebogstaver er antruffet samtidig. Ginderups tegn omtales første gang hos
Neumann i 1872 efter meddelelse 1862 fra David Mazar de la Garde, mens tegn fra
Henrik Hansen og Joseph Nathanson først omtales hos Krohn i 1884. Tegn uden
navnebogstaver nævnes hos general C. T. Jørgensen
i 1899. Krohn daterer Nathansons tegn til 1859 og Carl Ginderups til 1860
og Bergsøe meddeler, at Henrik Hansens tegn kun var i brug i ganske kort tid, før
de erstattedes af de tilsvarende fra Carl Ginderup. Neumanns beskrivelse af
Ginderups tegn er ganske fejlagtig og skyldes antagelig sproglige misforståelser,
eftersom Neumann ellers er en pålidelig kilde. Hos Neumann er anført en 8 ß
med CG; en sådan kendes ikke, men i C. T. Jørgensens samling var i suiten fra
Carl Ginderup en 8 ß uden indslået
CG, hvilket tegn kendes i flere eksemplarer.
Henrik
Hansen
2780 48 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
vandret skraveret: 48
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Messing,
kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2781 24 skilling
Forside
præget: en perlering omgivet af to
linieringe; deri en ring bestående af skiftevis stjerner og aflange rosetter. I
midten vandret skraveret: 24
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Kobber,
29 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2782 16 skilling
Forside
præget: en perlering omgivet af to
linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret
skraveret: 16
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Kobber,
24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2783 8 skilling
Forside
præget: to perleringe, den indre omgivet
af to linieringe. I midten vandret skraveret: 8
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Kobber,
22½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2784 4 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering. I midten vandret skraveret: 4
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Kobber,
17 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2785 2 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne en roset;
en ydre perlering og en indre liniering. I midten vandret skraveret: 2
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: vandret skraveret monogram: HH
Kobber,
kvadratisk 14 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
Carl Ginderup
2790 48 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbær-gren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
vandret skraveret: 48
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2791 24 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret: 24
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
26 mm, stempelstilling 0o7.
Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2792 24 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret: 24
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
26 mm, stempelstilling 180o.
Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2793 16 skilling
Forside
præget: en perlering omgivet af to
linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret
skraveret: 16
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2794 6 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; deri en ydre liniering og en indre perlering. I midten: 6
Bagside
præget: to linieringe inden i hinanden; i
området mellem dem heraldisk rød farve; perlering. I midten: 6:
Forside
indslået: CG
Kobber,
22 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2795 4 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; i midten vandret skraveret: 4
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
18 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2796 2 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne en roset;
en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 2
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: CG
Kobber,
kvadratisk 15½ mm
MARIENLYST
Joseph Nathanson
Helsingør
Ved Øresundstoldens ophævelse i 1857 mistede Helsingør by så
betydelige indtægter, at man averterede til leje Marienlyst Slot, der var i
byens eje og som siden Frederik II's dage havde eksisteret og 1767 var blevet
opkaldt efter enkedronningen Juliane Marie. 1857 underskrev veksellerer Joseph
Samuel Nathanson en lejekontrakt for 50 år, for at åbne et badehotel 2. juni
1858. 1859 købte Nathanson grund og bygninger og opførte med grundstensnedlæggelse
22. september samme år et nyt hotel med rejsegilde 6. marts 1860. Allerede i
foråret 1861 havde kreditorerne overtaget hotellet, som i årenes løb har nået
at få mange ejere.
J. Nathansons tegn, som af Krohn er dateret til 1859, findes yderligere
omtalt under Henrik Hansen & Carl Ginderup.
2800
48 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
vandret skraveret: 48
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2801 24 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret: 24
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
26 mm, stempelstilling 0o.
Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2802 24 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret: 24
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
26 mm, stempelstilling 180o
2803 16 skilling
Forside
præget: en perlering omgivet af to
linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret
skraveret: 16
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
24 mm
2804 8 skilling
Forside
præget: perlering; to egekranse
sammenbundet forneden; i midten vandret skraveret: 8
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
22 mm
2805 4 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; i midten vandret skraveret: 4
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
18 mm
2806 2 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne en roset;
en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 2
Bagside
som forsiden
Forside
indslået: JN
Kobber,
kvadratisk 15½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
Uden navnebogstaver
2810 48 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
vandret skraveret: 48
Bagside
som forsiden
Messing,
kvadratisk 24 mm, ABR 535, 746. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2811 48 skilling
Forside
præget: i hvert af hjørnerne blomsten af
en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten
vandret skraveret: 48
Bagside
som forsiden
Kobber,
kvadratisk 24 mm, ABR 535, 747. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2813 16 skilling
Forside
præget: en perlering omgivet af to
linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret
skraveret: 16
Bagside
som forsiden
Kobber,
24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2814 8 skilling
Forside
præget: to perleringe, den indre omgivet
af to linieringe. I midten vandret skraveret: 8
Bagside
som forsiden
Kobber,
22½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2815 8 skilling
Forside
præget: perlering; to egekranse
sammenbundet forneden; i midten vandret skraveret: 8
Bagside
som forsiden
Kobber,
23 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.
2816 6 skilling
Forside
præget: en ydre perlering og en indre
liniering; deri en ydre liniering og en indre perlering. I midten: 6
Bagside
præget: to linieringe inden i hinanden; i
området mellem dem heraldisk rød farve; perlering. I midten: 6:
Kobber,
22 mm, RRR (OA, P)
VESTERBROES
BRYGGERI No. 29
Fabrikant G. Struck ansøgte 9. november 1859 om tilladelse til på
Vesterbrogade, Vester udenbyes kvarter nr. 74, at opføre bygninger til et
bryggeri og året efter, 7. april 1860 ansøgte bestyrelsen for Vesterbroes
Bryggeri om at opføre en ølhalle i tilslutning til bryggeriet. Allerede 12.
august 1860 åbner Strucks Ølpavillon dørene for publikum.
Gadenumre indførtes i København første gang på foranledning af
vejviserens udgiver, agent Hans Holck,
ved kgl. resolution af 8. maj 1771, hvor bygninger skal forsynes med
matrikelnumre. De nuværende husnumre, der for Københavns vedkommende starter
ved det hus, der måtte være nærmest Kongens Nytorv og hvor lige numre er på
gadens højre side og ulige numre er på gadens venstre side, blev indført i
vejviseren fra 1859. Herved fik Vesterbroes Bryggeri adressen
Vesterbrogade 29.
Fra Vesterbroes Bryggeri kendes en messingpolet, som i udseende og præg
virker præget på den i 1856 etablerede V. Christesens Prægeanstalt. I general
C. T. Jørgensens samling fandtes den endvidere i hvidt metal. Det har antagelig
været et forniklet eller forsølvet eksemplar.
Nissen på øltønden var ølpavillonens varemærke. Over porten til
indgangen var den udført i stor størrelsee og ølkruset tjente som lygte.
Ifølge notat fra sagfører Ole Andersen havde poletten værdi af 8
skilling. For en rigsdaler kunne man købe sig 16 tegn til lige så mange
bajere. Et tegn har således kostet 6 skilling. Der har antagelig været en
rabatordning, så man sparede 2 skilling og opvarteren sparedes i sit arbejde og
undgik at skulle give penge tilbage. I et avislæserbrev finder indsenderen
poletordningen behagelig, når opvarteren ikke kan give 2 skilling igen.
Poletten bør dateres 1860; den nævnes første gang 1872 i Neumanns
Kupfer-Münzen-Kabinett, efter meddelelse 1862 fra David Mazar de la Garde.
Ølhalle og øvrige bygninger har haft en meget omtumlet tilværelse. Af
senere foretagener på adressen, som har anvendt poletter, skal nævnes Olympen
1864 og Concert du Boulevard.
2820 Et krus øl
Forside
præget: VESTERBROES | { 29 { | BRYGGERI
Bagside
præget: En nisse med et ølkrus i højre
hånd siddende overskrævs på en øltønde.
Messing, 22 mm.
ZUCHTHAUS
Glückstadt
Tugthuset i Glückstadt, som fandtes i det tidligere
såkaldte Rantzaus Palæ, opført 1738 beliggende ved den søndre havnekaj Am
Rethövel 9 i Glückstadt eksisterede indtil 1875, hvor de indsatte overførtes
til et nyindrettet tugthus i Rendsburg.
Fem poletter hver med bogstavet Z for Zuchthaus og
tilskrevet tugthuset i Glückstadt befinder sig i Detlefsenmuseum i Brockdorffs
Palæ i Glückstadt. Det er oplyst, at poletterne er fremstillet af jern.
Hvorvidt poletterne måtte være fremstillet før 1864 og derfor skal regnes for
danske, er ikke oplyst.
Poletterne blev set på en søndag i sommeren 2001,
hvor der ikke var nogen tilstede, som var i stand til at åbne montren for en
nærmere undersøgelse af poletterne. Efter det blotte udseende kan poletterne
lige så vel være fremstillet af tin eller zink og de virker støbte. Om bagsiden
viser et værdital, er tilsvarende forsiden eller er blank vides endnu ikke.
Ligeledes kendes ej heller vægt og diameter. Poletterne blev gennem glas
fotograferet med blitz. Efterfølgende blev 4 af poletterne synlige på
fotografiet. Disse 4 poletter har samme størrelse og er vel hver omkring 18 mm.
2823 Betalingstegn
Forside:
Z
J. RAVE
Hotel zur Börse, Neumünster
J.Rave var indehaver af Hotel zur Börse, Markt 11 i den holstenske flække
Neumünster. Det er ikke undersøgt,
hvornår J. Rave var indehaver af hotellet, hvorfor poletten kan
være senere end 1864 og dermed ikke kan regnes for at være en dansk polet.
Betegnelsen en seidel er et ældre mål for flydende varer. I Bayern var
en seidel 0,5345 liter, mens en seidel i Østrig kun var 0,3537 liter.
Hos Menzel er beskrevet yderligere holstenske øltegn, hvoraf nogle måske
er fremstillet før 1864.
2825
1 seidel lagerøl
Forside: HOTEL ZUR BÖRSE NEUMÜNSTER MARKT No 11
Bagside: ølpokal med låg, GUT FÜR EINEN SEIDEL LAGERBIER J.RAVE
Messing, 21,4 mm, beskrevet
efter Menzel 10029.1
A. ZASTROW
Hotel
Stadt Hamburg, Plön
A.Zastrow var indehaver af Hotel Stadt Hamburg i den holstenske købstad
Plön. Det er ikke undersøgt, hvornår
A. Zastrow var indehaver af hotellet, hvorfor poletten kan være senere end 1864 og dermed ikke kan regnes for at være en
dansk polet.
Betegnelsen en seidel er et ældre mål for flydende varer. I Bayern var
en seidel 0,5345 liter, mens en seidel i Østrig kun var 0,3537 liter.
Hos Menzel er beskrevet yderligere holstenske øltegn, hvoraf nogle måske
er fremstillet før 1864.
2826 1 seidel øl
Forside
præget: ydre omskrift: HOTEL STADT
HAMBURG | « PLOEN « | indre
liniering | A.ZASTROW | forsiring |
ydre perlering
Bagside
præget: Gambrinus, omskrift: GUT FÜR
EINEN SEIDEL | indre liniering og ydre
perlering
Messing,
21,4 mm, Menzel 11073.1
ALFRED
BENZON
Svane Apothek
Svane Apotheket, som i alle tilfælde eksisterede 1660, har været nævnt
som grundlagt allerede 1536. 1. januar 1849 overtoges det af Alfred Nicolai
Benzon, født 1823 i Stubbekøbing, som samme år, 1849, udvidede apotheket med
en en gros afdeling. Apotheket var beliggende Østergade 71, København, ved
nummerforandring i 1859 ændret til Østergade 18. 1863 udvidedes med en kemisk
fabrik ved Kalvebod Strand og 1865 Østergades Materialhandel. 1873 fulgte Homøopatisk
Apothek og 1877 Teknisk Materialhandel. 1882 oprettedes et hjælpeapothek i
Thorshavn. 1884 døde Alfred Benzon, men forretningerne videreførtes og firmaet
Alfred Benzon benytter endnu de oprindelige bygninger ved Kalvebod Strand, nuværende
Halmtorvet. Foruden som apoteker vil Alfred Benzon erindres som en af de
betydeligste møntsamlere, der har været i Danmark.
Der er fremstillet et udleveringstegn, som af Bergsøe i hans Danske
Medailler & Jetons er dateret 1870, hvilket må være det år han har
registreret det som indgået i en samling. Han skriver videre, at det på grund
af en stempelfejl ikke kom i brug. Det kan være muligt, men det er i alle tilfælde
præget før 1859, eftersom adressen Østergade No 71 er anvendt.
Tegnene er nummererede med 940 som højst kendte nummer. Det kunne tyde på,
at der er præget 1.000 stykker.
2829 Udleveringstegn
Forside
præget: ydre omskrift: ALFRED BENZON
| « KJØBENHAVN « | indre omskrift: SVANE APOTHEK | ØSTERGADE No
71 | indre perlering
Bagside
præget: omskrift: MEDICINAL OG
PARFÜME HANDEL | LABORATORIUM | FOR
CHEMISKE | DG | PHARMACEUTISKE | PRAEPARATER | EN GROS | ET EN | DETAIL
Forside
indslået: i midten: løbenummer
Messing,
24 mm
Perlemors-jetons
Antagelig en skibskaptajn eller anden person midlertidig stationeret i
Kina har i tiden 1854-1875 fået fremstillet en serie perlemors-jetons til brug
ved kortspil i privat hjem. Ulig alle øvrige kendte perlemors-jetons er de her
beskrevne påført værdiangivelser, endog
i dansklydende møntsorter.
Jetonerne blev fremdraget i Sønderjylland fra en jetons-spilleæske, hvor
der endvidere, som sædvanen er, fandtes nogle jetons bærende den engelske
dronning Victorias portræt. Findestedet kunne friste til at indskrænke
dateringstiden til 1854-1864.
Jetons til brug i private hjem falder normalt uden for dette arbejdes
rammer, men som følge af de påførte værdiangivelser er de medtaget.
2830
1 Rigsdaler
Forside graveret: EN
Ri GSDALER | ydre
perlering
Bagside som forsiden
Perlemor, oval 39 x 24 mm
2831
24 skilling
Forside graveret: 24 | SKi LLi NG
| ydre perlering
Bagside som forsiden
Perlemor, 32 mm
2832
8 skilling
Forside graveret: 8 | SKi LLi NG
| ydre perlering
Bagside som forsiden
Perlemor, 22 mm
2833
2 skilling
Forside graveret: 2 | SKi LLi NG
| ydre perlering
Bagside som forsiden
Perlemor, oval 21 x 12 mm
2834
1 skilling
Forside graveret: 1 | SKi L
| Li NG
| ydre perlering
Bagside som forsiden
Perlemor, 14 mm
Skillemøntmangel 1856
I 1856 må der have været en generel skillemøntmangel. Københavnske
urtekræmmere har udgivet skrevne tilgodehavendebeviser for en og halv skilling
dateret 1856. Der skal nævnes H. Bohn, lille Torvegade 119 med ½ ß
gjort på et halvt spillekort forsynet med stempel og laksegl og C. D. Bügel,
store Kongensgade 42A med 1 ß.
Den i nutiden så almindelige en skilling 1856 blev først udsendt efter
juleaften 1856, hvor der bekendtgjordes om dens udseende.
Det har ikke været muligt, at henføre noget metaltegn til denne
formodede skillemøntmangel.
Grønland
ØRESUND
Ivigtut
Man havde knap fået sundet sig efter rygterne om de store guldæventyr i
Nordamerika i slutningen af 1840'erne, før talen om noget endnu større
begyndte at melde sig.
En snes år tidligere havde H. C. Ørsted på sit laboratorium formået at
renfremstille grundstoffet aluminium, men kun i så ringe mængde, at det blot
havde forskernes teoretiske interesse. Nu havde man i 1853 sendt et skib til
Ivigtut i Grønland for at hjemtage en ladning af mineralet kryolit, der på det
nærmeste kun var fundet dette ene sted på jorden. Hvad kryolitten skulle
bruges til, viste man endnu ikke. Grønlænderne selv brugte det som en art
snus. Der var mulighed for at benytte det i sæbeproduktionn, men det var først
da et fransk foretagende fik fat i noget af kryolitten og fandt ud af, at det
kunne anvendes som en art katalysator for udvindelse af aluminium, at det blev
interessant..
Aluminium, dette nye spændende metal, var særegent ved sin bestandighed
overfor flere syrer, sin upåvirkelighed overfor luftens ilt, sin ringe vægtfylde
og sin smukke kølige hvide farve. Det var i skønhed, sjældenhed og andre
egenskaber guldet langt overlegent. og prisen var derefter. Indtil 1855 var det
dyrere end guld. Napoleon III fik lavet 12 aluminiumtallerkener, som blev
anvendt ved borddækning for de fornemmeste gæster, mens de øvrige måtte nøjes
med de gammeldags guldtallerkener. Frederik VII fik lavet en hjelm af aluminium.
1859 blev der dannet et selskab, Fabriken Øresund kaldet, som skulle
udvinde og hente kryolitten hjem fra det kolde Grønland.
1865 opstod i selskabet økonomiske problemer, hvorfor et nyt selskab,
Kryolith Mine og Handels Selskabet blev stiftet for at tage sig af minedriften på
Grønland, mens Fabriken Øresund koncentrerede sig om den hjemlige bearbejdning
af kryolitten.
I Ivigtut dannedes efterhånden en hel lille by med tjærede træhuse.
Omkring århundredeskiftet var der om sommeren beskæftiget 100 arbejdere;
dertil kom funktionærerne, lægen og statens kontrollør. Alle arbejdere var
danskere. Samkvemmet med grønlændere var minimalt. For at de danske arbejdere
mindst muligt skulle have mulighed for at fordærve det grønlandske naturfolks
moral, indførtes særlige mønter eller mønttegn, som var værdiløse blandt
grønlænderne. En begrænset tuskhandel måtte man finde sig i.
Allerede i den første tid mellem 1859 og 1865 havde man særlige mønttegn
af zink, hvorpå der stod ØRESUND.
De fremstilledes i værdierne 1 rigsdaler, 48, 16, 4 og 1 skilling. Der er
tidligere nævnt et eksemplar uden værdiangivelse, som blot var derangeret til
at være en blanket. Eksemplaret findes i L. E. Bruuns Mønt- og
Medaillesamling. Det er af messing og må være det samme, som fandtes i C. T. Jørgensens
samling. Det er et kulkørselstegn anvendt af kuskene, der transporterede kul
fra firmaet I. P. Suhr & Søns oplagsplads i Ny Toldbodgade 14 og til
Fabriken Øresund. Firmaet I. P. Suhr & Søn havde indtil 1866 økonomiske
interesser i Fabriken Øresund, men tegnet bør antages at være senere.
Beskrivelse af kulkørselstegnet
findes under I. P. Suhr & Søn (1875-1900).
2840
1
rigsdaler
Forside indslået: ØRESUND
|
1 RD
Bagside blank
Zink, 31 mm, OBC 5, JCH 19, RR
2841
48 skilling
Forside indslået: ØRESUND
|
48
Bagside blank
Zink, 31 mm, OBC 6, JCH 20, RR
2842
16 skilling
Forside indslået: ØRESUND
|
16
Bagside blank
Zink, 31 mm, OBC 7, JCH 21, RR
2843
4 skilling
Forside indslået: ØRESUND
|
4
Bagside blank
Zink, 31 mm, OBC 8, JCH 22, RR
2844
1
skilling
Forside
indslået: ØRESUND
|
1
Bagside blank
Zink,
31 mm, OBC 9, JCH 23, RR
Et eksemplar af
1 skilling fremkom i mønthandelen omkring 1970. Mens alle andre kendte
eksemplarer er fremstillet med ét stempel med tekst ØRESUND og med løse
talstempler, er omhandlede eksemplar fremstillet med udelukkende
løse tal- og bogstavstempler. Antagelig falskneri gjort for at pryde en
samling.
ØSTGRØNLANDSKE
HANDEL
A. Gibbs &
Sons
Den tidligere ansatte hos det dansk-engelske firma Westenholz & Co.,
den aristokratiske eventyrer, mineralogen Joseph Walter Tayler, opnåede fra 7.
juni 1863 at få koncessionen på handel, jagt, fiskeri, minedrift og andet for
Østgrønlands vedkommende for 30 år mod en afgift på 5% af udbyttet til den
danske stat. For kryolit skulle afgiften dog være højere. Desuden skulle man
forsøge at kristne den indfødte befolkning, give deres børn skoleundervisning
og give meddelelse om spor efter Erik den Røde, hans efterkommere eller andre
europæere til myndighederne i København, som også skulle have tilsendt fundne
oldsager. Efter først at have forsøgt projektet finansieret ved offentlig
tegning af en aktiekapital, lykkedes det ham at få det gamle engelske
handelsfirma Antony Gibbs & Sons, Bishopsgate Street 15, London til at
investere 12.000£ til et foreløbigt forsøg på at indtage det nærmest
uudforskede landområde fra øst for Kap Farvel og helt mod nord. Kontraktmæssigt
skulle man have en agent i København. Man valgte handelsfirmaet Moses & Søn,
G. Melchior, som havde stor erfaring med indførsel af varer fra oversøiske områder.
Videre udrustede Gibbs & Sons to dampskibe, Caroline og Baron Hambro. August
1863 blev de sendt afsted mod Østgrønland.
For at synliggøre den erhvervede suverænitet lod man forfærdige eget
flag og egne mønter eller poletter. Flaget var et Dannebrog med en sort ravn
indsat i midten og på den vandrette korsarm med guldbogstaver teksten ØST
GRØNLAND.
Skibene blev sendt afsted, men på grund af vejrliget og en lang række
uheld undervejs, måtte man opgive at gå i land. Det ene skib søgte først i læ
i Vestgrønland. Det andet returnerede direkte til London.
De antagelig i England prægede mønttegn kom således ikke i brug i Østgrønland.
Uforklarligt er det, at de forekommer slidte, med senere indslag, ridser og med
andre skavanker. Et komplet sæt fandtes i Guildals samling og i
samlingskataloget anførtes, at der kendtes ialt 4 komplette sæt. De øvrige
fandtes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, i L. E. Bruuns Mønt- og
Medaillesamling og i J. W. Mørchs samling. Ved en senere forsøgsvis optælling
synes antallet af sæt at være flere.
2845
1 daler
Forside præget: A.GIBBS & SONS
| 1863 | ¬
Bagside
præget: ØST GRØNLAND | 1 | DALER
Messing, 34½ mm, RR
2846
24 skilling
Forside præget: A.GIBBS & SONS
| 1863 | ¬
Bagside
præget: ØST GRØNLAND | 24
| S
Messing, 29 mm, RR
2847
6 skilling
Forside præget: A.GIBBS & SONS
| 1863 | ¬
Bagside
præget: ØST GRØNLAND | 6
| S
Messing, 24 mm, RR
2848
1 skilling
Forside præget: A.GIBBS & SONS
| 1863 | ¬
Bagside
præget: ØST GRØNLAND | 1 | S
Messing, 18 mm, RR