Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Fortsat

Frederik VII

1848-1863

Under Frederik VII starter for alvor privates fremstilling af poletter eller pengetegn. Det er især de nymodens dampkøkkener, der ser nytten i et poletsystem, men også de første kelnertegn holder deres indtog. For første gang ses særlige grønlandske tegn. De for Øresund er af zink. Det er første gang dette materiale anvendes til poletter.

 

FATTIGVÆSENET

Også i Frederik VII's regeringstid lod Fattigvæsenet i København fremstille egne pengetegn. Stilen er som de fra 1840'erne. Årstallet er (18)53, men der er anvendt et nyt stempelsæt med andre bogstav- og taltyper.

 

2690              1 skilling

                      Forside indslået: FW | 53

                      Bagside blank

                      Messing, 24 mm

KJØBENHAVNS  STOKHUS

Kjøbenhavns Stokhus, som fandtes i ejendommen nuværede Østervoldgade 8-10 / Stokhusgade 1-5, hvor nu en læreanstalt er bygget, oprettedes i det syttende århundrede. 1741 omdannedes det til egentlig straffeanstalt. Nedlagdes 31. marts 1860 og afløstes af blandt andet den nyopførte straffeanstalt i Vridsløselille.

Tegnet med ½ R nævnes første gang, da den tolvårige prins Valdemar ifølge bevaret notat søndag den 26. februar 1871 erhvervede et Stokhustegn - Messing hos C. F. Herbst. På prins Valdemars auktion 23. juni 1939 solgtes det som: 459. 1/2 R. Stokhustegn (?) af Messing. Spørgsmåltegnet må tilskrives katalogforfatteren i 1939. Hos Krohn henføres det til Frederik VII's tid. Nævnes bør det, at et sådant tegn også i Lynges katalog henføres til Københavns Stokhus, hvor så end katalogforfatteren har sin viden fra. ½R kan næppe betegne hverken ½ rigsbankdaler eller ½ rigsdaler, idet et så stort beløb må synes utænkeligt på en sådan institution.

Tegnene med E / KS nævnes første gang hos Krohn 1884 med forklaringen Erter - Kjøbenhavns Stokhus og dateringen 1854. Erter [ærter] er foreslået at være et synonym for småpenge.

 

 

2700    ½ R

                      Forside præget: 1/2 | R   |  derom liniering

                      Bagside bracteat

                      Messing, ottekantet, højde 25 mm, RRR (MK, OA)

 

2701              Erter

                      Forside indslået: E | KS

                      Bagside blank

                      Messing, 32 mm, RRR (MK, P)

 

2702              Erter

                      Forside indslået: E | KS

                      Bagside blank

                      Messing, 28 mm, RRR (MK, P)

 

Dampkøkkener

 

KJØBENHAVNS  DAMPKJØKKEN

Den store  koleraepidemi i 1853 chokerede voldsomt og var i virkeligheden årsag til megen nytænkning i København. Og idéerne forplantedes hurtigt til provinsen. En nyskabelse var dampkøkkener, hvoraf det første, Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken åbnedes 11. november 1856 i Lille Regnegade 182 over gården, 1859 nummer­forandring til nr.7. I spisesalen var der plads til 75 personer ad gangen og ialt skulle man der kunne bespise 600 personer om dagen. Derudover udbragte man madportioner i særlige spande. Den daglige leder var ved starten commandersergent Johan Frederik Johansen, som senere oprettede et konkurrerende dampkøkken i Studiestræde.

Initiativtageren var Julius Hellmann, som året efter i 1857 endvidere stiftede Forsørgelsesforeningen Bikuben. Julius Hellman opfordrede i Fædrelandet 4.december 1855 til subskription af aktier i et dampkøkken og i løbet af 10 dage tegnedes for over 10.000 rigsdaler, hvoraf kongen, Frederik VII og grevinde Danner hver tegnede sig for 500 rigsdaler. Aktiekapitalen nåede ialt 18.100 rigsdaler. Fra 1858 gav dampkøkkenet større og større underskud, hvorfor man ved udgangen af 1864 var nødsaget til at indstille driften, da bygningen gik på tvangsauktion og aktiekapitalen var tabt. Dampkøkkenet i Lille Regnegade omdannedes senere til danselokalet Aftenstjernen. (Aftenstjernen er en gammel betegnelse - også anvendt litterært - for planeten Venus.)

Der oprettedes andre offentlige dampkøkkener på adresserne  Overgaden oven Vandet 58 (gl.nr.176), Nørrebrogade 40 og Borgergade 69. Videre private dampkøkkener Studiestræde 24 (gl.nr.88) og Store Kongensgade 40 (senere dagbladene Fædrelandet og Information). Endelig dampkøkkener i Slagelse, Odense og Aarhus.

Set med nutidens øjne og antagelig også med datidens, har et besøg i et dampkøkken været en særpræget og ikke særlig oplivende fornøjelse. Beretninger lyder, at tallerkenerne bestod af fordybninger i bordene og at en madam rendte rundt med en stor bollesprøjte, hvormed hun fyldte tallerkener. Såfremt betaling ikke faldt prompte, sugede hun det serverede op i sprøjten igen. Herimod taler dog den kendsgerning, at der var billetkontor i gården og at man forinden skulle passere en labyrintisk spærreindretning.

Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken lod fremstille poletter, som gæsterne anvendte ved køb af mad.  De er præget i Paris samme sted som adressejetons for S. M. Salomonsens efterfølger og poletter for Carl Ginderup, CG, Henrik Hansen, HH, Joseph Nathanson, JN, Borgergadens Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris og Göteborgs Ångkök. De beskrives hos Neumann 1872, men Neumann antages allerede i 1863 at have fået underretning om dem.

 

2710    Spisetegn

            Forside præget: en sekstakket stjerne hvorunder forsiringer | KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN | andre forsiringer derunder en aflang roset | perlering

            Bagside præget:  En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden, foroven en roset. I midten mellem stregornamenter: 1856

            Forgyldt messing, 29½ mm

 

2711    Spisetegn

            Forside præget: en sekstakket stjerne hvorunder forsiringer | KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN | andre forsiringer derunder en aflang roset | perlering

            Bagside præget:  En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden, foroven en roset. I midten mellem stregornamenter: 1856

            Messing, 29½ mm

 

2712    Spisetegn

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. Foroven og  forneden forskellige forsiringer. I midten: KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN

            Bagside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten  mellem stregornamenter: 1856

            Forgyldt messing, kvadratisk 25 mm

 

2713    Spisetegn

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. Foroven og  forneden forskellige forsiringer. I midten: KIÖBENHAVNS | DAMPKIÖKKEN

            Bagside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten  mellem stregornamenter: 1856
Messing, kvadratisk 25 mm

 


BORGERGADENS  DAMPKJØKKEN

Borgergadens Dampkjøkken, som var beliggende Borgergade 69 Sidebygningen, Kjøbenhavn, oprettedes 1863 og der nævnes en dampkjøkkenbestyrer N. Jørgensen. De benyttede poletter er præget i Paris samme sted som adressejetons fra S. M. Salomonsens efterfølger og poletter fra Carl Ginderup, CG, Henrik Hansen, HH, Joseph Nathanson, JN, Kjøbenhavns Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris og Götheborgs Ångkök. Vilhelm Bergsøe meddeler videre, at poletten med hul er for afhentning af maden.

 

2714    Spisetegn

            Forside præget: en cirkel udfyldt med heraldisk blå farve, derom forsiringer delvis med blade. Foroven: BORGERGADENs Forneden: DAMPKJØKKEN

                Bagside præget: en dobbelt liniering udfyldt med heraldisk blå farve; derunder to sammenbundne egegrene. Foroven: I863

            Messing, kvadratisk 22 mm

 

2715    Spisetegn

            Forside præget: en cirkel udfyldt med heraldisk blå farve, derom forsiringer delvis med blade. Foroven: BORGERGADENs Forneden: DAMPKJØKKEN

                Bagside præget: en dobbelt liniering udfyldt med heraldisk blå farve; derunder to sammenbundne egegrene. Foroven: I863

            Messing, kvadratisk 22 mm, centerhul 7½ mm, som udfylder de indre cirkler, RR

 

J. F.  JOHANSEN  &  COs  DAMPKJØKKEN

Det privatejede J. F. Johansen & Co's Dampkjøkken var beliggende Studiestræde 88 Sidebygningen, ved nummerforandring i 1859 nr. 24, Kjøbenhavn. Samme ejendom, som i nutiden huser Cosy Bar. Commandersergent Johan Frederik Johansen var før daglig leder af  Kjøbenhavns Dampkjøkken. Siden blev han fattiginspektør i Odense og endte som justitsråd.

Da det gamle gadenummer findes på de anvendte poletter, må de være ældre end 1859. Vilhelm Bergsøe oplyser, at de gennemhullede tegn gjaldt afhentning af maden.

Prægestemplerne er skåret af medaillør F. Schmahlfeld og prægningen er sket på V. Christesens Prægeanstalt.

 

2720    Spisetegn

            Forside præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No 88 | DAMPKJØKKEN | — {

            Bagside præget: —¬— | STUDIESTRÆDE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ | & Co | No 88 | —v

            Kobber, 22,2 mm

 

2721    Spisetegn

            Forside præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No 88 | DAMPKJØKKEN|       —— {——

            Bagside præget: —¬— | STUDIESTRÆDE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ | & Co | No 88 | —v

            Kobber, 22,2 mm

 

 

 

2722    Spisetegn

            Forside præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No 88 | DAMPKJØKKEN | — {

            Bagside præget: —¬— | STUDIESTRÆDE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ | & Co | No 88 | —v

            Kobber, 22,2 mm, stjerneformet hul

 

2723    Spisetegn

            Forside præget: J.F. | JOHANSEN & CO'S | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: No 88 | DAMPKJØKKEN|       —— {——

            Bagside præget: —¬— | STUDIESTRÆDE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: JFJ | & Co | No 88 | —v

            Kobber, 22,2 mm, stjerneformet hul

 

L. C. DAHLERUPs  DAMPKJØKKEN

Aarhus

1859 anlagde L. C. Dahlerup  et dampkøkken på adressen Graven i Aarhus. I lighed med øvrige dampkøkkener eksisterede det kun i kort tid. De anvendte poletter blev præget på V. Christesens Prægeanstalt. Stemplerne blev skåret af medaillør F. Schmahlfeld. De anvendte blanketter har normalt tykkelsen 1 mm. Et ganske ucirkuleret eksemplar uden hul og med tykkelsen 1½ mm i Sagfører Ole Andersens samling, købt på Vilhelm Bergsøes auktion 5. maj 1890 under nr. 3152 kan udmærket være et nypræg gjort på foranledning af Vilhelm Bergsøe selv, hvilket yderligere ses bekræftet ved, at de på de normale poletter værende stempelspring, på formodentlige nypræg er langt voldsommere. Videre viser antagelig nyprægede eksemplarer tydelige tegn på, at prægestemplerne er kraftigt bearbejdet, for eksempel for fjernelse af rust. De må så betragtes på linie med de nypræg, han fik fremstillet af ældre adressejetons fra V. Christesens Prægeanstalt, hvorved der som følge af en misforståelse ved stempelblanding fremkom et nyt adressejeton, som aldrig førhen havde eksisteret. Bergsøe var ikke selv klar over misforståelsen, som grundede sig fra en redaktionsfejl i Neumanns katalog og Bergsøe katalogiserede misforståelsen i sit medaillekatalog under nr. 970.

 

2730    Spisetegn

            Forside præget: L.C. | DAHLERUPS  | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: 1859 | DAMPKJØKKEN | — ¬

            Bagside præget: —v— | GRAVEN  I | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: LCD | AARHUUS | —{

            Kobber, 22,2 mm

 

2731    Spisetegn

            Forside præget: L.C. | DAHLERUPS  | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: 1859 | DAMPKJØKKEN | — ¬

            Bagside præget: —v— | GRAVEN  I | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: LCD | AARHUUS | —{

            Kobber, 22,2 mm, stjerneformet hul

 

H. M. DAUGAARDs  DAMPKJØKKEN

Slagelse

Vilhelm Bergsøe oplyser, at poletten uden hul fra H. M. Daugaards Dampkjøkken i Slagelse gjaldt 10 skilling og den med hul gjaldt 12 skilling. Stemplerne blev skåret af medaillør F. Schmahlfeld, prægningen skete på V. Christesens Prægeanstalt.

Dampkjøkkenet i Slagelse beregnet til 1000 à 1200 Portioner; det begyndte sin Virksomhed 8. Octbr  1859 og blev drevet med stadig Tab til Slutningen af Febr 1862. Priserne var

                             10 ß pr Portion   frit tilbragt Familierne                   

                             12 ß --     do.       i Huset med Brød etc.

til den lave Priis ville Kjøkkenet kunne bestaa, ved en stadig Daglig Omsætning af 300 a 400 Portioner, men Omsætningen var for lille kun 130 a 200 Daglig. Markedsdage var Omsætningen 1600 à 2000 Portioner. -

Kjøkkenet havde 4 Gryder 1 paa 500 Potter. 3 à 200 Potter pr Stk, som alle vare dobbelte, det vil  sige hver Gryde bestod af 2. den ene inden i den Anden, der var et huult Rum imellem den Ydre og  Indre à 3/4to til Dampkanaler hvortil Dampen fra Kjedlen passerede og kogte Maden. - For væsentlig Fordel ved Dampkogeriet er Hurtigheden ved Tillavningen. ½ Time efter at Laaget er tilskruet er   Maden Færdig. - ogsaa en Fordel er det at Maden aldeles ikke svinde under Kogningen, som jo er Tilfældet med de Kogninger hvor Gryden kun er 3/4 fuld naar Maden er kogt - især Mælkemad, som afsætter Skorper baade paa Bund og Sider, dette kjendes ikke ved Dampkogning.

I Foraaret 1864 blev Dampkjøkkenet solgt til Børs-Commisionen i Kjøbenhavn som sendte det som Gave til Armeen som den Gang laa paa Als, det blev Opstillet i Sønderborg, men det varede kuns en kort Tid, saavidt jeg husker blev der kun kogt 7 eller 8 Dage, under Sønderborgs Bombardement gik  en Bombe igjennem Taget; krængte Laaget paa den store Gryde og sprængte den og ødelagde det  Hele. -

Den 11. Marts [18]87                                                                                                           

                                                                                                                                                                              I. C. Daugaard

 

2740     Spisetegn

            Forside præget: H.M. | DAUGAARDS  | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og:  v  | DAMPKJØKKEN | —{

            Bagside præget: SLAGELSE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: HMD | to forneden sammenbundne egegrene

            Kobber, 22,2 mm

 

2741    Spisetegn

            Forside præget: H.M. | DAUGAARDS  | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og:  v  | DAMPKJØKKEN | —{

            Bagside præget: SLAGELSE | indre cirkellinie med ornamenter ved siderne; inderfor cirklen heraldisk blå farve og: HMD | to forneden sammenbundne egegrene

            Kobber, 22,2 mm, stjerneformet hul

 

ODENSE  DAMPKJØKKEN

Væsentlig på Gustav Lotzes initiativ stiftedes i 1859 i Odense et aktieselskb med formål at indrette i samme bygning et dampkøkken og en badeanstalt, således at de to etablissementer besparende havde fælles opvarmningsapparatur. Bygningerne betegnedes i samtiden som opførte i en ziirlig Renaissance Maneer og fandtes i Albanigade mellem Tværgade og nuværende Karen Brahes Vej.

Oprindelig anvendtes poletter af jernblik med indslagne tal, som ifølge general C. T. Jørgensen angav antallet af portioner. De afløstes siden af kobberpoletter forsynet med dampkøkkenets stiftelsesår.

Stemplerne til kobberpoletterne er skåret af medaillør F. Schmahlfeld og prægningen skete på V. Christesens Prægeanstalt. Kobberpoletterne er antagelig først præget omkring 1862-1863, eftersom de ikke er omtalt hos Neumann.

 

2750              3 portioner mad

                      Forside indslået: OD | 3

                      Bagside blank

                      Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, RRR (LEB, MK, VB)

 

2751              2 portioner mad

                      Forside indslået: OD | 2

                      Bagside blank

                      Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, R

 

2752              1 portion mad

                      Forside indslået: OD | 1

                      Bagside blank

                      Jernblik, firekantet med afskårne hjørner 36 mm, RR

 

2753    Spisetegn

            Forside præget: ODENSE  | DAMPKJØKKEN | —{

            Bagside præget: 1859 | spydlillie omgivet af to forneden sammenbundne egegrene

            Kobber, 22,2 mm

 

2754    Spisetegn

            Forside præget: ODENSE  | DAMPKJØKKEN | —{

            Bagside præget: 1859 | spydlillie omgivet af to forneden sammenbundne egegrene

            Kobber, 22,2 mm, stjerneformet hul

 

ALTONAER  SPEISEANSTALT

Altonaer Speiseanstalt, som også benævntes Spise-anstalt for trængende og fattige stiftedes 12. februar 1830 af det dengang eksisterende slesvig-holstenske patriotiske selskab og trådte i virksomhed i de strenge vintre, hvor man sørgede for veltilberedt kraftig føde.

For at gøre anstalten almen tilgængelig indførtes universaltegn, gældende et måtid mad og som aftenen forinden skulle ombyttes med et paptegn. Salg af tegn var i 1863 overdraget til de herrer P. J.  Martens, Große Bergstraße 137, bagermester Wullf, Johannisstraße 12, krydderihandler Poppe, Königstraße 132, købmand Gerdtzen, Palmaille, Nordre Side 67 og købmand W. Lohrenz, Breitestraße 46 på hjørnet af Große Brauerstraße. Anstaltens lokale for tilberedning og udlevering af mad var Catharinenstraße 3 og udlevering fandt sted mellem kl. 11 og 1. I 1856 kostede et universaltegn 3 ß rigsmønt eller 1 ß Hamb. courant, hvorved man bemærker, at man ved at betale med rigsmønt sparede 1/5 rigsbankskilling (!),  idet den officielle kurs var 31/5 ß RM = 1 ß Hamb.Cour.

Foruden et stort kobbertegn, som må være det omtalte universaltegn, kendes to andre tegn bracteatprægede med selvsamme forsidestempel, men med afvekslende diametre. De fandtes i general C. T. Jørgensens samling, i hvis fortegnelse fra 1901 der noteredes: Kjøbt af [Mønthandler E. H.] Kirchhoff som gamle Fattigvæsens Tegn fra Altona.

De bevarede tegn er fremstillet af firmaet H. W. Köbner & Co., hvis hovedindehaver Harry Wilhelm Köbner er kendt for i 1840'erne at have gjort et litografisk portræt af Jenny Lind. Under navnet H. W. Köbner & Lemkuhl har man i 1850 og siden i tiden 1864-66 trykt slesvig-holstenske frimærker.

H.W.Köbner & Co. var et alsidigt foretagende med bogtrykkeri, litografi, gravør- og prægeanstalt, stentryk, flaskekapselfabrik og forlag. Firmaets adresse var i 1863 Breitestraße 76, Altona, mens trykkeriet fandtes i forstaden Ottensen.

Stemplerne til poletterne er smukt udført med punsler og stikkel. Man bemærker, at bogstav A er gjort med et omvendt V og bjælken påført med stikkel. Prægningen er sket med anvendelse af prægering.

Kobbertegn uden indslag nævnes hos Chr.Lange under nr. 1233, mens det med X indslåede først nævnes hos Heinrich Winter 38/113 og Tietjen 42/490.

 

2760    Universaltegn

            Forside præget: ALTONAER | vignet | SPEISE- | ANSTALT | {{{

            Bagside præget: Altonas byvåben bestående af bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene | H.W.Köbner & Co.

            Kobber, 30,4 mm, RR

 

2761    Universaltegn

            Forside præget: ALTONAER | vignet | SPEISE- | ANSTALT | {{{

            Bagside præget: Altonas byvåben bestående af bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene | H.W.Köbner & Co.

            Bagside indslået: X  

            Kobber, 30,4 mm, Unikum? (OA)

 

2762    Tegn

            Forside præget: Altonas byvåben bestående af bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene | H.W.Köbner & Co.

            Bracteat, Hvidt metal, 26 mm, RRR

 

2763    Tegn

            Forside præget: Altonas byvåben bestående af bygning med tre tårne og åbentstående port. Derom forneden krydslagte laurbærgrene | H.W.Köbner & Co.

            Bracteat, Messing, 23½ mm, Unikum (OA)

 

Kelnertegn

I tiden fra ihvertfald 1859 og indtil umiddelbart efter første Verdenskrig, benyttedes i et utal af hoteller, restauranter, caféer, traktørsteder og konditorier, efter udenlandsk forbillede, de såkaldte opvartertegn, kelnertegn eller tjenertegn. Ved arbejdets begyndelse, blev tjeneren udstyret med tegn. Omkring århundredeskiftet, normalt for et samlet pålydende af hundrede kroner. Når han skulle købe varer ved bufetten, betaltes med tegn. Gæsternes regning påførtes drikkepenge ud over beløbet. Ved arbejdets ophør afregnede tjeneren med værten eller dennes stedfortræder. Det skete ved at erlægge kontant det beløb, han nu manglede i tegn. For værten var det en kontrolforanstaltning og for tjeneren en sikkerhed for, at han selv beholdt sine drikkepenge, der var hans eneste indtægt. Allerede i midten af 80'erne indførtes mange steder bon-bøger og i 90'erne kasseapparater, men systemet med tegn holdt sig i mange år og kelnertegn til brug i Danmark er fremstillet ihvertfald indtil omkring 1916. 1924 antages systemet væk i Danmark, men så sent som i 1960'erne anvendtes det på de tyske restauranter i U.S.A.

HENRIK  HANSEN

&

CARL  GINDERUP

Vimmelskaftet 20, nuværende nr. 38 var i 1840'erne en af Københavns allermest omtalte adresser. Her havde figurantinde, frøken Louise Rasmussen en modebutik med en drejelig dukke i vinduet.

At hun samtidig havde et forhold til og et barn med C. Berling fra Berlingske Tidende, formindskede  ikke snakken, da det endvidere var kendt, at herr Berling jævnlig overlod frøken Rasmussen til sin ven, kronprins Frederik, den senere konge Frederik VII og at herr Berling selv tog bolig på slottet.Louise Rasmussen blev den senere grevinde Danner. Kammerherre Berling kendte således glimrende ejendommen i Vimmelskaftet, som han blev ejer af i 1859.

Omtrent samtidig anlagde vinhandler Henrik Hansen, Graabrødretorv 98, nuværende nr. 14, en ølhalle i kælderen til Vimmelskaftet 38 og med indgang direkte fra gaden. Ølhallen er blevet kaldt Kammerherre Berlings Kælder, trods kammerherren blot ejede huset.

Året efter i 1860 blev ølhallen overtaget af Carl Ginderup, som allerede 1843 havde været forpagter af Bazaren i Tivoli, men kun i dette ene år. Først i 1863, da der opførtes en ny basar i Tivoli, idet den gamle var brændt i 1862, vendte Carl Ginderup tilbage til Tivoli. Siden anvendte han sine kræfter på Klampenborg Badeanstalt.

Ølhallen i Vimmelskaftet var en natcafé, der betegnedes som en sydende heksekedel med øl i lange baner, tæt tobakståge og sjofle historier. Damerne var ikke de pæneste.

Til brug i ølhallen benyttedes såvel under Henrik Hansens som under Carl Ginderups ledelse et antal tegn præget i Paris af samme fabrik som de fra Kiöbenhavns Dampkiökken, Borgergadens Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris, Daquin Freres, New  Orleans i Louisiana, Göteborgs Ångkök og adressejetons fra S. M. Salomonsens efterfølger i København. Tilsvarende tegn stadig af samme fabrik anvendtes siden 1859 af Joseph Nathanson på Marienlyst ved Helsingør og der må have været en forbindelse mellem Nathanson og Ginderup, thi tegn fra både Nathanson, Ginderup samt enkelte uden navnebogstaver er antruffet samtidig. Ginderups tegn omtales første gang hos Neumann i 1872 efter meddelelse 1862 fra David Mazar de la Garde, mens tegn fra Henrik Hansen og Joseph Nathanson først omtales hos Krohn i 1884. Tegn uden navnebogstaver nævnes hos general C. T. Jørgensen  i 1899. Krohn daterer Nathansons tegn til 1859 og Carl Ginderups til 1860 og Bergsøe meddeler, at Henrik Hansens tegn kun var i brug i ganske kort tid, før de erstattedes af de tilsvarende fra Carl Ginderup. Neumanns beskrivelse af Ginderups tegn er ganske fejlagtig og skyldes antagelig sproglige misforståelser, eftersom Neumann ellers er en pålidelig kilde. Hos Neumann er anført en 8 ß med CG; en sådan kendes ikke, men i C. T. Jørgensens samling var i suiten fra Carl Ginderup en 8 ß uden indslået CG, hvilket tegn kendes i flere eksemplarer.

 

Henrik  Hansen

 

2780    48 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  48

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Messing, kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

 

2781    24 skilling

            Forside præget: en perlering omgivet af to linieringe; deri en ring bestående af skiftevis stjerner og aflange rosetter. I midten vandret skraveret: 24

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Kobber, 29 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2782    16 skilling

            Forside præget: en perlering omgivet af to linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret skraveret: 16

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Kobber, 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2783    8 skilling

            Forside præget: to perleringe, den indre omgivet af to linieringe. I midten vandret skraveret: 8

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Kobber, 22½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2784    4 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering. I midten vandret skraveret: 4

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Kobber, 17 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2785    2 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne en roset; en ydre perlering og en indre liniering. I midten vandret skraveret: 2

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: vandret skraveret monogram: HH

            Kobber, kvadratisk 14 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

                     

Carl  Ginderup

 

2790    48 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbær-gren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  48

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

 

2791    24 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  24

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, 26 mm, stempelstilling 0o7. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2792    24 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  24

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, 26 mm, stempelstilling 180o. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2793    16 skilling

            Forside præget: en perlering omgivet af to linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret skraveret: 16

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2794    6 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; deri en ydre liniering og en indre perlering. I midten: 6

            Bagside præget: to linieringe inden i hinanden; i området mellem dem heraldisk rød farve; perlering. I midten: 6:

            Forside indslået: CG

            Kobber,  22 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2795    4 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 4

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, 18 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2796    2 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne en roset; en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 2

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: CG

            Kobber, kvadratisk 15½ mm

 

 

MARIENLYST

Joseph  Nathanson

Helsingør

Ved Øresundstoldens ophævelse i 1857 mistede Helsingør by så betydelige indtægter, at man averterede til leje Marienlyst Slot, der var i byens eje og som siden Frederik II's dage havde eksisteret og 1767 var blevet opkaldt efter enkedronningen Juliane Marie. 1857 underskrev veksellerer Joseph Samuel Nathanson en lejekontrakt for 50 år, for at åbne et badehotel 2. juni 1858. 1859 købte Nathanson grund og bygninger og opførte med grundstensnedlæggelse 22. september samme år et nyt hotel med rejsegilde 6. marts 1860. Allerede i foråret 1861 havde kreditorerne overtaget hotellet, som i årenes løb har nået at få mange ejere.

J. Nathansons tegn, som af Krohn er dateret til 1859, findes yderligere omtalt under Henrik Hansen & Carl Ginderup.

 

2800     48 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  48

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, kvadratisk 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2801    24 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  24

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, 26 mm, stempelstilling 0o. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2802    24 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; to laurbærgrene sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  24

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, 26 mm, stempelstilling 180o

 

2803    16 skilling

            Forside præget: en perlering omgivet af to linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret skraveret: 16

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, 24 mm

 

 

 

2804    8 skilling

            Forside præget: perlering; to egekranse sammenbundet forneden; i midten vandret skraveret: 8

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, 22 mm

 

2805    4 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 4

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, 18 mm

2806    2 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne en roset; en ydre perlering og en indre liniering; i midten vandret skraveret: 2

            Bagside som forsiden

            Forside indslået: JN

            Kobber, kvadratisk 15½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

Uden  navnebogstaver

 

2810    48 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  48

            Bagside som forsiden

            Messing, kvadratisk 24 mm, ABR 535, 746. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2811    48 skilling

            Forside præget: i hvert af hjørnerne blomsten af en agersnerle. En laurbærgren og en egekrans sammenbundet forneden. I midten vandret skraveret:  48

            Bagside som forsiden

            Kobber, kvadratisk 24 mm, ABR 535, 747. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2813    16 skilling

            Forside præget: en perlering omgivet af to linieringe; deri en ring bestående af stjerner og to prikker. I midten vandret skraveret: 16

            Bagside som forsiden

            Kobber, 24 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2814    8 skilling

            Forside præget: to perleringe, den indre omgivet af to linieringe. I midten vandret skraveret: 8

            Bagside som forsiden

            Kobber, 22½ mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

 

2815    8 skilling

            Forside præget: perlering; to egekranse sammenbundet forneden; i midten vandret skraveret: 8

            Bagside som forsiden

            Kobber, 23 mm. Sjældenhedsundersøgelse er ikke foretaget.

 

2816    6 skilling

            Forside præget: en ydre perlering og en indre liniering; deri en ydre liniering og en indre perlering. I midten: 6

            Bagside præget: to linieringe inden i hinanden; i området mellem dem heraldisk rød farve; perlering. I midten: 6:

            Kobber,  22 mm, RRR (OA, P)

                                                                                      

VESTERBROES  BRYGGERI  No. 29

Fabrikant G. Struck ansøgte 9. november 1859 om tilladelse til på Vesterbrogade, Vester udenbyes kvarter nr. 74, at opføre bygninger til et bryggeri og året efter, 7. april 1860 ansøgte bestyrelsen for Vesterbroes Bryggeri om at opføre en ølhalle i tilslutning til bryggeriet. Allerede 12. august 1860 åbner Strucks Ølpavillon dørene for publikum.

Gadenumre  indførtes i København første gang på foranledning af vejviserens udgiver, agent Hans  Holck, ved kgl. resolution af 8. maj 1771, hvor bygninger skal forsynes med matrikelnumre. De nuværende husnumre, der for Københavns vedkommende starter ved det hus, der måtte være nærmest Kongens Nytorv og hvor lige numre er på gadens højre side og ulige numre er på gadens venstre side, blev indført i vejviseren fra 1859. Herved fik Vesterbroes Bryggeri adressen  Vesterbrogade 29.

Fra Vesterbroes Bryggeri kendes en messingpolet, som i udseende og præg virker præget på den i 1856 etablerede V. Christesens Prægeanstalt. I general C. T. Jørgensens samling fandtes den endvidere i hvidt metal. Det har antagelig været et forniklet eller forsølvet eksemplar.

Nissen på øltønden var ølpavillonens varemærke. Over porten til indgangen var den udført i stor størrelsee og ølkruset tjente som lygte.

Ifølge notat fra sagfører Ole Andersen havde poletten værdi af 8 skilling. For en rigsdaler kunne man købe sig 16 tegn til lige så mange bajere. Et tegn har således kostet 6 skilling. Der har antagelig været en rabatordning, så man sparede 2 skilling og opvarteren sparedes i sit arbejde og undgik at skulle give penge tilbage. I et avislæserbrev finder indsenderen poletordningen behagelig, når opvarteren ikke kan give 2 skilling igen.

Poletten bør dateres 1860; den nævnes første gang 1872 i Neumanns Kupfer-Münzen-Kabinett, efter meddelelse 1862 fra David Mazar de la Garde.

Ølhalle og øvrige bygninger har haft en meget omtumlet tilværelse. Af senere foretagener på adressen, som har anvendt poletter, skal nævnes Olympen 1864 og Concert du Boulevard.

 

2820    Et krus øl   

            Forside præget: VESTERBROES |  { 29   { | BRYGGERI

            Bagside præget: En nisse med et ølkrus i højre hånd siddende overskrævs på en øltønde.

            Messing, 22 mm.

 

ZUCHTHAUS

Glückstadt

Tugthuset i Glückstadt, som fandtes i det tidligere såkaldte Rantzaus Palæ, opført 1738 beliggende ved den søndre havnekaj Am Rethövel 9 i Glückstadt eksisterede indtil 1875, hvor de indsatte overførtes til et nyindrettet tugthus i Rendsburg.

Fem poletter hver med bogstavet Z for Zuchthaus og tilskrevet tugthuset i Glückstadt befinder sig i Detlefsenmuseum i Brockdorffs Palæ i Glückstadt. Det er oplyst, at poletterne er fremstillet af jern. Hvorvidt poletterne måtte være fremstillet før 1864 og derfor skal regnes for danske, er ikke oplyst.

Poletterne blev set på en søndag i sommeren 2001, hvor der ikke var nogen tilstede, som var i stand til at åbne montren for en nærmere undersøgelse af poletterne. Efter det blotte udseende kan poletterne lige så vel være fremstillet af tin eller zink og de virker støbte. Om bagsiden viser et værdital, er tilsvarende forsiden eller er blank vides endnu ikke. Ligeledes kendes ej heller vægt og diameter. Poletterne blev gennem glas fotograferet med blitz. Efterfølgende blev 4 af poletterne synlige på fotografiet. Disse 4 poletter har samme størrelse og er vel hver omkring 18 mm.

 

2823              Betalingstegn

Forside: Z

 

J. RAVE

Hotel zur Börse, Neumünster

J.Rave var indehaver af Hotel zur Börse, Markt 11 i den holstenske flække Neumünster. Det er ikke undersøgt, hvornår J. Rave var indehaver af hotellet, hvorfor poletten kan være senere end 1864 og dermed ikke kan regnes for at være en dansk polet.

Betegnelsen en seidel er et ældre mål for flydende varer. I Bayern var en seidel 0,5345 liter, mens en seidel i Østrig kun var 0,3537 liter.

Hos Menzel er beskrevet yderligere holstenske øltegn, hvoraf nogle måske er fremstillet før 1864.

 

2825    1 seidel lagerøl

            Forside: HOTEL ZUR BÖRSE NEUMÜNSTER MARKT No 11

            Bagside: ølpokal med låg, GUT FÜR EINEN SEIDEL LAGERBIER J.RAVE

            Messing, 21,4 mm, beskrevet efter Menzel 10029.1

 

A. ZASTROW

Hotel Stadt Hamburg, Plön

A.Zastrow var indehaver af Hotel Stadt Hamburg i den holstenske købstad Plön. Det er ikke undersøgt, hvornår A. Zastrow var indehaver af hotellet, hvorfor poletten kan være senere end 1864 og dermed ikke kan regnes for at være en dansk polet.

Betegnelsen en seidel er et ældre mål for flydende varer. I Bayern var en seidel 0,5345 liter, mens en seidel i Østrig kun var 0,3537 liter.

Hos Menzel er beskrevet yderligere holstenske øltegn, hvoraf nogle måske er fremstillet før 1864.

 

2826    1 seidel øl

            Forside præget: ydre omskrift: HOTEL STADT HAMBURG | « PLOEN « | indre liniering | A.ZASTROW | forsiring | ydre perlering

            Bagside præget: Gambrinus, omskrift: GUT FÜR EINEN SEIDEL | indre liniering og ydre perlering

            Messing, 21,4 mm, Menzel 11073.1

 

ALFRED  BENZON

Svane Apothek

Svane Apotheket, som i alle tilfælde eksisterede 1660, har været nævnt som grundlagt allerede 1536. 1. januar 1849 overtoges det af Alfred Nicolai Benzon, født 1823 i Stubbekøbing, som samme år, 1849, udvidede apotheket med en en gros afdeling. Apotheket var beliggende Østergade 71, København, ved nummerforandring i 1859 ændret til Østergade 18. 1863 udvidedes med en kemisk fabrik ved Kalvebod Strand og 1865 Østergades Materialhandel. 1873 fulgte Homøopatisk Apothek og 1877 Teknisk Materialhandel. 1882 oprettedes et hjælpeapothek i Thorshavn. 1884 døde Alfred Benzon, men forretningerne videreførtes og firmaet Alfred Benzon benytter endnu de oprindelige bygninger ved Kalvebod Strand, nuværende Halmtorvet. Foruden som apoteker vil Alfred Benzon erindres som en af de betydeligste møntsamlere, der har været i Danmark.

Der er fremstillet et udleveringstegn, som af Bergsøe i hans Danske Medailler & Jetons er dateret 1870, hvilket må være det år han har registreret det som indgået i en samling. Han skriver videre, at det på grund af en stempelfejl ikke kom i brug. Det kan være muligt, men det er i alle tilfælde præget før 1859, eftersom adressen Østergade No 71 er anvendt.

Tegnene er nummererede med 940 som højst kendte nummer. Det kunne tyde på, at der er præget 1.000 stykker.

 

2829    Udleveringstegn

            Forside præget: ydre omskrift: ALFRED BENZON | « KJØBENHAVN « | indre omskrift: SVANE APOTHEK | ØSTERGADE No 71 | indre perlering

            Bagside præget: omskrift: MEDICINAL OG PARFÜME HANDEL | LABORATORIUM | FOR CHEMISKE | DG | PHARMACEUTISKE | PRAEPARATER | EN GROS | ET EN | DETAIL

            Forside indslået: i midten: løbenummer

            Messing, 24 mm

 

Perlemors-jetons

Antagelig en skibskaptajn eller anden person midlertidig stationeret i Kina har i tiden 1854-1875 fået fremstillet en serie perlemors-jetons til brug ved kortspil i privat hjem. Ulig alle øvrige kendte perlemors-jetons er de her beskrevne påført værdiangivelser,  endog i  dansklydende møntsorter.

Jetonerne blev fremdraget i Sønderjylland fra en jetons-spilleæske, hvor der endvidere, som sædvanen er, fandtes nogle jetons bærende den engelske dronning Victorias portræt. Findestedet kunne friste til at indskrænke dateringstiden til 1854-1864.

Jetons til brug i private hjem falder normalt uden for dette arbejdes rammer, men som følge af de påførte værdiangivelser er de medtaget.

 

2830              1 Rigsdaler

                      Forside graveret: EN Ri GSDALER | ydre perlering

                      Bagside som forsiden

                      Perlemor, oval 39 x 24 mm

 

2831              24 skilling

                      Forside graveret: 24 | SKi LLi NG | ydre perlering

                      Bagside  som forsiden

                      Perlemor, 32 mm

 

2832              8 skilling

                      Forside graveret: 8 | SKi LLi NG | ydre perlering

                      Bagside  som forsiden

                      Perlemor, 22 mm

 

2833              2 skilling

                      Forside graveret: 2 | SKi LLi NG | ydre perlering

                      Bagside  som forsiden

                      Perlemor, oval 21 x 12 mm

 

2834              1 skilling

                      Forside graveret: 1 | SKi L | Li NG | ydre perlering

                      Bagside  som forsiden

                      Perlemor, 14 mm

 

Skillemøntmangel 1856

I 1856 må der have været en generel skillemøntmangel. Københavnske urtekræmmere har udgivet skrevne tilgodehavendebeviser for en og halv skilling dateret 1856. Der skal nævnes H. Bohn, lille Torvegade 119 med ½ ß gjort på et halvt spillekort forsynet med stempel og laksegl og C. D. Bügel, store Kongensgade 42A med  1 ß.

Den i nutiden så almindelige en skilling 1856 blev først udsendt efter juleaften 1856, hvor der bekendtgjordes om dens udseende.

Det har ikke været muligt, at henføre noget metaltegn til denne formodede skillemøntmangel.

 

Grønland

 

ØRESUND

Ivigtut

Man havde knap fået sundet sig efter rygterne om de store guldæventyr i Nordamerika i slutningen af 1840'erne, før talen om noget endnu større begyndte at melde sig.

En snes år tidligere havde H. C. Ørsted på sit laboratorium formået at renfremstille grundstoffet aluminium, men kun i så ringe mængde, at det blot havde forskernes teoretiske interesse. Nu havde man i 1853 sendt et skib til Ivigtut i Grønland for at hjemtage en ladning af mineralet kryolit, der på det nærmeste kun var fundet dette ene sted på jorden. Hvad kryolitten skulle bruges til, viste man endnu ikke. Grønlænderne selv brugte det som en art snus. Der var mulighed for at benytte det i sæbeproduktionn, men det var først da et fransk foretagende fik fat i noget af kryolitten og fandt ud af, at det kunne anvendes som en art katalysator for udvindelse af aluminium, at det blev interessant..

Aluminium, dette nye spændende metal, var særegent ved sin bestandighed overfor flere syrer, sin upåvirkelighed overfor luftens ilt, sin ringe vægtfylde og sin smukke kølige hvide farve. Det var i skønhed, sjældenhed og andre egenskaber guldet langt overlegent. og prisen var derefter. Indtil 1855 var det dyrere end guld. Napoleon III fik lavet 12 aluminiumtallerkener, som blev anvendt ved borddækning for de fornemmeste gæster, mens de øvrige måtte nøjes med de gammeldags guldtallerkener. Frederik VII fik lavet en hjelm af aluminium.

1859 blev der dannet et selskab, Fabriken Øresund kaldet, som skulle udvinde og hente kryolitten hjem fra det kolde Grønland.

1865 opstod i selskabet økonomiske problemer, hvorfor et nyt selskab, Kryolith Mine og Handels Selskabet blev stiftet for at tage sig af minedriften på Grønland, mens Fabriken Øresund koncentrerede sig om den hjemlige bearbejdning af kryolitten.

I Ivigtut dannedes efterhånden en hel lille by med tjærede træhuse. Omkring århundredeskiftet var der om sommeren beskæftiget 100 arbejdere; dertil kom funktionærerne, lægen og statens kontrollør. Alle arbejdere var danskere. Samkvemmet med grønlændere var minimalt. For at de danske arbejdere mindst muligt skulle have mulighed for at fordærve det grønlandske naturfolks moral, indførtes særlige mønter eller mønttegn, som var værdiløse blandt grønlænderne. En begrænset tuskhandel måtte man finde sig i.

Allerede i den første tid mellem 1859 og 1865 havde man særlige mønttegn af zink, hvorpå der stod ØRESUND. De fremstilledes i værdierne 1 rigsdaler, 48, 16, 4 og 1 skilling. Der er tidligere nævnt et eksemplar uden værdiangivelse, som blot var derangeret til at være en blanket. Eksemplaret findes i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling. Det er af messing og må være det samme, som fandtes i C. T. Jørgensens samling. Det er et kulkørselstegn anvendt af kuskene, der transporterede kul fra firmaet I. P. Suhr & Søns oplagsplads i Ny Toldbodgade 14 og til Fabriken Øresund. Firmaet I. P. Suhr & Søn havde indtil 1866 økonomiske interesser i Fabriken Øresund, men tegnet bør antages at være senere.

Beskrivelse af kulkørselstegnet findes under I. P. Suhr & Søn (1875-1900).

 

2840                  1 rigsdaler

                      Forside indslået: ØRESUND | 1 RD

Bagside blank

                      Zink, 31 mm, OBC 5, JCH 19, RR

 

2841              48 skilling

                      Forside indslået: ØRESUND | 48

Bagside blank

                      Zink, 31 mm, OBC 6, JCH 20, RR

 

2842              16 skilling

                      Forside indslået: ØRESUND | 16

Bagside blank

                      Zink, 31 mm, OBC 7, JCH 21, RR

 

2843              4 skilling

                      Forside indslået: ØRESUND | 4

Bagside blank

                      Zink, 31 mm, OBC 8, JCH 22, RR

 

2844    1 skilling

            Forside indslået: ØRESUND | 1

Bagside blank

            Zink, 31 mm, OBC 9, JCH 23, RR

            Et eksemplar af  1 skilling fremkom i mønthandelen omkring 1970. Mens alle andre kendte eksemplarer er fremstillet med ét stempel med tekst ØRESUND og med løse talstempler, er omhandlede eksemplar fremstillet med udelukkende  løse tal- og bogstavstempler. Antagelig falskneri gjort for at pryde en samling.

 

ØSTGRØNLANDSKE  HANDEL

A. Gibbs  &  Sons

Den tidligere ansatte hos det dansk-engelske firma Westenholz & Co., den aristokratiske eventyrer, mineralogen Joseph Walter Tayler, opnåede fra 7. juni 1863 at få koncessionen på handel, jagt, fiskeri, minedrift og andet for Østgrønlands vedkommende for 30 år mod en afgift på 5% af udbyttet til den danske stat. For kryolit skulle afgiften dog være højere. Desuden skulle man forsøge at kristne den indfødte befolkning, give deres børn skoleundervisning og give meddelelse om spor efter Erik den Røde, hans efterkommere eller andre europæere til myndighederne i København, som også skulle have tilsendt fundne oldsager. Efter først at have forsøgt projektet finansieret ved offentlig tegning af en aktiekapital, lykkedes det ham at få det gamle engelske handelsfirma Antony Gibbs & Sons, Bishopsgate Street 15, London til at  investere 12.000£ til et foreløbigt forsøg på at indtage det nærmest uudforskede landområde fra øst for Kap Farvel og helt mod nord. Kontraktmæssigt skulle man have en agent i København. Man valgte handelsfirmaet Moses & Søn, G. Melchior, som havde stor erfaring med indførsel af varer fra oversøiske områder. Videre udrustede Gibbs & Sons to dampskibe, Caroline og Baron Hambro. August 1863 blev de sendt afsted mod Østgrønland.

For at synliggøre den erhvervede suverænitet lod man forfærdige eget flag og egne mønter eller poletter. Flaget var et Dannebrog med en sort ravn indsat i midten og på den vandrette korsarm med guldbogstaver teksten ØST  GRØNLAND.

Skibene blev sendt afsted, men på grund af vejrliget og en lang række uheld undervejs, måtte man opgive at gå i land. Det ene skib søgte først i læ i Vestgrønland. Det andet returnerede direkte til London.

De antagelig i England prægede mønttegn kom således ikke i brug i Østgrønland. Uforklarligt er det, at de forekommer slidte, med senere indslag, ridser og med andre skavanker. Et komplet sæt fandtes i Guildals samling og i samlingskataloget anførtes, at der kendtes ialt 4 komplette sæt. De øvrige fandtes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling og i J. W. Mørchs samling. Ved en senere forsøgsvis optælling synes antallet af sæt at være flere.

 

2845                     1 daler         

                      Forside præget: A.GIBBS & SONS  | 1863 | ¬

     Bagside præget: ØST GRØNLAND | 1 | DALER

                      Messing, 34½ mm, RR

 

2846              24 skilling    

                      Forside præget: A.GIBBS & SONS  | 1863 | ¬

     Bagside præget: ØST GRØNLAND | 24 | S

                      Messing, 29 mm, RR

 

2847              6 skilling      

                      Forside præget: A.GIBBS & SONS  | 1863 | ¬

     Bagside præget: ØST GRØNLAND | 6 | S

                      Messing, 24 mm, RR

 

2848              1 skilling      

                      Forside præget: A.GIBBS & SONS  | 1863 | ¬

     Bagside præget: ØST GRØNLAND | 1 | S

                      Messing, 18 mm, RR

Fortsættes


Tilbage til Dansk Mønt