F. C. Krohns prøvemønter

af Jørgen Sømod

Frederik Christoffer Krohn virkede som kongelig medaillør ved Mønterne i København og Altona indtil han i sin alderdom tog sin afsked i 1873 og døde 1883, hvor han efterlod sig en mindre, men forskningsmæssig særdeles vigtig samling af mønter og medailler, der især var rig på prøveeksemplarer stammende fra hans egen tid. Samlingen solgtes på offentlig auktion i København den 11. marts 1884. Efterfølgende uddrag af samlingens indhold med kommentarer behandler især hans prøvemønter. Selvom en del af mønterne ikke kan påvises for tiden, bør man dog ikke tvivle på ihvertfald den daværende eksistens af dem alle. Hvad der måske kan være lige så interessant som at beskæftige sig med Krohns prøvemønter, kan være at finde en forklaring på, hvorfor andre af tidens sjældenheder tilsyneladende ikke fandtes i hans eje. Af væsentlig betydning skal nævnes, at der i samlingen fandtes afprægninger af de medailler, hvortil der på Mønten opbevaredes stempler. De fleste af medaillerne var af tin eller kobber og for skønhedens skyld broncerede. Han ejede pengesedler af de, som var fremdraget fra ældre arkiver og han havde nogle få mærkværdige poletter samt en nydelig samling af mønter fra kolonierne. Endvidere skal nævnes at der blandt hans middelaldermønter fandtes en penning fra Valdemar II, Slesvig, Hauberg 43, der solgtes til Alfred Benzon og derefter til Bech, hvorfra mønten indgik i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Krohn havde nær forbindelse til de numismatiske kredse i København. Det var således ham, som forfattede kataloget over Christian Jürgensen Thomsens samling af nyere ikke-skandinaviske mønter 1788-1865. Krohn havde endvidere stor interesse for amerikanske mønter og har efterladt sig et særdeles vigtigt manuskript med afbildninger af sådanne mønter; det erhvervedes af Vilhelm Bergsøe, som gjorde nogle mindre betydningsfulde tilføjelser deri.

Hvis man sammenligner H. H. Schous beskrivelse fra 1926 med den trykte fortegnelse over L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling, vil man bemærke, at Bruun har mønterne fra det nittende århundrede nærmest komplet. Bruuns afslag i andre metaller er registreret af Schou, hvilket dog ikke er helt tilfældigt, idet det var Schou, der katalogiserede de selv samme mønter i Bruuns samling. Havde Krohns, Mansfeld-Bûllners eller Glückstadts samling været basis for opbygningen af Schous beskrivelse, havde Bruuns samling virket lidt mindre velbesat og Schous beskrivelse var blevet lidt mere komplet.

(1998)


Tilbage til Dansk Mønt