I forbindelse med udarbejdelsen af den nye og mere tidssvarende medaillebog, Danske og norske medailler og jetoner siden jernalderen og indtil 1788, som gerne skal udkomme i 2006, er der mange prægninger, som skal tages op til fornyet overvejelse. Jeg har på forhånd besluttet, at diskutable stykker så vidt muligt skal beholde den status, de nu har. Altså at mønter helst vedblivende skal kaldes mønter og at medailler og jetoner kun skal ændres til at blive mønter, når det synes absolut nødvendigt. Altså ikke noget med ændringer for ændringernes skyld.
Alligevel er der allerede nu foretaget mange ændringer, hvortil der i hvert enkelt tilfælde vil blive fremlagt den nødvendige argumentation for omordningen. Således kan det nævnes, at af vore middelalderlige mønter vil foreløbig 20 Haubergnumre blive overført til medaillebogen og for tiden efter 1448 er det 58 Schounumre, der ikke længere er berettigede til at have plads i møntrækkerne. I mange tilfælde vil det blive således, at hvis en prægning kendes både i guld og sølv, da er det kun den ene af udgaverne, der for fremtiden skal betegnes som mønt, mens den anden vil blive betegnet jeton. I forbindelse med al granskningen er der også sket et antal andre rokeringer. Således skal 12 mønter, der hidtil er anset som norske, i fremtiden betragtes som danske mønter.
Det betyder for den lidt mere interesserede samler, at der ikke længere er mulighed for skarpt at adskille mønter fra medailler, men at der er en lidt mere glidende overgang.
De mange rokeringer vil også for møntrækkerne betyde, at det fremtidige materiale vil blive mere klart, enkelt og langt mere overskueligt, når alle jetonerne ikke længere er med til at forvirre helhedsindtrykket.
Blandt de mere pudsige observationer skal nævnes de velkendte, men yderst sjældne dukater fra Christian V med elefantmotiv. Her er det således, at den "danske" elefant visende det danske rigsvåben med 3 løver på dækkenet går mod venstre, mens den "norske" med den norske løve på dækkenet går mod højre. Det skyldes ingen tilfældighed. At mønter visende norske løve ikke behøver at være norske, har jeg tidligere påvist. Norske løve var nemlig foruden at være et symbol for Norge også kongens personlige våbenmærke. Alle udgaver af Christian V's elefantmønter må derfor anses for præget i København. Men hvorfor går den "norske" så den modsatte vej? Simpelthen fordi det er den samme elefant, der på dækkenets ene side viste det danske våben og på den anden side det norske. Og når man ønskede at have varierende udgaver med hvert af våbnene, var det nødvendigt at få elefanten til at vende den anden side til.
(2004)