Tillæg:
af Jørgen Sømod
fra MØNTSAMLEREN nr. 2, 1992 side 10-19
I 1849 fandt man det formålstjenligt at ændre møntfoden i Dansk Vestindien til den nordamerikanske dollar, der fra starten blev kurssat til
100 rigsdaler vestindisk kurant = 64 dalere (dollars)
Ved omregning blev det bestemt, at
1 dollar skulle betales med 15 realer
50 cents skulle betales med 7 realer 2 styvere
25 cents skulle betales med 3 realer 4 styvere
Ved mindre betalinger skulle en dobbelt real modtages for 13 cents, en enkelt real modtages for 7 cents og en styver for 1 cent.
Imidlertid påtænkte man ikke at udpræge egne mønter efter cents-systemet med det samme.
|
No. 163
Ved Skrivelse af 23de April sidstleden har Ministeriet fremsendt Gjenpart af tvende Skrivelser fra Geheime Legationsraad Bille betreffende Indkjøb i de forenede Stater af Smaamynt til Cirkulation paa de dansk-vestindiske Øer, og forlangt General-Gouvernementets Formering angaaende et af ham gjort Forslag om Oprettelsen af et Bureau til Udvexling af Smaamynt imod hele Dollars til 95 pr. Ct. samt Oplysning om hvorvidt Indforskrivning af amerikansk Smaamynt allerede maatte have fundet Sted. Efter at have modtaget Ministeriets Skrivelse af 9de November f. A. om Anskaffelse af Smaamynt fra de forenede Stater anmodede jeg saavel Geheime Legationsraad Bille, som et herværende Handelshuus Finlay & Co. om at indkjøbe et Beløb af $ 7.750 i Smaamynt, da jeg ønskede at forsøge ad hvilken Vei disse til billigste Priis kunde erholdes. Fra Geheime Legationsraaden modtog jeg derefter en Skrivelse af 22de januar, hvori han anbefalede et Huus i New York til at besørge Indkjøbet og gjorde opmærksom paa at den fornødne Sum til Dækning af Indkjøbet maatte sendes ved en Vexel paa New York. Da jeg af de Oplysninger Geheime Legationsraaden meddeelte blev bestyrket i min tidligere faste Formening, at det ikke vilde være fordeelagtigt for Statskassen at anskaffe Smaamynter fra de forenede Stater, især med Hensyn til den Hurtighed hvormed disse antages igjen at ville blive udførte fra Øen, tilskrev jeg Geheime Legationsraaden under 25de Februar, at jeg forinden noget Indkjøb foretages, atter agtede at tilskrive Ministeriet. Igjennem D'hr. Finlay & Co modtog jeg i Marts Maaned $ 7.700 i Smaamynt, nemlig $ 2.500 i halve Dalere, 2.500 i qvart Dalere, 1250 i 10 Cents Stykker, 1250 i 5 Cents og $ 200 i Kobbercents. For Indkjøbet heraf debiteredes $ 401, eller 5 1/5 p. Ct. nemlig 3 1/8 p. Ct. i Commision, Fragt &c. og Resten i Renter à 6 pr. Ct. f ra Dato af Bestillingen til Betaling fandt Sted. Disse Smaamynter blive nu gradviis satte i Circulation og forsaavidt muligt at forhindre deres Udførsel fra Øen, har jeg ladet de halve og qvart Dalere forsyne med et Stempel med det Kongelige Navnechiffer. Efter hvad jeg tidligere har bemærket i Skrivelse af 28de Juni f. A. og efter de Oplysninger Geheimelegationsraaden har meddelt, maa jeg fremdeles være af den Formening at det vil være uhensigtsmæssigt og meget bekosteligt at substituere nordamerikanske Smaamynt for de nu courserende Realer og Styvere. Jeg skal derfor ikke gjøre noget videre Indkjøb forinden Ministeriets nærmere Bestemmelse modtages. Omvexling af Realer og Styvere med Cents Stykker er vistnok af flere Grunde ønskelig, men ingenlunde aldeles eller paatrængende nødvendig. Inddelingen af en Daler i 15 Realer, og en Real i 5 Styvere har i meget lang Tid været i almindelig Brug og medfører ingen særdeles Vanskelighed eller forstyrrelse i de daglige Transactioner. Arbeider og Almue Klassen bruger udelukkende denne Beregningsmaade og selv hvor Cents Beregningen bruges, retter denne sig hyppigst efter Real Beregning saa at der f.Ex. fordres 13 cents, 33 cts, 53 cts - respective 2, 5 eller 8 Realer for et udført Arbeide eller deslige. Dersom Ministeriet ikke anseer det hensigtsmæssigt, at paaføre Statskassen det Tab der vil være forbunden med inddragning af de nu cirkulerende Myntsorter, navnligen de ældre meget forslidte dobbelte og enkelte Realer - 24 Skilling og 12 Skilling Stykker - og de Udgivter der vil være forbunden med Udprægningen af nye Mynter, saa kan dette meget vel beroe, da de cirkulerende Smaamynter saavidt skjønnes for Tiden er tilstede i tilstrækkelig Mængde. Skal Colonien holdes stadigen forsynet med de nødvendige Smaamynter fra de forenede Stater, og skal Statskassen ikke bebyrdes med de dertil fornødne Udgivter vil det formeentligen være aldeles nødvendigt at der oprettes et Bureau til Udvexling af Smaamynter mod Dollars.til 95 p.Cent, men en saadan Indretning vil paaføte Indvaanerne en ikke ubetydelig og formeentlig ikke nødvendig Udgivt og fremkalde almindelig Utilfredshed, saameget mere som den nødvendige Smaamynt maatte kunne erholdes uden Omkostninger for den Enkelte ved Udmyntning i Moderlandet, med Afdrag i Værdien af Mynt-Omkostningerne. General Gourvenementet, St. Croix den 6te Juni 1850
Til P. Hansen |
Peder Hansen (1798-1880) var guvernør på øerne 1848-1851 og den nævnte Geheime Legationsraad var den danske konsul i Philadelphia Steen Bille.
Den 28. september 1850 indberettede guvernementet, at der af de 7.700 dollars kun var sat 1.140 dollars i omløb. Flere mønter, havde der ikke været brug for, idet man i omsætningen udmærket klarede sig med de ældre mønter. Detailhandlerne nægtede at modtage 10, 5 og 1 cents til deres fulde værdi, idet de erklærede, at mønterne ikke var sat i omløb på øerne. Et 10 centstykke, blev således kun modtaget for mellem 66 2/3-80% af pålydende. De 6.560 dollars, som man herefter havde i kassebeholdningen, blev først sendt i omløb i 1855 og 1856.
Trods denne viden, accepterede jeg i 1980, at en lang række øvrige mønter med indslået Frederik VII's navnetræk, skulle være ægte. Det skete i respekt for mønternes fornemme proveniens.
Jeg havde dengang udelukkende betragtet Dansk Vestindien ud fra et dansk synspunkt. Imidlertid bevirkede bogen Mønter fra Dansk Vestindien, at jeg kom i forbindelse med samlere i Caribien, som betragtede emnet ud fra et caribisk synspunkt.
I The Parsons Collection, part three, auktion i New Jersey, marts 1966 er opført en række kontramarkeringer, hvoraf skal nævnes: USA 1/2 $ 1855, USA 1/4 $ 1854, USA dime 1854 og USA cent 1852. Da de benyttede mønter er for sene, og det benyttede kontrastempel ellers ikke kendes fra ældre kendte kontramarkeringer, må mønterne erklæres for falske. Denne falske kontramarkering er let genkendelig, idet korset i kronens top mangler.
Ray Byrne erklærede disse kontramarkeringer falske i 1967, og erklærede, at de skulle være fremstillet i tiden 1960-65. Fotografier af sådanne falsknerier er indgået i Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings fotoarkiv i 1963.
Ihvertfald siden 1966 er en anden serie forfalskninger fremstillet. De figurerede især i kataloget over Ray Byrnes samling, og solgtes på hans auktion som ægte. Falsknerierne er bl.a. udført på mønter fra USA, England, Frankrig, Mexico, Holland, Spanien og på en række fra spansk Amerika (Peru etc.)
De benyttede kontrastempler kendes ikke fra nogle af de tidligt kendte kontramarkeringer og det af kontrastemplerne, som i disse falsknerier er oftest benyttet, findes også på en USA cent, som desuden er forsynet med et falsk kontrastempel for den svenske besiddelse St. Barthelemy (kat. nr. 1239).
Netop denne mønt blev trukket tilbage på Ray Byrnes auktion som værende falsk, men det skete ikke med øvrige kontramarkeringer forsynet med samme danske kontramærke.
Jeg har senere haft mulighed for at få denne mønt til nærmere undersøgelse. Selve mønten er nedslidt, men kontramærkerne, bade det svenske og det danske, er ucirkulerede. Eksemplaret har en utiltalende overflade, der klart viser, at man har forsøgt at få de friske indstemplinger til at virke gamle. Bagsiden har voldt kvaler, idet det ikke er lykkedes at foretage en rimelig efterpatinering.
Fra Ray Byrnes auktion skal endvidere nævnes nogle andre tvivlsomme kontramarkeringer. USA 1/2 cent 1832 og Brasilien 40 reis 1825. De bærer samme kontrastempel som en USA cent 1839, som Ray Byrne i 1967 betegner som et tidligt falskneri. Kontrastemplet er ikke konstateret på nogle af de undersøgte tidligt kendte kontramarkeringer. England 1/2 penny 1826 og engelsk "Lady Godiva token" 1791. Ligeså er det her benyttede kontrastempel ikke kendt fra de garanteret gamle kontramærker.
De tidligere amerikansk ejede samlinger af kontramarkeringer, Guttag, Newcomer og Blom Carlsen, havde til fælles, at praktisk taget samtlige kontramarkeringer var erhvervet fra danske samlinger. De amerikanske katalogskrivere Scott, Duffield, Blom Carlsen Raymond og Higgie kendte ikke de mange kontramarkeringer, som nu cirkulerer i USA. De var simpelthen ikke fremstillet dengang. Det bør tilføjes, at den normalt velunderrettede Josef Neumann i Prag overhovedet ikke kender til mønter kontramarkeret for brug i Dansk Vestindien.
*****
En samler på øen Martinique, Ralph Gordon meddelte mig i 1981, at mindst to parisiske mønthandlere og en hollandsk i slutningen af forrige århundrede distribuerede falske caribiske kontramarkeringer. Størsteparten af de hidtil accepterede kontramarkeringet stammer fra Ludvig Bramsen, som netop omkring 1870 havde opholdt sig i Paris og som senere anlagde en verdensberømt samling af Napoleonstidens mønter og medailler. I 1883 ejede han i sin samling tre kontramarkeringer, som han solgte til Odense Museum. Senere fremkom mange flere, som forsynedes til datidens møntsamlere. Størsteparten erhvervede Vilhelm Bergsøe direkte fra Bramsen. Hvis ikke alle eksemplarer kom gennem Bramsen, så kom dog bevisligt 29 stykker fra ham. Et antal stykker lod Bergsøe bortsælge på auktion i København 5. maj 1890, mens resten bortsolgtes på auktion i Amsterdam 1903. Alle stykkerne er forsynet med et kontramærke fra et og samme stempel. En af mønterne er en 6 1/4 centimes 1850 fra Halti nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Selve mønten vidner om 25 til 30 års regulært slid. Farven er mørkebrun. Men kontramærket, som skulle være indslået i det selvsamme år 1850 er prægefrisk og ræverødt.
Kontramærket er falsk og når det er falsk, må alle andre mønter med samme stemel også være falske. De af stykkerne, som jeg har set, har alle haft prægefriske indstemplinger. På Vilhelm Bergsøes auktion i Amsterdam 1903 er tre mønter angivet at stamme fra Fonroberts samling. Det er USA 1 $ 1842, USA 1/2 $ 1850 og USA 1/4 $ 1849. Proveniensangivelserne er forkerte.
Fonroberts 1 $ 1842 er afbildet i Fonroberts katalog og eksemplaret er forsynet med et andet kontrastempel end Bergsøes eksemplar, som nu befinder sig i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. 1/2 $ 1850 og 1/4 $ 1849 stammer heller ikke fra Fonroberts samling. 1/2 $ 1850 findes nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. 1/4 $ 1849 er det eksemplar, som senest er blevet solgt hos Arne Bruun Rasmussen den 2. april 1971 som nr. 1484 og hos Birthe Hornung 15. april 1983 som nr. 435. De tre mønter er lige så falske som alle de øvrige med Bramsen som først kendte ejer. Med en enkelt undtagelse er der af denne serie kun kendt et falsk eksemplar af hver mønt.
Undtagelsen kommer ikke fra Bramsen, men fra en auktion i Frankfurt am Main 14. maj 1906 hos Leo Hamburger: NothmUnzen-Samlung eines ausländischen Cavaliers, en betegnelse man kun kan forestille sig vil blive accepteret af en fransk bøssekarl med elegante armbevægelser og strittende lillefinger. Han har kigget på sine mønter gennem et perlemorsbelagt forstørrelsesglas og kun benyttet den ene balle, når han sad på en stol. Overskægget var olieret og cigaretrøret af guld. Mønten er en amerikansk halvcent 1808, nu i L. E. Bruuns samling under nr. 8279.
Ringen er sluttet. Alt tyder på, at mønterne kommer fra Frankrig. En liste over forfalskninger udført med det franske stempel ser således ud:
Ovenstående liste er baseret på mønter jeg har set i original eller på billede. Videre på de stykker, som beviseligt stammer fra Bramsen, men som jeg ikke har haft adgang til.
Som danske samlere taler med respekt om L. E. Bruuns og Glückstadts samlinger, således taler samlere af caribiske samt mellem- og sydamerikanske mønter om Jules Fonrobert. Han var bosiddende i Berlin, hvor hans samling solgtes i 1878 hos Adolph Weyl. Auktionskataloget findes genoptrykt og er den dag i dag det fornemste referenceværk for amerikanske mønter.
Fonrobert ejede følgende kontramarkerede mønter med Frederik VII's kronede monogram:
1 $ 1842 afbildes som stregtegning i Fonroberts katalog og eksemplaret er det samme, som sidst solgtes på Chr. A. V. lensgreve Lerche-Lerchenborgs auktion, Bruun Rasmussen og B. Ahlström nr. 572. 26. marts 1992 nr. 1149. Den engelske penny 1797 findes nu i L. E. Bruuns samling som nr. 8278. De to mønter er kontramarkeret med samme stempel. Med dette stempel kendes videre Sydperu 4 real 1838 Arequipa fra en auktion hos Adolph Weyl i Berlin 1887 som nr. 1883 nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling og USA cent 1848 fra Georg F. Ulex i Hamburg, auktion i Frankfurt a. M. 1908 som nr. 2392, nu i L. E. Bruuns samling som nr. 8276. Ulex kan have erhvervet mønten på auktion nr. 147 hos Adolph Weyl i Berlin 1897 lot nr. 2168, hvor der solgtes en USA cent, men uden angivelse af møntens årstal. Derudover kendes foreløbig kun USA ½ $ 1850, solgt på auktionen i København 1965 over Valdemar Jørgensens samling. Udover sidstnævnte USA ½ $ 1850, som næppe med sikkerhed lader sig spore, er mønterne med dette stempel alle fremkommet i Tyskland i tiden 1878-1908.
Bob Lyall, England har meddelt, at de i Fonroberts katalog afbildede og delvis afbildede stykker fra den engelske besiddelse St. Lucia er falske. Det er:
Videre har Frank Olrog, Sverige meddelt at flere mønter fra den svenske besiddelse St. Barthelemy i Fonroberts katalog er falske. Det er:
Når man tager i betragtning, at mønterne med Frederik VII's monogram ikke stemmer overens med de historiske overleveringer, at mønterne kun er fremkommet på tyske auktioner i tiden 1878-1908, at der fandtes falske mønter fra St. Lucia og St. Barthelemy på Fonroberts auktion, må det anses for givet, at de er falske og er fremstillet i Tyskland. Det har ikke været muligt at spore Fonroberts USA 1/2 $ 1850 og USA 1/4 $ 1849. Sådanne to mønter fandtes også på Ulex' auktion i 1908. Det kan være de samme to eksemplarer. Og de kan være ægte, men kan for den sags skyld også være forfalskninger og ½ $ 1850 kan i så fald være eksemplaret, der fremkom på Valdemar Jørgensens auktion i 1965.
Et antal mønter kontramarkeret med nok et stempel er ejendommelige. Det er sølvmønterne:
og kobbermønterne:
Sølvmønterne synes alle fremkommet i USA, mens kobbermønterne alle er fremkommet i Danmark. Brasilien 960 reis 1814 publiceredes i American Journal of Numismatics 1914 Volume XLVIII, New York 1915.
USA cent 1847 fremkom på en auktion i Møntsamlerforeningen af 1896, 20. februar 1914 som nr. 234 fra C. J. Wiums samling. Man bemærker at begge mønter fremkom i 1914. Der savnes dokumentation for at bevise mønternes ægthed. Eftersom Duffield har kendskab til sølvmønter med dette stempel, fristes man til at antage, at mønterne før 1914 er blevet solgt på en auktion i USA og at kobbermønterne er blevet solgt samlet i et lot til en dansker, der så har ladet disse mønter distribuere i Danmark.
Efterfølgende mønter har jeg ikke haft mulighed for at undersøge. De er antagelig alle falske.
Tilbage bliver herefter kun:
Tilsammen giver det omkring 22 ægte eksemplarer, hvoraf de 18 antages at befinde sig i privat eje. De synes alle at være i topkvalitet, hvilket dels tyder på, at de indkøbte mønter var nye og dels, at de kontramarkerede mønter kun nåede ud i begrænset cirkulation. Det kan så videre forklare, hvorfor de vistnok aldrig er blevet fundet blandt tilfældige mønter. At falske mønter aldrig findes i almindelige menneskers rodekasser er klart. De er blevet lavet til samlere, som fra starten har måttet betale høje priser for dem.