KLIK for forstørrelse!

5 bit 1913 og 1920

af Jørgen Sømod

Når en neger, i reglen negerkvinde, i havnen på St. Thomas bragte en kurv med kul om bord på et skib, modtog hun et tegn. Ved dagens eller ugens afslutning fik hun for hvert tegn, hvis intet andet var aftalt, en mexikansk cent, hvilket var den alment benyttede møntfod, skønt den officielle mønt var af værdi som den nordamerikanske dollar. I en indberetning fra politimesteren på St. Thomas 1887 omtales kultegnene således:

"Tallies ere udstedte af Compagnie Generale Transatlantique, Hamburgische-Amerikanische Packetfahrt Actien Gesellschaft, Royal Mail Steamship Packet Co. og d'Hrr W. Brøndsted & Co. Disse Tallies circulerer ikke i Befolkningen og betragtes kun som gyldige mellem Arbeidsgiver og Arbeider; de indløses som Regel efter hvert enkelt Stykke Arbeides Fuldførelse eller idetmindste engang om Ugen. Om de 4 nævnte Firmaers Soliditet hersker næppe nogen Tvivl."

Den tidligere guvernør i Dansk Vestindien Lars Christian Helweg- Larsen (1860-1934), som opholdt sig i Dansk Vestindien 1888-1916, meddelte i 1929, at han erindrede tegn fra W. Brøndsted & Co. og Royal Mail Steamship Packet Co. Sidstnævnte benyttede zinktegn mærket med et X.

Det Østasiatiske Kompagni - The East Asiatic Company Limited, i daglig tale kaldet Ø.K. eller D.Ø.K. grundlagdes i København 1897. Man tilbød i 1902 den danske stat at oprette en dampskibsrute mellem København og St.Thomas med forbindelse hver fjerde uge i et forsøg på, at den danske stat ikke skulle afhænde øerne. Til selskabet byggedes 1904 tre skibe St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Videre oprettedes en filial på adressen Kronprinsensgade 72, Charlotte Amalie og der anlagdes i St. Thomas Havn en kulforsyningsstation. 1905 havde man overtaget det i 1902 stiftede Det Vestindiske Kompagni - The West- Indian Company Ltd., som 1912 fik koncession for et tidsrum af 99 år på udnyttelse af et areal indenfor St. Thomas Havn. Havnen stod færdig i 1915.

1912 ophørte såvel Det Østasiatiske Kompagni som Hamburgische- Amerikanische Packetfahrt Actien Gesellschaft med at benytte kultegn og betalte derefter kulbærerne kontant med 5 bit mønter. Det bevirkede, at der blev brug for yderligere 5 bit stykker og samme år anmodede guvernementet det danske finansministerium til dette særlige brug at levere for nominelt 10.000 francs i nye 5 bit. Dette blev efterkommet i form af mønter bærende årstallet 1913, af hvilke der prægedes for 10.005,75 francs.

1919 var der brug for yderligere 5 bit mønter og Den dansk vestindiske Nationalbank, der fra 1904 at regne havde koncession på pengeudstedelse for en periode af 30 år - altså indtil 1934, forespurgte såvel de danske som de amerikanske myndigheder om mulighed for levering af yderligere 5 bit mønter. De danske myndigheder meddelte, at de ikke kunne tillade sig at fremstille sådanne mønter til brug i et nu fremmed land, eftersom øerne ved salg var afstået til U.S.A. i 1917. De amerikanske myndigheder viste ingen interesse for sagen. Derfor lod The West Indian Company i 1920 fremstille kultegn, der havde værdien 5 bit. Poletterne siges at have været i brug som kultegn indtil 1928, hvor kraner overtog lastning og losning. Det vides ikke, om de indtil 1934 fortsat har været i brug som tilskud til den cirkulerende skillemønt. Nogle poletter af denne type blev påført et trekantet hul; de siges at have været anvendt ved natarbejde, der i så fald må være blevet takseret højere.

I årene 1905-1913 var der ialt præget for nominelt 568.595,15 francs i skillemønt. Det svarer til 109.480 US-guld-$. Indtil 1. juli 1934 var de den eneste lovlige skillemønt på øerne. Først denne dato blev US-$ erklæret lovligt betalingsmiddel og de danske mønter inddroges. Første sending kom til USA med dampskibet Catherine, der forlod øerne 17. september 1934. Januar 1935 meddeltes, at 60.000 $ i dansk vestindiske mønter var sendt til omsmeltning på Mønten i Philadelphia.


Tilbage til Dansk Vestindien
Tilbage til Dansk Mønt