D |
en danske regering bestående af en konstellation af Socialdemokratiet og Det radikale Venstre fremsatte 2. maj 2000 forslag til Lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta (Lov 288). Foruden af regeringspartierne anbefaledes forslaget især af de i oppositionen værende traditionelle regeringspartier, Det konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Venstre samt af disse partiers sædvanlige støtteorganisationer. Eftersom lovforslaget i henhold til Grundloven af 5. juni 1953 var at betragte som en suverænitetsafgivelse, blev det for at kunne træde i kraft sendt til folkeafstemning den 28. september 2000.
Med en samlet vælgerdeltagelse på 87,4% blev der afgivet 46,9% ja-stemmer og 53,1% nej-stemmer, hvorefter forslaget bortfaldt. Når afstemningsresultatet blev så forskelligt fra det, der i forhold til de anbefalende partiers og støtteorganisationers størrelse kunne forventes, skyldtes det især, at Socialdemokratiet i sin politik havde fjernet sig fra den indstilling, der fandtes hos den overvejende del af de traditionelle socialdemokratiske vælgere.
Forslaget gik ud på, at der også i Danmark skulle indføres møntenhederne euro og eurocent, som i forvejen var administrativt besluttet for en række øvrige lande indenfor det europæiske fællesskab. Som regneenheder skulle de i Danmark indføres fra 1. januar 2002 og som fysiske enheder skulle euromønter og sedler tilsvarende indføres den 1. januar 2004. Den komplette danske møntserie bestående af 8 møntværdier, 2 og 1 euro samt 50, 20, 10, 5, 2 og 1 eurocent tænktes i første omgang i 1 milliard eksemplarer med årstallet 2004 præget på Den kongelige Mønt. Mønternes forsider skulle være særegent udformet for Danmark, mens bagsiderne skulle være den fælles, som for samtlige deltagende lande. Færøerne og Grønland var ikke omfattet af forslaget, men det forventedes, at de associeret ville deltage i samarbejdet. På afstemningsdagen var Danmarks Nationalbanks middelkurs kr. 746,17 for 100 euro; et fald på 36 øre i forhold til kursen dagen forinden.
På foranledning af regeringen udarbejdede Danmarks Nationalbank skitser til mønternes udseende, som offentliggjordes i en af regeringen i begyndelsen af september 2000 udsendt pjece, hvori det oplystes, at skitserne var at betragte som foreløbige og udarbejdet på grundlag af den cirkulerende 20 krone-mønt og at der siden ville blive udarbejdet et aktuelt møntportræt af dronning Margrethe II.
Udover de offentliggjorte møntbilleder er det værd at erindre en særlig vignet, mærket datoen 28. september, som Berlingske Tidende anvendte i sin euro-kampagne.
Om de påtænkte mønters fysiske egenskaber er oplyst:
€ |
Diameter
mm |
Tykkelse
mm |
Vægt
gram |
Farve |
Materiale |
Rand-dekoration |
|
|
2 euro |
25,75 |
1,95 |
8,5 |
bimetallisk,
hvid ring, gul kerne |
kobbernikkel
og nikkelmessing |
fin
riflet |
|
|
1 euro |
23,25 |
2,125 |
7,5 |
bimetallisk,
gul ring, hvid kerne |
nikkelmessing
og kobbernikkel |
afbrudt
riflet |
|
|
50
eurocent |
24,25 |
1,69 |
7 |
gul |
nordisk
guld |
grov
riflet |
|
|
20
eurocent |
22,25 |
1,63 |
5,7 |
gul |
nordisk
guld |
glat
med svagt rundede buer |
|
|
10
eurocent |
19,75 |
1,51 |
4,1 |
gul |
nordisk
guld |
grov
riflet |
|
|
5 eurocent |
21,25 |
1,36 |
3,9 |
rød |
kobberpletteret
jern |
glat |
|
|
2 eurocent |
18,75 |
1,36 |
3 |
rød |
kobberpletteret
jern |
glat
med rille |
|
|
1 eurocent |
16,25 |
1,36 |
2,2 |
rød |
kobberpletteret
jern |
glat |
|
|
Nordisk guld: 89%
kobber, 5% aluminium, 5% zink, 1% tin.
Nikkelmessing: 75%
kobber, 20% zink, 5% nikkel.
Kobbernikkel: 75%
kobber, 25 % nikkel.
(2001)