I den tusindårige periode, hvor man med sikkerhed ved, at der er præget mønter i Danmark, er det kun i den sidste halvdel af tiden, at der findes efterretninger om, at mønter er præget i København. Før da var møntningen henlagt til en lang række andre byer spredt over hele landet. Og selv om der i København anlagdes møntningsvirksomhed, fandtes der helt indtil 1863 også udmøntninger sted i andre dele af riget.
De første københavnske udmøntninger fandt sted under kong Hans (1483-1513). Vor viden derom har vi dels fra spredte oplysninger i arkivalierne, dels fra mønter, der i deres præg angiver, at de er slået i HAFNIENSIS, en latinsk bøjningsform for København.
Møntstedet oprettedes som nævnt under Kong Hans (1483-1513). Det menes, at det indrettedes i kælderen til kongens vingård beliggende nuværende Vingaardstræde 6. Kælderen findes bevaret, ejes af Magasin du Nord og de hvælvede rum fungerer siden 1976 som en del af lokaliteten for restauranten Kong Hans Kælder.
I forbindelse med reformationen 1536 blev klostervæsenet nedlagt og Mønten flyttedes til det hidtidige St. Klara Kloster beliggende for enden af Klareboderne. De nutidige københavnske gadenavne Gammel Mønt og Møntergade refererer til Mønten i St. Klara Kloster.
En tid siges Mønten at have været indrettet på Bremerholm i ankersmedien, den selv samme bygning, der ombyggedes og i året 1619 indviedes som Holmens Kirke. Mønten var da rykket tilbage til de gamle lokaler i St. Klara Kloster. Det er således nævnt, at Mønten i Bremerholm virkede fra 1575 indtil den i 1593 rykkede tilbage. I så fald er det ikke mange mønter, om nogen overhovedet, der er slået på Bremerholm, idet Mønten i København lå stille i det tidsrum eftersom prægningsvirksomheden var henlagt til Frederiksborg Slot. Man kunne forestille sig, at møntningsredskaberne simpelthen blot har været anbragt på Bremerholm. Anden kilde fortæller, at Peder Grüner i tiden 1632-43 havde indrettet sig på Bremerholm. Også her bør det betvivles, om en Mønt på Bremerholm har været fungerende, idet Peder Grüners udmøntninger har været så få, at han langt snarere imod passende betaling har fået dem udført andet sted.
Mellem 1644 og 1661 foregik møntvirksomhed på selve Københavns Slot. I Christian IV's og Frederik III's dage fandtes der i perioder flere samtidig igangværende møntfabrikker såvel indenfor som udenfor byens volde. Spredte oplysninger fortæller, at Hans Flemming, der døde 1614, skal have slået mønt udenfor Volden. Det nævnes, at Johan Post i tiden 1614-21 skal have haft bod dels i Østergade, dels i Købmagergade. Om der med bod menes en vekslingsbod og at møntningen er foregået andet sted, er ikke oplyst. Frederik Caspar Herbach har fra 1664 drevet møntvirksomhed i Boldhuset, hvorefter Boldhusgade har sit navn. Hans filial i Lyngby 1668-70 antages derimod kun at have smeltet og valset plader ud, idet der var tale om en valsemølle og at ingen mønter fra den tid er valseprægede.
Henrik Køhler, der virkede fra 1644-1662 flyttede i 1661 sin møntvirksomhed fra Københavns Slot til Købmagergade midtvejs mellem Silkegade og Kronprinsensgade, nuværende nummer 26 i David Skolemesters gård. Ejendommen hed således, fordi det vides, at i 1660 boede skolemester David Reich her. I den nordlige del af huset var Mønten. Ludvig Holberg boede i huset til 1728, hvor det nedbrændte.
Gotfred Krüger, som var møntmester i tiden 1664-1680, erhvervede 1671 en flot og statelig bygning i Borgergade 229, senere nummer 25. Selve fabrikationsvirksomheden foregik i naboejendommen beliggende i Helsingørsgade. Møntvirksomhed skete her indtil 1749, hvor ejendommen fandt anden benyttelse. Den blev overtaget af Københavns Kommune i 1943 og nedtaget og er nu genopført i Den Gamle By i Aarhus.
Det var på Mønten i Borgergade, at man begyndte at anbringe et hjerte på mønterne. Det har været diskuteret, om hjertet skulle betragtes som møntfamilien Winekes personlige mærke eller som et møntstedsmærke. Eftersom der foruden hjertet ofte findes initialerne CW for Christian Wineke, bør hjertet betragtes som et møntstedsmærke på samme måde som Kongsbergs krydslagte hammer og bjergjern samt nældebladet, som findes på Glückstadt-mønter fra Frederik IV. Som hjertet anvendes nu, bør det betragtes som et af de ni hjerter fra rigsvåbnet.
Mønten i Nyhavn indrettedes 1749 i slottets staldbygninger bag Charlottenborg og den fungerede indtil 1873. Adressen var Nyhavn 284, siden nummerforandring til 26. I 1872 boede i stueetagen portneren, på 1. sal møntmesteren, der betegnedes som kongelig møntmester og på 2. sal fuldmægtigen. I nr. 28, der betegnedes møntboligen boede i stueetagen justermesteren og værkføreren og på 1. sal en drejer, en smelter og en præger. Bygningerne, der var placeret hvor nu Holbergsgade munder ud i Nyhavn ved Nyhavnsbroen, blev nedrevet for at gøre plads for anlæggelse af gaden.
I årene 1761-64 drev Banken egen møntvirksomhed. Møntmester var Georg Wilhelm Wahl. Det vides ikke, hvor Mønten var placeret; det har været foreslået, at det er sket på Børsen, hvor Banken holdt til. Til gengæld haves underretning om et sindrigt rørsystem fra Kanalen til Bankens kældre, så Bankens pengebeholdning i tilfælde af ildebrand ville blive oversvømmet og derved reddet.
Mønten i Holbergsgade 23, hjørnet af Herluf Trolles Gade opførtes 1872-73 efter tegninger af arkitekt, kammerherre Ferdinand Meldahl og toges i brug 1873; den virkede frem til 1923. På området havde der før da været Botanisk Have. Mærkværdige plantevækster på arealerne bag den endnu eksisterende bygning vidner den dag i dag derom.
Billedet er gengivet fra Illustreret Tidende.
Mens normale mønter prægedes på Den kongelige Mønt, blev der i 1894 til brug i Angmagssalik på Grønland præget mønttegn hos Fritz Meyer, Gothersgade 14. Med meget god vilje kan man derfor betegne firmaet som 2. Officin.
Billedet er gengivet fra Fritz Meyer Kgl. Hof Blikkenslager og Lakerer 1803 1. August 1928 Nogle Mindeblade ved Torben Meyer, 1928.
Mønten på Amager Boulevard 115, København S fungerede fra 1923 til 1978. Den opførtes umiddelbart forinden efter tegninger af arkitekt Martin Borch. Den her viste arkitekttegning, som er fra 1920 er ikke ganske i overensstemmelse med bygningen, som den kom til at se ud. Mest iøjnefaldende er det lille tårn, som kom til at pryde den endelige bygning.
Arkitekttegningen er gengivet efter Ingeniøren 1920.
Mønten på Solmarksvej 5, 2605 Brøndby blev taget i brug 1978.
(2000)
Tilbage til Dansk Mønts forside