Julius Wilcke beskæftigede sig i 1923 med gamle afbildninger af mønter der ikke kendes og betegnede dem apokryfe mønter. Wilcke og andre på daværende tid anså støbte mønter for at være samtidige og ægte og han medtog derfor i sin liste kun de stykker, der udelukkende kendtes fra sådanne afbildninger. Hans betegnelse apokryfe mønter er siden blevet mistolket som dækkende fantasimønter eller om man vil, opdigtede mønter. Vel har en stor del af sådanne mønter aldrig eksisteret og er dermed opdigtede, men de enkelte stykker, som må antages at have eksisteret, må rettelig betegnes apokryfe, idet man erindrer sig, at ordet apokryf betegner skjult eller gemt. I deres søgen efter de mønter, der var afbildet i Berndt Arndts Münz Buch fra 1610 og 1631 lod samlerne som en erstatning erhverve sig eksemplarer nylavede efter afbildningerne, hvorved misforståelser fra denne bog virkeliggjordes i afstøbninger. Mest kendt er den såkaldte kong Hans' sølvgylden.
(Illustration. Fra Berndt Arndt)
Der er tidligere redegjort for misforståelserne hos Berndt Arndt. Derimod har man ikke tilstrækkeligt beskæftiget sig med spørgsmålet om hvordan misforståelserne opstod. Sagen er, at Berndt Arndt arbejde bygger på endnu ældre arbejder, hvoraf her skal behandles: Neÿ MünzBuch Darinnen allerley groß unnd kleine Silberne und Guldene Sorten / - - - Gedruckt zu München / bey Adam Berg. Cum licentia superiorum. Auff 15. Jar nicht nach zudrucken / verbotten. MDXCVII.
På side 39 hos Adam Berg omtales: Der Königen in Dennemarck / sambt dem Fürstenthumb Hollstein vnd Schleßwick Münzen.
(Illustration. Fra Adam Berg. Fra Berndt Arndt)
Der vises Ein halber Thaler med årstallet 1535. Omskrifterne mangler ganske, vel sagtens fordi intet originaleksemplar har været forhånden. På bagsiden ses et venstrevendt portræt. Tydeligt for enhver er det, at det drejer sig om en tomark af typen, der prægedes i Roskilde og derefter kopieredes i Stockholm, selvom portrættet på de kendte mønter er højrevendt. At opfatte en tomark, der jo var en krigsmønt som en halv thaler er absolut undskyldeligt. Om der mellem 1597, som er udgivelsesåret for Adam Bergs bog og 1610, hvor Berndt Arndts bog udkommer, skulle have været udgivet nok en møntbog, har jeg ikke i tilstrækkelig grad undersøgt. Muligheden for at en tidligere ejer af Berndt Arndts eksemplar af Adam Bergs bog eller Berndt Arndt selv skulle have haft et eksemplar for hånden af en tomark 1535 og rettet og fuldstændiggjort tegningen er tilstede. Netop en tomark 1535 bliver nemlig hos Berndt Arndt sat op i størrelse og gengivet som en hel thaler.
(Illustration. Fra Adam Berg. Fra Berndt Arndt)
Gantzer thaler zu 17. Batzen. Der vises den i nutiden erkendte inventerede fantasimønt, 1532 Schou 6, efterligningen af den ægte kvarte sølvgylden af samme årstal. Det er ganske tydeligt, at de i en nyere tid fremstillede stykker ikke er gjort efter Adam Bergs tegning, men efter Berndt Arndt. Og Berndt Arndt har kopieret Adam Bergs tegning og dertil foretaget småændringer i såvel billede som i omskrifternes skillepunkter.
(Illustration. Fra Adam Berg. Fra Berndt Arndt)
Gantzer Thaler zu 17. Batzen. Der vises en sølvgylden 1537, der trods den fejlagtige angivelse af kongens navn som CRITANVS og andre mindre uoverensstemmelser kan bestemmes som Schou 8. Sikkert er det, at den oprindelige tegner har haft et eksemplar af mønten til sin rådighed.
(Illustration. Fra Adam Berg. Fra Berndt Arndt)
Gantzer thaler zu 17. Batzen. Der vises en sølvgylden 1547. Også denne mønt er tegnet efter et originaleksemplar og kan bestemmes som Schou 1, dog er SLESVICE fejlagtigt stavet SLESWICE.
(Illustration. Fra Adam Berg)
Reinische Goltgulden zu 75. Kreutzern. Der vises to mønter dels kong Hans' rhinske gylden og dels Christian III's hertugelige rhinske gylden uden årstal slået 1534 i Gottorp. De manglende omskrifter på begge afbildninger viser, at mønterne ikke har været tilstede for tegneren. Mærkværdigt er det, at netop en tilsvarende guldmønt fra kong Hans hos Berndt Arndt bliver forstørret op, rettet, forsynet med omskrifter og gengivet som en sølvgylden. Motivet på Christian III's mønt meddeler utvetydigt, at det drejer sig om en guldmønt, hvorfor der ikke gives mulighed for at gengive en tilsvarende mønt som thaler.
Under overskriften Der Hertzogen zu Hollstein vnd Sch[l]eßwick Münzen vises:
(Illustration. Fra Adam Berg)
Einfache Schilling zu 8. Pfenning. Der vises dels en hertugelig søsling uden årstal fra Frederik II, der med lidt god villie kan bestemmes til Schou 16 eller 17. Dels en mønt, som med megen fantasi kunne tænkes at skulle være en formindsket udgave af en dobbeltskilling fra Frederik I eller Christian III mellem 1514 og 1537.
Dobbelter Schilling zu 16.Pfenning. Der vises en hertugelig skilling fra Frederik II uden årstal. Det kunne godt ligne Schou 11
Dobbelter Schilling zu 16. Pfenning. Der vises en mønt bærende årstallet 1537. Det kan jo kun være en dobbeltskilling fra Christian III slået i Gottorp. På den rigtige mønt bærer kongen ikke på en fane og blandt de hos Schou beskrevne 25 variationer er der ingen, som angiver de to første cifre i årstallet.
(Illustration. Fra Niedersachssischer Valuation 1572)
Noget kan tyde på, at Adam Berg er ophavsmanden til ihvertfald fantasimønten sølvgylden 1532. I hvert tilfælde har han ikke fundet den i Niedersachssischer Valuation 1572 og han har næppe heller kendt denne publikation. Her afbildes og værdisættes kun to danske mønter, nemlig sølgylden 1547 med lidt god vilje bestemt som Schou 1 og den samme år som publikationen udgivne speciedaler 1572 med lige så god vilje bestemt som Schou 4 uagtet der i titlen skrives SAL i stedet for SLA. Mønterne bliver vurderet lige lovlig lavt. 1547 sølvgylden er efter meisnisk regning værd 23 groschen 1 pfennig og i lybsk 30 schilling 9 pfennige. 1572 specie værdsættes til i meisnisk regning til 22 groschen 10 pfennige 1 heller og i lybsk værdi til 30 schilling 6 pfennige.
(Illustration. Fra Berndt Arndt)
(Illustration. Fra Peder Hansøn Resen)
Til afslutning skal omtales en mønt, som ikke nævnes eller afbildes hos Adam Berg, men som synes at have sin oprindelse hos Berndt Arndt. Det er Frederik II's klipping-firemark 1564. Som almindelig vedkendt drejer det sig om en tilsvarende dobbeltpræget tomark, der ved dobbeltprægets underfundighed har fået værdien fordoblet, uden dog formentlig, at vægten tilsvarende er blevet fordoblet. Berndt Arndt afbilder begge mønter sammen med en til serien hørende 1 mark klipping, ligeledes 1564. Peder Hansøn Resen har i sin Kong Frederichs Den Andens Krønicke, Kiøbenhaffn 1680 afbildet en 4 mark klipping, utvivlsomt efter Berndt Arndts tegning, men Peder Hansøn Resen ændrer møntens størrelse til det format han formener en 4 mark skal have i forhold til en 2 og 1 mark. Med håb om, at en sådan mønt siden skulle indgå i kongens kabinet, beskrives herefter 4 mark klipping i teksten til Museum Regium, såvel i førsteudgaven 1696, som i andenudgaven 1710.
(Illustrationer. Fra Adam Berg Fra Niedersachssischer Valuation 1572. Fra Berndt Arndt. Fra Peder Hansøn Resen)