Danske Medaljer 4.
Den store Nordiske krig 1700–1730 & Peder Wessel Tordenskjold

af Jerry Meyer

Fig. 01. Peter Wessel Tordenskjold, 18. oktober 1690–28. oktober 1720

Maleriet på Frederiksborg Museum, er malt af Baltharsar Denner 1719. I 1719 erobrede Tordenskjold byen Marstrand og fæstningen Karlsten. Han var den helt rette mand på det helt rette tidspunkt. Hans bedrifter er ikke mindsket af eftertiden!

Frederik 4. indgik i 1709 en alliance med zar Peter den Store af Rusland og med kurfyrst August den Stærke af Sachen og konge af Polen. Forbundet var vendt mod Sverige.

Fig. 02. G.314/164, 14. TH Zinck, lot 2136. 49 mm. sølv. 59,5 g. 50 mm

Bærbar belønningsmedalje skåret af Peter Berg for deltagelse i Karlstads erobring. Præget i guld og sølv. Diameteren på den store medalje er 61 mm. Sølv 97 g. Han skar også en mindre medalje over begivenheden. Hans medaljer var færdige i december 1719.

Fig. 03. G 314, 14. TH Zinck lot 2137, Peter Berg, sølv. 91,2 g. 61mm., nypræg.

Fig. 04. G 314, 14. TH Zinck lot 2138, Wineke 59,5 g. 50 mm.

Christian Wineke overtog posten som møntmester den 28. december 1700. Den 9. december afleverede Wineke 9 guldeksemplarer og 30 sølveksemplarer af den lille medalje. ”Paa Nytårsdag 1720 benaadede Hans Majestæt enhver af de deltagne Officerer ” efter enhver Stand og Embede med et guld eller Sølv Skue=Penge til en hukommelse at bære for deres udviiste Dyyd og Tapperhed” G note 412. Da disse medaljer uddeles, er Tordenskjold død.

Under en ferie i Blekinge for ca. 15 år siden besøgte jeg fæstningen Karlsten. Et dansk mundheld ”Tordenskjolds soldater” en benævnelse for en handling som Peter Jansen Wessel, fra 1716 med det adelige tilnavn, Tordenskjold, udførte. Jeg var spændt på om der i fæstningen Karlsten var skrevet noget om ham. Ikke et bogstav var at læse om Tordenskjolds erobring af Slottet. Det undrede mig såre. At der i danske historiebøger findes rigeligt materiale om emnet, må være kendt også af svenske historikere. Måske skyldes det simpelthen manglende interesse for begivenheden. Det vil jeg så råde bod på med denne artikel.

Han blev den handlingens mand, som i perioden 1707-1720 udførte så mange bedrifter for dobbeltmonarkiet, at der fra svensk side blev udlovet en stor dusør for at fange ham. Han blev en af Danmarks store sønner.

15. juni til den 20. juni forberedtes et angreb mod Marstrand. Han udlagde flydebatterier, hans skibe og fregatter afskar byen fra fæstningen. Den 19. og 20. juli dannedes et landgangskorps af 700 mand, matroser og soldater. Han ville sikre sig koøen .

Så snart øen var erobret, anlagdes batterier til beskydning af Marstrand. En vold opkastedes mod fæstningen Karlsten. En svensk eskadre på 5 linieskibe, 2 fregatter, 3 galajer og 3 stykpramme havde trukket sig ind i Marstals havn. Her kunne den været blevet sænket af Tordenskjold. Dette ønskede Tordenskjold at undgå. Han ville hellere erobre skibene for kongen.

Efter to timers kanonade mod byen sendte Tordenskjold bud til den svenske eskadrechef, Sjöblad, og til kommandanten på Karlsten oberst Heinrich Danckwardt med et krav om at få linieskibene og galejerne udlevere mod at skåne flåden og byen for brand. Dette blev afslået. Herefter beordrede han byen og flåden taget med storm. Efter en kort kamp fornaglede de svenske skibsbesætninger kanonerne og flygtede fra skibene. Fire krigsskibe blev erobret, resten var skudt i sænk.

Herefter startede bombardementet af fæstningen. Et krudtmagasin blev ramt og sprang i luften. Et kornmagasin blev også ødelagt. Fæstningens forsvarere bestod af 300 mand af hvilke de 200 var tyske lejesoldater, som havde mistet kampgejsten og planlagde mytteri.

Tordenskjold erobrede byen og sendte flyveblade ud, hvor han opfordrede fæstningens kommandant til at overgive sig. Han truede med, at ville storme uden pardon, hvis fæstningen ikke kapitulerede. Han inviterede kommandanten, oberst Heinrich Danckwardt til at besøge ham i byen, og forvisse sig om at Tordenskjolds soldater var klar til at storme fæstningen

Fig. 05. Vilhelm Rosenstand 1867

 

Myte 1. Tordenskjolds soldater

Obersten valgte at sende kaptajn Jacob von Utfall som obsevertør. Tordenskjold inviterede kaptajnen til en frokost. Her blev der ikke sparet på uddeling af alkohol. Resultatet blev, at kaptajn Utfall blev temmelig beruset. Episoden er malt af den danske maler Vilhelm Rosenstand i 1867. Her ses nogle af de ca. 700 soldater som Tordenskjold rådede over. De var instrueret i at dække hele kaptajn Utfalls rute i byen. Så snart kaptajnen havde passeret en deling, var en anden deling løbet til den næste gade. Denne spas fortsatte med den omhyggelighed, at mandskabet ustandseligt stod i forskellige rækker. Det må have kostet umådelige anstrengelser af mandskabet ikke at flække af grin.

Tordenskjold sagde til kaptajnen Jacob von Utfall at kongen var på vej med 20.000 mand, så det hastede med en hæderlig kapitulation. På et krigsråd i fæstningen gik kommandanten, oberst Heinrich Danckward med til at overgive fæstningen til Tordenskjold. Betingelsen var, at forlade fæstningen med ”piber og trommer”. Altså at marchere derfra med håndvåben, musik og faner. Fæstningen skulle overgives samme dag kl. 15. Dette skete ikke.

Fig. 06. Tordenskjold malt i 1879 af Otto Bache. Odense Bys museer

 

Myte 2: ”Hvad djævelen nøler I efter?”

Tordenskjold marcherede ind i fæstningen med 100 mand, gik til oberstens vinduer, bankede med sin kårde på vinduet, og råbte: ”Hvad djævelen nøler I efter, ved I ikke at tiden er forløbet”? I en biografi af Caspar Peter Rothe: Peder Tordenskjolds omstændige Livs og Helte-levnets Beskrivelse 1-3 1747-50. Historierne om Tordenskjold er altså godt 50 år gamle da de kommer på tryk. I dag behandles historierne om Tordenskjold med nogen varsomhed. Dog er der en retssag mod ham, hvor han havde skålet for fjenden. Den kan findes mange steder, så her nævnes den blot.

Tordenskjold satte ikke fod i fæstningens Karlsten før forsvarerne have forladt den. Fæstningen kapitulerede den 26. juli 1719. Den herlige historie om kaptajn Jacob von Utfall kan heller ikke historisk bevises, den kan heller ikke modbevises. Heinrich Danckwards skæbne var ikke nødig – han henrettedes for fejhed.

Den 26. juli var Karlstens kanoner og forråd faldet i Tordenskjolds hænder. Hans flåde omfattede 8 store og mindre fartøjer med en besætning på ca. 1700 søfolk og 300 landsoldater. Han tab var 30 døde og sårede. Han førte sine tropper mod Ny Elfsborg.

August 1719 modtog Frederik 4. England og Frankrigs mægling. Det var englænderne, der satte ord på mæglingen, franskmændene var medunderskrivere. Mæglingen forlængedes, og freden undertegnedes i Stockholm den 14. juli 1720. Sverige forpligtigede sig til at betale 600.000 Rdl. i krigsomkostninger, samt atter at betale told i Øresund, samt at godkende, at Danmark beholdt den Gottorpske del af Slesvig. Begge de mæglende magter, Frankrig og England garanterede, at hele Hertugdømmet Slesvig evig skulle blive ved den Danske trone, fra hvilken det tidligere var blevet bortrevet. Til gengæld leveredes de erobrede provinser og fæstninger tilbage til Sverige, og Danmarks forbund med Rusland ophævedes. Den store Nordiske krig var slut.

Kontreadmiral Peter Wessel Tordenskjold ansøgte kongen om orlov, hvilket blev ham bevilliget. Knapt havde han sat foden på fremmed jord før han mødte en livlandsk oberst, Jacob Alex Stäel v. Holstein i en duel, der fandt sted den 12. november 1720 i landsbyen Gleidigen mellem Hannover og Hildesheim. Der er flere tolkninger af grunden til duellen. Resultatet blev, at den glimrende fægter, oberst Jacob Alex Stäel v. Holstein, tidligere i svensk krigstjeneste, dræbte Tordenskjold. Hans lig førtes til Holmens Kirke.

Tordenskjold blev bare 30. år. Først i 1819 fik han en sarkofag, beordret af Kong Frederik 6. Tordenskjold havde - om nogen - gjort sig fortjent til den tapperhedsmedalje, som kongen lod uddele nytårsdag 1720. Alle officerer ”Efter enhvers stand og embede Stand og Embede med en Guld eller Sølv Skue=Penge til en Hukommelse at bære for deres udviiste Dyyd og Dapperhedd” G.

Først i 1990 blev der af medaljør Jan Petersen skåret en medalje over søhelten:

 

Fig. 07 Portræt af Tordenskjold. Krigsskibet er en model fra tiden. Ag 35,13 g.

 

Tændstikfabrikken Goschs serie om Tordenskjold

Fig. 08. Fra 1865 har Tordenskjold prydet tændstikæsker fra Gosch-fabrikken

 

Fig. 09-13. Goschs sikkerhedstændstikker

 

Fig. 14. Statue af Tordenskjold udført 1876 af billedhugger H. W. Bissen, Holmens Kirke.
Også i Oslo og i hans fødeby Trondheim er der rejst statuer af ham

 

Fig. 15. Maleri på Frederiksborgmuseet

 

Fig. 16. Maleri på Frederiksborgmuseet

 

Fig. 17. Tordenskjolds adelsvåben

 

(2008)


Kilder og noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside