Danske Medaljer 2.
"Øjne som Rundetårn"

001. H. C. Andersens statue i Kongens Have.
Denne statue er en af de første af en privatperson rejst i København 1877

Observatoriet byggedes under Christian 4. Det var arkitekten Hans Steenwinkel den yngre, som stod for byggeriet. På en almanak fra 1745 ses "øjnene". Først i 1851 ses en ny bygning. I 1861 nedreves Bugges observatorium og en lille rund bygning blev opført. Samme år flyttede observatoriet til Nørrevold, lige overfor Rosenborg Slot. Det blev bygget på en bastion overfor Rosenborg Slot som hed: Rosenborgs Bastion

002. Vilhelm Pedersen tegning

003. Akvarel af H. F. G. Holm, efter 1850

004. Akvarel af H. F. G. Holm, efter 1850

Den høj, som observatoriet står på, er den højde, de Københavnske volde havde ved stormen på København d. 11. Februar 1659. Er man på besøg deroppe, kommer man i selskab med Thyge Brahe. Her gik byens borgere deres aftentur med udsigt til lutter grønne områder, man var så at sige i skoven og i byen på samme tid.

005. For- og bagside til medalje af H. C. Andersen udført af medaillør Harald Salomon

I dette jubelår for vor store eventyrdigter H. C. Andersen kommer jeg til at tænke på eventyret om Fyrtøjet, og om hunden med de store øjne.

"Der sad en hund med øjne så store som Rundetårn". Et digter behøver ikke at skulle redegøre for omgivelser, der fortælles om i historien. Det er netop en forfatters ret, at lade fantasien blomstre hos læseren. Der findes dog - eller skal vi mere forsigtigt sige muligvis - en forklaring på beskrivelsen af hundens øjne.

H. C. Andersen skriver 1836 eventyret om Fyrtøjet. Soldaten møder heksen på landevejen. Hun får soldaten til at hente sit fyrtøj i det hule træ. Soldaten skulle gå ind af tre døre. Bag hver dør var der en hund, som sad på en skatkiste. Den første hund havde øjne så store som tekopper. Den anden hund havde øjne så store som møllehjul. Den tredje hund havde øjne så store som Rundetårn.

Af fortællere tolket: SÅ STORE SOM RUNDETÅRN ER HØJT.

Ser man toppen af Rundetårn på almanakken fra 1745 og 1850 ses to kupler, som godt kan ses som to store øjne, hvad jeg tror H. C. Andersen har henvist til i eventyret. Muligheden af at han var inspireret af de store "øjne" på toppen af Rundetårn må vel tages i betragtning.

Fra 1745 til 1850 ses den samme tegning på almanakkerne. Først i 1851 ændres bygningen.

006. Almnak 1745. Rundetårn med øjne

007. Almanak fra 1850

008. Almanak fra 1851. Foto ex: Rundetårn-samleren John Wolther

009. Rundetårn med bygninger på toppen. Rundetårns arkiv

(2005)

Litteratur og kilder:

• Danmarks Nationalleksikon, Den Store Danske Encyklopædi
• Museum for astronomi, Koppendals Alle 3, Tåstrup, for visning af almanakker billede 006
• Tak til Rundetårn for billede 009 af Rundetårn med træbygning
• Museumsforvalter Peter Dick Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, for visning af orginaltegninger til H. C. Andersens eventyr og historier. Tegningerne er fra jubilæumsudgaven for danske børn med Vilhelm Pedersen og Lorentz Frølichs tegninger

011. Jubilæumsudgaven 1905

Tilbage til Dansk Mønt