Fig. 1. Mermaids of Brighton. W. Heath 1829
Fig. 1. Mermaids of Brighton. W. Heath 1829
Brighton, et lille fiskerleje ved den engelske kanalkyst, blev populært som feriested omkring 1800.
I England blev det på mode for Londonere at besøge det lille fiskerleje Brighton. Byen er stadig et yndet feriested, med lange pins ud fra kysten, hvor der er gøgl og spillehaller.
Dr. Richard Russel besøgte det lille fiskerleje Brighton og nød opholdet så meget at han fik mange rige folk fra London til at besøge stedet. Som et helsebringende indslag var lange traveture langs kysten, samt indtagelse af et glas havvand. Ved at drikke dette fik indtageren en hurtig tarmskylning. Han fik the duke of Cumberland og prinsen af Wales til stedet. Prinsen aflagde besøg i 1783. Også Londons overklasse besøgte nu stedet.
Fig. 2.
I 1787 begyndte man at bygge The Marine Pavilion. Arkitekten William Porden byggede et palads i indisk stil 1803 og 1808. The Royal Pavilion blev bygget 1815-1823 af arkitekten John Nash. I dag er slottet indrettet som museum. Dette markante bygningsværk og museet er så absolut et besøg værd.
Fig. 3.
Dette morsomme maleri, der ses i The Marine Pavilion som viser af H.R.H. The Prince Regent (George IV) der vækker det slumrende Brighton. Billedet er malet i 1944 af Rex Whistler.
Kystområder i Frankrig og Italien fik populære badesteder. Omkring 1890 begyndte en gruppe kunstnere at bruge Skagen som opholdsted. På nord kysten af Sjælland bliver fiskerlejerne, Skovshoved, Hornbæk, Sommeriva, Gilleleje, Tisvildeleje og Rågeleje indtaget af sol - og helsesøgende københavnere, der bekvemt, med de nye jernbaneforbindelser kunne nå disse feriesteder.
Fra kunstnere og malere kan resultatet af sådanne besøg ses på malerier. Der findes malerier på vore museer der viser kyststrækninger som er genkendelige i dag. At rejse var de få forundt. Blot til en rejse fra København til Køge skulle der i 1800 tallet hentes rejsepapirer udstedt af politimyndighederne.
I Danmark blev ferie for arbejderne først indført ved lov i 1933.
Fig. 4. Skagen Badehotel. Opført af stadsarkitekt Thorvald Jørgensen
Et eksempel på flot brug af træ til en bygning. Hotellet ligner to ”Vikinge”-Valhallaer. Den ene del af hotellet brændte efter et lynnedslag i 1938
I Grækenland og i Romerriget blev badet brugt som en renselse - og nydelse. I middelalderen var der i Skandinavien badstuer. Drikkepenge kaldtes dengang ofte for "badepenge". Middelalderens badeanstalter var også brugt som horehuse.
I København nævnes tre badstuer på kong Erik af Pommerns tid, Strandbadstuen efter hvilken Badstuestræde er opkaldt, den såkaldte Vombadstue der har ligget i et stræde mellem Vestergade og Frederiksberggade, og endelig en badstue i omegnen af Nikolaj Kirke. Kannikkerne havde en badestue for sig selv i Klosterstræde. Karl Bruun.
På kong Christian. 4.s tid var det en almindelig skik, at hele familier badede i offentlige badestuer. Den første private badestue i Danmark blev indrettet på Rosenborg Slot til kong Christian 4. Et værelse som vendte mod Nord indrettedes som badeværelse med tinbeklædte vægge. Kaklerne blev først opsat på kong Frederik 4.s tid. Dette badeværelse blev delvis nedbrudt, da Store Tårns trappe blev bygget. Slottet blev ombygget flere gange og stod færdigt i 1633. Dette rum havde en "hemmelighed." Et lokum. Vandet hertil kom fra et punkt, hvor D.S.B. nu har til huse i Sølvgades Kasernes bygninger. Her opstemmedes vand fra Voldgraven (Østre Anlæg) således at der kunne åbnes for en sluse 2 gange hver dag. Vandet løb i en trærørledning under slottet. I toilettetrummet (nogle meter nede under sædet) var der en træhylde. Den blev skyllet igennem og indholdet endte i voldgraven.
I 1850'erne havde de fleste storbyer badeanstalter hvor der kunne tages et karbad. I København var der yderst få muligheder for at få et bad før efter ca. 1840. På Frederiks hospital kunne dette lade sig gøre. I Hotel du Nord (senere ombygget til Magasin du Nord) kunne man købe et bad. Men prisen var høj. I 1840 fik enken efter krigsassessor og fregatkaptajn i Brasiliansk tjeneste, Herman Randulf tilladelse til at anlægge en badeanstalt i gården Nr. 230 ved Nørrevold. Men vandet skulle leveres af gårdens egen brønd.
Først i 1865 fik København en badeanstalt for billige bade: Den Hambroske Vadske- og Badeanstalt på hjørnet af Hindersgade og Borgergade. I 1877 blev en tilsvarende anstalt ved Trinitatis Kirke taget i brug. 1868 indrettedes badeanstalten ”De romerske Bade” i Tordenskjoldsgade. Flere andre badeanstalter blev etableret i 1880’erne. I slutningen af 1880’erne ansloges det årlige antal bade i de københavnske anstalter til 489,000 hvoraf de 295.000 var karbade. Den første kommunale badeanstalt, udelukkende med brusebade oprettedes i 1903 i Badeanstalten Saxogade. I 1904 fik København sin første lukkede svømmehal, Saltvandsbadeanstalten ”Gamma” på den nuværende Fritjof Nansens Plads.
Ved folketællingen i 1906 blev der oplyst, at 4.700 lejligheder eller 3,8 % havde adgang til baderum. Af to og tre værelses lejligheder havde 800 eller godt 1 % adgang til badeværelse. I 1932 opførte Arbejdernes Andels Boligforening i forbindelse med sine komplekser i Brønshøj en offentlig badeanstalt: Havebyens Badeanstalt. I 1936 åbnedes en mindre privat badeanstalt i Sundbyerne: Amager Varmtvandbadeanstalt. Københavns Svømmehal opførtes i 1929 ved et samarbejde mellem kommunen og Københavns Idrætspark. Hele anlægget kostede 1.6 mill. Kroner. I 1939 findes badeindretning ved 54 kommunale skoler. Gymnastiktimen afsluttedes med et obligatorisk brusebad. Til badet fik eleverne udleveret sæbe og træuld. Vandet var 37 grader og afsluttedes med en kold douche på ca. 20 grader.
København 1840-1940. I 1950’erne brugtes det samme system i de Københavnske skoler. Vi fik, efter gymnastiktimen, et brusebad. Det afsluttedes med at blive iskoldt. Vi morede os kosteligt når vandet blev koldt - og kappedes om, hvem der kunne stå længst under det kolde vand.
Fig. 5. Det ugentlige bad for ungerne kunne i 1880’erne foregå således. Efter badet kunne der komme en sjat brændevin i håret, det var godt mod lus. Maleri af Viggo Johansen 1887
Fig. 6. Københavns Svømmehal ved Københavns Idrætsanlæg indviet 1929. Svømmehallen bruges stadig.
I 1930, 1940 og 1950’erne var der i de Københavnske lejligheder stadig ikke indrettet baderum. En af de ting, der manglede, var et vandsystem, som kunne klare denne opgave. Et kloaksystem blev først anlagt ca. 1900. Først i slutningen af 1950’erne og 1960’erne med de store kommunale boligbyggerier i København skete en forandring. I de nye lejligheder var der et badeværelse - en luksus det dengang var helt ubegribeligt, at en arbejder kunne få.
Fig. 7. Odense fik en ny badeanstalt i september 1938. Pris: 1,1 million kr.
Fig. 8.
Søbadeanstalter var der efterhånden en del af. Københavns Magistrat fik endelig en badeanstalt bygget i 1850. Den kom til at ligge uden for estakaderne (en forhindring under vandet der hindrede sejlads) i Kallebodstrand på Christianshavnssiden og var alene for mænd. Den første offentlige søbadeanstalt for mænd opretteres i 1850 og nedlages i 1887. En badeanstalt for kvinder kom først i 1876. Dog var det skolepiger tilladt at bade. Damp- og svømmebade blev almindelige i de Europæiske storbyer.
Fig. 9. Søbade-Anstalten ved Rysensteens Bastion. Før og Nu 1915
Rysensteens Badeanstalt åbnedes d. 15. maj 1825 ved Langebro, (H. C. Andersens Boulevard) og blev eksproprieret den 21. sep. 1893. I 1905 åbnedes en ny anstalt med samme navn på Amagersiden. I København kan man på en plakat fra 1839 se følgende priser annonceret:
Fig. 10.
Priserne:
Abonnements-Priserne paa varme og kolde Bade er:
Paa Strømmen:
Et barn under 10 Aar, kan den Badende medtage i Badet uden Betaling, naar derimod en voksen Person med flere Børn afbenytte eet Badekammer paa Strømmen, er Prisen saaledes:
For en voksen Person med
Abonnements-Priser paa Strøm- og Svømmebade ere:
Svømmebade en heel Maaned til Afbenyttelse 1 Gang daglig 2 Rbd. Anmærkn. De logerende Badegiester betale kun 2/3 for Bader naar det tages 1 Gang, og ½ naar det tages 2 Gange daglig. Haandklæder til Strøm- og Svømmebade betales med aparte med 4 ß pr. Stk.
Kióbenhavn i Juni 1839.
Hvilket herligt KINESISK æskesystem for betalinger. Her skulle de ansatte bestemt kunne regne. De omtalte forsænkninger var store åbne bokse, hvor bunden var af planker ligesom siderne. Hermed kunne en given badehøjde opnås. Det var således sikret at vanddybden ikke var højere end børn kunne gå i bassinerne uden fare for at drukne. De omtalte svømmekamre var dybere, men sikrede dog mod at blive "taget af strømmen", altså var begge friluftsbadene sikre for de badende. Badeanstalten lukkede i 1893, hvor kommunen eksproprierede den for at få gennemført Vestre Boulevard, nu H. C. Andersens boulevard.
Fig. 11 og 12. Bergsøe 1220
Frantz Olsen Hellebæk kro og badeanstalt (1891). En af de få jetons fra badeanstalter i Danmark.
Fig. 13. Klampenborg Badeanstalt 1888
Klampenborg Badeanstalt oprettedes i 1844 efter kong Christian 8. havde fra solgt en del af Dyrehaven fra. I 1888 var Vandkur- Brønd- og Søbadeanstalten søgt af tyske turister. På et litografi fra 1888 ses Klampenborg Badeanstalt med badebroer og omklædningsrum.
Ifølge Kraks Tidstavler fra 1930 var badeanstalten på dette tidspunkt ikke så populær, fordi den til daglig brug lå for langt væk.
Fig. 14. Bergsøe 994. Spillejeton af sølv brugt ved roulettespil
Da der ikke måtte spilles om Penge på Rouletten paa Klampenborg, fandtes denne medaille, som - skjøndt den kun har en Sølvværdi af c. 6 Kroner - dog kunde ombyttes mod 10 Kr. hos Sølvvarefabrikant Christesen, hvorfor ogsaa hans Adresse er angivet paa den.
Denne medalje kendes også i kobber. Sølvmedaljerne kendes med forskellig vægt.
Fig. 15. På Nørrebro lå Ladegårds Aaen. I baggrunden ses nye huse opført omkring 1900
Ladegårds Aaen er i dag overdækket. Her er nu en af de mest trafikerede gader i København Åboulevarden. Fra Københavns Rådhus er der nu tanker om at fritlægge Åen. Måske skal beboerne så sejle på vandcykler til arbejde?
På strande ved Fanø, Skagen, Gilleleje og Hornbæk var sommersæsonen fyldt med ferierende. Dog har der næppe været arbejdere blandt de ferierende. Først i 1933 opnåede de danske arbejdere en ferie med 12 betalte feriedage. Idéen var inspireret fra det store udland. Efter valget i Tyskland 1933, hvor N.S.D.A.P. fik flertal i den tyske rigsdag, indførtes en ferie på 10 dage årligt. Danske arbejdere skulle bestemt ikke have mindre end de tyske, derfor fik Danmarks statsminister Thorvald Stauning, indført at vi fik 12 dages ferie, efter følgende udregning: 1 feriedag pr. måned man arbejdede.
Kommunens Strandbadeanstalt ved Kallebod Strand åbnedes d. 18. juli 1902, (nu Vester Voldgade). Her findes kassebade, broer og springbrætter og styrtebade. Prisen er 5 øre og for 2 øre kan et håndklæde lejes. Hver 8 dag. 1902 s. 700.
Fig. 16. 4. Thomas Høiland, lot 1831
Badeanstalten Kjøbenhavn indvies d. 29. marts 1903. KRAKS TIDSTAVLER INDTIL 1930.
Et betalingstegn med tekst: K. B. 35 øre, For 1 Voxen; Strömbad med Haandklæde- afleveres til Badeopsynet. Efter typen må det være fremstillet i Tyskland. Tegnet har en skråstreg over O således at det læses som et Ø. Mærket må formodes at være fabrikeret i Tyskland før 1914.
Københavns Kommunes Skole- og Folke Badeanstalten, Sønderstrand ved Kallebod Strand tages i brug 1924. Den 18. juni 1932 indvies Bellevue badeanlægget ved Klampenborg. En badeanstalt for vanføre åbnes i Charlottenlund i d. 12. juni 1953.
Fig. 17. Det gamle Helgoland, Amager Strandvej
1911 byggedes badeanstalten Helgoland i Svanemøllebugten. Navnet hentedes fra det tyske Helgoland, hvor der var fine bademuligheder. 1900 startede Københavns Kommunes kloakering i byen. Netop kvarteret omkring Stockholmsgade var det først område der kloakeredes. Skidtet førstes i de nye ledninger ud i Svanemøllebugten. Badeanstalten lukkes i 1932 og blev nedrevet i 1937. Helgoland flyttedes til Amager Strand. Gymnastikforeningen Hermes overtog badeanstalten i 1936. Fra midten af 1960’erne overtog Københavns Idrætsanlæg badeanstalten. Badeanstalten blev nedrevet i 2003. Vikingeforeningen Det kolde Gys stiftedes i 1929 og holder stadig til på badeanstalten Helgoland. Desværre måtte jeg melde mig ud af foreningen i 2008.
Fig. 18. Badeanstalten ved Christian 9.s bro, Gulborgsund, Nykøbing Falster. ca. 1950
Her var badeanstalten indrettet, som i mange andre byer, efter det samme system. Der var træbokse som i Ryssenstens Badeanstalt. De brædder man gik på var glatte af alger, så det kunne være svært at holde balancen når man gik i bassinet. Med det vand som flød forbi, fulgte mange ting, også fra toiletter. Her var der virkelig tale om et strømbad. Denne badeanstalt blev brugt i 1950’erne.
Så var strandbadet ved Marielyst noget ganske andet, her var der sand og meget fine bademuligheder.
Fig. 19. Marielyst Østersøbad, ca. 1910
Hestene havde ikke spor imod at få et havbad. De badende var, ærbart, indhyllet i badetøj. På dette herlige badebillede ses en gruppe badende. Karlene havde spændt hestene for den stive arbejdsvogn, og så kørtes til Marielyst for at få et havbad.
Fig. 20. Kurhotellet 1905
Vesterhavet var, også dengang, tillokkende for turister. I 1890 så en plan om at bygge et kurhotel på øen dages lys. Grundstenen blev lagt august 1891 og den 22. juni 1892 blev hotellet taget i brug. Fra Fanø og Rømø kendes betalingstegn brugt på Hotellerne KUR-HOTELLET FANÒ og Lakolk på Rømø. En serie af betalingstegn fra Lakolk hvor store værdier som 1 og 2 mark bruges kan have været brugt som leje for strandvogne som blev kørt til strandkanten. De mindre værdier kan have været brugt som betaling for kurvestole og håndklæder.
Fig. 21 og 22
Fig. 23 og 24. KUR-HOTELLET FANÓ, PERSONAL, kobber 19,2 mm.. Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn, DKM&MS foto Niels Elswing, nr. 012-02
Fig. 25 og 26. KUR-HOTELLET FANÓ 10 ÖRE, f.z. 20,7 mm., Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn, DKM&MS foto Niels Elswing 012-01
Fig. 27 og 28. KUR-HOTELLET FANÓ 25 ÖRE, f.z. 24 mm. Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn, foto: Niels Elswing 011-18
Da Fanø ikke var under tysk administration, kunne pengetegnene fra KUR-HOTELLET FANÓ bruges med en dansk værdiangivelse.
Et betalingsmærke med tekst. PERSONEL har voldt mig nogen undren. En mulig løsning på dette betalingsmærkes anvendelse kan være, at det er brugt ved udlevering af et håndklæde.
Det er næppe tænkeligt at det personale, som dengang var ansat, skulle ligge og dase i strandstole sammen med gæsterne. Ved at bruge betalingstegn har de af hotellets personale som skulle servicere gæsterne, ikke skullet modtage penge. Der var betalt for ydelsen på hotellet.
Fig. 29. Åbne badehuse af fletværk
Fig. 30. Badescene gengivet på en 5 Mark pengeseddel fra Nordseebad Wyk Auf Föhr
Fig. 31 og 32. 20 WERTH-MARKE med tekst: NORDSEEBAD LAKOLK indslået
Fig. 33 og 34. 25 WERTH-MARKE med tekst: NORDSEEBAD LAKOLK indslået. Messing 24 mm. Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn, DKM&MS foto: Niels Elswing 012-04
Fig. 35 og 36. 50 Pf. NORDSEEBAD LAKOLK 1901, præget messing 24,7mm. T.H.
Fig. 38 og 39. Th 2 Mark NORDSEEBAD LAKOLK 1901, præget kobber
Fig. 40. Hornbæk
På et postkort fra ca. 1930 fra Hornbæk ses priser på leje af liggestole malet på et plankeværk: 25 Øre for 2 timer.
Det kostede 25 øre for at benytte badet een time. Kontrollen var (i 1950'erne) den, ved betaling for entre fik man udleveret et farvet gummibånd med et nr. Når bademesteren skønnede at der var for mange med en farve gummibånd blev der fløjtet, bademesteren vinkede alle ”med gult bånd skulle op" øv, øv og atter øv, nu havde man det lige så sjovt!
Fig. 41
De Københavnske Badeanstalter brugte nr. skilte som udleveredes når man afleverede personlige sager, ur, tegnebog etc. før man gik ind i badekabinerne. Effekterne blev lagt ind i et lille træbox der kunne aflåses af personalet. Nummeret på det udleverede skilt passede til nummeret på døren til træboxen. Tegnene er indsamlet 10. 11. 1969.
Fig. 42
Sjællandsgades Badeanstalt brugte følgende nummersystem: skilt med (77) nr. indslået med to prikker over nr. og med et gult gummibånd, til damer
Fig. 43, 44, 45. 48 med et rødt gummibånd, til herrer. Skilt med 4 med rødt gummibånd er brugt i Sjællandsgade badeanstalt ca. 1959 som garderobemærker. Mærke med 18 i aluminium er brugt i Frederiksberg svømmehal. Alle mærker foræret mig den 10.11.1969 på Sjællandsgades Badeanstalt Nørrebro
Fig. 46. 18.03. 1970. Skilt med 69 indslået fra Lyrskovgades Badeanstalt København. V. Garderobeskilt til deponering af tegnebog og ur.
I brokvarterene, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Amager var der trangt i de små arbejderboliger. Daglig ”klatvask” i køkkenet med vand i opvaskebaljen var muligheden for et bad. I Nykøbing Falster havde mine forældre i 1949 fået en lille moderne to værelses lejlighed. Her var der et moderne vaskerum. Når der skulle vaskes tøj i kælderen kunne gruekedlen også bruges som badekar til de mindre børn. Tøjvask gik efter tur i en ejendom. Vasketøjet blev lagt i en stor åben kedel. Vandet opvarmedes med koks i et lille muret rum under kedlen. Røgen trak ud gennem et rør til skorstenen. Vi unger fik så en tur i gruekedlen, inden vandet var for varmt. Når vi var skrubbet rene blev der sat blus under kedlen så vandet kogte.
Jeg kom til København i 1953. I brokvarterene brugtes badeanstalterne flittigt. I de game boliger var der ikke vaskerum i alle ejendomme. Bad var en lørdagsfornøjelse. Jeg blev aldrig fortroligt med besøget i dampbadet. For mig blev det aldrig nogen fornøjelse. Derfor fik jeg lov til at benytte et karbad.
Fig. 47, 48. Københavns kommunes varmebadeanstalter H Brusebad Herrer. H Håndklæde Herrer ca. 1967. Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn bons side 30.
Fig. 49. Øbro-Hallen Rabatbillet SVØMMEBAD 10 stk VOKSEN, hvid 1979 Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn DKM&MS bons side 30
Badeanstalten i Lyrskovsgade havde en række omklædningsrum på hver side af en lang række brusekabiner. En glasdør adskilte bruserummet fra den kabine man bruget til omklædning. Omklædningsrum var overfor hinanden med en brusekabine imellem omklædningskabinerne.
I 1960'ernes slutning kunne der somme tider opstå problemer med benyttelses af disse brusebade. Der var kommet arbejdere fra sydlige himmelstrøg, som ikke kendte til systemet med at bruge egen kabine. Derfor skete det, at døren til den modsatte kabine blev åbnet, og en nydansker forsøgte at gå ind i brusekabinen når men selv brugte den. Jeg havde held til, på dansk, at forklare, at der kun kunne være en person ad gangen.
Igennem 1960'erne kom der gang i åbningen af svømmehaller over hele landet. Alle politiske partier kappedes om, at netop deres stemme i kommunalbestyrelsen skulle blive udslagsgivende for at en svømmehal kunne opføres.
Fig. 50. ENGHOLM SVØMMEHAL hul 6 mm 24,5 mm kobber, bagsiden blank
Fig. 51, 52. ENGSTRAND IDRATCENTER, SVØMMEHAL VOKSEN hul, 6 mm. Kobber 26,5 mm. Voksen 7 kr. Marts 1980
Fig. 53, 54. ENGSTRAND IDRATSCENTER BARN SVØMMEHAL 6 mm. hul, 25,5 mm. Kobber. Barn 3 kr. Marts 1980
Fig. 55, 56. ENGSTRAND IDRATCENTER, hul 6 mm SVØMMEHAL KLUBPOLET kobber 24,5 mm., 25 kr. marts 1980. Denne type kendes også med 2,5 mm, samt med blank bagside
Fig. 57, 58. FAXE SVØMMEHAL hul, 6 mm. VOKSEN hvidt metal 26,5 mm.
Fig. 59, 60. FAXE SVØMMEHAL hul 6 mm. BARN kobber 24,5 mm.
Fig. 61, 62. FRIHEDENS IDRATCENTER hul, 6 mm. SVØMMEHAL VOKSEN, kobber 27,5 mm.
Fig. 63, 64. FRIHEDENS IDRATCENETER hul 6 mm. SVØMMEHAL BARN, kobber 25 mm.
Helsingør svømmehal, alle 29 mm i messing. 1990
Hul foroven betyder at poletten er brugt som garderobemærke. Voksen 20 Kr. Barn 10 Kr.
Fig. 65. SVØM V voksen
Fig. 66. SVØM V m. 4 mm. hul, voksen (garderobemærke)
Fig. 67. SVØM B barn
Fig. 68. SVØM B barn med 4 mm. hul (garderobemærke)
Fig. 69, 70. Haslev Svømmehal 1 kr. nøgleboks polet alu. Det er en ELMØNT i aluminium der er brugt
Fig. 71. HASLEV SVØMMEHAL hul 6 mm bagside blank messing 26 mm
Messingpoletterne er præget i Danmark. 7.000 stykker ibrugtaget d. 1. sep. 1980. Den 11.03.81 er der 125 poletter i beholdningen. Voksen 6 kr. barn 7 kr.
Fig. 72, 73. HIRTSHALS HALLEN SVØMNING forside = bagside 25 mm. MEKA
Fig. 74, 75, 76 MEKA indslået HJALLERUP 08281173 IDRÆTSCENTER kobber og messing. Messing voksne 8 kr. kobber børn 5 kr. 22.02. 1982 er det mig oplyst: at mørke poletter (kobber) = voksen 8 kr. Lyse poletter (messing) gælder for børn 5 kr. Der er præget 500 stk. af hver, ibrugtagen den 01.08.1977
Fig. 77, 78. JETSMARK-HALLEN forside = bagside messing 25 mm. MEKA
Fig. 79, 80. SINDAL-HALLEN messing og hvidt metal. Forside = bagside. MEKA
Fig. 81, 82. VAMDRUP SVØMMEHAL, hul 6mm. BARN Messing 27 mm.
Fig. 83, 84. VAMDRUP SVØMMEHAL hul 6 mm BARN hvidt metal 27 mm Begge tegn har samme tekst. At de ene tegn må gælde for voksen må vel anses for sandsynligt.
Fig. 85, 86. Vesterbro Svømmebad Angelgade 4 Kbh. V. 30.8.90 profileret 2 og 1 messing 23 mm.
Fig. 87, 88. ØSTERVRAA HALLEN mess og hvidt metal 25 mm MEKA
Fig. 89, 90, 91, 92. AABYBROHALLEN messing og hvidt metal 25 mm, MEKA
Fig. 93, 94. AARS SVØMMEHAL AARS KOMMUNE, messing 25 mm. MEKA
Mange køber rabatpoletter til Hillerød Svømmehal, interessen for at købe 20 poletter ad gangen har været så stor, at det har været nødvendigt at rekvirere nye fra Schweiz. Ved køb af 20 poletter opnås for voksne en nedsættelse af badeprisen fra fem kroner til 3,25 kr. pr. bad. For børn og pensionister bliver badeprisen halv pris, såfremt der købes 20 bade ad gangen. Ledelse var gået ud fra, at folk ikke havde så mange penge midt på måneden, og at de badende derfor ville købe enkelte poletter.
I brev af 7. februar 1977 oplyser Hillerød Svømmehal at plastik poletterne fremstilles hos firmaet Carl Maier + CIE AG CH-8201 Schaffhausen samt at der d. d. er leveret 12.000 stykker. Første sending var på 2.200 stykker og blev leveret marts 1977.
Garderobe, indgang poletter for piger, drenge, kvinder og mænd. For og bagside er ens. Drenge grøn, piger rød, damer blå, herrer sort. Alle garderobe og indgangspoletter i plast: Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn i DKM&MS foto: Jerry Meyer
Fig. 95. Indgang Hillerød Svømmehal Damer, blå
Fig. 96 Garderobe Hillerød Svømmehal Damer, brun
Fig. 97 Indgang Hillerød Svømmehal Piger, rød
Fig. 98 Garderode Hillerød Svømmehal Piger, hvid
Fig. 99 Indgang Hillerød Svømmehal Drenge, grøn
Fig. 100 Garderobe Hillerød Svømmehal Drenge, creme
Fig. 101. Indgang Hillerød Svømmehal Herrer, sort
Fig. 102. Garderobe Hillerød Svømmehal Herrer, gul
Fig. 103, 104. Profileret (2) og (1) messing 25 mm. Slotsportner Jerry Meyers samling af danske pengetegn i DKM&MS foto: Niels Elswing. 226-3
Disse simple pengetegn er købt på Havnefogedens kontor i Gilleleje. I mange havne bruges et poletsystem til brusebade for fritidssejlerne. Disse pengetegn kostede 5 kr. juni 1987og gav varmt vand i 15 minutter. I 2008 koster badetegnet 12,- kr.
Fig. 105. Skøjteløbere på Peblingesøen set mod Nørrebroe’s Ravelin-Alléer, H. F. G Holm ca. 1840
Det har været en yndet morskab at løbe på skøjter. Måske kan det hænge sammen med begrebet ”at lege”. Fund af pinde, der har kunnet spændes på sko, er fundet. Skøjteløb på søer var en yndet sport omkring 1900. Søerne i København havde Kjøbenhavns Skøjteløberforening med Søpavillionen som en passende baggrund for udøvelse af deres sport.
Fig. 106
Fra 1887 fik Kjøbenhavns Skøjteløberforening bane på Sortedamssøen. Før holdt foreningen til på Statsgraven ved Tivoli. Bergsøe omtaler skøjteløberforeningen i Danske Medailler og Jetons 1789–1891 s. 110.
Fig. 107, 108. ENGSTRANDS IDRATSCENTER hul 6,5 mm. ISSTADION VOKSEN, hvidt metal 26 mm. Voksen 7 kr. marts 1980
Fig. 109, 110. ENGSTRAND IDRATSCENTER hul, 6.5 mm ISSTADION BARN hvidt metal 18 mm. Børn 3 kr.
Fig. 111, 112. FRIHEDENS IDRATSCENTER HUL 6,5 mm. ISSTADION DAG hvidt metal 26 mm
Fig. 113, 114. FRIHEDENS IDRATSCENTER hul 6,5 mm ISSTADION DAG hvidt metal 18 mm.
Om de viste pengetegn, brugt på badehoteller og stadions er komplet, tror jeg næppe. Mine notater stopper ca. 1995. For mig er historien om badning og brug af betalingstegn det væsentligste i denne artikel, ikke om alle betalingstegn er afbildet.
Fig. 115
At bade fra klipper i Danmark kan lade sig gøre, kun når man er på Bornholm. Anderledes med vore naboer i Norge og Sverige. Jeg syntes dette herlige badefoto, der viser en badece i Ransvik, Sverige fra ca. 1920, passende kan afslutte denne artikel.
Fig. 116. Tømrermester Jørgen Vestergaard, juni 2006
Tak til tømrermester Jørgen Vestergaard, Nyrup, Nykøbing Sjælland for lån af hans store samling af pengetegn til brug for denne artikel.
(2008)