Vi har opdateret Dansk Mønts afsnit om mønter fra perioden 1241-1375, noget vi længe har haft planer om. Perioden fra Erik Plovpenning til og med Valdemar Atterdag (og Oluf/Margrete) indeholder nu 2400 billeder. Tilføjelserne og forbedringerne omfatter følgende:
Pileklik til både foregående og efterfølgende MB-nummer.
Tilstræbt rigtig indbyrdes størrelse. Tilstræbt fordi mange billeder er af mønter, vi ikke selv har fotograferet og derfor ikke kender den præcise størrelse på, men alle billeder mærket ex. HPH (eksemplarer fra Holgersens imponerende samling) har fuldstændig korrekt indbyrdes størrelse, da vi selv har fotograferet dem. De øvrige illustrationer er så tilrettet, så deres størrelser passer til HPH'erne. På disse billeder svarer 1 cm til 130 pixler.
Borgerkrigsmønterne er udvidet med de mønter, som MB ikke har med i sit katalog - først og fremmest nogle der er dukket op senere, men også nogle få, som har undgået hans opmærksomhed. Disse har ikke MB-numre men den betegnelse de mere eller mindre tilfældigt har fået - oftest første gang de blev beskrevet. Ellers er Hauberg, Mansfeld-Bûllner, Kaaber, Sømod og Grinder-Hansens bestemmelser og numre angivet ved hver type.
MB-numrene er bevaret, selv om der kan rejses megen og berettiget kritik af disse. MB har medtaget alt, han kendte eller mente at kende. F. eks. kender vi nogle og tyve varianter i intervallet MB 388 til 394, medens MB kun var opmærksom på 6 varianter - plus MB 394 som bare ikke eksisterer. MB har altså spredt serien ud over 7 numre, medens f.eks. typen han dækker med numrene MB 192 til 193, reelt dækker over mindst 14 varianter. MB 262 og MB 263 udsættes for ombytning af for- og bagside og desuden er der tale om samme mønt, hvor den ene møntside blot er vendt på hovedet. Da MBs katalog udkom, kendtes en del typer kun i ringe stand og typetegningen er derfor ligeså mangelfuld som de kendte eksemplarer. Den kendte hagekorsmønt MB 463 viser på aversen tre nøgler. Typetegningen viser ring i den ene vinkel mellem nøglerne. Vi er overbeviste om, at der skal være ring i alle tre vinkler. MB 512 og MB 513 tydeliggør et andet problem: Stemplerne til de sene borgerkrigsmønter var ofte større end blanketterne, hvorfor dele af motivet udelades ved prægningen. MB 512 har på avers en rist med måne på hver side og MB 513 en rist med måne på den ene side og stjerne på den anden. Bitegnet mangler oftest på den ene side af risten da der ikke var plads på blanketten. Dvs. at hvis man har en MB 512 med måne på den ene side af risten som på typetegningen, så ved man reelt ikke, om det er en 512 eller 513.
Trods disse og andre problemer har vi forsøgt os med at navngive varianterne og altså med bevarelse af MB-numrene - det er besværligt at skulle sidde med konkordanser. Hvis en mønt med sikkerhed kan bestemmes som identisk med typetegningen tilføjes et A. Hvis den kan identificeres som en af de viste varianter tilføjes det bogstav, varianten har f.eks. C. Almindeligvis bruger vi bogstaverne fortløbende i alfabetet, men til meget specielle varianter der måske i virkeligheden burde have sit eget selvstændige nummer har vi brugt X, Y eller Z. Hvis en Dansk Mønt-bruger kender en variant, som vi ikke har med, så send os et foto af mønten så den kan få et navn. Kan mønten ikke bestemmes som andet end f.eks. MB 544, ja så er det det, den hedder. Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på, at vi kun har beskæftiget os med egentlige motivforskelle - forskelle som i hvert fald teoretisk kan have haft en eller anden betydning. Almindelige stempelforskelle - større eller mindre kors eller A med mere eller mindre skrævende ben - er ikke medtaget. Det er i øvrigt ofte særdeles vanskeligt at finde stempelens borgerkrigsmønter.
Borgerkrigsmønterne kan også fremsøges via kongenavnet - dog med den ekstra gruppe uden kongenavn der hedder "Nye" (senere tilkomne eller mønter hvor henførelsen tidligere har ligget uden for borgerkrigsmønterne):
Bestemmelsesnøgle til
Borgerkrigsmønterne.
Liste over fund af Borgerkrigsmønter.
Regneark med oversigt og konkordanser over Borgerkrigsmønterne
Perioden var præget af uro og oprør kulminerende med Danmarks sammenbrud som stat under Christoffer 2.
I hele perioden forringedes mønterne, der til sidst kun var usle kobberprægninger. Illustrationen viser en Ribemønt fra Erik Klipping (MB 213). I perioder klarede menigmand sig i vidt omfang med udenlandsk mønt.
En af grundene til periodens manglende stabilitet ligger i det faktum, at tronfølgen ikke lå fast. I modsætning til i dag, hvor Danmark er et arvekongedømme, hvor søn (datter) følger far på tronen, var Danmark i middelalderen et valgkongedømme, hvor det var lige så almindeligt, at bror efterfulgte bror som konge. Dette medførte magtkampe og intriger, jalousi og mord i kongefamilien. En stamtavle over periodens danske konger og slesvigske hertuger kan illustrere problemet:
Valdemar 2., Sejr
1202-41
___|________________________________________
Erik Plovpenning Abel Christoffer 1.
1241-50 1250-52 1252-59
_______________________|_____ ___|_________
Valdemar (3.) Erik Erik Klipping
Hertug af Hertug af 1259-86
Sønderjylland Sønderjylland |
1254-57 1257-71 |
__|__________ __|______________________
Valdemar (4.) Erik Menved Christoffer 2.
Hertug af 1286-1319 1319-32
Sønderjylland |
1283-1312 |
__|__________ __|______________
Erik (2.) Valdemar Atterdag
Hertug af 1340-75
Sønderjylland |
1312-25 |
__|_____________ __|_________________
Valdemar (5.) Margrethe 1.
Hertug af Formynder for sønnen
Sønderjylland Oluf 1376-87,
1325-64 derefter dronning,
Konge af Danmark død 1412
1326-30 __|____
Oluf
1376-87
Til bestemmelse af borgerkrigsmønterne har samlerne i flere menneskealdre brugt Mannsfeld-Bûllner: Afbildninger af samtlige hidtil kjendte danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377. Kjøbenhavn 1887. I efteråret 2000 udkom så et moderne referenceværk af Jørgen Sømod.
I juni 2000 udkom Keld Grinder-Hansens Ph.d.-afhandling, der kombinerer den historiske og den numismatiske vinkel på stoffet. Bogen indeholder bl.a. mange nye bud på ændringer i det Hauberg/Mansfeld-Bûllnerske system, så fremtiden tegner omsider noget lysere for dette normalt stedmoderligt behandlede afsnit af dansk mønthistorie.
Et i over 50 år planlagt værk af afdøde sparekassedirektør K. G. Kaaber, Holbæk, lå ved dennes død stadig i ufærdig form og udgaves 2002 som fotokopi af Dansk Numismatisk Forening.
Litteratur:
Tilbage til Danmarks regenter
Tilbage til Dansk Mønts forside