Et aftryk kan kun indeholde enten forside eller bagside af en mønt. Hvis man ønsker at vise begge sider, må man derfor lave to aftryk. Lade begge aftryk forkobre. For sluttelig at sammenføje de to plader. Sammenføjningen kan ske ved at pladerne påsættes en metalkerne svarende til originalstykkets blanket, eller man kan forstærke pladerne med lavtsmeltelige legeringer, som for eksempel loddetin. Videre kan siderne sammenføjes med loddetin eller schellak. Efterbehandling af overfladen kan ske med forgyldning, forsølvning, formessing eller lignende overtræk og stykket kan patineres, så den ønskede farve opnås.
De skarpeste og nøjagtigste kopier fås utvivlsomt af galvanoplastisk vej. Der kræves et meget trænet øje til ved synet alene at afgøre om det drejer sig om en kopi. Såfremt der ikke anvendes en metalkerne, vil imidlertid stykkets altfor ringe vægt afsløre fremstillingsmetoden og i stedet for klang vil det ved et slag lyde som et stykke pap. Ellers vil selv nok så sirligt udførte sammenføjninger vise, at stykket i virkeligheden består af to sammensatte dele.
Jørgen Sømod
Note fra Dansk Mønt: Øverste illustration viser en galvanokopi af L. E. Bruuns eksemplar af Gustav Vasas mark 1535 Stockholm i Christian IIIs navn, mens nederste illustration viser den fysiske opstilling af en galvaniseringsproces.