Jeremias Hercules - eller Herclus, som han skriver sig - formodes at være indkaldt fra Hamborg (182); han fik Bestalling som Stempelskærer ved Mønten i København den 2. April 1653 med en aarlig Løn af 300 Rigsdaler (183). De Mønter, som han derefter skar Stempler til, bærer et langt bedre udført Portrait af Frederik III end de tidligere. Skønt man saaledes maatte være tilfreds med hans Arbejde i kunstnerisk Henseende, blev han dog afskediget allerede den 20.Juni 1655, hvad enten dette nu stod i Forbindelse med hans slette økonomiske Forhold eller ej (184). - Derefter vides intet om Hercules, før han i August 1664 fik en fornyet Bestalling paa samme Vilkaar, som hans Forgænger Johan Blum havde haft (185). Som "Eysen- und Münz-Stempel Schneider" virkede "Jeremias Stempelstikker" derefter til sin Død i Oktober 1689. Skønt han fik mange Penge ind for større Arbejder for Kongen og vel ogsaa tjente adskilligt ved Arbejde for private (saaledes for Griffenfeld (186)) klager han i sine Ansøgninger over "Manqvement til Livs-Ophold" og sine "Creditorers Paagaaenhed", og sluttelig maatte Christian V den 22. Oktober 1689 af Naade skænke 20 Rigsdaler til hans Begravelse (187). Hercules' daterede Medailler, der oftest er signeret I H og derfor tidligere henført til den samtidige Medailleur Johan Höhn i Danzig, spænder over Aarene 1658 til 1675.
(188)
Som den første i Rækken maa nævnes en Medaille over Slaget i Sundet mellem den nederlandske og den svenske Flaade den 29. Oktober 1658. Medaillen er dog rimeligvis udført langt senere. Fremstillingen af Søslaget er nøje kopieret efter en Medaille af den hollandske Stempelskærer Gurian Pool, slaaet til Ære for Admirallieutenant, Baron Jakob Opdam van Waasenaer. Denne Medaille er skaaret efter Tegninger af Kunstneren Willem van der Velde, der optog Skitser under Kampen (189). Hercules har paa sin Kopi sat sin Signatur paa en kæntret Baad i Forgrunden (Fig. 83).
83. Slaget ved Kronborg. 1658
Denne Forside foreligger i to forskellige Stempler, med og uden Indskriften "Cronborg". Den anden Side med Prospektet af "Hafnia Daniæ" genfindes i formindsket Maalestok paa Dobbeltdukater fra Christian V (190) og paa et Kobbertegn (191).
84. Slaget ved Nyborg. 1659
Slaget ved Nyborg har givet Anledning til en satirisk Gruppe i Voks, som nu opbevares paa Rosenborg (192). Denne Gruppe har atter tjent som Model for en af Hercules signeret, støbt Medaille (193). Medaillen viser altsaa den danske Elefant, der leger Himmelspræt med den svenske Øverstbefalende, Pfalzgreven af Sulzbach, klemmer Livet af Bukken (Feltmarskallen Grev G. O. Stenbock) og tramper Troløshedens Slange under Fødder- Bagsiden bærer et Distichon, der lader Elefanten tale:
MAGNANIMI PRETIO, QUOS VIS VEL SUSCITAT ASTUS,
IAM DEBELLATIS, UNDIQUE TUTUS ERO:
Derunder angives Dagen for Slaget: XIV NOVEMB: MDCLIX. Verset kan udlægges: "Til Storsinds Løn skal jeg overalt være tryg, nu da de, som fare med Vold eller List, er besejrede". "Magnanimi pretium" er Elefantordenens bekendte Devise, og det er muligt, at Medaillen først er blevet skaaret langt senere; den findes nemlig endnu ikke i Møntkabinettets Inventar fra 1681.
85. Frederik III og Dronning Sophie Amalie
Note fra Dansk Mønt: det afbildede stykke stammer fra Bonefelds samling (Thomas Høiland 113, 2007) og har et andet reversstempel.
Maaske den smukkeste af de Medailler, Hercules udførte efter sin Genansættelse 1664, er den Fig. 85 gengivne af Kongen og Dronningen med deres Valgsprog og i en rig Indramning, der vidner om Paavirkning fra Sebastian Dadler. I andre Enkeltheder stemmer Medaillen overens med Parises Portraitmedaille. Medaillen foreligger ogsaa over Kongen alene, idet Bagsiden med Dronningens Billede er erstattet af en Indskrift med Kongens Navn og Titel efterfulgt af "vivat et valeat".
86. Souverainitetsmedaille
Det er sandsynligt, at Hercules ogsaa har udført den smukke, usignerede Portraitmedaille af Frederik III, hvis Bagside gengiver Billeder af de foregaaende syv Valgkonger af det oldenborgske Kongehus (Fig. 86).
87. Frederik III
Hercules har undtagelsesvis signeret Ryttermedaillen (Fig. 87) fuldt ud: I. Herclus (194). Den er af forholdsvis ringere Arbejde, og da den ikke er slaaet i Guld, har den formodentlig heller ikke vundet Bifald.
88. Bryllupsmedaille. 1668
En af Hercules signeret Bryllupsmedaille, der ogsaa foreligger i Guld, bærer Aarstallet 1668 (Fig. 88). Det er ikke klart, hvad dette Aarstal sigter til. Efter Fremstillingen kan den være bestemt til privat Bryllupsfest. I Kongehuset var intet Bryllup dette Aar (Kronprinsen blev gift 1667); Kongeparret kunde derimod fejre Sølvbryllup 18. Oktober 1668 - om det iøvrigt blev fejret (195).
89. Bryllupsmedaille
En anden Bryllupsmedaille viser to sammenvoksende Træer, medens Solen foroven bryder frem gennem Skyerne; forneden staar det samme Aarstal 1668. Paa den anden Side forenes to Hænder under Helligaandens Due, og forneden sammenbindes to Hjerter af en Fæstensring. Denne Medaille, der er uden Indskrift, er ogsaa signeret i H, men den er snarest at henføre til den samtidige Medailleur Johan Höhn i Danzig, - Derimod er en tredje Bryllupsmedaille, som Indskrifterne viser, afgjort dansk (Fig. 89). Den mangler Signatur og Aarstal, men Forsiden er af samme Arbejde som den danske Bryllupsmedaille af 1668; Kyllingehønen paa den anden Side er det yndede Motiv, som især Blum har anvendt paa sine Bryllupsmedailler (se S. 57).
90. Aggershus
I sin Afhandling om Hovedtangens Befæstninger (196) gengiver C. S. Widerberg en Medaille med Frederik III's laurbærkransede Brystbillede og med Aggershus. Denne Bagsidefremstilling viser de nye Befæstningsanlæg, som blev planlagt 1656 og bragt til Udførelse i de følgende Aar. Widerberg finder det fristende at henføre Medaillen til den Hylding, der fandt Sted i 1656, saaledes at Bagsiden skulde være udført efter den approberede Tegning. Det kan dog næppe forholde sig saaledes. Signaturen H under Brystbilledet viser, at i det mindste Forsiden af Medaillen er skaaret af Hercules, men Hercules var i Aarene 1655-64 ikke i Frederik III's Tjeneste. Kongebilledet med den store, laurbærkransede Allongeparyk kommer først frem paa Speciedalere 1664 og afløser de ældre Typer med Krone, med eller uden Allongeparyk. Medaillen, der kun kendes i et enkelt Exemplar i Møntkabinettet, er følgelig snarest blevet slaaet (i ukendt Anledning) i Kongens sidste Aar. Bagsiden er daarligt skaaret, og kan være udført af en (norsk?) Stempelskærer, der har kopieret de Pragtmønter, der blev slaaet til Arvehyldningen 1661. Disse (Portugaløser og Dobbeltspecie) er rimeligvis skaaret af Johan Blum, der til Forsiderne har benyttet to Speciestempler fra 1660.
91. Frederik III's Majestætssegl, præget som Medaille.
En ærefuld Opgave fik Hercules med at skære Stemplerne til det store Majestætssegl, der skulde sættes under Kongeloven af 14. November 1665. Tegningen til det store Segl var vel færdigt, men Stempelskærerens Arbejde endnu ikke paabegyndt i Marts 1669, som det fremgaar af et Brev fra Schumacher i Anledning af, at der fra svensk Side gjordes Indsigelse mod, at man (fra 1666) havde optaget bl. a. de tabte Landsdele Gullands og Øsels Vaabenmærker (197). - Den 16. Oktober 1671 udgik kgl. Ordre til Cammer-Kollegiet om at udbetale Jeremias Hercules 408 Rdlr. 4 Mk. for Staalstemplerne til Seglet og for en Perlemors Snekke (198).
92. Kongefamilien (1666)
Til Hercules' Arbejder maa vistnok henføres den usignerede Medaille med Kongeparrets og dets 6 Børns Portraiter, som Ærkebiskop Hans Swane lod udføre paa egen Bekostning og i November 1666 overrakte Kongen og Kongefamilien i Guld. Bagsideindskriften minder om Amagers Befrielse 10. Oct. 1658, Københavns Undsætning 30. Oct. s. A., Stormen paa København 11. Februar 1659, Fyns Generobring 14. Nov. s. A., Freden 27. Maj 1660 og Arvehyldningen 19. Okt. 1660 (199). Disse glorværdige Begivenheder har faaet Ærkebispen til her at fremdrage den 91. Psalme (v. 15): "Jeg vil være hos ham i Nød, og jeg vil frie ham og herliggøre ham." - Foruden selve Brystbillederne er det især Rammerne af Laurbærkranse, der gør det sandsynligt, at ogsaa denne Medaille er skaaret af Hercules (Fig. 92).
93. Christian V
Formentlig kort efter Christian V's Tronbestigelse er Medaillen (Fig. 93) blevet udført (200). Den er kun signeret H, men Bagsidens Arrangement er meget vel i Hercules' Smag.
94. Christian V
En anden af Hercules signeret Medaille (Fig. 94) synes ogsaa udført i Christian V's første Kongeaar. Det tredobbelt slyngede Navnetal forekommer saaledes paa Mønter fra 1672 og 1675 (201).
95. Salvingen 1671
Til den sidstnævnte Medaille slutter sig nøje en usigneret Medaille, der er slaaet i Anledning af Salvingen 1671 (Fig. 95). Det er den eneste Medaille fra Christian V's Kongetid, der er optaget i Inventaret over Myntkabinettet fra 1673. Forsidens Overskrift hentyder baade til Christian IV's og Christian V's Valgsprog. Bagsiden med det tredobbelte Navnetal varierer kun ubetydeligt fra den af Hercules signerede Medaille.
Medaillen over hans høje Excellence, Norges Statholder, Frederik III's uægte Søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, foreligger med to Bagsider, med Gyldenløves Palæ og med hans Vaaben (Fig. 96-97).
96-97. Ulrik Frederik Gyldenløve
Paa denne sidste Bagside har Hercules sat sin Signatur H. De er slagne i Anledning af Grundstensnedlæggelsen til Palæet paa Kongens Nytorv den 3. April 1672, som Christian V foretog i højstegen Person. Flere Exemplarer af Medaillen nedlagdes med Grundstenen, hvor de blev fundet og fremdraget under Murarbejder i Juli 1886. De opbevares nu dels i den kgl. Mønt- og Medaillesamling, dels i Kunstakademiets Bibliothek. Palæets Facade blev ikke udført ganske som Medaillen viser; Sidepavillonerne fik saaledes ikke Kupler (202).
98. Tapperhedsmedaille. 1673
1673 har Hercules udført en Belønningsmedaille for Krigsmagten, den første i sin Art, som formentlig er blevet uddelt under den snart paafølgende Krig, og som med Bibeholdelse af Medailletypen blev fornyet af Schneider og Berg (Fig. 98).
99. Fredsmedaille. (1675)
Rendsborgtraktaten af 10/11. Juli 1675, som Christian V afnødte Hertug Christian Albrecht af Gottorp, skal (efter Suhm) have givet Anledning til en Medaille, hvorved Kongen berømmedes som de Danskes "Opretholder og Bevarer", Tilnavne, som i Romertiden tilkom Jupiter alene. Ogsaa Overskriften over Fremstillingen af "Freden": "Den almene Tryghed og Frelse" er hentet fra romerske Kejsermønter. Den allegoriske Fremstilling med Perseus, Andromeda og Dragen skal sandsynligvis sigte til Christian V, der bortjager den truende Krig fra "Cimbrien" (Hertugdømmerne, den jydske Halvø eller Danmark). Medaillen kan være inventeret og tilegnet Kongen af Fredspartiet, for ikke at sige af Griffenfeld. Hercules' Signatur er anbragt paa en Klippe (Fig. 99). - Begivenhedernes Gang gjorde hurtigt denne "Fredsmedaille" til Skamme, og den blev ikke som andre officielle Medailler præget i Guld (203).
100. Vismars Erobring. 1675
Medaillen over Vismars Erobring 13. December 1675 bærer et Prospekt af Staden set fra Nord, fra Havneindløbet med Skansen "Hvalfisken" i Forgrunden. Dette Prospekt stemmer overens med et samtidigt Stik af "Wismars og den Skandses Hvalfiskens Afridsning", som er gengivet i Daniel Paulli Extraordinaires Maanedlige Relationer for December 1675. De indsejlende Skibe antyder Situationen efter Kapitulationen den 14. December. Medens Forsidens Omskrift er hentet fra Horats (Ode III 2 v. 17), er Bagsidens Fremstilling med den besejrede, sørgende "Vismaria" laant fra en antik Mønt (204). Det var jo Frederik III, der anlagde det kongelige Møntkabinet, og i hans Tid vaagnede Interessen for gamle, især romerske kejserlige Mønter.
101. Indtoget i Wismar 1675
En anden Medaille udførte Hercules til Forevigelse af Mindet om Kongeparrets højtidelige Indtog i Vismar den 16. December (Fig. 101). - Fremstillingen af Hesten stemmer nøje overens med Frederik III's Ryttermedaille.
102. Niels Juel (1677)
Hercules har skaaret en Portraitmedaille af Niels Juel (Fig. 102). Bagsiden skal rimeligvis fremstille Slaget i Køgebugt; men Situationen lader sig ikke nærmere bestemme, og kun Admiralskibet "Christianus Quintus" kan kendes paa Agterspejlets Rytter. En Randskrift nævner Generaladmirallieutenantens Bedrifter: "1676 1. Maj generobrede han Gulland, 24. Maj triumferede han over Creutz, 1677 1. Juni over Seblad, 1. Juli over Horn og erobrede 17 Skibe" (205). Medaillen er sikkert et Privatforetagende. At den ikke er udført for Kongens Regning, fremgaar indirekte af Indkøbet til Kongens Kammer den 23. Maj 1678: "Jeremias stempelsticker for en sølfmedalie med Hiuls portret och et futral dertil for 6 r 3 m" (206).
103. Peder Griffenfeld. 1674
Hercules udførte som ovenfor bemærket Arbejder for Griffenfeld, og sandsynligvis har han da ogsaa udført de tre (usignerede) Griffenfelds Medailler (207). Den store Medaille ra 1674 synes tilegnet Griffenfeld af Smigrere eller Velyndere. - A. D. Jørgensen formoder, at en af hans Klienter, Schröder, har arrangeret Medaillen, hvis noget indviklede Bagsideindskrift staar i en vis Samklang med Thomas Bartholins Festtale 24. Aug. 1674, da Griffenfeld (paa sin 39 Aars Fødselsdag) indførtes som Universitetets Patron (208).
Medaillen vil iøvrigt gøre Griffenfeld et Par Aar yngre, end han virkelig var. Hans officielle Titel, som stemmer overens med Medaillens Bagsideindskrift, lød i August 1674: "Hs. Excell. Greve af Griffenfeld og Tønsberg, Herre til Samsøe, Brattingsborg og Visborg, Ridder af Elephanten og Danebrogen, Hs. Kongel. Majestæts Storkansler, Geheimeraad, Præsident i Statsraadet og Cancelliekollegiet samt Højesteret, Befalingsmand over Tønsberg Amt og Patron for Universitetet i København". A. D. Jørgensen har forklaret Fremstillingen af Diana og Apollo ved at læse Gudenavnene med i Indskriften: "Lykkelige Grif, helliget Apollo, lev i Velmagt for Diana". Diana er med de tre Løver, Trefork, Overflødighedshorn og Kongekrone en Omskrivning for Dania: Danmark, medens Apollo med de to Glober hentyder til Kongen over tvillingrigerne (209) med "Griffen" ved sine Fødder. - Griffenfeld var selv Ejer af Stemplerne, da han lod Møntmesteren Gotfried Krüger præge 24 Exemplarer i Sølv à 5 Lod. Møntmesterens Regning til Schumachers Bo herfor lød (med Arbejdsløn til 5 Mk. Stykket) paa ialt 100 Rd., hvoraf Generalfiskalen dog aftingede ham 23 Rd. (210).
104. Peder Griffenfeld
Den mindre Medaille skal være udtænkt af den daværende Ceremonimester og Ordenssecretair Bolle Luxdorph. Den viser Griffenfeld, som arbejder sig op imod Parnassets Top, hvor Christian V i Apollos Lignelse rækker ham Grevekrone, Elefant- og Dannebrogsorden, "Belønninger, der er Møjen værd", medens Misundelse og Avind raser og kaster Snarer ud. Udførelsen af "Parnasset" (med Tønsberg? i Baggrunden) minder om Klippelandskaberne paa Hercules' "Fredsmedaille" fra 1675. Træerne paa Bagsiden skal sigte til Ministeriets 23 Medlemmer. Fremstillingen er mulig tillige inspireret af Ordspillet "Æren (honor) er det fejreste Træ i Skoven".
105. Peder Griffenfeld. 1676
Den mindste Medaille blev overrakt Griffenfeld anonymt ved Middagsbordet Nytaarsdag 1676 i 12 Exemplarer. Man antog, at enten Griffenfelds Ven, Statholderen Gyldenløve, eller en Licentiat Willichius, var Ophavsmand til Medaillen. Dens Tankesprog, "Far varligt med Lykken", der hentet fra et Vers af Epigramdigteren Ausonius, var en ikke upaakrævet Advarsel. Ved Griffenfelds Fald fremdrages dette Citat i et versificeret Flyveskrift (211).
Den Skik at overrække smaa Æsker med "Medailletter"' som Nytaarsgave, 12 Stykker for hver af Aarets Maaneder, forekommer jævnlig i den følgende Tid; de kunde tillige anvendes som Jetons ved Kortspil. Skikken stammer fra de franske Regeringskontorer, hvis overordnede Embedsmænd hvert Nytaar som Gratiale fik Regnepenge (Jetons) af Sølv til Brug ved deres Regnebræt (Bureau).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788