Møntfundet fra Aarhus 1908 og samtidige danske Møntfund

af Georg Galster

Paa Torvet i Aarhus opførte Raadmand Niels Christensen Skriver 1597 en anselig Gaard, der senere fik Navnet Borgmestergaarden, fordi en Række Købmænd, der blev Ejere af Gaarden, tillige var Stadens Borgmestre. 1908 blev Huset revet ned og genopført, først paa Landsudstillingen i Aarhus samme Aar og derefter i "den gamle By", hvor det blev Begyndelsen til det store Købstadsmuseum.

Paa Tomten - Matrikelnummer 391, Hjørnet af Immervad og Vestergade - agtede Tømrermester Petersen at opføre en moderne Forretningsbygning. Ved Udgravning af Grunden stødte Arbejdsmand A. P. Andersen om Morgenen den 4. December 1908 paa en glasseret Lerpotte, som indeholdt en Mængde gamle Mønter. De bragtes samme Eftermiddag til Politistationen og sendtes derefter til den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Der optaltes ialt 5759 Mønter til en samlet Vægt af 6686 g, hvorfor der i Danefægodtgørelse og Ducør udbetaltes 783 Kroner til den heldige Finder.

Henvisninger:

(Note fra Dansk Mønt: Galsters øvrige litteraturhenvisninger er udeladt her, da de har ingen eller kun ringe berøring med dansk numismatik.)

De i den følgende Beskrivelse af Mønterne anførte Dateringer slutter sig nøje til Hanserecesserne efter Jesses Bestemmelser, uanset at de i nogle Tilfælde maa drages i Tvivl (herom nedenfor S. 114). Vægten har ikke overalt kunnet angives, idet Mønterne f. T. kun delvis er tilgængelige.

RIBE

1. Witten (før 1381). Jesse 692. 13 Ex.
CIVITAS: RENGNI Kronet Leopard t. v. )( MONETA: RIPENS Kors med en Leopard i hver Vinkel. Allerede i Datiden brugtes den heraldiske Betegnelse om de danske Løver med Hovedet vendt mod Beskueren, se Møntunionen af 8. Oktober 1424, aftrykt af Hauberg S. 175: "Lebaren".

Hertil 2 Varianter: CIVITAS: IN: REGNO (1 Ex.) og SIVITAS :IN : REGNO (4 Ex.). 1,13-1,30 9, gn. 1,21 g.

Omskrifterne er affattet som Modstykke til Omskrifterne paa Mønterne fra Kiel og andre holstenske Stæder (se nedenfor). Den fejlagtige Stavemaade Rengni tyder paa en ejendommelig (svensk?) Udtale, ligeledes er Varianten Sivitas bogstaveret efter Udtalen. Fremstillingerne svarer nøje til Lyneborgs Mønttype før 1381 med Løver, anbragt paa lignende Vis. Jesses Dateringer: efter 1392 (S. 99) eller efter 1396 (S. 267) er næppe rigtige. Haubergs Datering: 1380-1390 er mere sandsynlig.

FLENSBORG

Witten (før 1379/81). Jesse 339. 57 Ex.
2. MONETA hOLSASCIE De to sønderjydske Leoparder i Skjold, omgivet af seks Buer. ) ( CIVITAS FLENSBVRG ' Kors med Korsblad i Midten. 1,09-1,33 g, gn. 1,29 g.

Viertel Witten (før 1379/81). Jesse 340. 3 Ex.
3. * MONETA: hOLSASCIE To Leoparder. ) ( * CIVITAS : FLENSBVR' Som Witten. 0,28-0,41 g. Med Moneta holsascie(nsis), der er mindre rigtigt for "holtzatie(nsis)", betegnes Mønten som slaaet efter den holstenske Møntfod, der ikke nøjagtig kendes, men som antagelig maa være lidt ringere end den lybske. Mønttypen (Korset) svarer nøje til den lybske før 1379. Haubergs Datering (S. 154): 1388-1395 beror paa en Misforstaaelse, ligesom hans Betegnelse: Topenning for Viertel Witten (= 1 Penning) er urigtig.

Witten (efter 1379/81). Jesse 371. 2 Ex.
4. * MONETA : hOLSACIENCI Det holstenske Nældeblad. )( * CIVITAS : FLENSBVRES Kors med en Runding i Midten, hvori en Stjerne.

Dreling (efter 1392). Jesse 427. 116 Ex.
5. * NONETAhOLTZACIE To Leoparder i Skjold, hvorover ... )( * CIVITASFLENSBVRGEN Skjold som Fs. Variant uden … 32 Ex., vejer gn. 1,01 g, de øvrige vejer gn. 0,92 g (tungeste Ex. 1,18 g). Haubergs og Jesses Datering til Begyndelsen af det 15. Aarhundrede kan næppe være rigtig.

(Note fra Dansk Mønt: Galster gennemgår i det følgende fundets øvrige, ikke-danske - hovedsagelig holstenske og tyske - mønter. Denne gennemgang er udeladt her, da den har ingen eller kun ringe berøring med dansk numismatik.)

(...)

Denne Pengesum er øjensynlig betroet til jordens Varetægt, inden Erik af Pommerns Witten og Sterlinge kom i Omløb. Det var i januar 1396, at Dronning Margrethe havde faaet bevilget en almindelig Landeskat til Udmøntningens Genoptagelse; man skulde derfor vente, at dette skete kort efter Kongekroningen i Kalmar i juni 1397, men det er vel muligt, at det kan have trukket ud et Par Aars Tid. I Aaret 1402 omtales imidlertid de danske Udmøntninger, og det fremgaar af Hanserecessen 1403, at de maa have været af et betydeligt Omfang. Man maatte derfor være berettiget til at datere udfra Fraværelsen af dansk Mønt i de danske Fund fra Tiden. Aarhus-Skatten skulde man derefter antage nedlagt ca. Aar 1400, men der er den Besynderlighed, at to Mønter, begge Witten fra Rostock, synes at være saa sene som efter Recessen af 1410/11. I denne Reces beskrives Bagside-Præget som "een dorgande cruce", og der skulde derefter ikke være nogen Tvivl om Dateringen. Recessens Bestemmelser om Vægten af disse Witten lader sig (efter Jesses Tabel S. 210) omregne til 1,17 g, nedsat til 1,124 g. Jesse har selv været opmærksom paa et lignende Forhold ved en Witten fra Lyneborg (S. 96, Nr. 306), der vejer 1,34-1,3 g, og som han derfor paa Trods af 1410-Recessens klare Ord henfører til Tiden før 1381. Det maa altsaa være et gammelt Præg, man har genoptaget 1410. Dette bekræftes ved de samtidige Wittenfund i Danmark, hvor der ligesom her i flere Fund foreligger enkelte Witten med stort Kors fra Rostock, Stralsund og Hamborg. Man kan vanskelig tænke sig, at de yngste Fundmønter, der normalt plejer at være de talrigste, kun skulde være saa faatalligt repræsenteret i ikke mindre end fem Fund (Aarhus, Lille Sevedø, Kalby, Viborg og Tinning). Og man savner Witten fra Recesserne 1403 og 1398.

Som en Undtagelse foreligger dog i Aarhusfundet en enkelt Viertel Witten fra Rostock efter 1403, som svarende til Recessens klare Ord har Stadens Vaaben paa begge Sider. Mon ogsaa her skulde foreligge Genoptagelse af et ældre Præg? Man kan henvise til de lybske og lyneborgske Viertel Witten med Stadens Vaaben paa begge Sider, som Jesse (Nr. 312 og 316) henfører til Tiden før 1379. I al Fald er det ejendommeligt at træffe saadant et enkelt Exemplar som yngste (næstyngste?) Mønt i Fundet.

For at give et fyldigere Billede af Tidens Pengebeholdninger meddeles her i det følgende en Oversigt over de øvrige Fund fra Danmark af Witten uden Iblanding af dansk Mønt fra Erik af Pommern. Til disse Fund er føjet det tidligere udgivne, betydelige holstenske Fund fra Ruhwinkel.

(Note fra Dansk Mønt: Denne gennemgang er udeladt her, da den har ingen eller kun ringe berøring med dansk numismatik, idet dog den kendte Ribe-witten er repræsenteret i nogle af fundene.)

(...)

Disse 26 danske Fund (+ det ene holstenske), som indeholder Witten uden Iblanding af Erik af Pommerns Mønt, og som omfatter Tiden ca. 1370-ca. 1402, viser den altovervejende Indflydelse fra Hansestæderne. Det Islæt, der er i Pengesummerne fra Vesteuropa, er i Regelen Sterlinge og Grosser fra en ældre Fundperiode. Herfra danner kun Slagelse Fundet en Undtagelse; det er tillige det eneste, der indeholder Guldmønter. Man kunde have ventet, at Hanserecessernes Dateringer var traadt skarpere frem i Pengesummernes Sammensætning, men dette er ikke Tilfældet, og det gør det vanskeligt nøjere at datere Nedlæggelsen af Skattene. Det er heller ikke let at pege paa historiske Begivenheder (Krige), der kan have foranlediget Nedlægningen; heller ikke kan Fetaljebrødrenes Ufærd forklare de forholdsvis mange Fund, hvis yngste Mønter er slaaet efter Recesserne 1389 og 1392. To Gravfund, fra Flødstrup og Gjedesby Kirkegaarde, falder vel uden for disse Betragtninger, ligesom enkelte, især af de mindre Pengesummer selvsagt kan være tabt tilfældigvis. De fleste Fund (13) er gjort paa Sjælland med Amager og Møen, 6 Fund stammer fra Nørrejylland, 4 fra Falster, 2 fra Bornholm og et fra Fyen; fra Lolland og Sønderjylland er ingen Fund fra den omhandlede Periode kendte.

(NNÅ 1942 side 99-138)


 

Zusammenfassung

Auf dem Grundstück des alten Bürgermeisterhofes in Aarhus wurde im jahre 1908 eine bedeutende Geldsumme aus der Zeit um 1400 gefunden, 5759 Münzen, die in numismatischer Hinsicht von ziemlichem Interesse sind. Außer der schon s. Zt. von Buchenau erkannten neuen Münzstätte Neukalen (Nr. 54-55), bringt der Fund mehrere Probleme in Bezug auf die Datierung einzelner Münzen, wie z. B. dem Rostocker Langkreuzwitten. Von ihm wird gewöhnlich angenommen, daß er nach dem Rezeß von 1410-11 ausgemünzt worden sei. Nun kommt er jedoch schon in dieser um 1400 niedergelegten Geldsumme vor. Sie muß nämlich verborgen worden sein ehe Erik von Pommern's Münzen in Umlauf kamen, und das geschah in größerem Umfang spätestens 1402. Diese Fundverhältnisse werden bei der Durchmusterung von 25 anderen dänischen und einer holsteinischen Geldsumme bekräftigt, die Witten, aber keine dänischen Sterlinge enthalten. Man stößt dabei auf andere Langkreuz-Witten von Rostock, Stralsund und Hamburg, jedoch nur in einzelnen Exemplaren (Lille Sevedø Nr. 7, Kalby Nr. 32, Viborg Nr. 24 u. 31 und Tinning Nr. 14 u. 20). - Ähnliche Verhältnisse scheinen sich bei Viertelwitten mit Stadtwappen auf beiden Seiten geltend zu machen, die gewöhnlich auf den Rezeß von 1403 zurückgeführt werden; sie kommen ebenfalls schon in diesen Funden in einzelnen Exemplaren vor. Dies macht es wahrscheinlich, daß sie möglicherweise nach dem Rezeß von 1398 ausgemünzt sind. Es handelt sich dabei um Viertelwitten von Rostock, Lübeck und Lüneburg (Aarhus Nr. 43, Stege Nr. 25, Roskilde Nr. 13, Gjedesby Nr. 4, Kalby Nr. 33, 23 u. 16, Viborg Nr. 23 und Ruhwinkel Nr. 41).

(Fundschema; hier ausgelassen)


Tilbage til Dansk Mønt