Møntfund i Præstø Amt

af Georg Galster

Fra Arilds Tid var det Lov, at Skattefund, som ingen kendte sig ved, tilhørte Kongen. Disse Bestemmelser om "Danefæ", d. e. død Mands Gods, fastsloges allerede i Landskabslovene. For Sjællands Vedkommende bestemte Eriks Lov (III 69): "Æn danæt fæ hörir konnungin enum, sum gull ællær silf, oc ængin umbutzman."

Hvor farligt det var at tilegne sig denne Kongens Ejendom, viser et Tilfælde fra Møen. I et Brev "giiffuet oc screffuet wdj Stege szöndagen effther sancte Anthonj dag mdxxxiiij" (18. januar 1534), forpligtede Jep Lawerssen og 14 andre Møenboer sig til at betale "Erlig welburdig mandt oc strenge Riidder Her Anders Bilde, Höffuitzmandt po Stege" 100 lødige Mark Sølv og 20 rhinske Gylden, Guldet inden Paaske og Sølvet inden Mortensdag. Det var Bøde for deres "ffrende oc szwager Morthen Bossen oc hans Hustrw af westwd ffor nogher szölff pendinge, szom the fwnde wdj iorden oc ycke skylde thennem lowlig wed thennem." Fundet udgjorde 11 Lod Sølv, det vil altsaa sige, at det hele kun var 5 1/2 Speciedaler værd, hvorimod Bøden svarede til ikke mindre end 820 Speciedaler. Sandsynligvis blev de 100 Mark Sølv aldrig udredet; inden Mortensdag 1534 var Stegehus jævnet med jorden, og den strenge Lensmand var nødt og tvungen gaaet i Grev Christophers Tjeneste. Det har ikke interesseret Datiden, hvad det var for gamle Mønter, der var fundne i Vestud; de er straks gaaet i Smeltediglen for at genopstaa som Grevefejdens undervægtige Fire- og Toskillinger.

Og saaledes har Møntfundenes Skæbne været i Aarhundreder; først i det 18. Aarhundrede fik man større Interesse for at sikre en videnskabelig Undersøgelse af Fundene, og i Overensstemmelse hermed fastslog Plakat af 7. August 1752, at Finderen skulde have fuld Godtgørelse af Værdien. I det 19. Aarhundrede føjedes hertil en Ducør, der sædvanemæssigt afpasses efter Fundets videnskabelige Betydning og den omhyggelige Indsendelse. Takket være disse Bestemmelser staar den kgl. Mønt- og Medaillesamling paa de middelalderlige Mønters Omraade næppe tilbage for nogen anden Samling i Europa, og næppe har man noget andet Sted saa forholdsvis godt rede paa Fundene som netop herhjemme. Dette Resultat skyldes ikke blot den gode Forstaaelse hos Præst og Herredsfoged, men ogsaa hos Bonden bag Ploven og Arbejderen i Tørvemosen. Selvfølgelig er der dog meget, man kunde ønske bedre oplyst, baade hvad den nøjagtige Angivelse af Findestederne og den fuldstændige Fremdragelse og Indsendelse af Fundene angaar; den kgl. Samling er derfor taknemlig for enhver supplerende Meddelelse til nærværende Oversigt over Fundene i Præstø Amt.

Der kendes f. T. c. 83 Møntfund, saaledes fordelt paa de enkelte Herreder:

Bjeverskov:	10 Fund med 3993 Mønter.
Stevns:		14 -     -  3706 -
Fakse:		 6 -     -   677 -
Tybjerg:	10 -     -   197 -
Hammer:		 3 -     -  3755 -
Baarse:		16 -     -  1424 -
Mønbo:		24 - 	 -  2284 -

Præstø Amt: 	83 -     - 16056 Mønter.

Ligesom i det øvrige Danmark samler Møntfundene i Amtet sig i visse afgrænsede Perioder.

Fundene af romerske Denarer, der danner den ældste Gruppe, indeholder hovedsagelig Mønter fra Kejser Nero til Septimius Severus (54-211); de er først naaet til Norden efter Midten af det andet Aarbundtede efter vor Tidsregning. Nordboerne har øjensynlig ligesom Germanerne paa Tacitus' Tid foretrukket Sølv fremfor Guld i Handel og Vandel. Under Septimius Severus blev Denaren stærkt forringet; man foretrak de gamle Mønter fremfor de nye, og snart efter er de gamle Handelsforbindelser med Romerriget blevet afbrudt, saaledes at Tilførslen af romersk Sølvmønt ophørte. Fra Præstø Amt kendes ingen samlede Denarfund, kun 2 eller tre enkeltvis fundne Mønter repræsenterer her denne Periode. Den ene Mønt frembyder den særlige interesse, at den skal stamme fra den romerske Republik. Denaren indsendtes 1893 til Møntsamlingen, idet den opgaves at være fundet 1885 i Stevns. Forslidt, som den var, lod den sig ikke nærmere bestemme, og da heller ikke Findestedet kunde oplyses, tilbagesendtes den til Indsenderen. Paa nær et lige saa tvivlsomt Tilfælde fra Falster vides Republikens Denarer ikke at være naaet til Norden; udelukket er det naturligvis ikke, at et enkelt Eksemplar kan have forvildet sig herop blandt de noget ringere Denarer fra Kejsertiden. - Den næste i Rækken er en Aureus fra Vespasian, præget Aar 70; den er fundet 1893 paa en Mark i Store Lind, Damsholte Sogn, Møen. Tilfældet er sjældent, for saa vidt som ialt kun otte Guldmønter er naaet til Norden i de kendte Fund. - En Denar fra Lucius Verus, præget Aar 163, fandtes 1817 ved en Benrad blandt andre Oldsager paa en Gravplads i Gunderup, Bjeverskov Herred. Baade fra denne og den følgende Periode er Gravfund med enkelte Mønter ret almindelige.

Fundene af romerske Solidi indeholder Mønter prægede fra Trajanus Decius til Justinian (249-565), men de synes først i det femte Aarhundrede at være naaet herop i større Antal. Det er nu Guldmønt, der er næsten eneherskende; hyppigere end før er Mønterne gennemborede eller forsynede med Øsken for at kunne bæres som Smykker. I de rige Gravfund fra Varpelev i Stevns fandtes 1877 en Solidus fra Kejser Probus (276-282); der var paanittet en Øsken, og den laa ved Øret af et Mandsskelet; midt i Forkrænkeligheden forkyndte Fremstillingen paa Møntens Bagside "Kejserens Evighed" (æternitas augusti). - Paa en Mark i Herfølge fandtes 1859 en Solidus fra den østromerske Kejser Theodosius II, præget 444; den var indfattet i en dobbelt Perlering og havde baaret Øsken. - Det interessanteste Minde fra denne Periode er en Guldmedaille fra Valentinian I, der 1768 fandtes paa Fakse Bymark af Universitetsbonden Lars Jensen. De romerske Kejsere lod Medailler uddele som Hædersgaver, og saaledes har Valentinian, formentlig straks efter at han i 364 blev udraabt til Kejser, ladet denne Medaille præge i Antiochia, for at den til sene Tider kunde melde om hans og "Romernes Berømmelse" (gloria Romanorum). Medaillen bærer Øsken og er stærkt medtaget af Slid og anden Overlast. - Af romerske Guldmedailler er kun to andre fundne i Danmark, hvad enten de nu har vandret fra Haand til Haand, eller de har fulgt deres oprindelige Ejer, den af Kejseren hædrede Høvding, hjem til Fædrelandet. Saa attraaværdige har disse Medailler været for Nordboerne, at de i vid Udstrækning er blevet efterlignede herhjemme, ganske vist yderst barbarisk og oftest kun lidet mindende om de antike Forbilleder. Disse Efterligninger, de nordiske Guldbrakteater, forekommer i ikke mindre end 7 Fund og 19 Eksemplarer i Præstø Amt (se Fortegnelse over disse Fund i Aarbøger for nord. Oldk. 1915 S. 194). - En Denar fra Kejserprinsen Crispus (317-326) fandtes for faa Aar siden i en Have i Frøslev, Stevns, og fik den mærkelige Skæbne at falde i Hænderne paa Spiritister, der med Mønten som Mellemled søgte at iaa den forlængst afdøde unge Fyrste i Tale. Dette Eksperiment, der aabner uanede Perspektiver for Historieforskningen, er øjensynlig ikke faldet tilfredsstillende ud, og Mønten kom derefter (1920) til den kgl. Møntsamling.

Fundene af arabiske Dirhemer, der er ligegaa typiske for Vikingetiden som Solidusfundene for Folkevandringstiden, er i Præstø Amt kun antydede ved to Eksemplarer, der 1808 og 1814 indsendtes til Møntkabinettet som fundne et eller andet Sted paa Møen. Et andet Par af disse saakaldte "kufiske" Mønter forekom dog som Efternølere i et Fund fra den følgende Periode.

Fundene af angelsaksiske, tyske og nordiske Penninge er i stort Omfang nedlagt i Tiden c. 1044-1064, de Aar, hvor Sven Estridsen kæmpede først mod Magnus den Gode, siden mod Harald Haardraade. De mange Penninge fra Ethelred den Raadvilde og Knud den Store er Arvesølv fra bedre Dage, Danegæld, udredet i England til danske Ledingsbønder. Fra denne Periode foreligger tre større samlede Fund. Det første fremdrages 1837 af en Husmand, der gravede Grøft i en Mose i Stolpehuse, Store Taarnby Sogn. Han fandt da foruden nogle smaa Sølvsager 2253 Mønter og flere Brudstykker af Mønter. Heraf var kun 77 danske, fra Knud den Store til Sven Estridsen; en var norsk fra Harald Haardraade; 153 var angelsaksiske (og irske) fra Edward Martyr til Edward Bekender. Blandt de ældste var to Dirhemer. Resten var navnlig tyske Penninge, den yngste fra Erkebiskop Lupold af Mainz (1051-59). - Lige paa den anden Side af Tryggevælde Aa, i Strøby i Stevns, fandtes 1868 en lille Pengesum gemt paa en Skraaning ned mod et Engdrag. - Af 52 Mønter var de 8 danske fra Hardeknud og Magnus den Gode; en Mønt var fra den svenske Kong Anund Jakob, 24 var angelsaksiske og irske, de yngste fra Edward Bekender, Resten var tyske. - Fra en anden Kant af Stevns, i Skørpinge, Havnelev Sogn, fremdroges 1863 et lille Fund af 17 hele og 17 itubrudte Mønter, heraf var 13 fra Sven Estridsen, en fra Edward Bekender og Resten fra Tyskland, den yngste fra Erkebiskop Anno af Køln (1056-75). - Det ligger nær at gætte paa, at et eller andet Hærtog omkring 1060 kan have foranlediget den samtidige Nedlæggelse af disse Pengesummer, men der er desværre intet overleveret derom.

Pundene af Svenssønnernes Mønt er paa Sjælland nedlagt i større Omfang under Kampene efter Knud Lavards Mord 1131-34, derom vidner de store Skattefund fra Haraldsborg, Græse, Allerslev og - indenfor Præstø Amt -Tessebølle i Herfølge Sogn, Bjeverskov Herred. Derimod kan de vendiske Plyndringstogter ikke spores i Møntfundene, hverken i denne eller i den følgende Periode. Indtil Sven Estridsens senere og fredeligere Aar gik Penninge fra Irland og England, Italien og Ungarn, Normandiet og Tyskland Side om Side med nordisk Mønt. I det 12. Aarhundrede er den hjemlige Mønt eneraadende, paa Sjælland gik endda hovedsagelig Roskildepenninge, saaledes at jydsk og skaansk Mønt har været for "udenlandsk" at regne. Den forrige Periodes Møntfund spændte over hundrede Aar; denne og de følgende Perioders Mønter lever kun en stakket Stund, saa vandrer de i Smeltediglen for at genopstaa, bestandig ringere end før. Tessebølle Fundet fremdrages ved Grøftegravning 1878 og bestod af 582 Roskildemønter og 3 Lundemønter fra Kong Niels samt 5 Roskildemønter fra Erik Emune; 55 af Mønterne var overklippede (halve Penninge). Fundet var af mønthistorisk Betydning, idet det bragte hidtil ukendte Mønttyper for Dagen.

Fundene af Valdemarernes Mønt er af endnu mere ensartet Karakter. Det blev en Finansoperation for Kongen at forny sin Mønt hvert Aar, saaledes at de gamle Penninge ikke længere var gæve og gængse. Hyppigt findes denne Tids Mønter i Kirker og paa Kirkegaarde, enkeltvis eller i mindre Antal. Det ser ikke ud til at være Skatte, der er nedgemte i mer eller mindre urolige Tider. Fund af Mønter, der er ældre end Midten af det 12. Aarhundrede, fra kirkelig Grund er meget faa, og dette hænger vel sammen med Tiden for Stenkirkernes Tilblivelse Landet over. Lige fra Oldtiden til nyere Tid har man lagt enkelte Mønter i Graven med den døde, jævnlig har man fundet Mønter ved de gravlagtes Hoved eller Haand. Som bekendt var det Skik i Syden at give den døde en "Charons Obol" med i Munden som Løn til Færgemanden i Dødsriget. Hos andre, især slaviske Folk, har der til lignende Skik knyttet sig Forestillinger om derved at hindre den døde i at gaa igen; Mønten tjener altsaa her som Amulet. Men slige Forestillinger synes ganske ukendte i Norden, efter hvad Folkemindesamlingens Embedsmænd forsikrer. Maaske man da maa opfatte de nedlagte Mønter som en Art Affindelse med den døde, der i Stedet for hele sit Eje kun faar en lille, en ubetydelig Del med sig. Da Munden i gamle Dage var et ikke ualmindeligt Gemmested for Smaamønter, Portemonnaie om man vil, var det lige saa naturligt at lægge den døde Mønten i Munden som i Haanden. - Denne Art Fund er fyldigt repræsenterede i Gravene i Vordingborg Slotskirke, hvor der enkeltvis er fundet 8 Valdemarsmønter (den ældste fra Knud VI, Roskilde), 61 Borgerkrigsmønter og nogle faa Mønter fra senere Perioder ved de Udgravninger, der er foretaget 1895, 1897 og 1923. - Ved Restaureringsarbejder i Vordingborg Kirke 1897 fandtes i Gravene 8 Mønter fra Valdemar Sejr og 48 Borgerkrigsmønter. Paa Herfølge Kirkegaard fandtes 1902 paa to forskellige Steder en Roskildemønt fra Valdemar I og en anden fra Valdemar Sejr. Paa Kastrup Kirkegaard opgravedes 1914 en Roskildemønt fra Valdemar I. Paa Allerslev Kirkegaard fandtes 1922 en Roskildemønt fra Valdemar Sejr. I Holtug Kirke opgravedes 1922 en Ribemønt fra Valdemar Sejr; Mønten laa umiddelbart opad en samtidig Grav. - Af anden Karakter er et lille Fund fra Fensmark Kirke, der bestod af 22 Roskildemønter af to forskellige Aargange fra Valdemar I-Knud VI; de fandtes 1858, indmurede i Murværket. - Ved Nedbrydningen af det gamle Stenalter i Bjeverskov Kirke fandtes 1856 en Mønt fra Sven Erikssøn sammen med en meklenborgsk Hulpenning fra det 14. Aarhundrede; formodentlig giver disse Mønter en Tidsbestemmelse for Alterets Bygning og Ombygning, ligesom man ogsaa i nyere Tid plejer at lægge gangbare Mønter under Grundstenen af Nybygninger. Af Markfund kan nævnes 39 Roskildemønter fra Valdemar I, der 1893 fandtes sammen med forskellige Smaasager i Glumsø Indelukke.

Fundene af Borgerkrigsmønter fra Tiden 1241-1340 (-1377) vidner rundt om i Danmark ved deres overvældende Mængde om, hvor ofte det var nødvendigt for Menigmand at gemme sin fattige Ejendom mod Røver og Ransmand og mod de haarde Herrer af Himlens Vrede, hvis Haand laa tungt over Bonde og Kotkarl. Det største Fund i Præstø Amt blev fremdraget 1827 i Taagerød Skov, Lidemark Sogn. Ved Grøftegravning omtrent 300 Alen Nord for det Sted, hvor Taagerød Hovedgaard skal have ligget, fandtes 1141 Borgerkrigsmønter, der vistnok for Størstedelen var fra Erik Menveds og Christopher II's Tid. Kun halv saa stor var den Pengesum, der fandtes 1829 ved Markarbejde i Vemmetofte: 571 Mønter overvejende fra Christopher II. - Denne Tidsalders Mønter forekommer som ovenfor nævnt i betydeligt Antal i Gravfundene fra Vordingborg Kirke og Slotsruiner.

Fundene af Turnoser, Sterlinge og Witten er betegnende for Hundredaaret 1340-1440, Valdemar Atterdags, Dronning Margretes og Erik af Pommerns Tid. Den hjemlige Mønt havde naaet Lavpunktet, den var bleven en værdiløs Kobbermønt, som ingen Tvangskurs kunde holde oppe. Udmøntningen gik i Staa, paa Sjælland og i Jylland kort før 1340, i Skaane 1377. Samtidig vandt den fremmede Mønt Indpas, først franske Turnoser eller Groter og engelske Sterlinge, siden hanseatiske Hulpenninge og Witten. Først efter 1396 begyndte Udmøntningen af danske Sterlinge i Kong Eriks Navn. - Det ældste Fund, nedlagt c. 1340, fremdrages 1843 ved Brøndgravning i Knudsby ved Vordingborg. Det bestod af 6 Turnoser ("gros tournois") fra Filip IV den Smukke (1285-1314), 30 Sterlinge fra Henrik III-Edward III, 4 Efterligninger af Sterlinge, 126 Hulpenninge, hvoraf 76 fra Hamborg og 44 fra Lybæk, og en Mængde overklippede. - Et mindre Fund fra samme Tid, hvoraf kun indsendtes 2 Turnoser og 5 Sterlinge, opgravedes 1878 i en Have i Bakkebølle Fredskov. - I en Kælder i Stege, Ejendommen Matr. Nr. 112, Hjørnet af Torvet og Lille Torvestræde, opgravedes 1910 en Lerkande med en Ring, nogle Smykker og 26 Sterlinge. - Fra Tiden 1350-60 stammer en Pengesum, der pløjedes frem 1859 i Maglemosehuse i Nærheden af Damsholte Præstegaard paa Møen; der fandtes 88 Hulpenninge, hvoraf 30 fra Hamborg, 15 fra Lyneborg og 36 fra Meklenborg. - Et større Fund gjordes 1879 ved Slaagaardshuse i Stevns; ved Grøftegravning langs Vejen Frøslev-Juellinge fandtes en Malmgryde, der indeholdt 3125 hele og 240 overklippede (halve) Hulpenninge samt 24 Witten, der synes nedlagte 1360-70; 22 af Wittenpenningene var fra Lybæk, af Hulpenningene var de fleste (1623 26/2) fra Hamborg. - Ved at rydde et Møddingssted i Roneklint, Jungshoved Sogn, fandtes 1863 en Krukke med 503 Mønter; deraf var 5 Sterlinge, en svensk Ørtug, Resten var Witten prægede før den hanseatiske Møntunion af 1379. - Ved samme Tid var nedlagt en Pengesum, der 1912 bragtes for Dagens Lys ved Grundgravning til Ejendommen Matr. Nr. 112 a i Vordingborg Hovedgade; i en Lerkrukke gemtes 381 Mønter, mest Witten, hvoriblandt en enkelt fra Ribe. - I en Gaard i Riddergade i Næstved (Matr. Nr. 107 a) opgravedes 1860 52 Mønter, overvejende fra Prøjsen og Pommern, nedlagte 1370-80. - Fra Aarhundredets sidste Aar stammer Møntfundet fra Kalby, Ølstrup Sogn; her fandtes 1858 ved Grøftegravning et hensmuldret Krus med 3773 Mønter, hvoraf 1214 var Hulpenninge og Resten Witten; 6 Witten eller Firepenninge var fra Flensborg og Ribe. - Ved samme Tid var nedgemt en Pengesum, der 1902 gravedes frem i en Have (Matr. Nr. 217) paa Hjørnet af Torvet og Raadhusstræde i Stege; i en Lerkande laa 252 Mønter, overvejende Witten, hvoraf to fra Flensborg. - Fra Tiden c. 1420 skriver sig to andre Møntfund fra Stege: Ved Grundgravning i Storegade fandtes 1898 en Lerkrukke med 1669 Mønter, hvoraf 973 var hanseatiske Witten og 692 danske Sterlinge prægede i Erik af Pommerns Navn i Lund og Næstved. Fundet var af mønthistorisk Interesse ved at bringe 4 Eksemplarer af en hidtil ukendt Firepenning fra Næstved. Et mindre Fund paa 59 Witten og 8 danske Sterlinge fremdrages ved en anden Grundgravning 1908.

Fundene af Hvide og Skillinger er betegnende for Tiden 1440-1536, saaledes at Skillingerne først efter 1500 kommer til og lidt efter lidt fortrænger de forringede Korshvide. Blandt de forholdsvis faa samlede Fund fra Vordingborg Slotsruiner er en lille Pengesum bestaaende af 14 Hvide fra Christiern I og Kong Hans samt en Malmøskilling fra Christiern II, fremdraget i Bunden af Gaasetaarnet c. 1820. Iøvrigt var det navnlig Grevefejdens ubarmhjertige Udskrivninger, der nødte Folk til at gemme deres Eje. Saaledes fandtes 1832 paa en Mark i Hyllede, Kongsted Sogn, 102 Mønter fra Christiern I til Christian III, over Halvdelen var Toskillinger fra 1535 og 1536.

Fundene af rhinske Gylden fra 14. og 15. Aarhundrede er i Almindelighed spredte og sparsomme. Det interessanteste af disse Fund er fremdraget ved ikke mindre end seks forskellige Lejligheder lige fra 1878 til 1917 i Stranden udfor Højstrup i Stevns. Mellem Rullestenene er fundet en Guldfingerring og ialt 11 Gylden, den yngste med Aarstal 1437. Mulig er dette Minder fra en gammel Stranding, og rimeligvis ligger der endnu mangen god gammel Gylden og venter paa sin Finder. - Fra senere Tider findes Dukater, men lige saa sparsomt; der har aldrig været megen Guldmønt i Omløb her i Landet.

Fundene af Speciedalere er i visse Egne af Danmark nedlagt i stort Omfang under det 17. Aarhundredes Krige. I Præstø Amt kendes kun et lille samlet Fund fra Bogø, der fremdrages 1864 og Aaret efter og indeholdt 18 tyske Speciedalere fra 1559-1652. Efter Mønternes Aarstal kan de meget vel være gemt ned under Svenskekrigene 1658-60.

Fundene af Smaamønter fra nyere Tid synes kun i færre Tilfælde at være forsætligt skjult; som Eksempel kan nævnes et Fund fra en Have i Magleby, Stevns, hvor der 1867 opgravedes 207 Mønter, mest To- og Enesteskillinger fra 1648 til 1771. Oftere er det Lommepenge, der tilfældigt er tabt, stundom med det tilhørende Kridthus. - Ogsaa fra denne Tid kendes Gravfund; saaledes opgravedes 1873 paa Lille Hedinge Kirkegaard et Kridthus med Toskillinger fra Christian IV og Frederik III. Overhovedet kendes det paa Fundene, at man i det 18. og 19. Aarhundrede kun sjældent tyer til jordens Skød med sit Liggendefæ. Det kommer vel af de lange Fredsperioder og den almindelige Retssikkerhed, hvor Speciedalerne kan ligge velforvarede i Strømpeskaftet paa Kistebunden. For Mønternes Vedkommende sættes Grænsen mellem Danefæ og Hittegods naturligst ved 1873, da Kronemønten indførtes; men i Præstø Amt er der i al Fald ikke optegnet Fund af Mønter, prægede senere end 1815.

Betragter man Møntfundene fra Amtets Byer, er Vordingborg den eneste, der, takket være Kirken og Borgruinen, kan opvise Mønter, der gaar tilbage til Valdemarstiden. I de mange Fund fra Ruinen er Mønterne fra Erik Menved og Christopher II fyldigst repræsenterede. - Bortset herfra er det først fra Midten af det 14. Aarhundrede, at Møntfundene fra Byerne gør sig gældende med de store Wittenpenningfund fra Vordingborg, Næstved og Stege. Derimod er Fundene fra Store Hedinge ubetydelige, og fra Præstø er der mærkelig nok ikke optegnet et eneste Møntfund.

Næstved er som bekendt den eneste By i Amtet, hvor der en kort Tid har været Møntsmedje. Den blev indrettet kort efter 1396 paa en Roskilde Bispestol tilhørende Grund mellem Byporten og Aaen, og en Tid lang forestod Møntmesteren Gerrit Comhaer fra Deventer Prægningen af de forholdsvis gode Firpenninge, Sterlinge, og Hulpenninge. Møntergaarden i Næstved kappedes med den i Lund om at forsyne hele Riget med den nye Mønt. Henved 1422 slog Kong Erik ind paa en ødelæggende Møntpolitik; fra Næstved udgik nu ligesom fra Lund, Odense og Randers værdiløs Kobbermønt, der skulde gaa for Sterlinge. Da disse Udmøntninger var indstillede efter faa Aars Forløb paa Grund af Befolkningens og Hansestædernes Modstand, flyttedes Møntsmedjen til Gurre, og Møntergaarden var derefter igen i Roskildebispens Besiddelse, til den 1455 solgtes til Skovkloster, der atter afhændede Gaarden 1476. - Næstvedsterlinge er især forekommet i Fundene fra Stege, og Kobbersterlinge fra Næstved er jævnlig fundne i Vordingborg Ruiner; men særlige Spor har Virksomheden ikke sat sig i Møntfundene fra Amtet.

(Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1923 side 93-109)


I Oversigten over Møntfundene er benyttet følgende Forkortelser:
(Note fra Dansk Mønt: Denne oversigt er udeladt her.)


Tilbage til Dansk Mønt