KLIK for forstørrelse!

En Hebræer-dukat fra Glückstadt 1645

af Axel Ernst

Med navnet "Hebræer"- eller "Ulfeldt-mønter", stundom også "Justus-Judex"-mønter, betegnes som bekendt de guld- og sølvmønter, der i deres reverspræg har en 3-liniet indskrift JUSTUS - JEHOVA (med hebræisk skrift) - JUDEX, og som udmøntedes dels i København (1644-48), dels i Christiania (1644-47), dels i Glückstadt (1645-46). Om disse udmøntninger har J. Wilcke givet udførlige oplysninger i sin i 1924 udkomne bog: Møntvæsenet under Chr. IV og Frederik III i Tidsrummet 1625-70, Numismatisk Forenings Medlemsblad bd. VIII, s. 82-101 (København), s. 174-178 (Christiania) og s. 233-245 (Glückstadt). Georg Galster har derhos i N.N.U.Mbl. februar 1952, s. 34-35, givet oplysninger om den ejendommelige indskrift og påvist kilden hertil, nemlig Davids Salmer, den 7. salme, vers 11-12, der i den autoriserede oversættelse af i 6. januar 1931 lyder "retfærdig som dommer er Gud, han frelser de oprigtige af hjertet". Som af Galster fremhævet forekommer på et par prøvemønter fra 1644, nemlig 20-skillingen Schou 58 og prøvemønten uden værdiangivelse Schou 60, der kun kendes i 2 eksemplarer (Den kgl. Møntsamling = Beskr. 983, Tab. XXIII, og i L. E. Bruuns Møntsamling 5699, fra Bille-Brahe og Hielmstierne pag. 266 nr. 129), det tredje bogstav (fra højre) fejlskåret, så at der i stedet for "vav" (V) står "dalet" (d), hvorved gudsnavnet på disse mønter må læses Jahde (JHDH).

Til de sjældneste af disse "Hebræermønter" hører de i Glückstadt af Jacob Schwieger prægede guldmønter, dukater og halvdukater fra 1645 (Schou 7-8 og 10) og fra 1646 (Schou 4 og 8). Dukaten 1645/7 kendtes således iflg. Schous auktionskatalog fra 1927, nr. 365, kun i 3 eksemplarer, nemlig i Den kgl. Møntsamling i København i Wien og eksemplaret i hans samling, der hidrørte fra E. Glückstadts møntauktion (1924) nr. 1921. Endnu sjældnere er dukaten 1645/8, som iflg. Schous aftrykssamling kun kendtes i Sct. Petersborg (Ermitagen). Hebræerdukaten Schou 1646 nr. 4 synes kun kendt fra L. E. Bruuns samling nr. 5798. Til de store sjældenheder hører også halvdukaterne 1645 nr. 10 og navnlig 1646 nr. 8. Schwiegers dukater 1646 med lykken (Schou 5 og 6) har Georg Galster behandlet i N. N. U. Mbl. decbr. 1959, s. 181-185. Iflg. Wilcke l. c. s. 240 og 242 har Schwieger oplyst, at han i alt har slået en sum af 10.000 dukater (hele og halve) og det med stort tab. Da denne sum omfatter de 7 ovenfor nævnte sorter, må antallet for hver af disse udmøntninger have været ringe.

Imidlertid er fomylig endnu en af disse sjældne guldmønter blevet bekendt. I månedsskriftet jødisk Samfund, 32. årgang, nr. 4, april 1961, s. 9 og 11, har Jul. Margolinsky skrevet en interessant artikel: Christian IVs' dukat i Heichal Schlomo. En dansk mønts vandring fra Glückstadt til Jerusalem.

Margolinsky oplyser, at han for kortere tid siden under et besøg i overrabbinatets imponerende højborg Heichal Schlomo i Jerusalem beså et der indrettet museum, indeholdende gamle minder om det jødiske kulturliv fra alverdens lande. Blandt disse minder fik Margolinsky af museets inspektør Jehudu Leib Bjaller forevist en noget slidt dansk guldmønt, som inspektøren kort forinden havde købt i en marskandiserbutik i Jerusalem. Mønten, hvis vægt angives til at være "omkring 3 gram", og hvis diameter var ca. 2 cm, var gennemhullet to steder, "hvorigennem der har været trukket en kæde, behængt med andre guldmønter, en halskæde, som beduiner-kvinder plejer at smykke sig med". Møntens revers er afbildet i stærkt forstørret målestok (diameter 7 cm). Af afbildningen fremgår kun, at det drejer sig om Glückstadt-dukaten 1645, Schou 7 eller 8. En afbildning foreviste Margolinsky imidlertid i Den kgl. Møntsamling, hvorved det viste sig, at det drejer sig om dukaten Schou 8, der, som ovenfor anført, af Schou kun var kendt i det ene eksemplar i Ermitagen. Hvor Ermitagens eksemplar stammer fra, lader sig næppe oplyse. Ingen af disse hebræerdukater fra Glückstadt er beskrevet i Reichels på danske sjældenheder så rige katalog fra 1842, men det må herved erindres, at Reichels katalog ikke var en katalog over en afsluttet samling, men at den i første række skulle tjene til at oplyse hans mange forbindelser rundt om i Europa om, hvad han havde i sin samling, og hvad han omvendt manglede. Da Reichel døde, viste det sig da også, at hans samling senere var blevet forøget i meget væsentlig grad (1).

En misforståelse har imidlertid indsneget sig i Margolinskys beretning, når han skriver, at Den kgl. Mønt- og Medaillesamling kun ejer "en afstøbning af en tilsvarende mønt, som findes på det store kultur- og kunstmuseum Erimitagen i Leningrad". Det, Margolinsky blev præsenteret for i Den kgl. Møntsamling, var ikke en afstøbning, men H. H. Schous staniolaftryk, hvorefter Schou 1645/8 var et unikum i Sct. Petersborg.

Margolinskys artikel giver interessante udtryk for det ærefrygtindgydende navn J H V H, der er omgivet af så stor en hellighed, at "vi hverken udtaler det, som det er stavet eller benytter det i skrift". Han nævner, at det har været indgående debatterer i ortodokse kredse, om man turde bruge disse mønter med gudsnavnet på, og han tilføjer at den ovennævnte forvanskning af det tredie bogstav (v) sikkert er sket med forsæt for at undgå en overtrædelse af det tredie bud (2. Mosebog, 20. kap. vers 7). Om læsningen Jahve - Jehova kan af let tilgængelige kilder henvises til artiklen Jahve (af docent, senere professor Johs. Pedersen) i Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udgave, Kbhvn. 1922, s. 769.

I Seaby's Coin and Medal Bulletin November 1959 pag. 399-406 publicerede Anthony Wooton "A Numismatic Curiosity in the Pitt Rivers Museum, Oxford", en hovedbeklædning, som havde tilhørt en kvinde fra Bethlehem, og som general, Sir Charles Warren havde erhvervet i Palæstina under udgravningsarbejder i årene 1867-70. Til denne hovedklædning er fæstet en sølvkæde, og såvel til denne kæde som på selve huen er fastgjort omtrent i 650 mønter, hvoraf ca. 1600 er sene tyrkiske billon-mønter, medens resten er guld- og sølvmønter med en tetradrachme fra Athen som den ældste, men i øvrigt romerske og byzantinske og nyere mønter. Blandt disse sidste beskrives en Hebræerdukat fra 1647 (Schou 1), der har bidraget sit til at præsentere pigens medgift på formålstjenlig måde.

Jeg benytter samtidigt lejligheden til at erindre om, at 2 og 1 markerne samt 4 skillingerne af disse, Hebræer-mønter i decbr. 1647 blev nedsat i værdi til henholdsvis 28, 14 og 2 skilling danske (Wilcke s. 103), men de forsvandt ikke dermed ud af omløbet. Efter statsbankerotten i 1913, da Rigsbanken blev oprettet, bekendtgjorde denne bank den 27. februar 1813 det forhold, hvori møntsorter, der indleveredes i banken, ville blive modtaget. Det hedder herom, at en species-dukat udgør 2 species rdl. og gælder samt modtages for 4 rbd. i sølv, en dansk courantdukat for i 3 3/5. sp. rd. eller 3 1/5 rbd. i sølv, preussiske, sachsiske og hannoveranske Frd.-, August- og Georgs d'orer for 7 rbd. i sølv osv., danske og svenske specier i 2 rbd. i sølv. Derefter nævnes en række andre sølvmønter, således "Kroner, hele, halve, fierdeels, veies og modtages à 12 Lod 15 Green pr. Mark brutto. Dito med Paaskrivt: justus judex, veies og modtages à 9 Lod 9 Green pr. Mark brutto". Ved en tillægsbekendtgørelse af 23. marts 1813 bekendtgjorde Rigsbanken imidlertid, at "de grovere Kroner af 1650 til 1771, naar de allene leveres, kun kan antages til 10 Lod 13 Green fiin" (2).

Den omstændighed, at "Hebræer-mønterne", hvorved i bekendtgørelsen naturligvis sigtes til 2 og 1 markerne, særligt omtales, tyder på, at disse endnu i 1813 har været hyppigt forekommende i omsætningen. I hvilket omfang disse mønter da er blevet indleveret til Rigsbanken er mig ubekendt, men i hvert fald er de i betydeligt antal blevet bevaret til vore dage.

(NNUM 1962 side 67-70)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt