Den ældste danske guldmønt er et unikt afslag af Erik af Pommerns sterling fra Lund. Sterlingen er udmøntet fra 1405 til ca. 1420, og afslaget må være fremstillet inden for samme årrække. Det vejer 9.55 gram og står med tydeligt og smukt præg. Tykkelsen er 2 millimeter, og afslaget er altså en såkaldt piedfort.
Det ejendommelige ved mønten er, at man udover dens håndgribelige eksistens faktisk intet ved om den. At den er indgået på et eller andet tidspunkt i første halvdel af 1700-tallet til Det kgl. Mønt- og Medaillekabinet kan man slutte sig til, fordi den ikke omtales i udgaverne af Kunstkammerinventariet, Museum Regium, fra 1696 eller 1710. Derimod bliver den beskrevet og diskuteret af statsmanden og numismatikeren B. W. Luxdorph i 1765, og da lå den i "den prægtige Kongelige Mynte-Samling". Han bestemte efter stregprøve lødigheden til 23 1/2 til 23 3/4 karat, og han formodede, at Erik af Pommern kan have ladet slå sådanne guldmønter "for at bruge til Drikkepenge paa sin Jerusalemske Reise 1424". Det er naturligvis muligt, men vi må dog hele tiden holde os Fritze Lindahls udtalelse (i Nord. Numismatisk Årsskrift 1955) for øje, at der intet vides om møntens fremkomst eller formålet med den.
Alligevel kan vi nok tillade os et par formodninger. Et nøjagtigt og fint udført afslag i guld kan kun være beregnet til kongen selv. Så vidt det kan skønnes efter indskriften hører stykket ikke til den tidligste serie af udmøntninger, så der er altså ikke tale om noget præsentationsstykke til kongen i anledningen af udmøntningens genoptagelse efter mere end 20 års pause i den gamle ærkebispeby Lund. Snarere må det være bestilt af kongen på et senere tidspunkt, måske til et eller andet repræsentativt formål, og vi må nok give Luxdorph ret i, at det er usandsynligt, at der blot er præget et enkelt stykke. Prægningen er i øvrigt nok blevet personligt overvåget af de to nederlændere, Gerrit og Goswin Comhaer, der 1413 betegnes som møntmestre i Lund.
Fra Senmiddelalderen er der kun få kongelige kostbarheder, der har overlevet til vore dage. Guld var simpelthen alt for kostbart, og det blev før eller senere omsmeltet, hyppigt i anledning af en eller anden krig eller akut pengemangel. Arbejdslønnen repræsenterede kun en ringe del af værdien. Men man vil gerne tro, at det mærkelige stykke er blevet gemt i et skatkammers hjørne af en historisk interesseret, og siden glemt indtil det i 1700-tallet igen kom for dagens lys.
(fra: Møntsamlernyt 1/1975 side XXIII)