Møntskat fra Marsk Stigs angreb på Nykøbing Falster i 1289?

af Jens Christian Moesgaard og Benny Staal

Metaldetektoren har efterhånden bevist sin uundværlighed på næsten enhver arkæologisk udgravning, når det handler om de metalrige perioder fra bronzealderen og fremefter. Således også ved de netop afsluttede undersøgelser, der blev foretaget i foråret og sommeren 2004 af Museet Falsters Minder i forbindelse med etablering af en ny kanalhavn ved Slotsbryggen i Nykøbing F. Den nye havn kommer til at gå helt ind til Slotsgade i byen. Byggeriets tidsplan tillod ikke finere arkæologiske undersøgelsesmetoder, og hvis ikke fritidsarkæologen Thor Holmboe havde finkæmmet området med sin detektor, var de fund, der her skal omtales, sikkert slet ikke fremkommet.

Indtil 1767 lå i Nykøbing et stort slot, som blev bortauktioneret, da kongen fattedes penge, og dernæst nedbrudt til brug som byggemateriale. Vi ved meget lidt om middelalderborgen, der har ligget her allerede i 1100-årene. Stedet er strategisk velvalgt, omgivet af vand på tre sider (fig. 1). I løbet af middelalderen opholdt kongen sig her ofte, og der er foretaget adskillige vigtige storpolitiske forhandlinger. Den eneste rest af Nykøbing Slot, der har overlevet indtil i dag, er ruinen af "Fars Hat", et kraftigt bygget middelaldertårn med tykke mure, der senere blev brugt som fangetårn. Om borgen eller byen Nykøbing kom først, ved man ikke. Man kan forestille sig, at der lå et lille fiskerleje før den egentlige bygrundlæggelse, der udsprang af anlæggelsen af borgen. I modsætning til f. eks. Vordingborg og Kalundborg, har Nykøbing ikke fået sit navn efter borgen, men efter sin status som købstad, dvs. centrum for handel og håndværk. Ved de arkæologiske undersøgelser sidste år fremkom et fint og velbevaret bolværk eller bredforstærkning blot nogle få meter øst for ruinen "Fars Hat". I umiddelbar tilknytning hertil var der en opfyldte voldgrav på godt 3 meters bredde. Udenfor fortsatte et lavvandet vådområde. Man kan på gamle kobberstik se, at området har bestået af et sølignende bassin, hvorigennem Tingsted Å løber (fig. 1). Vi konstaterede små grøfter og forsænkninger i undergrundens blåler, som tyder på, at man har forsøgt at gøre dette lavvandede område dybere.

Udenfor bolværket fandtes i tusindvis af genstande. De fleste var kasserede ting og sager fra nedrivningsperioden og tiden umiddelbart før denne. I bunden af det gamle vådområde, lige udenfor den dybe del af voldgraven, fremkom seks koncentrationer med i alt 33 mønter (1). I Mønterne er alle som en af samme type, nemlig MB 246 (1a). De har på forsiden et sværd med en måne til venstre og en halv lilje til højre og på bagsiden en krone (nogle få utydeligt prægede og korroderede eksemplarer kan dog teoretisk set være MB 245. Den adskiller sig fra MB 246 ved at have en stjerne i stedet for en halv lilje til højre for sværdet).

Mønter fra denne periode bærer hverken årstal eller kongenavn, men kan dateres ud fra deres forekomst i skattefund. Keld Grinder-Hansen mener, at denne type stammer fra Erik Menveds (1286-1319) allerførste år (2), men det er umuligt at give et præcist årstal. Derudover fandtes foruden et par senere mønter og regnepenninge - kun to andre middelaldermønter (3). Det drejer sig om et ubestemt eksemplar og en penning af typen MB 564, dateret til 1330'erne. Førstnævnte kan teoretisk have været en del af skatten, selvom den umiddelbart ser lidt senere ud. Sidstnævnte lå et godt stykke fra de andre og må være et tilfældigt enkeltstående tab.

Det faktum, at alle mønterne er af samme type, tyder på, at de er tabt samlet. Hvis mønterne havde været en række tilfældige tab, ville de sikkert have været af mange forskellige mønttyper. I denne periode var der nemlig hyppige møntombytninger, hvor de gamle mønter blev gjort ugyldige og skulle veksles til nye mod erlæggelse af en afgift til kongen naturligvis. Ombytningerne fandt sandsynligvis sted hvert år (4). Det drejer sig her om en mønttype, der blev præget i Roskilde til brug for Sjælland og de tilliggende øer, heriblandt Falster. Fundet er "lige efter bogen" med én og kun én type. Det tyder på, at mønterne kommer direkte fra omløbet (og altså ikke fra en opsparing, hvor ældre mønter godt kunne "overleve" i nogle år). Det drejer sig derfor sandsynligvis om en tabt pung (og altså ikke en nedgravet skat).

De arkæologiske fundomstændigheder modsiger ikke idéen om, at mønterne stammer fra én begivenhed. De blev fundet i seks koncentrationer med blot 3 til 4 m. mellem hver. De lå blandt grus og småsten i mindre fordybninger i blåleret, som undergrunden her består af. De kan sagtens være tabt samlet for derefter at være flydt lidt rundt i det lavvandede område udenfor selve voldgraven, for endeligt at finde leje i små fordybninger på bunden.

Hvorledes kan man forklare tabet af disse mønter? I 1286 var kong Erik Glipping blevet myrdet i Finderup lade ved Viborg, og efterfølgende blev en række stormænd med marsk Stig i spidsen sandsynligvis uretfærdigt dømt for mordet. De gik i landflygtighed i Norge, hvor kong Erik Magnusson, også kaldet Erik Præstehader, tog vel imod dem, da han var i opposition til den danske konge på den tid. I sommeren 1289 drog marsk Stig på togt i de sydlige egne af landet for at ødelægge det økonomiske grundlag for den danske kongemagt gennem afbrænding af stæder og borge, fiskelejer og småbyer. Det gik blandt andet ud over Nykøbing, så det er endog meget sandsynligt, at mønterne fra Nykøbing kan være tabt netop ved den lejlighed (5).

Spredt over et større område i nærheden af mønterne fandtes ligeledes 19 jernbolte fra armbrøstpile (6). Man kunne i flere tilfælde konstatere, at spidserne vendte væk fra "Fars Hat"; det vil sige, at de må være affyret fra borgen. I så godt som alle bolte er der bevaret træ fra skaftet. Dette træ vil blive vedbestemt gennem analyse samt C14-dateret. Det bliver spændende at se, om C14-dateringen giver samme datering som mønterne. Armbrøstboltene er under alle omstændigheder af typer, der var gængse på denne tid, og indtil videre vil vi tillade os at antage, at de er fra samme periode. I så fald kan fundene af armbrøstboltene rimeligtvist også knyttes til kampbegivenhederne i 1289. Området er så lavvandet, at angriberne sagtens kan have løbet stormløb på borgen fra denne side. Det er så mest sandsynligt, at møntpungen er tabt af de angribende folk fra marsk Stigs styrke.

I den dybe del af voldgraven fandtes en stor tung jernøkse. Denne økse kan også være tabt i forbindelse med krigshandlinger på stedet, men idet den ikke er konserveret endnu, er det for tidligt at sige noget om dens anvendelse. At der ikke blev fundet rester af menneskene eller deres øvrige udrustning beror måske på, at de sårede eller dræbte blev bjerget fra området efterfølgende - vi ved det ikke.

Hvis denne tolkning er rigtig, har vi faktisk her for en gangs skyld et holdepunkt for at datere en mønttype fra denne del af middelalderen helt præcist: MB 246 må have været den gængse type på Sjælland fra efteråret 1288 til efteråret 1289. Og så har vi oven i købet et håndgribeligt minde om en dramatisk dag i Danmarkshistorien.

Til slut blot en kort bemærkning om mønternes bevaringstilstand. De er lavet af en legering, der hovedsagligt er af kobber, tilsat en smule sølv. Normalt er den type mønter belagt med korrosionsprodukter, når de findes i jorden. Disse mønter var imidlertid kobberrøde og rene med tydelige præg efter blot en let afbørstning af jord. Derimod var de papirstynde - meget tyndere end normale velbevarede mønter fra perioden. Mange havde nærmest kniplingsagtige huller i kanten. De må således være ætset tynde af substanser i jorden, dvs. ral og sand på blålersbund, der dog ikke har udvisket præget, der står skarpt og som nyslået. Enkelte eksemplarer var indkapslet i en skal af korrosionsprodukter, der let faldt af. Andre har en nærmest krakeleret overflade.

(NNUM 2005 side 62-66)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt