KLIK for forstørrelse!

Danske mønter i Estland

af Olav Sejerøe

Fund af vikingemønter

Der er i Estland fundet mange danske mønter fra vikingetiden. Disse mange mønter vidner om samkvem mellem Danmark og det baltiske område fra den tidligste vikingetid. Sammen med de danske mønter findes enkelte byzantinske mønter og mange kufiske mønter. Det vidner om vikingernes togter længere østpå gennem Rusland og helt ned til Byzans.

Arkadi Molvõgin har på tysk skrevet et stort værk om fund med vesteuropæiske mønter fra 900 til 1200 i Estland. Værket indeholder i alt 99 møntfund. Heraf er der danske mønter i 39 af fundene. Disse 39 fund indeholder i alt 287 danske vikingemønter - fra Hedeby-mønter til mønter fra Valdemar I omkring 1160.

Valdemar Sejr

Danske konger viste tidligt interesse for Estland. I 1197 er kong Knud 6. med en stor hær i Estland og i 1206 er ærkebiskoppen fra Lund Anders Sunesen med en hær i Estland. Anders Sunesen erobrer øen Saaremaa (Øsel).

På pavens foranledning drager kong Valdemar Sejr i 1219 sammen med tyske korsriddere på korstog mod de hedenske estere. Valdemar besejrer esterne i et blodigt slag ved Lindanisse, det nuværende Tallinn, hvor biskop Anders Sunesen fra Lund er med. Biskoppen prøver ved bøn at vende slaget til danskernes fordel. Det er til denne begivenhed der knytter sig sagnet om Dannebrog, der falder ned fra himlen og sikrer de danske sejren. Danskerne overtager borgen på Toompea, hvorfra Tallinn kan beherskes.

Domkirken på Toompea er Tallinns ældste kirke. Den er grundlagt af de danske i 1219.

Tallinn og den nordlige del af Estland er nu under dansk styre frem til 1346, kun afbrudt af en kort periode 1227-1238 hvor Sværdordenens riddere styrer i Tallinn. Denne afbrydelse af det danske styre hænger sammen med begivenhederne i Danmark og Tyskland. Kong Valdemar bliver taget til fange på Lyø 1223 af sin egen lensmand grev Henrik af Schwerin. Han løslades først to år senere ved pavens mellemkomst.

I 1227 prøver kong Valdemar at genvinde sine tyske besiddelser, men lider et sviende nederlag til de tyske fyrster i slaget ved Bornhøved. Hans magt er derfor svækket, og det benytter Sværdriddernes Orden sig af. Paven intervenerer til fordel for kong Valdemar, og han får i 1238 sine estiske besiddelser tilbage.

Bymuren omkring Tallinns gamle by står stadig flot og intakt.

I 1248 indtræder Tallinn i Hansaforbundet og får status som hansestad. Byen er delt i to dele. De danske magthavere sidder på borgområdet i den øvre by Toompea. Købmænd og håndværkere holder til i den nedre by. Denne deling af Tallinn med bymure omkring hver af de to bydele ses stadig i dag. De danske kalder byen Reval. Navnet Tallinn er estisk og betyder danskerbyen. Det er byens navn i dag, og et hvidt kors på en rød baggrund er fortsat våbnet for Tallinn amt.

Danske udmøntninger

De danske mønter fra Tallinn, under det danske styre, er beskrevet af Ivar Leimus i hans artikel "Udmøntning i Tallinn under det danske styre 1219 - 1346", i NNUM nr 5. fra august 1995.

Her beskrives de meget sjældne Tårnbrakteater, som man kun kender fra fire fund i Estland, hvor der i alt er fundet 111 Tårnbrakteater. De menes at være fra Valdemars tid. En anden lige så sjælden mønt er Biskopbrakteaten med et korslagt sværd og en bispestav. Den tilskrives biskop Anders Sunesen, som en overgang var Valdemars viceregent i Estland.

Mere almindelig er Kronebrakteaterne, som det er muligt for almindelige samlere at erhverve. De er formodentlig præget i anden halvdel af 1200-tallet.

I 1348 sælger Danmark sine besiddelser omkring Tallinn til den Tyske Orden. Herefter er det mønter fra bispedømmer under den Tyske Orden, der bruges i Estland. Disse mønter fra Livland under Ordenstiden fra det 14. til det 16. århundrede er også et spændende samlerområde.

Hertug Magnus

Hertug Magnus' borg Arensborg, nu Kuressaare på øen Saaremaa.

Kong Frederik II købte omkring 1560 bispedømmet Saare-Lääne af den daværende biskop for 30.000 daler. Det omfatter øerne Saaremaa (Ösel) og Hiumaa (Dagø) samt det nærliggende landområde omkring Haapsalu (Weik). Her indsatte han sin bror Hertug Magnus som biskop og regent. Af de to bispeborge hvor Hertug Magnus residerede er borgen i Haapsalu nu i ruiner. Den ligger i en stor dejlig park. Borgen Arensborg nu Kuressaare i byen af samme navn på øen Saaremaa står helt intakt og er museum for tiden som bispedømme. Bispedømmet blev grundlagt i slutningen af 1200-tallet af tyske ordensriddere.

Den danske konge Frederik II købte det af den sidste biskop i 1560. Det var dansk i næsten 100 år, indtil Christian IV måtte afstå det til Svenskerne ved freden i Brömsebro i 1645.

Hertug Magnus har slået mønt i sit eget navn, i de to byer Haapsalu på fastlandet og Kuressaare (Arensborg) på øen Saaremaa (Ösel), i tidsrummet 1561-1569. Disse mønter er beskrevet i Gunnar Haljaks katalog, Livländische Münzen aus der Ordenzeit 13.-16. Jarhundert.

KLIK for forstørrelse!

På billederne af mønterne kan man på forsiden se Hertug Magnus med hat. I omskriften står: MA·DG·EP·OSI. På bagsiden står: ARENSBORCH 65 rundt om en svane.

På bagsiden står der rundt om en flot svane: MO·NO·ARENSBORGENSS

Ved Hertug Magnus' ankomst er der uro i det baltiske område. Sværdriddernes Orden er i opløsning og nabolandene Sverige, Rusland og Polen kappes om få deres del af landet. Da Hertug Magnus ankommer bliver han biskop på Saremaa og vælges til administrator i Reval. Han kan dog ikke modstå russernes angreb og rejser året efter tilbage til Danmark efter hjælp. Frederik den Anden giver Magnus hjælp, men på den betingelse at kongen bliver den virkelige regent i hans lande, og at Magnus kommer under politisk formynderskab af kongens mand, Christoffer Valkendorf. Hertug Magnus er ikke nogen særlig god administrator. Han mister efterhånden mere og mere af sit område. Til sidst sidder han tilbage med kun Saaremaa.

Han lader sig friste af et tilbud fra ærkefjenden Rusland. Zar Ivan den Grusomme udråber Magnus til konge over Livland, dog med den lille hage at Magnus selv må prøve at erobre sit land. Han får en russisk prinsesse, Maria Vladimirovna, til ægte. Hertug Magnus sidder så på Borgen Pöltsamaa, mellem Tallinn og Tartu, som vasal under den russiske zar Ivan den Grusomme.

Pöltsamaa er hovedstad i Magnus' livlandske vasalstat i otte år 1570-1578. Men alt dette er kun tom glans. I virkeligheden er han kun et redskab i Zarens hånd, og Zaren ydmyger ham dybt og ender med at fængsle ham. Til slut flygter han til Polen og ender sine dage som den polske konges lensmand på slottet Pilten i Kurland. Her dør han i 1583 efter en meget omtumlet tilværelse. Hans eftermæle er ikke særlig godt, men han efterlader sig nogle spændende mønter.

Disse få og tidlige danske mønter fra Estland, samt mønterne fra Livland under Ordenstiden fra det 14. til det 16. århundrede, er et spændende samlerområde. Med de baltiske landes tilslutning til EU håber mange, at Østersøen vil genopstå som et af Europas vækstområder, ligesom det var i Hansatiden. Det er med til at gøre områdets historie og mønter spændende.

(Numismatisk Rapport 69 (2001) side 21-25


Litteratur


Tilbage til Dansk Mønt