Der er gjort mange fund af danske mønter i Estland som vidner om tidlig aktivitet af danske vikinger i Estland. Disse fund med danske mønter fra det 900 til 1200 er behandlet grundigt af den estiske forsker Arkadi Molvõgin i værket: "Die Funde westeuropäischer Münzen des 10. bis 12. Jahrhunderts in Estland." Numismatische Studen 10. Hamburg, 1994.
Arkadi Molvõgin har på tysk skrevet om alle kendte fund med vesteuropæiske mønter fra 900 til 1200 i Estland. Værket indeholder i alt 99 møntfund. Heraf er der danske mønter i 39 af fundene. Disse 39 fund indeholder i alt 287 danske vikinge-mønter fra Hedeby-mønter til mønter fra Valdemar I omkring 1160.
Udover de danske mønter indeholder de fleste af fundene engelske mønter eller skandinaviske imitationer af engelske mønter. Alle disse engelske mønter og imitationer af engelske mønter er formodentlig kommet til Estland via Danmark, så det er næsten alle 99 fund der har forbindelse med Danmark.
Møntfundene er opstillet efter tpq = slutmønt eller yngste mønt i fundet. Således er det første fund der beskriver et fund fra Metsküla nær Tallinn med blandt andet 22 Hedebymønter.
I tabel 1 er medtaget de 35 fund med danske mønter, hvor fundstedet eller mønterne er kendt. Det ses her at de danske mønter kun har udgjort en lille del af det samlede antal fundmønter, nemlig 266 mønter ud af i alt 10.565 mønter.
Den største andel udgøres af de tyske mønter med i alt 8.124 stk. På anden pladsen kommer engelske mønter med 1.608 stk. En gruppe på i alt 158 mønter er angivet som skandinaviske imitationer af engelske mønter, her er også imitationer af Knud d. Stores engelske mønter. En del af de fund, som ikke har indeholdt danske mønter, har indeholdt mønter fra danske konger i England eller imitationer af disse mønter. Det ses ved at sammenligne de to nederste linier i tabel 1.
I tabel 2 er de danske mønter fordelt på konger. I Molvõgins værk er en meget stor del af mønterne bestemt. De danske mønter er bestemt af Ivar Leimus, så det er muligt at gå ind og lave et grundigt studium af materialet. Her er stoppet ved en fordeling på konger. Det ses af tabel 2 at det største antal mønter, 111, stammer fra Svend Estridsens regeringstid. Sammenholder man antal af fundne mønter med de forskellige kongers regeringstid er der ikke stor forskel mellem antal mønter per regeringsår. Det kan ses i følgende opstilling:
| Knud den Store | Hardeknud | Magnus den Gode | Svend Estridsen | Harald Hen | |
| Regeringstid | 17 år | 7 år | 5 år | 28 år | 5 år |
| Antal fundmønter | 44 | 45 | 20 | 111 | 2 |
| Mønter per regeringsår | 2,6 | 6,4 | 4 | 4 | 0,4 |
To af fundene nævnes her som eksempler på de mange oplysninger man får i A. Molvõgins bog. Det er fund nr. 1 og nr. 45.
I efteråret 1929 bortsprænges to store sten på en mark på gården Laiate i landsbyen Metsaküla nær Tallinn. Derved findes i ringe dybde den nederste del af en potte med mønter. Finderen Trimann smider potten væk og samler en del af mønterne. Omkringboende samler yderliggere en del mønter. På samme sted var i 1914 ved pløjning fundet to mønter og en sølvbarre. Dette passer fint med at det kun var den nederste del af potten man fandt i 1929. Omkringboende samler yderliggere en del mønter.
Takket være baronesse H. Meyendorf på den nærliggende herregård Kumna får EPM, Estländische Provinzial Museum, 51 mønter, (31 hele og 20 brudstykker). I 1934 erhverves endnu 6 mønter fra fundet. I 1918-1940 overgår EPM til det tyske mindretal. Det får en del møntfund som donation. I 1944 går hele samlingen tabt under uroligheder i forbindelse med krigen.
Fundet indeholdt i alt 57 mønter: 28 kufiske, 4 tyske, 1 italiensk, 2 bøhmiske og 22 Hedebymønter. Det er det største fund af Hedebymønter i Estland. Udover dette fund nær ved Tallinn er der kun fundet 1 Hedebymønt i Estland i Kuigaste syd for Tartu.
Maidla ligger i Lääne Viru amt 25 km øst for byen Hapsalu. Fundet blev gjort 31/1 1974 da man var ved at bygge en vej ved landsbyen. Man kørte grus fra en grusgrav. Jorden var frossen og man løsnede den med dynamit. En gravemaskine læssede sandet på lastvogne, som kørte det til den nye vej. Det var under aflæsning af sandet, at man opdagede mønterne. En del mønter blev fundet i sandet på den nye vej. Man stoppede ikke arbejdet så det er sandsynligt at der findes mønter under asfalten på den nye vej.
Mønterne havde været i to små bronzeskåle (Hansaschüsseln) som var sat ind i hinanden. To dage efter fundet kom A. Molvõgin, O. Volmer og T. Lauk fra Pärnu museum og prøvede at indsamle mønterne. De fik samlet 1002 mønter. Senere kom I. Leimus for at prøve at samle flere af mønterne fra fundet. Han fik samlet yderligere 90 mønter. Kilder i Estland mener at fundet har været betydeligt større end de 1092 mønter museet fik samlet. Nogle mener at der har været mere end 2.000 mønter. Nogle mønter ligger stadig under den nye vej og en stor del lykkedes det ikke museumsfolkene at få fat i selv ved politiets hjælp.
De 1092 mønter som museet fik samlet bestod af følgende: 23 kufiske, 871 tyske, 3 italienske, 1 bøhmisk, 2 ungarske, 146 engelske, 1 irsk, 17 skandinaviske imitationer af engelske mønter, 24 danske og 1 svensk.
De danske mønter var fra Knud den Store, Magnus og Svend Estridsen. Den sidste mønt i fundet var en William penny (1066-87). Mønterne fra Maidla fundet er indgået i Historisk Museum, Ajloo Museum.
Estland har været gennem to verdenskrige og har været udsat for store omvæltninger. Det har betydet at en del af disse møntfund ikke findes mere. Det fremgår af denne liste over de offentlige møntsamlinger i Estland:
GEG står for Gelehrte Estnischer Gesellschaft zu Dorpat
GEG er grundlagt i Tartu i 1838. I 1920 skifter GEG navn til det estiske navn: ÕES, Õpetatud Esti Selts Tartus. Her oprettes i 1935 et møntkabinet i Tartu. Det får mange fund i mellemkrigstiden. Ved den anden verdenskrigs begyndelse bliver samlingen indmuret i en hvælving i Tartu Universitet. Det er heldigt for her overlever samlingen krigen intakt. Samlingen indeholder fundene med numrene: 15, 16, 26, 38, 39, 52, 55, 59, 64 og delvis 67. Disse fund er nu indgået i Institut for Historieforskning, AI.
EPM står for Estländische Provinzial Museum
EPM blev oprettet I Tallinn 1864. I 1918-1940 overgår EPM til det tyske mindretal. Det får en del møntfund som donation blandt andet nr. 1 fra Metsaküla i 1929. I 1940 indgår EPM med sin møntsamling i Museum for Historie og Revolution. I september 1944 går næsten hele samlingen tabt under kampene i og omkring Tallinn. Den bliver plyndret af befolkningen under urolighederne. Ved denne lejlighed forsvandt hele samlingen af mønter fra det 11. til det 13. århundrede, i alt 17 fund med 2.532 mønter. En del af disse mønter er senere tilbudt museet af en guldsmed. Fund som har tilhørt EPM og som nu er gået tabt er numrene 1, 13, 23, 37 60, 61, 69 og 78.
Saremaa museum
Museum des Vereins zur Kunde Ösels på Saremaa havde den tredjestørste samling af mønter i Estland. Den er grundlagt i 1865 og havde over 1.000 mønter blandt andet fire komplette fund fra Saremaa med fundnumrene 21, 22, 36 og 80, samt to fund fra fastlandet nr. 55 og 67. Alt gik tabt under første verdenskrig.
AI, Ajaloo Instituut
AI er på dansk Institut for Historieforskning, Estiske Videnskabs Akademi i Tallinn. Her findes de fleste af fundene i dag. Det er fund med numre: 2, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 18, 26, 27, 29, 30, 31, 33, 35, 38, 39, 40, 47, 51, 52, 54, 55, 56, 57, 59, 61, 64, 67, 68, 75, 81, 83, 85, 86 og 91. Ajloo Museum har fund med numrene 10, 45, 75 og 76
Eremitagen i St. Petersborg
Den kejserlige Arkæologiske Kommission oprettedes 1895. De forskellige fund fra hele Rusland indgår hertil og fordeles herfra. De vigtigste fund går til Moskva og St. Petersborg, således får Eremitagen fundnumrene 7 og 8 og dele af 57 og 67.
(NNUM 2001 side 127-132 og NNUM 2002 side 28)