Frederik 1., søsling u. år Ronneby

af Niels Jørgen Jensen og Mogens Skjoldager

Søren Norby var oprindelig Christian 2.s lensmand på Gotland og kendes også numismatisk herfra, idet hans mønter fra 1524 og 1525 bærer hans eget navn og våbenskjold (Galster 143-145), måske i et forsøg på at holde lav profil i tronstriden mellem Christian 2. og Frederik (1.). Det rige Gotland var efterstræbt af såvel Danmark, Sverige som Lübeck.

Efter Frederiks sejr i Danmark og Søren Norbys forgæves forsøg i Skåne på at kæmpe Christian 2.s sag, afgav han Gotland til Frederik 1. mod at få Sølvesborg i Blekinge som len, og det er i denne sammenhæng, at man skal se de Ronnebysøslinge, der bærer Søren Norbys våbenskjold i omskriften.

Efter Søren Norbyperioden møntede Frederik selv i Ronneby i en kort periode. Disse mønter kendes på, at de i omskriften har en krone i stedet for Søren Norbys våbenskjold, over skjoldet den uforklarlige indskrift ZZV, samt at de er udaterede. Hos Schou rubriceres denne udmøntning som uden år 31, men der er tale om flere stempler, end Schou registrerer. Der er tale om tre forskellige bagsidestempler, der kobler med to forsider.

Antallet af bevarede eksemplarer fra denne udmøntning er så beskedent, at de enkelte mønter kan registreres og deres proveniens følges. Herunder er de opstillet efter de tre bagsider, der i Jensen/Skjoldagers bog om Frederik 1.s søslinge (1) bærer stempelnumrene Ro00-997, 998 og 999:

 

(2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af de 6 kendte eksemplarer henligger de 2 altså i offentlige samlinger, mens der er 4 tilbage til os almindelige samlere. Heraf befinder de 3 sig i samme danske privatsamling - oven i købet med hvert sit bagsidestempel.

 

 

Den nye kobling er markeret med stiplet linie i koblingsskemaet. Ud over at en hidtil ukendt kobling altid er interessant, er denne vigtig, idet den forbinder de to hidtil uforbundne grupper bagsidestempler til denne historisk enestående udmøntning.

(Lettere redigeret version af artikel bragt i Amagerlands Numismatiske Forenings medlemsblad 335 (2011) side 111ff.)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside