Gennem besværligheder til stjernerne

- lidt om hertug Christian Albrecht af Gottorps (1659-94) mønter og medaljer

af Jens Christian Moesgaard

Huset Slesvig-Holsten-Gottorp er en sidelinje til det gamle danske kongehus Oldenborgerne. Det opstod ved hertugdømmerne Slesvig og Holstens deling i 1544 mellem kong Christian III af Danmark (1534-59) og hans brødre Hans og Adolf. Sidstnævnte blev stamfar til gottorperne, der har navn efter slottet Gottorp ved Slesvig. Hans døde uden arvinger i 1581, og Adolf fik en del af hans områder, således at den gottorpske del af hertugdømmerne nu omfattede omtrent halvdelen af Slesvig-Holsten. Det drejede sig dog ikke et sammenhængende område, men om flere 'stumper' spredt ud over begge hertugdømmer, således i det nuværende Danmark: Åbenrå og Tønder. En del områder især i Holsten blev regeret i fællesskab mellem hertugen og den danske konge.

I starten var forholdet mellem de gottorpske hertuger og de danske konger udmærket. Men lidt efter lidt ønskede gottorperne en friere status i forhold til Danmark. Særligt lenspligten til den danske konge for de sønderjyske dele føltes snærende. Dette forhold førte gottorperne over i svenskernes lejr under rivaliseringen mellem Danmark og Sverige. Hertug Frederik III (1616-59) indgik under Karl Gustav-krigen en hemmelig alliance med Sverige. Efter Danmarks nederlag opnåede Gottorp suveræniteten, dvs. at hertugen blev fuldstændig uafhængig i sine dele af hertugdømmet Slesvig, idet lenspligten til Danmark blev løst. Dette skete i 1658 og blev bekræftet ved den endelige fredslutning i 1660.

Frederik III blev som hertug efterfulgt af sin søn Christian Albrecht (1659-94). Denne benyttede i vid udstrækning kunst og videnskab til at kaste glans over sin fyrstemagt - bl. a. grundlagde han i 1665 Universitetet i Kiel, der den dag i dag bærer hans navn. Hans motto var Per Aspera Ad Astra (gennem besværligheder til stjernerne). Det svarede meget godt til hans liv - han blev to gange af sine danske rivaler tvunget i eksil, mens hans lande var beslaglagt. Men begge gange førte stormagtsindgriben til, at han kunne vende tilbage og tage sine lande i besiddelse igen.

Christian Albrecht brugte også mønter og medaljer i sin sags tjeneste. 1675 var et hårdt år for ham. Den danske konge Christian V ville bruge skattepenge fra hertugdømmerne til oprustning mod Sverige, men hertugen modsatte sig. Kongen fængslede herefter hertugen, som blev tvunget til at give formelt afkald på suveræniteten. Det er i denne sammenhæng, man skal se en sølvmedalje fra dette år (fig. 1).

På forsiden ses Christian Albrecht med sin gemalinde, Frederikke Amalie, Christian V's søster - nok en understregning af, at kongen gik imod sin egen svoger. På bagsiden er mottoet Per Aspera Ad Astra illustreret. Man ser en lille mand (hertugen) gå op af et bjerg dækket med torne (besværlighederne) op mod en suveræn hertugkrone (stjernerne). Medaljen er en programerklæring for, hvad der skal arbejdes for.

I 1689 vendte hertugen tilbage til Gottorp efter fire års eksil. Han lod da præge en gulddukat, hvor samme motiv blev taget op igen (fig. 4).

Udførelsen er en smule anderledes, man bemærker især, at bjerget nu er skyindhyldet, sikkert for at understrege, at besværlighederne var endnu større (Lange (1) 372). Denne mønt er en markering af, at målet nu er nået.

Der findes ligeledes to medaljer uden årstal (fig. 2-3), men med en udformning, der minder om 1689-dukaten (Lange 363-364, se også side 244).

Guldmønter var en forholdsvis begrænset prestige-udmøntning, der ikke spillede den store rolle i møntomløbet. Medaljer var heller ikke udbredt blandt den brede befolkning, Men også på mere almindelige, dagligdags mønter blev mottoet Per Aspera Ad Astra benyttet. På masse-udmøntningen af 1/16 thaler, en lille sølvmønt, stod det i bagsideomskriften. På nogle eksemplarer med årstallet 1669 er mottoet imidlertid ændret til Per Aspera Ad Aspera (gennem besværligheder til besværligheder) (Lange 386a) (fig. 5-6). Netop dette år måtte Christian Albrecht lide den tort, at hans rival, den danske konge Frederik III, øgede sin magt ved at overtage hertugdømmet Nordborg på Als. Året før var det gået ligeså med hertugdømmet Sønderborg, Det er dog nok ikke det møntindskriften hentyder til - den må anses for en fejl fra stempelskærerens side. Bagsiderne på Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings to eksemplarer er stempelidentiske (fig. 5-6), og man kan forestille sig, at fejlen kun er forekommet på et enkelt stempel.

Denne antagelse støttes af, at langt de fleste eksemplarer af 1/16 thaler 1669 bærer den korrekte indskrift (fig. 7).

Det fejlbefængte stempel er dog benyttet stykke tid uden at blive opdaget, da KMMS' to eksemplarer har forskellige forsidestempler.

Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings to eksemplarer er begge indgået i samlingen i 1800-tallet. Den ene blev tilbyttet i august 1841 (Bytteprotokol nr. 45.4). Den anden var blandt de mange slesvig-holstenske mønter, der i 1883 med finansiel hjælp fra den københavnske vekselerer Emile Le Maire blev anskaffet fra den hamburgske grosserer H. Mayntzhusens samling (Gaveprotokol 888) (2). De fandtes således ikke i kongens samling i 1600-tallet. Man kan ellers levende forestille sig, at den danske konge ville have frydet sig over en sådan stavefejl!

Jeg vil gerne takke Jørgen Steen Jensen for inspirerende kommentarer.

(NNUM 2006/1 side 24-27)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt