G. V. Bauerts studierejse og ansættelsen af P. L. Giannelli, 1799-1801

af Michael Märcher

Tilegnet Frank Pedersen på 70-årsdagen den 2. august 2011

 

Fig. 1. Matthew Boultons imponerende Soho Works ved Birmingham fra anden halvdel af 1700-tallet, som kan betegnes som verdens første fabrikskompleks, blev nedbrudt i midten af 1800-tallet. Tilbage på stedet står Boultons smukke bolig Soho House, der nu er restaureret og et museum, som det kan anbefales den møntinteresserede at besøge.

 

Et samarbejde mellem James Watt (1736-1819) og Matthew Boulton (1728-1809) på Boultons store Soho Works (fig. 1) uden for Birmingham førte til et markant kvalitativt og kvantitativt løft i møntteknikken i slutningen af 1780’erne. Det lykkedes dem, især Boulton, at konstruere en dampdrevet Mønt, og ikke blot sådan, at dampkraften drev valseanlæg, men for eksempel også prægemaskiner (Boultonske presser). Ved inddragelse af den dygtige ingeniør Jean-Pierre Droz (1746-1823) fra Mønten i Paris blev prægeteknikken også markant forbedret i Soho. Det handlede primært om prægning, og eventuelt samtidig randdekorering, af mønter med konvekse stempler i en ring, hvilket gav mønter, der var regelmæssigere, smukkere, mere ensartede og bedre sikrede mod falskmøntneri (fig. 2). De kvalitativt bedre mønter kunne med dampkraften produceres hurtigere, lettere og med mindre personale. Udover møntproduktion på Mønten ved Soho Works begyndte Boulton at producere dampdrevne Mønter – med undtagelse af de dertil nødvendige bygninger, smelteanlæg med videre. Mønten i Soho var den første dampdrevne Mønt i verden. Nummer to indrettede Boultons folk i Skt. Petersborg cirka 1802-07. Den tredje blev sat i drift i København i 1810. Nogenlunde samtidig blev Royal Mint i London den fjerde dampdrevne Factory Mint (1).

KLIK for forstørrelse!

Fig. 2. Eksempler på den nye type mønter, som Matthew Boulton var den første til at producere. I modsætning til næsten alle mønter produceret tidligere i verdenshistorien har disse engelske kobbermønter fra Soho ophøjet og beskyttende rand samt er fuldkommen runde og velprægede. ½ penny 1795 (prøvemønt) og 1 penny 1806 (stammer fra Warbergs auktion), skåret af C. H. Küchler (1740-1810).

I 1780-90’erne blev det i København mere og mere tydeligt, at Møntens kapacitet og udstyr trængte til en opgradering. Derfor og for at hæve kvaliteten af rigets mønter og møntproduktion til de nye Boultonske standarder ønskede finansadministrationen at købe en Mønt af Boulton. De første oplysninger om Mønten i Soho med videre kom øjensynligt til finansminister E. Schimmelmann (1747-1831) fra en Baron Buchwald, formentlig L. F. Buchwald (1752-1812). Finansadministrationen synes ikke at have overvejet andre muligheder end en ny Mønt fra Boulton, som Schimmelmann kontaktede i 1796. Både Finanskollegiet og Boulton regnede med at sagen hurtigt kunne klares, men det kom til at tage 20 år før den sidste betaling faldt i 1816. Astronom og senere møntmester i København, Ole Warberg (1759-1821), blev rigets udsending i sagen, og han indledte forhandlinger med Boulton allerede i 1797 og var på flere længerevarende ophold i England under forløbet (2).

 

Bauert og den nye teknik

Ved købet af Mønten fra Boulton ville en ny type stempler (konvekse) samt stempelkopiering via matricer, patricer og presser blive indført. Det var derfor nødvendigt at få oplært og forbedret evnerne hos møntstedernes stempelskærer i forhold til den nye teknik, herunder gravering af matricer, optrækning af patricer (poinçoner) og sænkning af stempler. Som følge heraf besluttede Finanskollegiet i 1798, at stempelskærer Georg Valentin Bauert (1764-1841) skulle på studierejse til London. Den unge Bauert var et godt valg. Han havde i 1780’erne været stempelskærerlærling hos sin far, den betydelige stempelskærer Johan Ephraim Bauert (1726-99), på Mønten i København – og G. V. Bauert nåede at arbejde som stempelskærer i 50 år (1791-1840) ved rigets dengang vigtigste møntsted, Altona (3).

Unge Bauert blev orienteret om beslutningen under et ophold i København sommeren 1798. I februar 1799 skrev Finanskollegiet til ham i Altona, “at De maae holde Dem færdig til om nogle Maaneder at reise til London, for der af Medailleur Milton [den engelske medaljør John Milton (1759-1805) (4)] … at erholde Anviisning i Henseende til de Fordele og Haandgreb til at forfærdige Mynt-Stempler til den Fuldkommenhed, som de nyere engelske Mynter bærer Præg af, saavel i Henseende til Poinçoners, Stemplers og andre Redskabers bearbeidelse, som Stemplernes Tilberedning og Hærdning, m.m. til hvilken Ende De imedens De sammesteds opholde Dem … og Dagligen arbeide hos ham, da han formeener, at De i eet Aar eller noget længere kunde [tillære] Dem den fornødne Kundskab og Færdighed.” (5). Da Bauert på det tidspunkt havde meget travlt med at fremstille stempler til 1/12 og 1/24 speciedalere, fik han afrejsen udsat til om sommeren 1799, så han kunne nå at forberede sig. Han angav blandt andet, at han af alle kræfter ville forsøge at lære så meget engelsk som muligt for at få det størst mulige udbytte af rejsen.

Fredag den 19. juli var Bauert ombord på den engelske paketbåd og på vej mod London. Ved sin ankomst skulle han opsøge den danske generalkonsul Georg Wolff (1736-1828) i London, som ville give ham Warbergs adresse. Warberg opholdt sig på dette tidspunkt i London og skulle være Bauerts kontaktperson under opholdet, og det var også ham, der havde kontakten til og skulle introducere Bauert hos Milton. Bauert ankom til London den 2. august, og var den 6. august i gang med at arbejde hos Milton, hvor han også hurtigt kom til at bo. Bauert fortsatte tilsyneladende sin engelskundervisning hos en dansk præst i London, da beherskelse af det engelske sprog – ifølge Bauert – markant ville øge hans udbytte af Miltons undervisning. Efter Bauerts ankomst sørgede Warberg for underskrivning af den forberedte kontrakt mellem Finanskollegiet og Milton. Den indeholdt følgende syv punkter og dannede rammen om Bauerts daglige arbejde igennem mere end et år.

 

Problemer med stempelforsyningen til Altona og København

Straks det i februar 1799 stod klart, at Bauert skulle rejse, ønskede Finanskollegiet at konstituere hofgravør Salomon Ahron Jacobson (1755-1830) som stempelskærer i Altona. Han kunne dog ikke sådan hurtigt forlade sin daværende (1796-1801) bopæl i Stockholm, hvor han havde uafsluttede arbejdsopgaver samt kone og fire børn, men han tilbød at komme til København til sommer og forfærdige de nødvendige stempler. En sådan upraktisk ordning gik kollegiet ikke med på, men for at imødekomme Jacobson, tilbød kollegiet, at han kunne vente med at rejse til Altona til sommer. Mens den korrespondance foregik, sad den flittige medaljør Peter Leonard Giannelli (1767-1807) i København og skar prøver på stempler til 1 og 1/3 speciedalere. I april-maj var de efterhånden så gode, at Finanskollegiet kunne bruge dem til 1 speciedalere, og man bad ham om at fremstille både poinçon og stempel til 1/3 speciedalere, som dog ikke blev anvendt. I sensommeren blev der bestilt flere stempler til 1 speciedalere hos Giannelli, og han endte tilsyneladende med at levere 4-5 par speciesstempler til Mønten i København før sommeren 1800 (fig. 3).

KLIK for forstørrelse!

Fig. 3. Forside 1 speciedaler, København, Hede 13D, skåret af P. I. Giannelli.

Hans arbejde og imødekommenhed faldt i bedre og bedre jord hos møntmester H. I. A. Branth i København (1797-1810) og Finanskollegiet. Derimod gjorde Jacobson i Stockholm sig i april-maj 1799 efterhånden helt umulig til opgaven i Altona, hvortil han bestemt ikke ville. Jacobsen påpegede, hvor krænkende det var for ham – han havde siden 1776 været hofgravør – kun at blive tilbudt en midlertidig stilling i Altona, når man tog hans mange aflagte prøver udi stempelskærerkunsten samt hans – efter eget udsagn – store indsigt i møntteknologien med mere i betragtning. Desuden mente han åbenbart, at han havde position og evner, så han ikke behøvede at efterkomme Finanskollegiets anmodninger, men derimod kunne afslå eller ændre på dem efter forgodtbefindende. Det gik Finanskollegiet imidlertid ikke med på, selvom der efterhånden var pres på med betydelig møntproduktion (6) og forestående mangel på en dygtig stempelskærer.

Tre måneder efter Bauerts afrejse var der endnu ikke ansat en afløser for ham. Samtidig ville uheldet, at hans far, den faste stempelskærer i København, i starten af oktober 1799 blev så syg, at han ikke kunne arbejde. Der var blandt andet tale om opsvulmede ankler og håndled, og sidstnævnte må hurtigt have gjort den gamle stempelskærer ude af stand til at arbejde. Dermed stod Finanskollegiet uden arbejdsduelig fast stempelskærer i både Altona og København, samtidig var der efterhånden mangel på stempler til de igangværende og påtænkte udmøntninger. I slutningen af oktober godkendte Finanskollegiet hurtigt to forslag fra møntmester Branth. Det ene gik ud på, at fire ubrugte par 1 speciedalerstempler med årstal 1798, skåret af J. E. Bauert, måtte benyttes. De var lagt til side i 1798, da deres omskrift var sat med større bogstaver end der var på de prøver, som Finanskollegiet havde godkendt. Branths andet forslag var, at Giannelli måtte beordres til uden indskrænkninger at fremstille alle de stempler, som Københavnermønten efterspurgte. Allerede i starten af oktober, hvor Bauert blev sygemeldt, havde Giannelli mundtlig fået besked på at rubbe neglene og fremstille stempler. Det lykkedes at holde udmøntningerne i København på sporet, men der blev ikke levnet Giannelli mange pauser, for i november 1799 skulle Altonamønten i gang med udmøntning af 10.000 rigsdaler i 2 sechslinge. Den løstansatte Giannelli skulle nu, som Frank Pedersen (7) via imponerende stempelstudier har påpeget, forsyne begge møntsteder med stempler. Den 8. november fik Giannelli ordre på at fremstille fire par 2 sechslingestempler til Altonamønten, og når det var sket, skulle der graveres stempler til slesvig-holstenske speciedalere (Hede (8) 39). Dagen efter døde J. E. Bauert i København, og derved blev hans eftertragtede embede ledigt.

 

Ny fast stempelskærer i København

Der indkom fem ansøgninger til stillingen som medaljør og stempelskærer ved Mønten i København, hvor lønnen var hele 600 rigsdaler om året. Foruden Giannelli søgte Jacobson, Jesper Johansen Holm (1748?-1828) og Gert Hull (1761-1810), de tre sidstnævnte havde alle tidligere med forholdsvis begrænset succes været involveret i rigets møntstempelproduktion. Den femte ansøger var Abraham Heilbuth i Altona, der allerede i 1798 havde ansøgt om en stilling ved en af Mønterne. Han kom dog ikke i betragtning, da Finanskollegiet ikke havde set prøver på hans evner. Finanskollegiet valgte at anbefale Giannelli, som blev udnævnt den 18. juni 1800. Hans instruktion er gengivet i bilaget. Giannelli blev valgt på grund af de evner, han hidtil havde demonstreret, samt på grund af den flid og beredvillighed, som han havde udvist overfor Finanskollegiet det sidste år. Det gjaldt primært stempler til Mønten i København, mens J. E. Bauert var syg og efter hans død, samt stempler til Mønten i Altona, mens G. V. Bauert var på studierejse.

Giannelli gjorde det godt som stempelskærer ved Mønten i København frem til sin tidlige død i 1807. Han skar flere medaljer og spillede også en rolle ved fremstilling af trykplader til pengesedler og lignende, men da Mønten stort set ikke var i drift på grund af installation af det nye møntværk fra Boulton, kom han efter Bauerts hjemkomst ikke til at gravere mange matricer eller stempler til mønter.

Giannelli havde som omtalt haft nok at se til i andet halvår af 1799 og første halvår af 1800 – og det fortsatte, efter hans fastansættelse, i resten af år 1800 (9). Selvom han leverede brugbare stempler, og Finanskollegiet var tilfreds med indsatsen, så er det tydeligt, at Finanskollegiet så frem til, at den udsendte G. V. Bauert ville returnere og skabe ro omkring de vitale stempelleveringer til Mønten i Altona, hvor betydelige udmøntninger skulle foretages.

Intet møntsted kan udmønte uden prægestempler. Det var således alt andet end optimalt, at en ikke særlig erfaren person i København skulle fremstille det afgørende tekniske redskab, som et stempel er, så det på alle måder kunne holde, være i overensstemmelse med de godkendte forslag etc. samt passe præcist i Altonamøntens skruepresser. Det var endvidere dyrt for Finanskollegiet at have Bauert både på fast løn og på en længere omkostningsfuld studierejse. Når det så samtidig var nødvendigt at hyre relativ dyr ekstern arbejdskraft til at passe hans arbejde, så kunne der ikke tillades Bauert alt for mange svinkeærinder.

 

Bauert, Milton og Warberg i London

Mens der var stempelforsyningsproblemer i Altona og København, arbejdede Bauert efter eget udsagn flittigt under Miltons opsyn. Bauert skrev i december 1799 til Finanskollegiet, at han gerne ville sende prøver på sit arbejde hjem, men at Miltons undervisningsplan endnu ikke muliggjorde det. Planen var, at Bauert på sigt skulle lære at skære en god møntmatrice, hvilket er uhyre svært på grund af det lave relief. Derfor var Bauert efter Miltons anvisning sat til at skære nogle forskellige matricer/stempler til medaljer (fig. 4) med dybere relief, så han – efterhånden som han fik mere øvelse – kunne skære de vanskelige møntmatricer med lavt relief.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 4. G. V. Bauert skar flere medaljestempler hos John Milton, blandt andet dette med Georg III (1760-1820), som f.eks. er brugt til medaljen Bergsøe 1490, hvis forside her ses. 40,5 mm, 28,30 g. Vilhelm Bergsøe: Fortsættelse af Danske Medailler og Jetons samt militaire Tjenestetegn indtil Aaret 1893, København 1893. Billedet af stemplet er beskåret.

Først i foråret 1800 kunne Bauert sende et aftryk – det vides ikke hvilket – med Warberg hjem til Finanskollegiet. Warbergs afrejse var ikke problemfri. Han skulle medbringe de stempler og vist også poinçoner til speciesmønt (Hede 39F, 40B og 41D, fig. 5), som Milton – efter aftale i forbindelse med Møntkøbet hos Boulton – havde fremstillet til Finanskollegiet.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 5A. 1 speciedaler 1799, Altona, Hede 39F skåret af John Milton i London.

KLIK for forstørrelse!

KLIK for forstørrelse!

KLIK for forstørrelse!

Fig. 5B. Stemplerne til 1, 2/3 og 1/3 speciedaler 1799, Altona, Hede 39F, 40B og 41D. Alt skåret af John Milton i London. Billederne er beskåret.

Stempelfremstilling til udlandet var umiddelbart forbudt ifølge den engelske eksportlovgivning , så i forbindelse med aftalen havde Milton via Warbergs henvendelse til englænderen Sir Joseph Banks (fig. 6), præsident i Royal Society og medlem af Underhuset, fået tilladelse til at fremstille stemplerne – efter Banks havde rejst sagen i Underhuset. Banks og Milton kendte hinanden i forvejen (10).

KLIK for forstørrelse!

Fig. 6. Den betydningsfulde naturvidenskabsmand Joseph Banks (1743-1820), som blandt andet var med på James Cooks første ekspedition jorden rundt 1768-71, hjalp den danske naturvidenskabsmand Ole Warberg med ret til fremstilling og eksport af stempler fra England til Danmark. Forside af sølvmedalje fra 1823 skåret af William Wyon (1795- 1851), 38 mm, 33,80 g.

Warberg fik også hjælp af Banks ved stemplernes udførelse fra England, da Banks forsynede Warberg med en skrivelse, som kunne forevises de engelske toldere – og Banks tilbød selv at møde op på toldboden for at sikre stempeleksporten. Hos Milton fremstillede Bauert antageligt stemplet til Hede 39G (fig. 7), men det er uklart, hvornår og hvordan det kom til den danske konges rige. Det vides heller ikke, hvornår stemplet blev fremstillet. Det har måske været før juli 1800, hvor Bauert havde været næsten et år i London og ansøgte Finanskollegiet om tilladelse til en studietur til Paris.

KLIK for forstørrelse!

KLIK for forstørrelse!

Fig. 7. Mønt og stempler. 1 speciedaler 1800, Altona, Hede 39G, skåret af G. V. Bauert. Billedet af stemplet er beskåret.

Bauerts argumenter var forbedring og forøgelse af sine kundskaber, og det kunne bedst ske i Paris, som da var den vigtigste europæiske samlingsplads for kunstnere og kunstprodukter. Ifølge Bauert var der desuden stor imødekommenhed blandt både kunstnerne og de offentlige institutioner i Paris overfor tilrejsende kunstnere. Bauert talte også til Finanskollegiets økonomiske ører ved at påpege, at det hverken var dyrt eller langt at tage et smut til Paris, når man allerede var i London. Den væsentlige forøgelse af Bauerts kundskaber ved et ophold i Paris ville kort sagt være en rigtig god og ikke-omkostningstung investering. Finanskollegiet var umiddelbart positivt indstillet, såfremt Miltons undervisning var tilendebragt, og Bauerts arbejde hos ham kunne godkendes. Stemplet til Hede 39G havde Finanskollegiet næppe set på det tidspunkt, for de ville se den medalje (fig. 8), som Bauert i henhold til kontrakten med Milton helt selv skulle fremstille.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 8. Forsidestemplet til denne medalje var G.V. Bauerts "svendestykke" hos John Milton. Bauert har også fremstillet bagsidestemplet hos Milton, og angiver at allegorien er tænkt som "At Trilling=Rigets Folk,Dansk, Norsk og Holstener lever med Lykke og Glæde under den Danske milde og velgiörende Regiering. De trende Vaaben forestillende de trende Riger; Siepteret forestillede den Danske Regiering, og Solens Straaler dens Mildhed og Velgiörenhed; Blomsterne forestillende det Danske Folks Lykke, Glæde og Tilfredshed, at leve under den Danske Regiering." Begge stempler findes ligesom den afbillede sølvmedalje på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Ca. 41 mm, 29,20 g, Vilhelm Bergsøe: Danske Medailler og Jetons Fra 1789-1891, København 1893, nr. 19.

Miltons udtalelse af 2. september 1800 til Finanskollegiet om Bauert lød således “The time having expired, which was granted for the instruction of Mr. Bauert. I feel it my duty to state for the satisfaction of the Royal Board of Finances that Mr. Bauert has by his great assiduity & attention, obtained every information possible, relative to the Art of engraving Dies etc. and that he has finished without assistance, a medal agreeable to the wish expressed in the contract, and which be forwarded by him immediately for the inspection of the Hon[ourable] members of the Royal College. And that in my professional opinion Mr. Bauert has fully acquired every particular of the art, to qualify him as a skilfull and good Workman. But if it should be thought by the Hon[ourable] Board, that a further time for more practise is necessary, J shall feel a pride in devoting any portion of my time, to fullfill their commado.” (11)

Bauert sendte den 2. september to kobberaftryk af medaljen til Finanskollegiet, da det var forbudt at eksportere guld og sølv. Finanskollegiet var tilfreds med aftrykkene og Miltons udtalelse. Med brev af 20. september fik Bauert lov til at rejse til Paris og en anbefalingsskrivelse til generalkonsul Michael Classen (1758-1835) sammesteds. Finanskollegiet havde kun et krav til Bauert: Han skulle være tilbage på sin post i Altona januar 1801. Kravet skal forstås på baggrund af problemerne med stempelforsyningen samt stigende udmøntningsaktivitet – især på Mønten i Altona.

 

Til Paris og hjem igen

Bauert fik en meget lang og flot karriere som stempelskærer ved Mønten i Altona, 1791-1840. Han var den første i landet, som lærte den nye og hurtigt helt dominerende stempelteknik, og han havde utvivlsomt igennem hele sit liv stor gavn af at kunne trække på erfaringerne fra tiden hos Milton i London. Derimod blev hans ophold i Paris ikke nær så givende på grund af dets korte varighed og mangel på kontakter/læremester. Han nåede først den 26. november 1800 til Paris, da han ikke havde haft mulighed for at forlade London før den 12. november. Forklaringen var ifølge Bauert, at han måtte vente på skibslejlighed til Frankrig fra Gravesend, cirka 30 km øst for London. Udlændinge måtte ikke sejle fra Dover til Calais, men skulle sejle fra Gravesend, når de ville til Frankrig.

Bauert forlod Paris den 23. januar, og de knap to måneder i Paris gav ham naturligvis et vist udbytte. Mens Bauert i London havde lært teknik og praktiske færdigheder, så var hans udbytte i Paris primært inspiration, kunstnerisk indsigt m.v. – og sidstnævnte var formentlig netop, hvad Bauert mest havde brug for på daværende tidspunkt. Med andre ord fik han i Paris suppleret sin tekniske uddannelse med den kunstneriske dimension, så han kunne vende hjem som en bedre stempelskærer på stort set alle områder. Overfor Finanskollegiet, hvor Bauert selvfølgelig måtte smøre ekstra tykt på for at retfærdiggøre rejsen og ikke at sætte sit lys under en skæppe, berettede han den 9. januar fra Paris blandt andet følgende:

“Da Det höye Collegium kun har tilstaaet mig en kort Tid længere end den allerede forhen naadigst bestemte Termin for mit Ophold her i Paris; saa beder og haaber ieg det höye Collegium naadigst vil tilgive mig dersom denne Tid skulle overstige 14 Dage á 3 Uger, da ieg meget önskede at profitere saa meget som muligt af mit Ophold her i Paris; og ieg har först i disse Dage lært at kiende de tvende förste Medailleurer her i Byen, og venter at faae Mynten og dens Jndretninger at see med det aller förste.

Den korte Tid ieg har varet her, har ieg for det meste anvendt til at besöge det store og fortreffelige National Biblothek, hvor, i besynderlighed, enhver Fremmed kan studere og faae en hver Bog som forlanges; ligeledes paa det yperlige Mahler=Galerie samt Galeriet for den store mangde Antique Statuer, hvor Kunstnere finde de skiönneste Ting at copiere og danne sig efter. For at opfylde det höye Collegii Befaling: at være paa min Post i Altona til den bestemte Termin eller kort derefter, vil ieg om 14 Dage tiltræde Reisen herfra. Da mit korte Ophold her ikke har været eller vil være uden Nytte og Fordeel for mig i henseende til mit Fag, kan ieg ikke undlade at aflegge det Höye Collegium min forbindligste og underdanige Taksigelse for den mig naadigst forundte Tilladelse at gaae til Paris Kunstnernes Hovedsæde” (12).

Bauert nåede ikke hjem i tide. Han var først i Altona den 12. februar “formedelst Veyenes overordentlige slette Tilstand giennem Frankerige og Tyskland” (13). Han hørte tilsyneladende aldrig nogen klager derover. Finanskollegiet havde da også omkring jul tilladt ham en lille overskridelse, og Finanskollegiet var utvivlsomt blot glad for, at han endelig var tilbage. Han blev da også hurtigt sat i arbejde.

Der var netop afsluttet en betydelig udmøntning af speciedalere i Altona, hvortil Giannelli som omtalt leverede adskillige stempler. De fleste af Giannellis stempler havde været gode, et enkelt bagsidestempel var dog sprunget under transporten til Altona og på to forsidestempler havde indskriften desværre været CHRISTIANUS IIV og ikke VII. Nu skulle der udmøntes 1/12 og 1/24 speciedalere (14), og Bauert skulle tiltræde sin post og overtage stempelforsyningen af Mønten i Altona. Det gjorde han, og derefter var der stort set ingen problemer med stempelforsyningen til Mønten i Altona de næste cirka 40 år.

Bauerts indsats er bemærkelsesværdig og har haft betydning for det danske pengevæsen i en lang periode. Mønten i Altona spillede en stor rolle fra 1780’erne til 1850’erne, og der var i 1770-80’erne ofte store problemer med stempelforsyningen. Der var dog også nogle problemer 1807-14, men det skyldtes primært eksterne faktorer, dels krigen, dels indførelsen af primært ringprægningsteknologien – og også der gjorde Bauert en god figur. Han formåede kort sagt næsten altid at levere de vitale prægestempler i en god kvalitet i de 50 år, 1791-1840, hvor han var fastansat stempelskærer ved Mønten i Altona. Det skyldtes blandt andet studierejsen 1799-1801, som tilsyneladende var Bauerts eneste – i hvert fald længerevarende – af slagsen.

 

Bilag: Giannellis instruktion af 21. juni 1800

(15)

Instruction for den Kongl[ige] Medailleur og Stempelskiærer ved Mynten i Kiøbenhavn Peter L. Giannelli.

1. Da alle til Myntvæsenet henhörende Sager af Hans Majestæt ere henlagte under Finants Collegii Over-Opsyn og Bestyrelse, saa har Medailleuren uden Ophold at efterkomme alt, hvis ham, hans Post som Medailleur og Stempelskiærer vedkommende af dette Collegio bliver befalet, og til samme at henvende sig med alt, hvad han sit Embede angaaende har at andrage eller forestille, og derpaa at vente sammes Beslutning, som han uafvigeligen har at fölge.

2. Da det paaligges ham, saa ofte Udmyntning her foretages bestandig at forsyne Mynten med de fornödne Stempler saavelsom Bakker til Mynternes Randing, saaledes at om fornödent giöres, Sex Presser stedse kan holdes i Gang, ligesom det tilforn af Medailleur Bauert uden Hielp er skeet, saa bör han forud i rette Tid hos Myntmesteren reqvirere de fornødne raa Stempler, saa at han stedse kan have det Forraad til hele, 2/3, 1/3, 1/6, 1/12, 1/15 og 1/24 Species, samt til Alberts-Dalere, Christians d’or, Species-Ducater, vestindiske Realer og hvad andre Penge som maatte befales myntede, i Behold, som til 6 Pressers Underholdning kan udfordres. J övrigt bör han til hver Udmyntning ufortröden forfærdige saa mange Stempler, efter den dertil approberte Tegning, som Myntmesteren af ham forlanger, mod at Myntmesteren i Tide seer ham forsynet med det fornødne Antal raa Stempler.

3. Ved Stemplernes Forfærdigelse bör han nöyagtigen fölge de approberte Tegninger og Sujets (16), og derfra ikke i ringeste Maade afvige eller nogen Forandring deri giöre, men anvende al Flid paa Udarbeidningen med tydelige gode og passelige Bogstaver og net Korn Rand, hærde dem vel og efter Hærdningen give dem en fiin og god Politur samt en jevn og lige Overflade, paa det at Præget ved deres Brug kan udkomme saa tydeligt reent og ziirligt, som Tegningen tillader, da han i modsate Fald maae taale, at Stemplerne vorde casserede, og om Mynten formedelst Mangel paa Stempler skulde komme til at standse, han derfor vil blive krævet til Ansvar.

4. Hvad Stempler han af Myntmesteren, eller efter dennes Anviisning imodtager, bör han i en dertil indrettet Bog notere ved Anförelse af Sorterne og ligeledes hvad han efter dennes Anviisning udleverer; og skulde det hænde sig, at noget Stempel under Arbeidet mislykkedes, da skal han levere det til Mynt Gvardeinen næst at melde det til Myntmesteren paa det et saadant Stempel med de övrige forbrugte Stempler kan nedslaas og casseres, for ikke i nogen Maade at kunne komme i Uvedkommendes Hænder og til ulovlig Prægning misbruges.

5. Til Mynt-Stemplernes Forfærdigelse bör han betiene sig af en Poincon, paa det Præget bestandig kan beholde en fuldkommen Lighed, selv hærde baade Stempler og Bakker, da en god Hærdning bidrager betydelig til gode Stemplers Erholdelse, og overalt bör han have alle Hielpemidler, som kunne befordre Arbeidet, i God Orden og Stand.

6. Stempelskiærer Lærlingen bör han med al Flid og Troeskab undervise i alt hvad der udfordres til at danne ham til en fuldkommen Stempelskiærer.

7. Naar der til nogen af de andre Kongl[ige] Mynters Brug formedelst derværende Stempelskiærers Sygdom, Fraværelse eller andre Aarsager her maae forfærdiges Stempler, da er det hans Pligt, at udarbeide disse imod den ved det allernaadigst approberede Regulativ bestemte Betaling saavidt Arbeidet for den herværende Mynt det tillader.

8. Efter hans aflagte Eed er han forbunden, med Stemplernes Forfærdigelse at omgaaes oprigtig og lovlig, og af yderste Formue at stræbe efter at forsyne Mynten med det fornødne Antal Stempler efter denne Instructions Tilhold, hvorimod det efter sammes Eed er han forbuden at forfærdige andre Stempler, end hvortil Tegningerne ved Finants-Collegium ere ham tilstillede og Myntmesteren derefter af ham forlanger.

Finants-Collegium den 21de Junii 1800.

(NNUM 2011 side 107-120)


 

Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside