KLIK for forstørrelse!

Kilder til ansættelsen af Anton Meybusch og 1690’ernes udmøntninger i København

af Michael Märcher

Den betydningsfulde medaljør Anton Meybusch (ca. 1645-1702) stod blandt andet i Sverige og Frankrig for flotte medaljer og tekniske fremskridt, før han i 1690’erne med smukke ensartede stempler og andet positivt bidrog til udførelsen af møntreformen fra starten af 1690’erne i Danmark. På grund af det fælles omløb i Danmark-Norge og Meybusch' (1) arbejde i Sverige er hans ansættelse og 1690’ernes udmøntninger i København af nordisk interesse. Det kom for eksempel til udtryk under Karsten Kolds veloplagte foredrag om Meybusch i forbindelse med Dansk Numismatisk Forenings 125 års jubilæum i 2010.1 Foredraget var baseret på et næsten færdigt bogmanuskript (2). Også andre i Norden studerer Meybusch og/eller 1690’ernes udmøntninger, eksempelvis arbejder Sven Aagaard på en stempelundersøgelse af guld-, specie- og kronemønt fra Christian 5.

Jeg har derfor fundet det relevant her at publicere (3) to aktstykker vedrørende ansættelsen af Meybusch 1691-92 i København samt en oversigt over 1690’ernes udmøntninger i København baseret på møntprotokollerne (4) i Rigsarkivet.

De to aktstykker er afskrifter med ukendt hånd, og de befinder sig i en samlepakke i Rentekammerarkivet benævnt Afskrifter af kgl. resolutioner og reskripter samt anordninger 1607-1759 (5). Samlepakken indeholder også en afskrift af Christian 5.s møntreskript af 31. december 1692, som også vil blive gengivet her (6), da den er relevant både i forhold til Meybusch og udmøntningsoversigten.

 

1) Afskrift af skrivelse fra Christian 5., København den 9. maj 1691, til Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der var statholder i Norge 1664-99.

Vor synderlig Gunst og Bevaagenhed tilforn. Viide maa du, at Vi allernaadigst haver resolveret, at antage den Stempel Skiærer Mejibusck i voris Tienniste og at give hannem til aarlig Lön og Beholdning 600 Rixdaler; saa og derforuden at forskaffe hannem frj Huusværelser, og lade hannem for alle Personnel Skatter aldelis være frj og forskaanet, med de Vilkor, at hand derimod skal forpligte sig til, at forskaffe saa mange Stempler, som aarligen til voris Mynter udj vore Riger Danmark og Norge, saa og i vort Förstendom Holsten, behövis; Disligeste at giöre to Medailler aarligen, naar Vi det allernaadigst lader tilsige; men hvis Medailler som hand ellers effter voris allernaadigste Befaling forferdiger, ville Vi hannem, saavit billigt eragtis, allernaadigst især lade betale; thi er voris allernaadigste Villie og Befaling, at du hannem sligt strax tilskriver, og om hand resolvere sig til, samme Conditioner at antage og indgaa, at hand sig med forderligste paa Reisen hid begiver, da Vi hannem ved hans Ankomst voris allernaadigste Bestallingsbref der paa ville meddeele. Dermed skeer vor Villie. Befalendis etc:

Hafn dend 9 May Ao 91 Christian

 

2) Afskrift af bekendtgørelse om ansættelsen af Meybusch til medaljør, København den 25. januar 1692.

Giör alle vitterligt, at Vj allernaadigst haver beskicket og forordnet, saa og hermed beskicker og forordner Anthon Meibusck til at være voris Medailler; thi skal hand være Os, som sin absolut og souverain Arve Konge og Herre, fuld og tro voris og voris kongelig Arvehusis gafn og beste söge, vide og ramme, skal og forderaf af yderste Magt, Evne og Formue hindre, forekomme og afværge; j særdelished skal hand sig j samme Tieniste med störste flid og vindskibelighed lade finde, og aarligen paa hans egen Bekostning tre Medaille=Stökker, efttersom Vj allernaadigst befaler at der skal giöris, tilbörligen forfærdige, men hvis hand j saa Maader videre forarbeider, ville Vj hannem j sær effter billighed allernaadigst lade betale; desforuden skal hand forfærdige saa mange Stempeler, som aarligen til voris Mynter j vore Riger Danmark og Norge, saa og j vort Förstendom Holsten behövis, hvortil Myntemesterner self haver at forskaffe hannem de Stökker Jern, som Stemplerne skal skiæris udj, og ellers hannem samme sit Arbeide, saavit ret og billigt eragtis, at betale, udj hvilket forskrefne, saavelsom udj alle andre Maader hand sig skal skicke og forholde, som det enærekier Medailler og tro lydig konglig Tiener egner og vel anstaar, og hand agtes at ansvare og bekiendt være, effter denære hand Os derpaa allerunderdanigst giort og aflagt haver. Og saasom hand nu, effter at Vj hannem frj Huusværelse at boe udj allernaadigst havde tilsagt, haver forpligtet sig til, sig self et Huus her j Staden at tilkiöbe, saa have Vj allernaadigst bevilget og forundt hannem til Pension og Huusleye aarligen 1000 Rdr:, som hannem qvartaliter af Vort Cammer rigtigen skal betalis, og begynde fra Nyt Aarsdag sidst forleden og saaledis continuere, indtil Vj anderledis derom tilsigendis vorder, desforuden have Vj og allernaadigst bevilget, at hand for alle Personel Skatter maa være frj og forskaanet, og at det Huus, som hand sig tilforhandlendis vorder maa for ald Grundskat og indqvartering være befriet, saa lenge hand det beboer, og j bemelte voris Tieniste forbliver; hvoreffter de Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ej giörendis hannem derudj hinder eller forfang j nogen Maade, under Vor Hyldest og Naade. Givet etc:

Hafn d: 25 Janu: 92.

 

3) Afskrift af reskript fra Christian 5. til Kammerkollegiet, Københavns Slot den 31. december 1692.

Christian den Femte af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udj Sleswig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken Grefve udj Oldenborg, Delmenhorst;

Wor synderlig Gunst tilforn; Vide maa J at Vj, allernaadigst hafver for got befunden, Myntvæsenet over alt udj vore Riger og Lande, paa en anden Foed, end det hid indtil haver veret, at lade sette; Til hvilcken Ende Vj hermed allernaadigst ville have anordnet,

1. At alene disse effterskrefne Sorter af Courant M ünt paa alle voris M ünter hereffter skal myntis, Nemlig, Danske Croner, Danske Marck Stykker, Danske Toe-Skillings Stycker og Halfve Danske Skillinger; 142

2. Sckal en hver Sort af forskrevne Courant Mynt være af effterfölgende Godhed og Jndvortis Værdj, Nemlig: Danske Croner og Marck Stycker, effter dend allernæste Godhed som de nogen Tiid udj Voris Regierings Tid haver været slagne saa at en Marck (7) fiin Sölf hereffter til Tj Rixdaller, Otte og tredewe Skilling Danske bliver udmyntet, Toe Skillingerne sckal ei være af ringere Godhed og indvortis Værdj end Cronerne, uden for saa meget; som de derved, faldende Omkostningers Forhöyelse kand belöbe, og en Marck fin Sölf j saamade til tj Rixdaler fiine og tredsendstyve Skilling Danske udmyntis; De halve Skillinger Danske skal her effter af bare Kaaber myntis;

3. Angaaende Materien og Fiinheeden, da ville Vj allernaadigst, at Danske Croner og Marckstycker, skal hereffter alene myntis af Sölf til tretten lödig (8), sex green, effter Kiöbenhafns Sölfs ringeste Godheed, og gaa tretten Stycker paa Marcken af Croner og toe og halftredsindstyve Stycker paa Marcken af Marck Stycker; To Skillingerne skal være af Fiinheed som otte lödig og gaa to hundrede, sex og halftredsindstyve Stycker paa Marcken, og af de halve Skillinger af bar Kaaber skal der gaa tresendstyve og fyre Stycker paa Marken, saa at een Marck Kaaber bliver udmyntet til toe og tredeweskilling danske.

4. Breden og Tykkelsen af ofenskrefne fiire Sorter Courant Mynt, skal effter de herhos fölgende Modeller paa et hver Slags indrettes;

5. Hvad sig samme Sorters Stempler anbelanger, da hafve Vj allernaadigst for got eragtet, at derpaa denn ene Siide af alle forskrefne fiire Sorter schal Stemples voris Contrefait, og oven til, ud imod Enden af Breden, diise Ord af Voris Kongelige Titul: CHRIST. V. DEI. GRATIA, Paa den anden Siede af alle forbemelte fire Sorter skal af Voris Kongelige Titul sættes rundt omkring imod Enden af Breden DAN: NOR: VAN: GOT: REX. J ligemaade skal og paa den anden Side af Cronerne, Stemples en Kongelig Krone, og Voris Symbolum neden om PIETATE ET JUSTIA. Paa dend anden Side af Marckstykkerne jnden for Voris Kongelig Titul skal stemples disse Ord: 1 MARK DANSKE. Paa de halve Skillinger: ½ SKILLING DANSK. A[a]rstallet skal stemplis paa Cronerne, ved Enden af Voris Kongelig Titul, og paa de andre trende Sorter strax neden for Myntens Valeur; Der effter J Eder allerunderdanigst haver at rette, og over denne Voris Mynte-Anordning tilbörlig at holde, befalendes Eder Bud. Skrevet paa vort Slot Kiöbenhafn den 31 Decem: Anno 1692. Under Vor Kongl: Haand og Signet Christian

Os Elskelige Voris Tilforordnede udj Cammer Collegio Samtplige

 

4) 1690’ernes udmøntninger i København (9)

Nedenstående oversigt er opstillet på baggrund af de officielle møntprotokoller i Rentekammerarkivet. Det er uklart, hvor stor en del af udmøntningerne, der er dækket af protokollerne. Muligvis er flere mindre udmøntninger/særudmøntninger ikke medtaget deri.

 

 

Det er i protokollerne ofte ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke mønttyper, eksempelvis Hede-numre (10), der er tale om. Korrelationer mellem det udmøntede og Hedenumre eller referenser til andre standardværker kræver yderligere studier, hvorfor der her ikke er angivet typehenvisninger.

 

*Én sølvudmøntning tog som regel 3-8 dage.
** Tallene i parentes angiver, med mindre andet er angivet, udmøntningens omfang den pågældende dato.

(NNUM 2012 / 4 side 141-146)


 

Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside