Møntfundet fra Vejstrup

af Fritze Lindahl

Da gartnerne Helge Hansen, Vejstrup, og Hans Rasmussen, Oure pr. Vejstrup, den 15. december 1948 plantede solbærbuske på en mark (1) tilhørende sognefoged Johannes Nielsen, Lindegård, Vejstrup, afdækkede de en større møntskat. Museumsinspektør Ove Marcussen, Svendborg, tog samme dag ud til findestedet og bjergede mønterne samt en del potteskår. Efter en gravning i sommeren 1949 ved stud. mag. Aage Andersen må fundet formodes at være fremkommet i sin helhed. Det tæller 15964 exemplarer, samt 11 brudstykker og vejer i renset stand 16,594 kg. Skårene er sammensat til en ca. 25 cm bred og 23 cm høj potte, som mønterne har været gemt hen i. Hele mundingskraven og det meste af den rillede halsindsnævring mangler; sandsynligvis er lerkarret gået itu enten på grund af jordpresset eller ved pløjning, og skårene fra overdelen samt eventuelt mønter er i tidens løb ført bort. Karrets bund har stået i en dybde af ca. 40 cm i sort muldjord umiddelbart ovenpå det røde ler. Tæt ved findestedet har tidligere ligget en gård, der muligvis - således som det ofte har været tilfældet i vore gamle landsbyer kan have haft forgængere på samme sted helt tilbage til middelalderen; det er derfor tænkeligt, at skatten har været gravet ned på toften til denne gård.

I den følgende oversigt er mønterne opregnet efter det Haubergske system (2):

Dette er næstefter Systofte-fundet det største fund af borgerkrigsmønter (5). På grund af dets omfang er det ikke talt op efter varianterne indenfor de enkelte typer. Kun ved Christoffer II, Roskilde, Hbg. 1 er der skelnet mellem to varianter, de seks- og de femoddede stjerner, svarende til MB 541-545 og MB 546, da de to grupper muligvis dækker over forskellige emissioner, således som undersøgelsen af lødigheden synes at antyde. De i 4. række opgivne MB-numre henviser til varianter, som med sikkerhed er repræsenteret. Herudover er der fundet enkelte andre varianter i typerne Erik Menved, Roskilde, Hbg. 13 (fig. 14), 17 (fig. 18a), 18 (fig. 19) og 26 (fig. 26 a). Et par af de såkaldte tvepræg er Erik Menved, Lund, Hbg. 23/24 sammensat af bagsiderne fra MB 320/321 (fig. 3), samt Christoffer II, Slesvig, Hbg. 516 sammensat af bagsiderne fra MB 627/628 (fig. 50).

Fundets eneste ny type har en krone, foroven og forneden et punkt)( et nældeblad (fig. 54). Det er vanskeligt at anbringe denne indenfor Haubergs system; fristende er det på grundlag af sammenstillingen nældebladet (de holstenske grevers skjoldmærke) og kronen at sætte den i forbindelse med grev Gert og den unge hertug Valdemar Eriksen af Slesvig, der i 1326, da han blev konge af Danmark, måtte forlene sin holstenske morbroder med hertugdømmet og samtidig- med møntretten (6). Mønten kan således tænkes slået i Slesvig. Men det er naturligvis en farlig ting at prøve at bestemme tidens mønter efter heraldiske mærker, da disse kan være tilfældigt anvendt af møntmestrene, der hvert år skulle finde på nye møntbilleder. Ovenstående betragtning er derfor kun fremsat som en hypotese. Der er ingen sandsynlighed for, at mønten er et tvepræg, idet billederne på begge sider ikke er kendt i de foreliggende udformninger. Nældebladet ligner MB 276 (7) men adskiller sig fra dette tretakkede ved kun at have to takker på hver side. Blandt det store antal kroner, der kendes fra denne tids mønter, findes ingen, der er fuldstændig lig denne.

Gruppen Erik Menved, Roskilde, Hbg. 4 MB 342-348 er bemærkelsesværdig stor i betragtning af dens alder på nedlægningstidspunktet. Dette fund kan tyde i retning af, at Hauberg har givet den en for tidlig datering, og at den snarere bør henføres til et af Erik Menveds sidste end til et af hans første regeringsår (8). Man kan også tænke sig muligheden af, at Odense og ikke Roskilde er møntens hjemsted; grundlaget for dette forslag er, at liljen af flere forskere er fremhævet som Odenses symbol (9).

Når hver gruppes andel i det samlede fund sammenholdes med gennemsnitsvægtene, konstateres, at gennemsnitsvægten for typer med en andel på over 10/1000 varierer mellem 1,03 g og 1,06 g og således ligger ret fast, selv om man fra de enkelte grupper kan tage mønter med meget forskellig vægt. Af ensartetheden i gennemsnitsvægt i fundet, som det foreligger nu, tør man dog ikke slutte noget afgørende om gennemsnitsvægtene på udmøntningstidspunktet.

Finhedsprøver er foretaget med 58 mønter. Dette er kun et ringe antal i forhold til hele fundet, og man skal være varsom med statistiskt at lægge for stor vægt på disse, tilfældigt udtagne mønter. To forhold kan dog udlæses af finhedsprøverne:

Indenfor dette fund aftager mønternes lødighed i det store og hele fremefter i tiden, hvilket jo også er i overensstemmelse med det historiske faktum, at mønten forringes (10). Sammenholdes hermed finhedsprøverne fra fundene ved Trustrupgaard, Nykøbing Odsherred og Vorre (11) vil man finde bevis for en stadig forringelse af mønten fra Erik Klippings tid ned til Christoffer II's.

Dernæst skal det fremhæves, at typer, der i fundet er repræsenteret af et stort antal mønter har en relativ lav lødighedsgrad i sammenligning med de nærmest foregående og efterfølgende årgange (feks. Erik Menved, Roskilde, Hbg. 13). Ser man på de andre fund, viser det sig også her, at der er flest mønter fra de dårlige årgange. Dette kan skyldes Greshams lov, hvorefter den dårlige mønt fortrænger den gode, eller krigene, der i visse år har bevirket større udmøntninger.

Skatten må antagelig være nedlagt i 1320erne. Mærkværdigt er det, at en type som Christoffer II, Roskilde, Hbg. 2, der ellers er så talrig i mange fund, især Valby, Systofte og Stubberup, ikke er med i dette, hvor typerne Christoffer II, Ribe, Hbg. 3, 4 og 9 samt Slesvig, Hbg. 5/6, 7, 10 og 13 tyder på en senere nedlægning end umiddelbart efter året 1320 (12). I juni 1326 belejredes et af Christoffer II's sidste støttepunkter, Nyborg slot af de holstenske grever og hertug Valdemar. I august samme år og februar 1327 holdt rigets nye hersker og stormændene Danehof i Nyborg. Den østlige del af Fyen har i disse år været inddraget i de centrale begivenheder, og tiden var rig på krigshandlinger, som kunne være årsag til skattenedlægningen.

(NNÅ 1949 side 30-38)


Noter


Summary

Fritze Lindahl: The Find from Vejstrup

On December the 15th 1948 a find of 15964 base Danish coins and some sherds was made in a field in Vejstrup on Funen. This is the second largest find of "civil-war coins" (from 1241-1377) and it has been arranged according to the Hauberg system, which is still considered the best hypothesis on the subject.

Erik Klipping   Slesvig          2  types          3 specimens		   3
Erik Menved	Lund		 2	-	   2    -		8899
	-	Roskilde	25	-	8861	-
	-	Nørrejylland	 5	-	  26	-	
	-	Ribe		 4	-	   6	-
	-	Slesvig		 3	-	   4	-
Christoffer II	Roskilde	 2	-	6067	-		7025
	-	Nørrejylland	 1	-	 947	-
	-	Ribe		 4	-	   6	-
	-	Slesvig		 4	-	   5	-
New type			 1	-	   1	-
Indeterminable					  36	-

				53 types       15964 specimens

The only new type, represented by one coin, has a nettle-leaf on the adv., a crown with two points on the rev. As a nettle-leaf is the device on the shields of the Holstein counts, the coin may have been struck in 1326 by Count Gerhard of Holstein. The dates of the numerous groups from Christoffer II's first year and the few spedmens from the following, years indicate that the treasure was hidden between 1320 and 1332.


Tilbage til Dansk Mønt