Død mands penge

af Keld Grinder-Hansen

Den rituelle brug af mønter i forbindelse med død og begravelser har haft stor geografisk og kronologisk spredning. Sådanne dødemønter forbindes nok først og fremmest med det antikke Grækenland, hvor man finder myten om færgemanden Charon, der mod betaling af en lille sølvmønt færgede de dødes sjæle over floden Styx til Dødsriget. Skikken kan imidlertid følges via Romerriget over Middelalderen og frem til allernyeste tid, hvor dødemønter til stadighed har spillet en rolle i den folkelige forestillingsverden i Europa.

På 1000-tallets danske gravpladser er det bestemt ikke hverdagskost at finde mønter, der med sikkerhed kan siges at være medgivet de døde i graven, men det forekommer dog fra tid til anden. Ved udgravingen af den store skånske middelalder-kirkegård i Löddeköpinge fandt man mønter i 13 ud af i alt 1300 undersøgte grave, dvs. i 1% af gravene. Mønterne, hvoraf iøvrigt otte var halveret, fandtes nær skeletternes hoved eller hænder, og må altså helt klart have haft en rituel funktion. Af de 13 mønter var otte danske fra 1000-tallet; Svend Estridesen, Lund, Hbg 31 (1 stk); Hbg 32 (4 stk); Odense, Hbg(?)(1 stk); Harald Hen, Lund, Hbg 1 (1 stk) og Oluf Hunger, Lund, Hbg 3 (1 stk). De øvrige var samtidige udenlandske.

I nogle tilfælde nøjedes de efterladte ikke med blot at medgive en enkelt dødemønt, men forsynede den afdøde med større pengesummer, de såkaldte "Død mands skatte". I 1838 fandtes der således 16 1000-tals mønter ved gravning på Vor Frue kirkegård i Roskilde. 12 af mønterne var danske og bestod af Svend Estridsens tidlige Lunde og Roskilde typer, der daterer skattens nedlæggelse til efter 1047.

Et helt usædvanligt dødemøntmateriale er dukket op ved Bornholms museums undersøgelser af en 1000-tals kristen gravplads ved Ndr.Grødbygård i Åker sogn på Bornholm. Blandt de i alt 525 grave fandt man ikke færre end 73 grave med mønter. Mønterne der oftest var fragmenteret bestod af danske mønter fra miten af 1000-tallet, samt angelsaksiske og tyske mønter. Materialet er i skrivende stund under bearbejdning, men vil, når arbejdet er afsluttet, givet kaste nyt lys over dødemøntskikkens form og indhold i 1000-tallets Danmark.

Afslutningsvis kan man stille sig spørgsmålet: Hvilke forestillinger lå der bag dødemøntritualet?. Forklaringerne er mange, men den dybdeliggende årsag skal nok søges i angsten for den afdøde og ønsket om at forebygge gengangeri.

(Tusindtallets danske mønter (Nationalmuseet 1995) side 134; let bearbejdet version)


Litteratur:


 

Dead Manīs money

The ritual use of money in connection with death and burials has had a wide geographical and chronological spread. The rite is probably best known from the ancient Greek myth about the ferryman Charon, who in exchange for a small fee ferried the souls of the dead across the river Styx to the Underworld, but the use of death-coins can be followed frem the Roman Empire through the Middle Ages and up to recent times all over Europe, Denmark included.

The numbers of coins, found in graves on 11th century Danish cemeteries, are limited, but death coins occur from time to time. The excavation of the large Scanian medieval cemetery in Löddeköpinge procured coins in 13 out of 1300 examined graves. The coins were found near the head or the hands of the skeletons, which clearly indicates a ritual function. 8 of the coins were Danish 11th century coins; Sven Estridsen, Lund, Hbg 31 (1), Hbg 32 (4); Odense, Hbg (?)(1), Harald Hen, Lund, Hbg 1 (1) and Oluf Hunger, Lund, Hbg 3 (1). The remaining coins consusited of contemporary foreign.

In some cases did the surviving relatives give larger sums of money with the dead, the so-called "dead manīs treasures". Thus in 1838 16 11th century coins were found by digging at Vor Frue cemetery in Roskilde. 12 of the coins originated in the early reign of Sven Estridsen, and could date the placing of the hoard to after 1047.

A quit unusual death-coin material was discoled during Bornholms Museumīs examination of the 11th century Christian cemetery at Grødbygård on the island of Bornholm. Among the 525 graves, no less than 73 contained coins, that is c.14 % of the graves. The coins, which most often were fragmented into small pieces, consisted of Danish coins from the fist half of the 11th century, along with contemporary foreign coins. The material is for the moment being scrutinized, but there is no doubt that we will have gained important new information on the shape and the contents of the death-coin rite in the 11th century Denmark, when this worh is finished.

At the end of this article it is relevant to ask the following question: What were the reasons for the appication of coins in the death rites? The explanations are numerous, but fear of the dead and of ghost walking seems most often to have been the real motivation behind the death-coins rituals.


Tilbage til Dansk Mønt