Først med ansættelsen ca. 1664 af Jonas Olufsen Lunder har vi et sikkert navn på en norsk stempelskærer under Frederik III. Han var bl.a. mester for stemplerne anvendt til ½ dukaten uden år , ligesom han skar stemplerne til 2 dukaten uden år (NMD 5a), der tilmed bærer hans initialer IL. Det er derfor uvist, hvem der før 1664 skar de mange stempler anvendt til småmønt, kronemønt og speciemønt, der i Frederik III´s regeringstid blev slået på Mønten i Christiania.
På auktionen sælges en speciedaler 1654 (NMD 76, Aagaard 45.5), hvis forsidestempel ud fra sin stilmæssige lighed med det viste københavnske speciestempel fra 1653 – sammen med 9 lignende stempler anvendt på Mønten i Christiania – må anses for at være skåret af den københavnske stempelskærer Jeremias Hercules. Omstændighederne for stempelleverancen er ikke nærmere kendte, men Aagaard har fremført den hypotese, at de tidligere stempler anvendt i Christiania til speciemønt på grund af deres misvisende portrætfremstilling af kongen har fremprovokeret leverancen.
Hvervet som stempelskærer er selvsagt en nøglefunktion på et møntsted. I 1600-tallet var der i Europa stor rift om stempelskærere, så Mønten i Christiania kan i perioder have manglet en stempelskærer, og derfor måttet ty til leverancer af stempler fra Mønten i København. Sådanne leverancer var meget almindelige i slutningen 1700-tallet, hvilket bl.a. er dokumenteret igennem Frank Pedersens mange omhyggelige stempelundersøgelser.
Danmark og Norge sammen med Slesvig var i ”dansketiden” ét fælles kongerige. Moderne møntbeskrivelser som Holger Hedes møntværk, der opdeler beskrivelsen på møntsteder, efterlader derfor reelt et fejlagtigt billede af møntomsætningen i 1600-tallet, hvor mønter fra de respektive møntsteder anvendtes på lige fod i hele riget. Et faktum, der dokumenteres af store danske møntskattefund som Brogadeskatten fra Køge, som indeholdt mængder af mønter produceret i Norge.
(Oslo Myntgalleri 10 (2016) side 23)
Litteratur: