KLIK for forstørrelse!

Møntforordninger m.v. under Christian 7. (1766-1808)

af Kirsten Mordhorst

fra Dansk Pengehistorie. Bind III: Bilag (Danmarks Nationalbank 1968)

 

13. februar 1767

Forordning, at af de Penge, som i Danmark og Norge herefter udsettes, ikke maa tages høyere Rente end Fiire af Hundrede aarligen, med videre.

Allerede ved forordning af 1. marts 1751 blev det tilladt at anbringe offentlige midler og umyndiges midler til 4 pct.

Da denne rente nu må betegnes som gængs rente, fastsættes 4 pct. som maksimalrente for nystiftede lån, der løber et år eller mere. ”Hvilken Renternes Forandring og Nedsettelse, ey alleene ere Dem fordeelagtig, som med Besværing besidde faste Eyendomme, men endog nødvendigen meget maa tiene til Handelens Floor og Udviidelse, samt Fabriquers og Manufacturers Istandsettelse og Fremvext”.

Der må stadig tages indtil 5 pct. p. a. i rente af vekselobligationer.

 

5. januar 1769

Forordning, hvorved igientages, at den i Forordning af 14de Maji 1768, af Capitaler, paabudne En Fierdedeel pro Cento allene skal svares af Creditor, uden i nogen Maade at komme Debitor til Last, med videre.

Det fastslås, at den ved forordning af 14. maj 1768 påbudte årlige afgift på 1/4 pct. af faste ejendommes værdi, kun skal bæres af ejeren for så vidt angår den ubelånte del af ejendommen. For så vidt angår den belånte del af ejendommen skal kvartprocentskatten bæres af kreditor, idet debitor har ret til at fradrage kvartprocentskatten i renteydelser på prioritetsgæld. Modsætter kreditor sig denne afkortning, kan der blive tale om straf i henhold til bestemmelserne i Danske Lovs 5-14-5 om straf for overtrædelse af maksimalrentebestemmelser.

 

24. december 1770

Verordnutig, wornach die den Königlichen teutschen Provintzen Sub dato den 25sten Maji 1746 nur unter einander bewilligte Abzugs-Freyheit auch auf sämtliche Königliche Reiche und Länder extendiert wird.

Kapitalbevægelser mellem de enkelte provinser i hertugdømmerne har allerede gennem en årrække været fritaget for afgift til staten. Herefter skal kapitaler også kunne overføres fra hertugdømmerne til kongerigerne, uden at der skal betales afgift til staten.

 

23. januar 1771

Forordning, hvorved den, den 13de Februarii 1767, angaaende Renternes Needsættelse til 4 pro Cento, udgangne Forordning, igienkaldes og ophæves.

Da ”Vi ere komne i Erfaring, at Vores, ved saadan Renternes Nedsættelse, hafde Hensigt, til Vore kiære og troe Undersaatters Beste og Velstand, ikke saa aldeeles har været opnaaet, da det skal have faldet adskillige besværligt, paa deres Eyendomme, og til deres Nærings Fortsættelse, at faae de behøvende Penge til Laans mod 4 pro Cento,...”

ophæves maksimalrenten på 4 pct. for nystiftede fordringer, således at maksimalrenten igen er 5 pct.

 

15. august 1771

Resolution om at fæstebønder, der går over til at blive selvejere, i den kgl. kasse kan låne indtil 36 rd. pr. td. hartkorn.

Denne bestemmelse ophæves ved resolution af 30. juli 1772.

 

12. november 1772

Forordning, anlangende, at det i alle Maader skal have sit Forblivende ved den 13 Februarii 1767, udgangne Forordning, om Renternes Needsettelse til 4 pro Cento, med videre.

”Da det, efter nøyere Overveyelse, er befunden, at saadan Renternes Forhøyelse ikke allene er til Tab for Vore Undersaater i Almindelighed, og giør dem deres Nærings Veye besværligere, men end og til Hinder udi Handelens Flor og Udvidelse, samt Fabriquers og Manufacturers Drift og Fortsettelse,...”

genindføres en maksimalrente på 4 pct. for nyudlån med 1 års løbetid eller derover.

 

15. februar 1773

Reskript til gehejmeråd og justitarius baron Juel Vind og etatsråd Sevel angående, at det - i forbindelse med den forhandling, der skal optages med kurantbankaktionærerne om overskattedirektionens overtagelse af aktiekapitalen (1) - skal fremhæves, at aktier tilhørende umyndige og offentlige stiftelser uden ansvar for formynderne og bestyrerne kan overdrages til overskattedirektionen.

Note:

 

28. oktober 1773

Resolution om at de kgl. Mønter køber sølv til 11 1/3 rd. pr. mark fint sølv.

 

9. december 1773

Placat, angaaende at den udvortes Forskiel, som bemærkes udi Præget af den roulerende Kobber-Mynt, ikke forvolder mindste Forskiel i denne Mynts lige Gehalt og Værdie; men skal i alle Kongel. og offentlige Casser uden Modsigelse vorde antagen.

Forskellen i præget skyldes alene, at stempelskærerne ikke skærer bogstaverne ens.

 

15. april 1774

Placat, at den Kongelig octroyerede Banqve i Kiøbenhavn, i Følge en derom ergangen Kongelig Befaling, forbliver i alle Maader ved sit forrige Væsen og Forfatning.

Oktrojen af 29. oktober 1736 stadfæstes, idet ”Banqven, uagtet den Forandring, som er skeet med Actiernes Eyendom og Besiddelse, skal i alle Maader uden Forandring forblive i sit forrige Væsen og Forfatning”.

Den ændring, der har fundet sted i bankens kapitalforhold, har dog ført til en ændring i bankens ledelse, idet overskattedirektionen fremtidigt skal træde i generalforsamlingens sted. For at overskattedirektionen kan være løbende underrettet om bankens forretninger, skal de 3 kgl. udnævnte bankkommissærer optages som medlemmer af overskattedirektionen.

Overskattedirektionen må på ingen måde foretage sig noget, der kan skade banken, ”hvorhos Vi tillige igientage paa den kraftigste Maade, at Banqven aldrig skal agtes og ansees for andet end et Institut til Statens almindelige Beste, og at de af samme flydende Fordeele, saalænge de dertil fornødiges, ikke skal eller maae anvendes til noget andet Brug, end Lands-Gieldens Afbetaling”.

 

31. august 1774

Forordning, angaaende at u-myndiges Midler, naar de ikke paa anden Maade kunde udsettes i got og sikkert Pant, maa imodtages i den Kongelige Extra-Skatte-Casse, med videre.

For at sikre umyndiges og offentlige stiftelsers midler forbydes det bestyrerne at disponere over disse midler mod pant i deres eget gods. Kan midlerne ikke anbringes mod anden betryggende sikkerhed, skal de indsættes til forrentning i den af overskattedirektionen bestyrede ekstraordinære skattekasse, ”... hvor de da skal blive modtagne, og sædvanlig Rente 4 pro Cento deraf svaret”.

 

1. maj 1775

Placat, angaaende en nærmere Bestemmelse i Værdien af de Danske Tokillings-Stykker under Aarstal af 1761, og de gamle Kaaber Halvskillingers Indkaldelse. (Samme på tysk)

De med årstallet 1761 prægede 2-skillinger (1), der kun er beregnet som skillemønt til anvendelse i daglige småbetalinger, har i den senere tid cirkuleret i så stor mængde, at også udlændinge har udtrykt frygt for, at de eftermøntes med et for ringe metalindhold.

For da at ”befordre og underholde Sikkerhed og Tillid i Handel og Omsetning mellem Vore kiere og troe Undersaatter, saavel indbyrdes under sig, som med Naboer og Fremmede, hvorhen og især Mynternes Gehalt bør regnes,...” nedsættes de med årstallet 1761 prægede 2-skillinger i overensstemmelse med deres metalværdi til 2/3 af pålydende, således at 3 2-skillingstykker skal gælde for 4 sk. De nedskrevne 2-skillinger skal efterhånden inddrages og omsmeltes til 2-skillinger med samme metalværdi som andre 2-skillinger.

De i årene 1745, 1751, 1755 og 1762 møntede kobberhalvskillinger sættes ud af omløb, men kan inden 4 uger omveksles til pari i de offentlige kasser.

Note:

 

13. maj 1775

Placat, anlangende et Falsk Rygtes Udspredelse, om Een Rigsdalers Sedlernes reducering.

”Da Vi med den allerstørste Misnøyelse har hørt, at onde og taabelige Mennesker haver udspredet og troet det Rygte, at Vi ville cassere eller reducere Vore Een Rigsdalers Sedeler, hvilket ikke alleene aldrig skal skee; men end og aldrig er tænkt paa: Saa give Vi hermed Vore Undersaatter dette Rygtes Falskhed tilkiende, befaler enhver at hvile i dette Vores Kongelige Ord, og paa det allerstrængeste forbyder den skammelige Sammenløb, som Vi med Fortrydelse denne Dag haver seet, ligesom Vi og udlover 1000 Rigsdaler til den, som kan bevise hvem der have opdigtet et saadant Rygte” (fuld ordlyd).

 

24. maj 1775

Forordning, angaaende forfærdigede Banco-Sedler paa 5 Rdlr., hvorimod lige Sum af nu roullerende Banco-Sedler indeholdes og casseres, med viidere.

Seddelombytningen skyldes slid og ønske om at forebygge forfalskning. De nye sedler forsynes med påskriften: ”Hvo som giør falske Banco-Sedler, straffes paa Ære, Liv og Gods, og den, der beviisligen angiver saadan een Falskner, nyder til Belønning Et Tusinde Rigsdaler, og Navnet forties”.

 

29. maj 1775

Verordnung, betreffend die Untersagung einiger Münzen in den Herzogthümern Sleswig und Holstein.

Ud fra en fast beslutning om at bringe hele møntvæsenet på en sikker og stabil fod skønnes det i første omgang nødvendigt at forbyde cirkulation af alle mønter præget med hertugeligt meklenborgsk stempel, da disse mønter med ringe metalindhold cirkulerer i stor mængde i hertugdømmerne.

 

13. juli 1775

Placat, hvorefter de ved Befalning af 1. Maji 1775 nedsatte Toskillinger, ikke længere end til ult. Octobris skal antages i de Kongelige Casser, med videre.

 

2. januar 1776

Forordning, angaaende Danske Speciers Udmyntning og Coursering. (Samme på tysk)

Den forrige år gennemførte inddragelse af 2-skillinger har ført til en betydelig nedgang i omløbet af kurantmønt. Man ønsker nu at forsyne omløbet med en mønt, der har fast kurs over for udenlandsk valuta og er lettere at sikre mod forfalskning. Til dette formål vælges speciemønten, ”... som have den Fordeel for Undersaatterne, at de i denne Mynt bestandig eye en uforanderlig Sum af Hamburger-Banco-Penge i Udtællinger til Fremmede, og af Courant i Betalinger til deres Medborgere”.

Speciemønten skal udmøntes til 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv.

Private kan på mønterne i København og Altona uden slagskat få udmøntet speciemønt mod betaling af møntomkostninger.

1 speciedaler sættes = 1 rd. 22 sk. dansk kurant = 1 rd. 11 sk. slesvigholstensk kurant (1). Denne kurs skal gælde i alle betalinger, altså både i den almindelige omsætning, ved alle offentlige kasser og ved omveksling i banken.

For at hindre forfalskning af den nye speciemønt forsynes alle offentlige kontorer med møntvægte.

Note:

 

11. oktober 1776

Verordnung, betreffend die Errichtung einer Species- Giro- und Leih-Bank in der Stadt Altona.

For at lette handelsomsætningen skal der oprettes en bank i Altona. Som initiativtager står byens handelskammer, der dækker startomkostninger og eventuelle driftsunderskud, mens overskud skal gå til byens fattige. Banken ledes af overpræsidenten, en repræsentant for handelskammeret, en repræsentant for magistraten og 6 af byens borgere. Altona by påtager sig garanti for banken i tilfælde af ildsvåde og tyveri.

Altonabanken bliver ikke seddeludstedende, men modtager og udgiver kun fuldvægtig dansk speciemønt i halve og hele rd. samt møntsølv i barrer beregnet til 27 mark 12 sk. banko pr. mark fint sølv.

Hele og halve speciedalere, møntsølv samt de af banken udstedte indskudsbeviser betegnes som altonabankopenge, der får samme kurs over for kurant som fastsat for specier ved forordning af 2. januar 1776, d. v. s. 1 speciedaler à 3 mark banko à 16 sk. banko = l rd. 11 sk. slesvig-holstensk kurant.

Som girobank er altonabanken forpligtet til at modtage folioindskud i mindstebeløb på 100 mark banko. Banken får et vist monopol på at formidle store betalinger, idet indfrielse af veksler og betaling af større beløb i indenbys regningsgæld lydende på altonabankopenge udelukkende skal effektueres gennem banken. Indenbys kreditorer skal modtage indskudsbeviser i banken som frigørende betaling, selv om kontrakten måtte lyde på kurant. Handelsbøger skal føres i altonabankopenge for at opnå beviskraft ved domstolene.

Som lånebank yder altonabanken kun 3-måneders lån mod håndpant i møntmetal. Lånene forrentes med 1/2 pct. pr. 3 måneder.

Banken fritages for stempelafgifter. De i banken indsatte midler fritages for enhver form for afgifter og beskatning.

 

2. marts 1777

Kgl. resolution om, at også indlændinge trods forordning af 2. januar 1776 stadig kan erlægge sundtold med 18 3/4 sk. opgæld på specier.

 

10. marts 1777

Extendirtes Verboth wider das Coursiren fremder Münzsorten in den Herzogthümern, Schleswig und Holstein.

Det ved forordning af 29. maj 1775 udstedte forbud mod cirkulation af udenlandsk skillemønt udvides til at omfatte al udenlandsk skillemønt bortset fra fuldvægtig hamborgsk og lybsk kurantmønt.

Overtrædelse af forbudet straffes med konfiskation.

 

23. april 1777

Reskript til overøvrighederne og biskopperne i kongerigerne om, at overskattedirektionen herefter kun forrenter umyndiges midler med 3 pct. og ikke som efter forordning af 31. august 1774 med 4 pct.

 

5. januar 1778

Erneuertes Verbot wider den Gebrauch und Cours fremder geringhaltigen Schillinge und Scheide-Münze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, mit angefügtem Befehl, wie die Dänischen Species in Geldzahlungen angenommen werden müssen.

Det ved forordning af 29. maj 1775 givne og ved forordning af 10. marts 1777 udvidede forbud mod cirkulation af underlødig udenlandsk skillemønt indskærpes. Opmærksomheden henledes på, at private uden slagskat kan få udmøntet specier på mønten i Altona, og at sådan speciemønt i henhold til forordning af 2. januar 1776 gælder som grov kurant i forholdet 1 speciedaler = 1 rd. 11 sk. slesvig-holstensk kurant.

 

13. april 1782

Reskript til overbankdirektionen om bankens fremtidige stilling.

For at sikre kurantbanken uafhængighed af statsfinanserne skal bankens ledelse overgå fra overskattedirektionen til den nyudnævnte overbankdirektion, hvis eneste opgave bliver at varetage bankens ledelse. Overbankdirektionen skal dog også administrere afviklingen af den udenlandske statsgæld, idet den fra overskattedirektionen overtager de hertil nødvendige midler. De 3 bankkommissærer (kgl. udnævnte) optages som medlemmer af overbankdirektionen på samme måde som de hidtil har været medlemmer af overskattedirektionen.

I øvrigt gentages og stadfæstes forsikringen om, at banken fortsætter som hidtil, og at oktrojen af 29. oktober 1736 stadig danner grundlaget for bankens virksomhed.

I henhold til reskript af 13. april 1782 til overskattedirektionen opløses denne, da dens forretningsområder nu er henlagt til andre organer.

 

2. december 1782

Placat, hvorefter det tillades alle Kongelige Undersaatter i Danmark og Norge, at erholde uden Bekostning udmyntet paa Mynterne her og paa Kongsberg, hvad Sort dansk grov Courant, saa og courante Ducater de maatte forlange, af hvis Sølv og Guld de dertil maatte indlevere.

Da en øget møntcirkulation skønnes at befordre handel og omsætning, eftergives ikke blot slagskat, men også udmøntningsomkostninger for private, der lader sølv udmønte til grov kurant ”efter den sædvanlige Myntfod Marken fiin à 11 1/3 Rigsdaler” og guld udmønte til kurantdukater med 75 stykker pr. mark brutto af 21 karat.

Sølv skal udmøntes i hele eller halve kroner, 24-skillinger, 8-skillinger eller 4-skillinger. Derimod må der hverken udmøntes 2-skillinger ”og den saa kaldede Scheide-Mynt” eller speciemønt.

 

18. september 1783

Forordning, angaaende Ophævelse af Siettepenge-Afgivten af Arve-Capitaler og andre Midler, som udføres fra Danmark og Norge og de derunder henhørende Lande til Kongeriget Sverrige og de derunder liggende Lande.

Der er indgået aftale med Sverige (1) om gensidig fritagelse for 6te penge, således at der herefter kun skal betales 10ende penge ved kapitaloverførsler mellem Sverige og samtlige danske besiddelser.

Note:

 

18. juni 1784

Placat, anlangende at et nyt Finantz-Collegium er oprettet, med videre.

Alle sager vedrørende finans-, penge- og kreditpolitik herunder også nye pensionsforpligtelser henlægges under det nyoprettede finanskollegium, for så vidt sagerne ikke udtrykkeligt er henlagt til overbankdirektionen, finanskassedirektionen (det tidligere finanskollegium, der herefter nærmest skal fungere som ekspeditionskontor for det nyoprettede finanskollegium) eller skatkammerdirektionen (det tidligere skatkammer, der af dertil henlagte midler skal administrere afviklingen af statens tidligere indgåede pensionsforpligtelser og i takt med afviklingen opbygge en reservefond til bestridelse af eventuelle ekstraordinære statsudgifter).

 

7. juli 1784

Forordning, angaaende de den Kongelige Kasse tilhørende siette og tiende Penges Eftergivelse og Ophævelse af alle de Midler, som herefter fra Kongerigerne Danmark og Norge udføres til Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen, Herskabet Pinnenberg, Staden Altona og Grevskabet Ranzau. (Samme på tysk)

Allerede ved forordning af 24. december 1770 blev kapitaloverførsler fra hertugdømmerne til kongerigerne fritaget for 6te og 10ende penges erlæggelse til staten. Samme fritagelse bevilges nu for kapitaloverførsler fra kongerigerne til hertugdømmerne, således at kapitaler herefter afgiftsfrit kan føres frem og tilbage mellem hertugdømmerne og kongerigerne.

 

8. juli 1785

Placat, angaaende Afbetalingen af den Kongelige Gield til Banqven, samt en Rente-Fonds og en synkende Fonds Indretning til Forrentelse og Afbetaling af Statens Gield, med videre. (Samme på tysk)

”Da Vi, i Anledning af en ved Vores Finantz-Collegio Os giort allerunderdanigst Forestilling (1) have taget i allernaadigst Overveyelse, hvorledes ved den allerede nogen Tid vedvarende ufordeelagtige Vexel-Cours, og de af Vores allernaadigst octroyerede Banqve udgivne Sedlers ringere Værdie, fornemmelig paa nærliggende fremmede Handels-Steder; men og tildeels i nogle Provindser af Vore Riger og Lande, samt den deraf følgende Sieldenhed af klingende Myndt, tilligemed det af et uforholdsmæssig Omløb af Papiir-Myndt foraarsagede større Forbrug af fremmede Vahre tilføyes en betydelig Skade for Vore Finantzer, for Vore kiære Undersaatter, og for Vore Staters Handels-Balance i Almindelighed: Saa have Vi allernaadigst været betænkt paa de Midler, hvorved dette Onde fornemmelig maatte afhielpes, og Banco-Sedlerne igien bringes til deres sande Værd, idet Vi allernaadigst ville see Banqven sat i den Forfatning, at den med Tiden, naar den ved Os befalede Plan eengang havde opnaaet sin Fuldkommenhed og ganske Modenhed, kunde være i Stand, ved Foreviisning og efter Forlangende, at kunne realisere sine udgivne Sedler”.

For at nå dette mål skal en del af statens gæld til banken indfries kontant bl.a. med provenuet af et indenlandsk statslån. Til indfrielse af resten af gælden overdrager staten banken ”gode og liqvide Effecter, som med Tiden af Banqven kan realiseres”, herunder pantebreve i ryttergårdene (2).

Det stadfæstes atter, at banken skal ledes i overensstemmelse med oktrojen, og samtidig forstærkes forsikringen om, at banken skal være uafhængig af statsfinanserne, idet staten udtrykkeligt fraskriver sig retten til at kræve ”nogen Understøttelse, som ikke kunne bestaae med en Banqves ubrødelige Love og almindelige tilstaaede Grundsætninger”.

For fremtiden skal seddelomløbet have fuld dækning i møntmetal eller andre aktiver, ”som til alle Tider dertil kan forvandles, eller dog i sig selv indeholde fuld valuta for de derfor udgivne sedler”.

Banken skal drive selektiv kreditpolitik, idet dens ”Udlaan paa mueligste Maade bestemmes fornemmelig til saadanne Gienstande, som befordre den indvortes nationale Production, og at det, for saavidt det nogensinde er giørligt, søges at undgaaes, at de ikke bruges, som til den udenlandske Circulation tienlige Fonds”.

For at ophjælpe de erhverv, der har vanskeligst ved at få deres investeringer finansieret, loves oprettelse af et låneinstitut, som med statsstøtte kan yde langfristede lån til rimelig rente.

Som led i pengevæsenets sanering skal en del af statens indtægter båndlægges til betjening af den bestående statsgæld og statens allerede indgåede pensionsforpligtelser. Båndlæggelsen skal omfatte tilstrækkelig af ”Vores redeste og sikreste Revenuer” til at afholde de nuværende rente-, afdrags- og pensionsforpligtelser, således at der i takt med forpligtelsernes afvikling opsamles en fond, der kaldes den synkende fond. Denne fond skal administreres af banken, hvis overdirektion herefter også fører navn af den synkende fonds overdirektion.

Der må ikke optages nye statslån, uden at der samtidig er sørget for midler til lånenes betjening.

Noter:

 

8. juli 1785

Forordning, angaaende at et Laan af 500.000 Rdlr. dansk Courant skal 1785 aabnes i Kiøbenhavn imod Annuiteter af 1000 Rdlr. til 4 Procent og af 150 Rdlr. til 2 Procent aarlig Rente.

Lånet optages som led i den sanering af pengevæsenet, der skal gennemføres i henhold til plakat af dags dato.

Pr. portion à 1.000 rd. modtager subskribenten dels en 4 pct. obligation med pålydende 1.000 rd. dansk kurant dels en 2 pct. obligation med pålydende 150 rd. dansk kurant. 4 pct. obligationerne amortiseres ved årlig udtrækning over 28 år startende med 10 numre det første år og sluttende med 30 numre det sidste år. 2 pct. obligationerne amortiseres ved årlig udtrækning over 35 år startende med 10 numre det første år og sluttende med 35 numre det sidste år.

Lånet kan tegnes både af ind- og udlændinge. Obligationerne udstedes på navn eller på ihændehaver efter subskribentens ønske. Der kan gives transport for mindstebeløb på 50 rd. (ved forordning af 8. marts 1786 nedsat til 12 1/2 rd.). Transport af obligationer lydende på navn kræver ikke stemplet papir.

 

8. juli 1785

Verordnung, wegen einer Anleihe von 500.000 Rthlr. Species oder Banko, welche gegen Annuitäten von 1000 Rthir. zu 4 pro Cent und von 150 Rthlr. zu 2 pro Cent jährlicher Zinzen in Altona eröfnet werden soll.

Det i hertugdømmerne optagne lån på 500.000 rd. specier kan indbetales i specier eller grov kurant omregnet til specier eller i kurantbanksedler efter dagskurs.. I øvrigt optages lånet på samme vilkår som det samtidigt i kongerigerne optagne lån på 500.000 rd. dansk kurant.

 

16. august 1786

Forordning, angaaende en Credit-Kasses Oprettelse for Kongerigerne Danmark og Norge samt Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. (Samme på tysk)

Det ved forordning af 8. juli 1785 givne løfte om statsstøtte til finansiering af visse investeringer, det hidtil har været vanskeligt at få finansieret, opfyldes nu med oprettelse af en kreditkasse, som af staten forsynes med ”en passende Fonds, for deraf imod tilstrækkelig Sikkerhed at lade giøre Forskudde til saadanne Indretninger, der sigte til de producerende Eiendommes Forbedring og Productionens Forøgelse ... hvorved Vi fornemmelig have henvendt Vores Opmærksomhed til de Indretninger og Foranstaltninger, som deels love den fuldkomneste, almindeligste og bestandigste Forbedring af Grundeiendommene til Productionens uforanderlige og tiltagende Forøgelse, i det de enten bygges på, eller forbindes med Beboernes fordeelagtigere og en almindelig bedre Cultur til Følge havende borgerlige Forfatning, deels i Almindelighed have til Hensigt allerede dyrkede jorders mere frugtbringende og udyrkedes foretagende Bearbeidelse, deels ogsaa med Sikkerhed forskaffe andre frembringende Eiendomme de Fornødenheder, som de til Producternes Fremdrift uundværlig behøve”.

Kreditkassen skal i første række yde lån til forbedring af fæsteres vilkår ved overgang til arvefæste, langvarige fæstekontrakter med faste afgifter eller selveje, samt til udskiftning, oprettelse af brug på uopdyrket jord, overgang til bedre dyrkningsmetoder og grundforbedringsarbejder. I Norge skal der navnlig ydes lån til bjergværksdrift.

Lånsøgerne opfordres kraftigt til at danne lokale sammenslutninger, som kan stille solidarisk hæftelse for lånene, der skal sikres ved tinglyst pant. Der ydes kun lån til projekter af et vist omfang. Låneansøgningerne skal være anbefalet af de lokale myndigheder og ledsaget af specificerede overslag over udgifterne.

Godkendes projektet, skal ”de egentlig til Forbedrings-Indretninger laante Capitaler” forrentes med 2 pct. Løbetiden afhænger af investeringens karakter, men afdragsvilkårene skal aftales således, at renter plus afdrag udgør et fast årligt beløb. Lånet er uopsigeligt fra kreditkassens side, mens debitor har fri opsigelsesret. Der skal føres tilsyn med projektets udførelse. Lån til langvarige investeringer udbetales i takt med projektets realisering. Konkurrerer flere projekter om kreditkassens midler, skal de arbejder, der vanskeligst kan finansieres på anden måde, have fortrin, og solidariske foreninger skal have fortrin frem for enkeltpersoner.

Kreditkassen kan eventuelt også yde lån til indfrielse af foranstående prioriteter og til køb af tillægsjord. I så fald skal lånene imidlertid forrentes med sædvanlig lovlig rente og skal kunne opsiges af kreditkassen med almindeligt varsel.

De lån, der ydes til 2 pct., fritages for stempelpapirafgifter og kvartprocentskat.

Ved kancellipromemoria af 18. april 1789 meddeles det overøvrighederne, at der er truffet kgl. resolution om, at kreditkassen yder større eller mindre lån til 4 pct. ved ovc;-gang til selveje. Disse lån er afdragsfri i 2 år, hvorefter de forrentes og afdrages med 6 pct. årligt. For at likviditeten ikke skal forøges uden en tilsvarende forøgelse af produktionen, bemyndiges kreditkassen til at optage 4 pct. statsgaranterede lån på det private kapitalmarked i samme omfang, som den selv yder lån til 4 pct. Overøvrighederne skal lade disse bestemmelser bekendtgøre i aviserne.

Ved kgl. resolution af 30. maj 1792 fritages godsejere og fæstebønder for kvartproceniskatlen af 4 pct. kreditkasselån, således at disse lån herefter kun skal forrentes med 3 3/4 pct., idet staten godtgør kreditkassen den kvarte procent. Fritagelsen begrundes med, at godsejere og fæstebønder i forvejen betaler kvartprocentskat af hele deres hartkorn.

 

29. februar 1788

Verordning, wegen Einführung einer neuen Species-Münze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona.

Med udgangspunkt i finanskollegiets forestilling af 28. juni 1785 er der gennemført foranstaltninger, der tager sigte på at styrke statsfinanserne gennem en nedbringelse af statsgælden og på at ophjælpe den indenlandske produktion. Da det nuværende pengesystem med svingende valutakurser skønnes mindre egnet til yderligere at fremme denne målsætning, vil man foreløbig i hertugdømmerne - indføre specien som eneste gangbare mønt, således at der her sikres en fast kurs over for udenlandsk valuta.

Speciemønten skal tillige gælde som kurant i det faste omvekslingsforhold 100 rd. specier = 125 rd. slesvig-holstensk kurant. Dette faste omvekslingsforhold kan aflæses af mønterne, idet den speciemønt, der skal udmøntes i hertugdømmerne, præges med værdien både i specier og i kurant.

Speciemønten udmøntes efter den i forordning af 2. januar 1776 fastsatte møntfod 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv. Som speciemønt udmøntes hele, 2/3, 1/3, 1/6, 1/12 og 1/24 speciedalere. Der skal desuden udmøntes et lille beløb i ny småskillemønt, dels i sølv til 13 rd. pr. mark fint sølv, dels i kobber.

Private kan på mønten i Altona få udmøntet sølv - dog ikke grov dansk kurant - til hovedmønt, nemlig hele, 2/3 og 1/3 speciedalere, derimod ikke den mindre speciemønt og skillemønt, da udmøntningen af småmønt skal begrænses til omsætningens behov.

Det fremhæves, at småmønt kun skal anvendes i mindre betalinger (der fastsættes ikke noget beløb), mens større betalinger skal formidles i hovedmønten eller i speciebanksedler som repræsentativ for hovedmønten.

Der lægges vægt på at undgå forfalskning og klipning af mønterne, hvorfor speciebanken og offentlige kontorer skal veje mønterne ved alle ind- og udbetalinger. Private opfordres til at anskaffe møntvægte.

Den ny speciemønt sættes i cirkulation den 1. april 1788, og møntreformen skal være fuldt indført med udgangen af september 1788.

I overgangsperioden skal alle hidtil cirkulerende møntsorter modtages til pari ved indbetalinger til det offentlige og i alle private omsætninger, der ikke lyder på en bestemt møntsort.

Private kontrakter, der før dags dato er indgået i grov kurant udmøntet til 11 1/3 rd. pr. mark fint sølv, kan i overgangsperioden opfyldes enten i den pågældende møntsort eller i ny slesvig-holstensk kurant i forholdet 1:1, mens kontrakter indgået i anden kurant kan opfyldes i den pågældende møntsort eller den ny mønt i forholdet 100 rd. specier = 132 1/2 rd. kurant. Kontrakter indgået i kroner kan opfyldes i kroner eller i den ny mønt i forholdet 100 rd. specier = 117 3/4 rd. kroner. Pr. 1. oktober 1788 skal alle før 29. februar 1788 i kurant eller kroner stiftede fordringer være omregnet til ny mønt efter foranstående kurser. (Patent af 5. marts 1790 fastslår, at omregningsforholdet 1:1 fra gammel til ny kurant kun kommer til anvendelse på fordringer, der udtrykkeligt er indgået i grov kurant).

Kontrakter lydende på andre møntsorter, herunder kurantbanksedler, ”die entweder ihrer Natur nach von jeher einen veränderliclien Cours gegen die courante Landes Münze gehabt, oder durch eingetretene Umstände angenommen haben”, skal i overgangsperioden opfyldes i den pågældende møntsort.

Indtil udgangen af 1788 veksles de hidtil cirkulerende møntsorter på et offentligt vekselkontor i Altona til ny mønt efter vægt, dog således at der ikke skal ske fradrag for indtil 2 pct. undervægt.

Der åbnes et statslån på 500.000 rd. specier, hvorved kurantbanksedler kan omlægges til 3 1/2 pct. specieobligationer i forholdet 100 rd. obligationer pr. 125 rd. sedler. Lånet, der er uopsigeligt i 10 år, kan kun tegnes af borgere i hertugdømmerne. Tegningsfristen udløber 15. maj 1788.

Det fastslås, at kurantbanksedler ikke må have omløb i hertugdømmerne efter møntreformens gennemførelse, lige så lidt som den i hertugdømmerne indførte speciemønt indtil videre skal være gangbar mønt i kongerigerne.

Plakat af 28. februar 1761 og forordning af 2. januar 1776 ophæves udtrykkeligt for hertugdommernes vedkommende.

 

29. februar 1788

Verordnung, wegen Errichtung einer Schleswig-Holsteinischen Species-Bank in der Stadt Altonta. For at lette pengeomsætningen og mindske risikoen for mønternes forringelse ved slid eller klipning skal der som led i møntreformen i hertugdømmerne oprettes en seddeludstedende bank, hvis sedler ikke skal være tvungent betalingsmiddel, men modtages til pari i de offentlige kasser.

Den slesvig-holstenske speciebank oprettes som en statsbank med en grundfond på 600.000 rd. specier. Seddeludstedelsen er ikke bundet af dækningsregler, men banken skal på anfordring kunne indløse sedlerne med hovedmønt. Sedlerne udstedes på 80, 40, 20 og 8 speciedalere svarende til 100, 50, 25 og 10 rd. slesvig-holstensk kurant.

Da man som led i møntreformen ønsker at udvide den i 1776 i Altona oprettede girobanks forretningsområde til at omfatte hele Slesvig-Holsten, indlemmes altonabanken i speciebanken, der dels bliver girobank, dels seddeludstedende udlånsbank med skarp adskillelse mellem de to forretningsområder.

Girobankafdelingen, der kun modtager og udleverer hovedmønt, skal ledes helt efter de for altonabanken i 1776 fastsatte regler - også for så vidt angår over- eller underskud -, bortset fra at den hidtidige adgang til belåning af møntmetal ophører.

Udlånsafdelingen, der modtager og udleverer både hovedmønt og sedler, skal navnlig drives som diskonteringsinstitut, men yder også 3-måneders lån mod håndpant i møntmetal til 1/2 pct. rente pr. 3 måneder. Til diskontering modtages gode og sikre indenlandske veksler samt bankoveksler. Vekslerne diskonteres til gangbar sats med et nedslag på 1/2 pct. ved diskontering af indenbys veksler.

Den slesvig-holstenske speciebank ledes af en kgl. udnævnt direktion - herunder medlemmer af den hidtidige altonabanks direktion - under opsyn af en overdirektion bestående af det samlede finanskollegium, overprokuratoren, et medlem af det tyske kancelli og møntdirektøren. I øvrigt tilsiges der banken fuld uafhængighed af staten, „dergestalt, dass wegen keines Bedürfnisses des Staats und unter keinerley Vorwand jemals, es sey zu Kriegs- oder Friedens-Zeiten, durch Uns oder Unsere Nachfolger in der Regierung ein Eingrif in die Rechte der Bank mittelbar oder unmittelbar geschehen oder zugelassen,...“.

Udlånsafdelingens over- eller underskud tilflyder respektive afholdes af staten.

 

19. marts 1788

Placat, angaaende at den i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen indførende Species- og Skillemynt, og de af Banken i Altona udgivende Species-Sedler ikke maae coursere i Kongerigerne Danmark og Norge som Dansk-Courant.

Forordning af 2. januar 1776 ophæves herved i kongerigerne. Det fastslås, at den i hertugdømmerne ved forordning af 29. februar 1788 indførte speciemønt ikke skal være gangbar mønt i kongerigerne og derfor ikke må tillægges fast kurs over for dansk kurant. Vil man i kongerigerne i private kontrakter anvende speciemønt, skal det altså være til dagskurs.

Udførselsforbudet for speciemønt ophæves.

 

10. september 1788

Placat, betreffend eine bis weiter zugestandene Vergütung in den in Dänischen Banknoten bisher entrichteten Steuern in den Herzogthümern wie auch die Verwechselung der neuen kupfernen Scheidemünze gegen alte silberne und kupferne Scheidemünze.

I betragtning af den siden møntreformens offentliggørelse i hertugdømmerne med tilgrænsende områder ”eingetretenen Courses der von der Bank in Kopenhagen ausgestellten, und in diesen Unsern Landen schon längst mit einem steigenden und fallenden Agio circulirenden Banknoten”, dispenseres der en smule fra kravet om, at møntreformen skal have fuld virkning fra 1. oktober 1788, idet der indtil udgangen af januar 1789 ved omregningen fra de gamle møntsorter til den ny mønt kan forventes et nedslag på 4 sk. slesvig-holstensk kurant pr. speciedaler ved indbetaling af skatter, der hidtil har lydt på dansk kurant. Dette nedslag gives dog ikke for told, licensafgifter, stempelpapirafgifter og postintrader. For kvartprocentskattens vedkommende gives nedslaget kun, hvis den pågældende fordring lyder på kurantbanksedler.

Det bekendtgøres, at der for at lette omvekslingen fra gammel til ny skillemønt nu er oprettet en del vekselkontorer både i byerne og på landet (hidtil kun vekselkontor i Altona).

 

5. november 1788

Placat, betreffend die Verwechselung des kleinen Courants, nebst der alten silbernen und kupfernen Scheidemünze gegen Speciemünze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschalt Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Sladt Altona.

For ikke at få mere skillemønt i omløb, end omsætningen kræver, standser vekselkontoret i Altona omveksling af gammel skillemønt til ny skillemønt, idet gammel skillemønt her i stedet omveksles til de små afdelinger af speciemønten, hvorved den gamle skillemønt kun beregnes efter vægt. Ved omveksling af gammel skillemønt til ny skillemønt vil de øvrige vekselkontorer herefter kun se bort fra undervægt ved omveksling af beløb indtil 5 rd. slesvig-holstensk kurant.

5 sk. slesvig-holstensk kurant fastsættes som maksimum for det beløb, man er pligtig at modtage i kobberskillemønt.

Det er i øvrigt klart, at omvekslingsfristen i henhold til forordning af 29. februar 1788 udløber med udgangen af 1788.

 

12. februar 1790

Verordnung zu Beförderung des Umlaufs der in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, nebst der Herrschaft Pinneberg, Stadt Altona and Grafschaft Ranzau eingeführten neuen Species-Münze.

Alle kontrakter, regninger og andre pengekrav i skriftlig form skal lyde på specier eller slesvig-holstensk kurant for at opnå beviskraft ved retten.

 

16. februar 1791

Aabent Brev, hvorved indbydes til Interessentskab i en nye Dansk og Norsk Species-Banque, sont oprettes i Kiøbenhavn i Aaret 1791. (Samme på tysk)

”Da det er vigtigt for Vore Rigers og Landes Agerdyrkning, Handel og øvrige Næringer, ligesom og for Ordenen i Statens Indtægter og Udgifter, at de Pengesorter, som ere i Omløb, og som skulle tiene til indenlandske og udenlandske Betalinger, stedse kunne have en ved dem selv sikker indvortes Værdie; saa have Vi og været betænkte paa, hvorledes til en saadan Fasthed, og Stadighed i det offentlige Pengevæsen, jo meer og meer kunde virkes. Til den Ende have Vi, saaledes som ved Vores Forordning af 29de Februarii 1788 er skeet, indført Species-Mynten i Vore Hertugdomme, Slesvig og Holsteen, med Hensigt til, at denne Mynt med Tiden, og efter Leilighed og Omstændigheder, skulde vorde almindelig Landemynt for samtlige Vore Riger og Lande. For nu at komme dette Øiemeed nærmere, og for derved at giøre det ved virksomme Midler mueligt, at Vore Riger, saavelsom Vore Hertugdomme, kunne i Species-Penge efterhaanden faae en saadan Landemynt, hvis indvortes Værd hviler paa en desto fastere Grundvold, have Vi besluttet og bestemt:”

For yderligere at klarlægge interessenternes rettigheder og forpligtelser, som de fremgår af den dags dato stadfæstede oktroj for den nye bank, fastslås det, at kurantbankens afvikling skal begynde, så snart speciebanken åbner, og at afviklingen skal ske efter den udtrykkelige regel, at der årligt inddrages 750.000 rd. kurantbanksedler. Denne inddragelse skal finansieres dels ved kurantbankens driftsoverskud, der hidtil er gået i statskassen, dels ved tilskud af de midler, der i henhold til plakat af 8. juli 1785 er henlagt til afbetaling af statens gæld til kurantbanken. Kurantbanken skal over for speciebanken dokumentere, at den årlige seddelinddragelse gennemføres i overensstemmelse med denne plan.

Kurantbanksedlerne skal have omløb til pari, indtil de er fuldt inddraget.

Der kan ventes udstedt en forordning om, at kontrakter kan indgås i specier.

 

16. februar 1791

Octroy og Reglement for den Danske og Norske Species-Banque paa 40 Aar.

Speciehanken skal efterhånden træde i stedet for kurantbanken.

”Det skal være Banquens første Øiemeed:

At den, som Laane-Banque, altid har i Forraad et Fond af rede Species-Mynt, eller Valuta med rede Species-Mynt, i Forhold til hvilket Fond den, til Handelens og Fabrikvæsenets Fremme, og til Lettelse for Penge-Omløbet, maae udstæde Species-Sedler, som den kan udlaane, mod behørige Sikkerheder, og gangbare Renter.

Det skal være Banquens andet Øiemeed:

Som Giro- eller Assignations-Banque at imodtage og giemme Summer i Speciespenge eller rede Valuta med Speciespenge, som nogen maatte forlange der, til Bevaring, at indsætte, for at han derpaa kan anvise, eller deraf udtage efter sin Fornødenhed og sit Forgodtbefindende”.

Udlånsvirksomheden og dermed seddeludstedelsen baseres foreløbig på en aktiekapital på 2,4 mill. rd. specier fordelt på 6.000 aktieportioner à 400 rd. specier. Aktiekapitalen skal indbetales i specier, i møntsølv eller kurantmønt omregnet til specier eller i kurantbanksedler til dagskurs. Indbetales aktiekapitalen i kurant, beregnes et tillæg for møntomkostninger på 1 3/4 pct. for kurantmønt og 2 3/4 pct. for kurantbanksedler.

Banken skal anvende den i kongerigerne og hertugdømmerne til 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv udmøntede speciemønt. De udstedte speciesedler skal indløses på anfordring, idet banken kan vælge mellem at indløse sedlerne med speciemønt eller med kurantbanksedler til dagskurs.

Speciesedlerne skal ikke være tvungent betalingsmiddel i private omsætninger, men lovligt betalingsmiddel ved indbetalinger til det offentlige bestemt i specier og, så snart der kan fastsættes en rimelig kurs mellem specier og kurant, også ved indbetalinger til det offentlige bestemt i kurant. I private omsætninger skal der være fri kursdannelse mellem specier og kurant.

Sedlerne udstedes på 80, 40, 20 og 8 rd. specier, idet der dog senere kan udstedes sedler på 4 rd. specier.

Banken ”maae, efterhaanden som dens Forretninger udbrede sig, og dens Credit tiltager, kunne forøge Summen af dens i Omløb værende Sedler, over Summen af dens rede Valuta, naar den kun altid for alle de Sedler, hvilke den udlaaner, eller disconterer med, forsyner sig med tilstrækkelig haandfaaet Pant eller anden saadan Sikkerhed, som, tilligemed Banquens rede Valuta, kan være Borgen for Sedlerne”. For at undgå ”skadende Misbrug” af seddeludstedelsesretten skal seddelomløbet være dækket af aktiver i forholdet 19:10. Der kan dog gives midlertidig dispensation til at ændre dette forhold til 22:10.

De aktiver, der kan tjene som sikkerhed for seddeludstedelsen skal være sikre veksler og 1-6 måneders lån mod tilstrækkeligt håndpant belånt fra 2/3 til 3/4 af værdien. Ved belåning bør indenlandske varer have fortrin for udenlandske varer, og til ”destomere Betryggelse mod Korn-Mangel” bør banken stille sig særlig velvillig over for belåning af korn opmagasineret i København. Det fastslås udtrykkeligt, at der ikke må ydes lån direkte i fast ejendom, og at banken ikke må belåne egne aktier.

”Det skal være Banquen overladt, at den, for alt hvad den udlaaner, eller disconterer med, maae lade sig betale hvad Rente, den finder for godt; dog, at den ikke overgaaer Landets for ethvert Slags Laan, i Overensstemmelse med Vore Anordninger, nuværende eller tilkommende, gangbare Rente”.

Girobankafdelingen skal administreres særskilt med pligt til at modtage folioindskud mod et mindre gebyr. Indskuddene skal på forlangende udbetales i samme møntsort, som de er indbetalt i. Speciebanken bliver - foreløbig dog sammen med kurantbanken - eneberettiget til at modtage deponering af skiftemidler, offentlige midler m. v.

Den dansk-norske speciebank får samme privilegier som kurantbanken så som stempelfrihed, fritagelse for kapitaludførselsafgifter, ret til at diskontere vekselobligationer, der har flere endossenter, ret til umiddelbar auktion ved misligholdelse af lån mod håndpant, ret til skildvagte m.m. Indtil speciebanken kan overtage kurantbankens bygning, anviser staten banken kontorer, ligesom staten yder et rentefrit lån til dækning af driftsomkostningerne de tre første år.

Som privat aktieselskab ledes banken af et af og blandt aktionærerne valgt repræsentantskab. Repræsentantskabet har 15 medlemmer, der igen vælger 5 direktører til at varetage den daglige ledelse. Der stemmes direkte efter aktiekapital.

 

24. juni 1791

Forordning om en Species-Banks Oprettelse i Kiøbenhavn, hvilken tager sin Begyndelse den 1ste Julii indeværende Aar.

Samtidig med bekendtgørelsen om at speciebanken åbner, og kurantbanken lukker for nye lån, gentages hovedpunkterne i det åbne brev af 16. februar 1791 og i oktrojen af samme dato.

 

24. juni 1791

Placat, hvorved bekiendtgiøres, at der fra den gamle Bank udstedes blaae Banko-Sedler i Stedet for de opslidte hvide Courant-Sedler, som i Banken vexles, og at begge Slags skulle gaae og gielde ved Siden af hinanden, for deres paalydende Summer, dog at de nu i Omløb værende Courant-Sedlers Antal ei derved skal forøges, men tvertimod deraf bestandig inddrages og tilintetgiøres for 750.000 Rdlr. om Aaret, indtil de alle ere indvexlede.

Ombytningen skyldes slid.

 

24. august 1791

Forordning, angaaende Korn-Skatten i Penge af Danmark for Aaret 1792 og følgende Aar, indtil videre.

Kornskatten omlægges fra en naturalieydelse til en pengeydelse beregnet på grundlag af de sidste 20 års kapitelstakster.

 

9. november 1791

Placat, om udgaaende Told af Sølv og Guld, og om frie Udførsel af rede Penge og Mønter.

For at lette handelen og pengeomløbet nedsættes udførselstolden af både smeltet og forarbejdet guld og sølv, og alle forbud mod udførsel af penge og mønt fra kongerigerne ophæves.

 

9. marts 1792

Placat, som bestemmer de Forholds-Regler, der skulle iagttages, naar nogen begierer Umyndiges Midler indtagne i den Kongelige Casse.

Bestyrere af umyndiges midler har pligt til at søge midlerne anbragt enten på tinge, ved oplæsning fra prædikestolen, på kirkestævne eller ved annoncering i provinsbladene.

Kan bestyrerne bevise, at det ikke har været muligt at få midlerne anbragt på nogen af disse måder, kan de stadig benytte den ved forordning af 31. august 1774 givne tilladelse til at indsætte midlerne til forrentning med 4 pct. i den kongelige kasse, der dog herefter ikke modtager midler uden for terminerne.

I henhold til kancellipromemoria til rentekammeret af 25. januar 1794 skal bestyrere af umyndiges midler selv forrente midlerne, hvis de ikke er anbragt rentebærende. Det offentlige skal sørge for, at renterne bliver inddrevet om fornødent ved sagsanlæg.

 

21. juni 1793

Patent, wodurch der dänischen Species-Münze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Sltona, gleicher Umlauf und Gebrauch mit der Schleswig-Holsteinischen Species-Münze gestattet wird.

Gennemførelsen af møntreformen i hertugdømmerne i 1788 må ses som led i bestræbelserne på hurtigst muligt at få indført fælles møntfod i kongerigerne og hertugdømmerne. Ved oprettelsen af den dansk-norske speciebank i 1791 blev det da også bestemt, at banken skulle anvende både den i hertugdømmerne og den i kongerigerne til 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv udmøntede speciemønt. For at fremme fri møntcirkulation mellem kongerigerne og hertugdømmerne skal den slesvig-holstenske speciebank herefter også anvende speciemønt udmøntet i kongerigerne.

 

1. november 1793

Patent, eine näher bestimte Vorschrift enthaltend, dass die dänische Species-Münze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona, auch als Courant-Münze gelten solle.

Det fastslås, at også den i kongerigerne møntede speciemønt, der jo ikke er præget med værdi i kurant, gælder som slesvig-holstensk kurant i forholdet 100 rd. specier = 125 rd. slesvig-holstensk kurant.

 

13. september 1794

Rentekammercirkulære til oppebørselsbetjentene i kongerigerne om, at skatter og afgifter i henhold til kgl. resolution af 11. juli 1794 indtil videre må modtages i specier i stedet for kurant efter kursen 100 rd. specier = 125 rd. kurant.

De beløb, der modtages i specier, skal bøgføres særskilt og videresendes til hovedkassen. I udbetalinger må specier kun anvendes efter udtrykkelig ordre.

 

3. december 1794

Placat, angaaende Species-Myntens Modtagelse i Courant-Betalinger i Kongerigerne.

I løbet af 3-årsperioden fra den dansk-norske speciebanks åbning den 1. juli 1791 til udgangen af juni 1794 er der inddraget 2.250.000 rd. kurantbanksedler, mens der er sat langt færre speciebanksedler i omløb, hvorfor ”en følelig Mangel paa Numeraire er foraarsaget, til Hinder for Penge-Omsætningerne og Realisationen af de ihændehavende, paa Dansk Courant lydende Penge-Effecter”.

Da denne mangel på betalingsmidler ikke er blevet tilstrækkeligt afhjulpet ved kgl. resol. af 11. juli 1794 om, at specier modtages efter kursen 100 rd. specier = 125 rd. kurant i indbetalinger til det offentlige, skal specier herefter også kunne anvendes i private betalinger bestemt i kurant efter kursen 1 speciedaler = 1 rd. 24 sk. dansk kurant. I alle andre betalinger skal der i henhold til plakat af 19. marts 1788 stadig være fri kursdannelse, ”indtil Vi i sin Tid efter Omstændighederne maatte finde det tienligt og nyttigt for benævnte Vore Kongeriger, imellem Species- og Courant-Mynt giensidig at indføre det i Hertugdommene ved Vores Forordning af 29. Febr. 1788 allerede bestemte Forhold”.

 

10. april 1795

Placat, som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler.

Midlerne skal anbringes mod pant i fast ejendom og have sikkerhed inden for 2/3 af værdien, der skal fastsættes ved offentlig vurdering. Den belånte ejendom skal være brandforsikret.

 

15. juli 1795

Placat, angaaende nogle mindre Species-Sorters Udmyntning for Kongerigerne Danmark og Norge, og hvorved tillige den ved Placaten af 2. Decemb. 1782 givne Tilladelse, at erholde Dansk grov Courant og courante Ducater uden Bekostning udmyntede paa Mynterne i Kiøbenhavn og paa Kongsberg, ophæves.

For at lette speciemøntens omløb i kongerigerne og gøre den mere bekvem også i kurantbetalinger skal kongerigerne nu ligesom hertugdømmerne forsynes med mindre afdelinger af speciemønten, idet der også i kongerigerne skal udmøntes 2/3, 1/3, 1/6, 1/12 og 1/24 speciedalere. Da disse afdelinger er ubekvemme i omregninger til dansk kurant, skal der tillige udmøntes 1/15 speciedaler, hvoraf der går 12 stykker på I rd. dansk kurant. Samtlige underafdelinger af speciemønten udmøntes til 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv.

Private kan lade udmønte hele, 2/3 og 1/3 speciedalere mod betaling af 2-2 1/2 pct. møntomkostninger, hvorimod tilladelsen til at lade grov kurant og kurantdukater udmønte uden omkostninger ophæves.

 

17. juli 1795

Kongelig Bekiendtgiørelse og Anordning angaaende Brandforsikringen for Staden Kiøbenhavn.

Københavns brandforsikring har en opsparet kapital på 2 mill. rd., der er anbragt som lån i byens faste ejendomme. Denne kapital er imidlertid kun tilstrækkelig til at dække halvdelen af de erstatningsbeløb, der skal udbetales som følge af Københavns brand 5.-7. juni 1795, hvortil kommer, at en samlet opsigelse af lånene vil være uheldig ikke blot for de pågældende husejere, men også for kapitalmarkedet i almindelighed. Brandforsikringen har derfor søgt om enten at få et rentefrit lån af staten på 3 1/2 - 4 mill. rd. eller at få tilladelse til at udstede dette beløb i ikke-rentebærende kreditbeviser, der skulle erklæres for lovligt betalingsmiddel,

”Som Konge og Landsfader kunne Vi” ... være enig i, at der skal skaffes midler både til dækning af de indtrufne store skader og til brandforsikringens fortsatte beståen; ... ”Men de fra Brand-Cassens Side foreslagne Midler have ikke kunnet foreenes med de Grundsætninger, paa hvilke det nuværende offentlige Penge-Væsen er bygget, og ved hvilke det i kort Tid saa mærkeligen har vundet.

En Seddel-Mængde af Millioner, der manglede indvortes Værdie, og bar ingen Renter, kunde letteligen, især naar den nu og hastigen sattes i Omløb, blive usikker i sig selv, farlig for de i Omløb tilbageværende Courant-Sedler; og da, ved ufordeelagtig Indflydelse paa Coursen, virke til Svækkelse og Tab for hver Mands Formue i Staden og i Staten.

Et ligesaa betydeligt rentefrit Laan vilde for Vores og Statens Casse medføre en Udgift, der ikke kunde andet end blive det Almindelige til nye, og alt for trykkende Byrde, og udsætte denne Casse for, selv at maatte søge Laan, enten uden for Landet, og da drage Rente-Summen udaf den indenlandske Circulation, eller i Landet, og da mueligen giøre det vanskeligt for Eiere af faste og frugtbringende Eiendomme, at faae fornødne Laan i saadanne Eiendomme.

Disse Uleiligheder for det offentlige Penge- og Credit-Væsen ville derimod undgaaes, eller meget formildes, naar Brand-Forsikringen, til sine Betalinger, og til at aabne sig Credit, understøttes ved Annuitets-Beviser, som bære Rente, men ikke lige Rente med Capitaler i faste Eiendomme; som kunne gaae i Omløb uden Tvang, og uden at blandes med de øvrige Courant-Sedler; og som efterhaanden inddrages, og i en vis Række af Aar betales med de fulde Summer, paa hvilke de lyde. Dette Hielpe-Middel finde Vi derfor meest anvendeligt for Brand-Cassen i sin nærværende Forfatning; ligesom og meest overeensstemmende med det almindelige Vel. Og dette Middel ville og kunne Vi derfor tillade den at bruge. For at sætte den i Stand dertil, ville Vi kraftigen foreene Os med dens samtlige Interessenter, Stadens Gaard- og Huus-Eiere, og komme til Hielp med fornødne Understøtninger”.

Statsstøtten ydes dels i form af tilskud dels i form af garanti, idet den halvdel af erstatningerne, der ikke kan udbetales kontant, skal udbetales i 3 pct. delvis statsgaranterede obligationer, der skal afdrages med mindst 2 pct. om året. Statsgarantien for disse obligationer omfatter 500.000 rd., og der ydes et fast årligt tilskud til betaling af renter og afdrag. I tilskuddet indgår bl.a., at staten overdrager brandforsikringen kvartprocentskatten af de kapitaler, forsikringsselskabet har anbragt i faste ejendomme. Herudover stiller staten garanti på 500.000 rd. for opbygning af en ny reserve.

 

27. april 1796

Placat, angaaende 1/5-Species-Stykkers Udmyntning for Kongerigerne Danmark og Norge.

Med udmøntningen af 1/5 specie, hvoraf der går 4 stykker på 1 rd. dansk kurant, gøres speciemønten yderligere anvendelig i kurantbetalinger.

 

27. maj 1796

Patent, wodurch die Annahme der kleineren Abtheilungen der dänischen Species-Münze in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschalt Ranzau und Sladt Altona befohlen, und zugleich der Werth der älteren seit 1764 ausgeprägten dänischen Species-Thaler zu 1 Rthl. 12 Schill. Courant bestimmt wird.

Da plakaterne af 15. juli 1795 og 27. april 1796 kun blev bekendtgjort i kongerigerne, fastslås det udtrykkeligt, at også de mindre afdelinger af den i kongerigerne møntede speciemønt skal have omløb til pari i hertugdømmerne.

Det fastslås endvidere, at de i kongerigerne 1764-91 møntede hele speciedalere, der jo er møntet til den almindelige speciefod, 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv, gælder for 1 rd. 12 sk. slesvig-holstensk kurant.

 

27. maj 1796

Placat, som bestemmer at de fra Aaret 1764 af udmyntede danske og norske Species-Rigsdalere skulle i Kongerigerne Danmark og Norge gaae og gielde lige med de nyere Species-Rigsdalere.

Det har været vanskeligt at få de ældre speciedalere taget til l rd. 12 sk. slesvig-holstensk kurant, hvilket skyldes, at de ved forordning af 2. januar 1776 blev sat til l rd. 11 sk. slesvig-holstensk kurant. Det fastslås, at denne kurs blev ændret til l rd. 12 sk. slesvig-holstensk kurant ved forordning af 29. februar 1788.

 

4. marts 1797

Fundats og Convention angaaende Credit-Kassen for Huus-Eierne i Kjøbenhavn (1).

Note:

 

24. juni 1797

Placat, angaaende Nedsættelse i Renten af Umyndiges Midler som herefter indtages i den Kongelige Casse.

Umyndiges midler, der i henhold til plakaten af 9. marts 1792 indsættes til forrentning i den kgl. kasse, forrentes herefter med 3 3/4 pct. mod tidligere 4 pct.

 

9. oktober 1798

Placat, hvorved bekiendtgiøres, at der fra den Danske og Norske Species-Bank sættes i Omløb Sedler paa 4 Rdlr. Species. (Samme på tysk)

Den dansk-norske speciebanks oktrojmæssige ret til at udstede sedler på 4 rd. specier, udnyttes først nu, da banken hidtil kun har udstedt større sedler.

 

4. oktober 1799

Placat, som tillader, at der fra Institutet til Handelens Tarv heri Staden, ved den dertil udnævnte Commiité, maae udstædes rentebærende Sædler, og at Institutet, for dets Udlaan, maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species-Banken m. v.

”Da den her i Staden til Handelens Tarv udnævnte Committé har forestillet, at Grosserer-Societetet, i Forventning af Hans Majestæts allernaadigste Bifald, har, for at afhielpe den, ved de nærværende Conjuncturer, foraarsagede Mangel paa det, til Penge-Omløbet fornødne, Numeraire, taget den Beslutning, at oprette et Laane-Institut, som, mod Sikkerhed i Varer og andre Effekter, skulde give Laan, i rentebærende Sædler, udstædte paa ustemplet Papiir af benævnte Committé, til hvilken Planens Udførelse er overdraget, og Committeen derhos har ansøgt, at dette Institut maatte bevilges den samme Betryggelse i de pantsatte Varer, som Species Banken er tilstaaet,...”

får grosserer-societetet ret til at udstede rentebærende anvisninger på ustemplet papir. Disse komitésedler er sikret ved håndpant i varer. Grosserer-societetet får samme ret til at realisere håndpanterne som speciebanken.

Ved kgl. resolution af 10. februar 1802 approberes med stor tilfredshed den beretning, som bestyrelsen for grosserer-societetets låneinstitut har aflagt om instituttets virksomhed under pengekrisen.

 

1. november 1799

Patent, betreffend eine einstweilige Bestimmung in Ansehung der Hebungen bey den Königlichen Cassen in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona.

Da indbetalinger til det offentlige nu stort set kun erlægges i dansk-norske speciebanksedler, hvilket ikke blot skyldes, at konjunkturerne medfører en betydelig udførsel af sølv og mønt, men også „eine schädliche Agiotage, zu welcher die gegenwärtigen Umstände Gelegenheit geben, an verschiedenen Orten getrieben, und dadurch nicht bloss eine dem Bedürfniss gemässe, sondern zugleich eine wucherhafte Ausfuhr von Münze begünstigt wird,...“

modtages dansk-norske speciebanksedler foreløbig ikke i indbetalinger til det offentlige, de små dansk-norske speciebanksedler på 4 rd. dog undtaget. Indbetaling af told og licensafgifter kan erlægges som hidtil.

Hertugdømmernes statsborgere kan i den første uge af december 1799 tegne 4 pct. statsgældsbeviser, der skal betales med dansk-norske speciebanksedler, men forrentes i slesvig-holstensk mønt. Statsgældsbeviserne, hvis mindstepålydende er 100 rd. specier, kan af kreditor på anfordring kræves indløst til pari i dansk-norske speciebanksedler med en vis rentegodtgørelse. Fra statens side kan beviserne opsiges med 3 måneders varsel til udbetaling til pari i slesvig-holstensk mønt.

 

13. november 1799

Placat, angaaende en Deposito-Kasses Oprettelse.

”Da den Danske og Norske Species-Banke ved den udenlands indtrufne Forvirring i Credit-Væsenet, og sammes ogsaa her sporede Virkninger, har seet sig i den Nødvendighed, at inddrage og indskrænke sine Udlaan, hvorved ikke blot den handlende, men tillige alle øvrige Classer af Vore kiære og troe Undersaatter maae savne den Understøttelse ved Laan af Banken imod foreskreven tilbørlig Sikkerhed, som de i nærværende Omstændigheder allermest trænge til,…”

oprettes med speciebankens samtykke en depositokasse, der med staten som garant midlertidigt skal supplere speciebanken ved at yde kortfristede 4 pct. lån mod håndpant i metaller, indenlandske og østersøiske varer, stats- og dermed sidestillede obligationer samt aktier, herunder aktier i den dansk- norske speciebank. Derimod må der ikke ydes lån på vekselobligationer eller på personlig kredit i det hele taget. Som et midlertidigt låneinstitut. der skal afvikles, så snart speciebanken kan genoptage sin udlånsvirksomhed, må depositokassen under ingen omstændigheder yde lån til finansiering af nyanlæg, men kun til finansiering af den løbende drift.

For at depositokassen straks kan træde i funktion, forsynes den med kurantbanksedler; ”men da den Summa af disse Sedler, som Deposito-Kassen allene for en Tid udlaaner, igien skal inddrages, saasnart Omstændighederne tillade det, og i øvrigt den for Courant-Bankens Realisation lagte Plan skal vedligeholdes, saa skulle alle de Sedler, som Courant-Banken afleverer til Deposito Kassens Brug, betegnes med et Stempel paa den bagerste Side; dog skulle de saaledes stemplede Sedler gielde og gaae i Handel og Vandel fra Haand til Haand, samt modtages og udgives ved Vore Kasser lige med de nu i Omløb værende Courant-Sedler”.

Depositokassen bestyres af 2 medlemmer af finanskollegiet, direktionen for den dansk-norske speciebank og et medlem af kurantbankens realisationskommission, der forpligtes til at lede depositokassen som et nødinstitut, der skal afvikles hurtigst muligt.

 

6. december 1799

Placat, som tillader, at Disconto-Premie maae bestemmes og betales saavel over som under den nu ellers her i Landet bestemte Rentefod, m. v.

”Da det er bleven Hans Majestæt foredraget, at Discontoen af Vexler og Vexel-Obligationer, som, i Følge Oktroien for den Danske og Norske Species- Banke, hidtil ikkuns er betalt her med 4 Procent, ligesom for Laan paa Hypoteker, ikke er paa fremmede Handelsteder i Almindelighed og Hamborg i Særdeleshed enten ved Lov eller Vedtægt bestemt til noget vist, men stiger og falder over og under 4 Procent, ... ligesom det og er bemærket, at naar Vexel-Discontoen paa fremmede Steder, og især i Hamborg, mærkeligen stiger, har dette, i Forbindelse med den her værende lavere og faste Disconto, en besværende Indflydelse paa de Danske Staters offentlige Pengevæsen, i det at Penge, baade ved Vexel-Disconto i Species-Banken og igiennem andre Veie, trækkes ud af Circulationen her i Landet til Hamborg, hvor de med langt større Fordeel, end her, kunne benyttes,…”

frigives diskontoen, der herefter må ”betales saavel over som under den nu ellers her i Landet bestemte Rentefod”, således at borgerne kan ”giøre sig de lovlige Fordele, som Omstændighederne tilbyde”. Både banken og private diskontører, skal ”fra Tid til anden sætte og offentlig bekiendtgiøre en ordentlig Disconto-Cours”.

 

4. februar 1801

Placat, angaaende nye udmyntede To-Skillingers Omløb.

For at forsyne kurantbanken med småmønt til omveksling af dens sedler er der præget nye 2-skillinger. I overensstemmelse med ønsket om at få samme møntfod i hertugdømmerne og kongerigerne udmøntes 2-skillingerne ligesom den slesvig-holstenske kurantskillemønt til 13 rd. pr. mark fint sølv.

 

18. februar 1801

Patent, wodurch die unterm 1sten November 1799 geschehene Einschränkung in Ansehung der Annahme der dänisch-norwegischen Species-Bank-Zettel bey den Königl. Cassen in den Herzogthümern Schleswig und Holstein, der Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona, aufgehoben wird.

Da den dansk-norske speciebank nu igen indløser sine sedler med speciemønt, modtages dansk-norske speciebanksedler atter i fuldt omfang i indbetalinger til det offentlige.

De ifølge patent af 1. november 1799 udstedte 4 pct. statsgældsbeviser opsiges til Kiel omslagstermin 1802. Statsgældsbeviserne kan også ombyttes med nye 1-årige 4 pct. statsgældsbeviser lydende på slesvig-holstensk kurant.

 

18. februar 1801

Placat, angaaende Oprettelsen af bestandige transportable Stats-Fonds.

Depositokassen blev oprettet for at hindre et sammenbrud i den indenlandske kredit under den internationale handels- og pengekrise i 1799, ”ved hvilken Foranstaltning det tilsigtede Øiemeed ogsaa er bleven opnaaet”. Spørgsmålet er nu, hvorledes de af depositokassen udgivne ”Sedlers Omløb og Inddragelse, efter deres Værd i Sølv, kunde fremmes og lettes”.

Til den ende overdrager staten depositokassen 4 pct. statsobligationer lydende på specier til et beløb af 2,4 mill. rd. specier, som depositokassen ”ved deres Afhændelse imod 125 Rdlr. Courant for 100 Rdlr. Species” skal anvende til at inddrage kurantsedler efter retningslinier, der vil blive bekendtgjort senere.

Obligationerne, der er uopsigelige både fra statens og kreditors side, men kan amortiseres ved opkøb, udstedes på navn og kan kun transporteres på navn. Renterne garanteres ved pant i statsindtægterne. Umyndiges midler og offentlige midler kan anbringes i obligationerne.

 

19. maj 1801

Placat, hvorved det tillades Directionen for Deposito-Kassen, saalænge den nærværende Standsning i Handelen vedvarer, at bevilge Udlaan, paa de samme Varer, hvorpaa det er den danske og norske Species-Banqve tilladt at laane.

”I Betragtning af de nuværende Omstændigheder”, øges depositokassens muligheder for at yde lån mod håndpant i varer, idet kravet om, at de belånte varer skal være indenlandske eller østersøiske, ophæves midlertidigt.

 

23. oktober 1801

Patent, betreffend die Errichtung eines Leihe-Instituts für die Herzogthümer Schleswig und Holstein, Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona.

Den fremme af den offentlige og private kredit og den lettelse i pengeomsætningen, som man ved forskellige foranstaltninger har opnået i kongerigerne, ønskes nu også opnået i hertugdømmerne, hvor man ”in den gegenwärtigen Umständen” vil oprette et statsligt låneinstitut, der som supplement til den slesvig-holstenske speciebank ”eine mit dem in gedachten Unsern Landen eingeführeten und begründeten Bank-Geld- und Münz-Wesen übereinstimmende Einrichtung erhalten soll”.

Låneinstituttet kan udstede ikke-rentebærende kreditbeviser på 5 rd. slesvig-holstensk kurant. Disse kreditbeviser, der skal indløses med mønt på anfordring, skal i hertugdømmerne være lovligt betalingsmiddel i indbetalinger til og udbetalinger fra det offentlige. Kreditbeviserne skal være dækket af sådanne aktiver, som danner basis for den dansk-norske speciebanks seddeludstedelse, dog således at udlån og diskonteringer, der oktrojmæssigt kan ydes af den slesvig-holstenske speciebank, ikke må ydes af låneintituttet. Der skal fastsættes et maksimalt forhold mellem kreditbeviser og let realisable aktiver.

Ud over de bankmæssige udlån, der danner basis for udstedelsen af kreditbeviserne, må låneinstituttet yde langfristede lån mod direkte pant i fast ejendom og for disse lån udstede rentebærende fordringer, hvorved man forventer, ”dass der Zinsfuss in Unsern Herzogthümern, so weit möglich, in einem natürlichen Verhältnisse mit dem Werth des reellen Eigenthums erhalten werde, und das vorzüglich der cultivirende Besitzer und Anbauer von Grundstücken dadurch unterstützt werde". Disse lån ydes både til private, kommuner og offentlige institutioner. Der skal fastsættes et maksimum for udstedelsen af rentebærende fordringer (assignationer).

Låneinstiluttet modtager indlån til forrentning. Offentlige midler, arve- og skiftemidler m. v. kan ansvarsfrit indsættes til forrentning i låneinstituttet.

Udlånsrenten er for så vidt angår lån mod håndpant og underpant bundet af den almindelige rentelovgivning; men diskontosatsen er ”vermöge der Natur dieses Geschäfts, an keine gesetzliche Regel gebunden”. Indlånsrenten er fri.

Instituttet får stempelfrihed og ret til på mønten i Altona at udmønte slesvig-holstensk kurant mod 1 3/4 Pct. i møntomkostninger. Udlånene fritages for kvartprocentskatten.

Foreløbig skal det slesvig-holstenske låneinstitut ledes af depositokassens direktion under finanskollegiets overopsyn. Låneinstituttet skal bestyres uafhængigt af depositokassens øvrige forvaltning. Overskud tilflyder statskassen, ligesom et eventuelt underskud dækkes af staten.

 

12. november 1802

Placat, angaaende den, under 13de November 1799 oprettede Deposito-Casses Indskrænkning.

Depositokassen skal afvikles, således at den plan til sanering af pengevæsenet, der blev lagt ved oprettelsen af den dansk-norske speciebank, kan overholdes. Depositokassen må ikke yde nye lån, men skal begynde at inddrage de sedler, den har sat i omløb. Da der er anvist særlige midler til denne seddelinddragelse, kan og skal kurantbanken samtidig afvikles planmæssigt.

 

2. marts 1803

Placat, indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til de under 18de Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats-Fonds.

For at imødekomme subskribenternes ønske kan de uopsigelige obligationer herefter udstedes lydende enten på specier eller på kurant og transporteres fra specier til kurant eller fra kurant til specier i det faste forhold 100 rd. specier = 125 rd. kurant. De på kurant lydende obligationer forrentes med 4 1/4 pct.

 

21. oktober 1803

Forordning, angaaende et Skatkammerfond, indrettet med Hensyn til Statens Forsvar og Sikkerhed. (Samme på tysk)

”At ligesom Vi, i Betragtning af de høje Priser, hvortil alle Ting ere stegne, som udfordres til at opretholde Statens Styrke, Selvstaendighed og Velfærd, have seet Os nødsagede til, uden at tabe af Sigte den mueligste Skaansomhed for Vore kiære og troe Undersaatter, at formere Vor Kasses Indtægter ved nye Paabudde (1), i Forhold til Udgivterne, forsaavidt disse kunne bringes under Beregning; ...; da det er Os magtpaaliggende, at dette maa kunne udføres, uden at Statsgielden, ved ethvert saadant Tilfælde, skulle forøges, eller den Orden, som er fastsat til denne Gields Afbetaling, skulle forrykkes. Til den Ende, have Vi besluttet at oprette et Fond, der skal tjene til at bestride de Udgivter, som forefalde ved overordentlige Rustninger; og, naar disse ikke finde Sted, da voxe ved sine bestemte Indtægter, samt imidlertid virke til at oplive Penge Omløbet, og fremme National-Vindskibeligheden. Dette Fond skal kalldes: Skatkammer-Fond,...”

Skatkammerfonden skal bestyres af overbankdirektionen og dermed forvaltes helt adskilt fra de øvrige statsfinanser.

Fonden får tillagt dags dato gennemførte told- og afgiftsforhøjelser samt en forhøjelse af den direkte beskatning (2). Disse forhøjelser (3) opkræves direkte til skatkammerfonden. Fonden må - bortset fra et fast årligt tilskud til soldaternes dusørpenge - alene påtage sig udgifter til ekstraordinær oprustning. Hvis den ekstraordinære oprustning ikke lægger fuldt beslag på fondens midler, skal de midler, der indgår fra kongerigerne, anbringes i den dansk-norske speciebank eller depositokassen - midlerne fra Norge i de norske filialer - og de midler, der indgår fra hertugdømmerne, i det slesvig-holstenske låneinstitut, således ”at de Summer, som giøres rentebærende, kunne i Udlaan gavne de Dele af Staten, fra hvilke de ere ydede, og tillige, i fornødent Fald, være tilrede til Udgivter, som maatte forefalde”.

Skulle fonden komme i den situation, at den ikke har de fornødne midler til at bestride nødvendige, ekstraordinære oprustningsudgifter, kan overbankdirektionen i samråd med finanskollegiet forud disponere over beløb svarende til fondens indtægter i to år og for disse beløb udstede rentebærende eller ikke-rentebærende anvisninger på de kongelige kasser, hvortil fondens indtægter indgår. Disse anvisninger må højst have en løbetid på to år og kan lyde på kurant eller specier. Forrentning af anvisningerne skal ikke påhvile skatkammerfonden, men afholdes af den almindelige statskasse.

Noter:

 

10. juli 1805

Rescript (1) til Vores Overberghauptmand og Assessores i Vort Overbergamt paa Kongsberg, angaaende Sølvværkets Indstilling.

Kongsberg sølvværk drives med stigende tab og skal derfor nedlægges. Da nedlæggelsen vil skabe lokal arbejdsløshed, påtager staten sig delvis pensionering af de ansatte og giver tilskud til oprettelse af et jernværk og eventuelle andre egnsudviklingsprojekter.

Ved kgl. resolution af 14. februar 1806 befales Kongsberg Mønt nedlagt, så snart de allerede befalede udmøntninger er afsluttet.

Note:

 

13. juni 1806

Placat, angaaende Oprettelsen af bestandige transportable Statsfonds til 3 Procent aarlig Rente. (Samme på tysk)

Da publikum stadig ønsker at tegne uopsigelige statsobligationer, og det ved plakat af 18. februar 1801 åbnede lån er fuldtegnet, åbnes et nyt uopsigeligt lån på 2 1/2, mill. rd. specier. Dette lån, der forrentes med 3 pct. i speciemønt, kan i modsætning til 1801-lånet ikke transporteres til kurant. Hvis kursen ligger under pari, vil der årligt gennem den synkende fond blive opkøbt 2 pct. af hovedstolen. Lånet kan tegnes af både ind- og udlændinge og nyder fuld skattefrihed.

I henhold til finanskollegiets bekendtgørelse af 20. juni 1806 (1) åbnes lånet i København og Altona til tegning 14.-31. juli 1806. Lånet skal indbetales i speciemønt eller dermed ligestillet valuta, idet ”de Penge-Sorter, som lige med Species kunne antages, efter Gehalt eller Cours skulle beregnes”. Tegningskursen sættes til 75, hvortil kommer en betydelig kontant godtgørelse, idet lånet deles i 4 lige store dele, der alle udtrækkes det første år, lånet løber, og præmieres med henholdsvis 10, 15, 20 og 35 pct. af det indskudte beløb udbetalt i speciemønt.

Note:

 

12. september 1806

Forordning for Danmark og Norge, angaaende den Sikkerhed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udlaanes.

For at lette adgangen, herunder navnlig for landalmuen, til at opnå lån af offentlige stiftelsers og umyndiges midler, ophæves kravet om, at disse midler skal anbringes som 1. prioritet. Det er herefter tilstrækkeligt, at lånet har sikkerhed inden for 2/3 af panteværdien, der ikke længer kræves ansat ved særlig vurdering, men kan ansættes som den til grund- og bygningsafgiften bestemte værdi. Endelig ophæves kravet om, at det for lånet udstedte pantebrev skal have automatisk oprykningsret ved indløsning af foranstående prioriteter.

 

18. december 1806

Placat, som tillader, at der fra Grosserer-Societetet her i Staden, ved den dertil udnævnte Committee, maa udstædes rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Udlaan maa have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species-Banken.

”På grund af den i Handelen formedelst nærværende politiske Conjuncturer indtrufne almindelige Standsning i Vareomsætningen og deraf flydende Pengemangel”, har grosserer-societetet anmodet om at kunne udstede rentebærende kreditbeviser på samme vilkår, som under handelskrisen i 1799, hvilket bevilges.

 

9. januar 1807

Patent, betreffend den Umlauf der, auf die, nach dem 9ten § der Verordnung vom 21sten October 1803, auszufertigenden anticipirten Anweisungen auf die Einnahmen des Schatzkammerfonds, auszustellenden Scheine.

Da skatkammerfondens udgifter ikke kan bestrides af dens løbende indtægter, har man - for at lette og skåne borgerne - besluttet sig til at benytte bemyndigelsen til forud at disponere over indtægterne for 2 år.

Som anvisning på disse indtægter udsteder skatkammerfonden sedler på 2 rd. 24 sk. slesvig-holstensk kurant. Sedlerne vil blive indløst, efterhånden som indtægterne indgår, og indløses desuden på anfordring ved hovedkassen. I hertugdømmerne bliver sedlerne gyldigt betalingsmiddel som slesvig-holstensk kurant ved indbetalinger til og udbetalinger fra det offentlige.

 

18. september 1807

Forordning, betreffende Udstædelsen og Omløbet af dansk Courant repræsenterende Assignationsbeviser i Kongeriget Norge.

Da der i Norge hersker mangel på de mindre afdelinger af kurant, autoriseres regeringskommissionen i Christiania til at udstede assignationsbeviser lydende på 1, 5 og 10 rd. dansk kurant.

Som et midlertidigt pengerepræsentativ skal assignationsbeviserne snarest muligt inddrages til omveksling med almindelig dansk kurant, men indtil da ”modtages lige med den Kjøbenhavnske Courant-Bankes Sedler og Sølv- samt Kobber-Mynt” i alle private og offentlige omsætninger i kongerigerne. Assignationsbeviserne indløses kontant ved hovedkasserne i Ålborg og Rendsborg.

 

25. september 1807

Placat, angaaende nye udmyntede Fireskillingers Omløb i Kongerigerne Danmark Norge.

”For at afhjelpe den ved de nærværende Omstændigheder foranledigede Mangel paa Smaamynt i Vore Danske Provindser”, udmøntes der 4-skillinger til 15 rd. pr. mark fint sølv. 4-skillingerne skal i kongerigerne tages til pari i alle kurantbetalinger.

 

4. december 1807

Placat, angaaende at indeværende Aars 11te December Termin maae forlænges paa een Maaned, m.m.

Fortsættes


Tilbage til Dansk Mønt