KLIK for forstørrelse!

Frederik 6., 1/6 Rigsdaler 1808, Altona.

Forside: monogram, bagsideindskrift: FRIVILLIGT OFFER TIL FÆDRENELANDET (Hede 6, Schou 1, Sieg 7)

Efter slaget på Reden 1801 måtte Danmark opgive sin neutralitetspolitik i forhold til de deltagende parter i Napoleonskrigene. Dette gjorde imidlertid kun ondt værre, og efter englændernes bombardement af København 4-5 september 1807 - her mistede Vor frue Kirke sit spir - udleveredes flåden som krigsbytte.

Tabet af flåden var en katastrofe, og der foranstaltedes derfor en landsindsamling af sølv, der skulle finansiere en ny flåde. 1/6 Rigsdaler rigsdaler 1808 er præget i Altona af det indsamlede sølv.
Indskriften "FRIVILLIGT OFFER TIL FÆDRENELANDET" henviser til situationen samt forklarer møntens kælenavn: Offermark.

Møntmesterinitialer: MF.

Randen er dekoreret med ringe, men der findes falske stykker med riflet rand. Om disse oplyser Jørgen Sømod til Dansk Mønt:

"... Her kommer vi til den såkaldt falske offermark. Det hedder, den er præget hos en kleinsmed i Pilestræde ca 1900. Jeg har en direkte øjenvidneskildring fra 1950, hvor kleinsmeden endnu eksisterede og hvor han hærdede stempler og afdrejede dem for Lindahls Efterfølger, Torleif Jensen. Jeg er ganske sikker på, at den "falske" offermark i virkeligheden er et uofficielt nypræg gjort med ægte udrangerede stempler, som skulle have været destrueret, men i stedet var kommet på afveje. Således må kleinsmeden nok også have udført hærdning og stempelafdrejning for Mønten."


Litteratur:


Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønt